Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 87
Offentligt
1566675_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
11. november 2015
Britisk udspil til forhandlinger om et reformeret EU
Hermed omdeles brev af 10. november 2015 fra den britiske premierminister,
David Cameron, til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk. Brevet
indeholder den britiske regerings udspil til forhandlinger om en ny ordning for
britisk medlemskab. David Camerons primære krav er:
1. Ikke-Eurolande må ikke diskrimineres:
Juridiske bindende principper,
der sikrer, at EU og det indre marked fungerer for alle 28 medlemslande. Det
indebærer, at medlemmer af Euro-zonen ikke går videre med tiltag, der påvir-
ker alle EU’s medlemslande uden, at det diskuteres og besluttes i den fulde
kreds af medlemslande. Det indebærer også, at virksomheder ikke skal dis-
krimineres på basis af møntfoden.
2. Sikre EU’s konkurrenceevne:
Alle forslag, løfter og forpligtelser til at styr-
ke det indre markeds funktion samt handel og reduktion af administrative
byrder, skal samles i en langsigtet forpligtelse for at styrke konkurrenceevnen,
vækst og beskæftigelse.
3. Suverænitet:
Storbritannien skal (på en juridisk bindende måde) undtages
fra traktatens formulering om at arbejde mod en stadig snævrere union. En
gruppe af nationale parlamenter skal have mulighed for at blokere for ny lov-
givning.
4. Indvandring:
Kommende medlemslande skal ikke have adgang til fri be-
vægelighed, før deres økonomier er nået på niveau med det øvrige EU. Des-
uden skal der dæmmes op for misbrug af den frie bevægelighed, f.eks. pro-
forma ægteskaber. Der skal være bedre mulighed for at nægte dømte krimi-
nelle genindrejse. Den britiske regering har fremsat forslag om, at EU-
borgere, der kommer til Storbritannien, skal bidrage til samfundet i 4 år, før de
kan modtage visse sociale ydelser.
1/2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 87: Britisk udspil til forhandlinger om et reformeret EU
1566675_0002.png
David Cameron lægger op til en juridisk bindende og irreversibel aftale, som -
hvor nødvendigt - har virkning i forhold til traktaterne.
David Cameron holdte samme dag en tale om dette emne i Chatham House.
Talen kan findes her:
https://www.chathamhouse.org/event/future-britains-relationship-european-
uni-
on?utm_source=Chatham%20House%20Newsletter&utm_medium=email&ut
m_campaign=6231613_Copy%20of%20Newsletter%20-
%2001.10.2015&dm_i=1TYB,3PKCD,BIUU2O,DCKHN,1
Med venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen
EU-konsulent
2/2