EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 886: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/9-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 886
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

19. september 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-471/15

Titel og kort sagsresumé

Sjelle Autogenbrug

Kan dele fra udrangerede køretøjer, der af en

momsregistreret autogenbrugsvirksomhed udtages af

et køretøj med henblik på videresalg som reservedele,

under de i sagen foreliggende omstændigheder anses

som brugte genstande som omhandlet i artikel 311,

stk. 1, nr. 1, i Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

(momssystemdirektivet)?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Processkridt

Dato

22.09.16

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-51/15

Titel og kort sagsresumé

PAN Europe mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 24. november

2014 med journalnummer Ares (2014)3900631 (»den

anfægtede afgørelse«), hvori Kommissionen for

størstedelens vedkommende bekræftede sin afgørelse

af 3. juni 2014 med journalnummer Ares

(2014)2150615, hvori Kommissionen traf afgørelse

vedrørende PAN Europe’s anmodning om aktindsigt

af 3. januar 2014 (registreret af Kommissionen den

6.1.2014), annulleres. Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger

European Federation for Cosmetic Ingredients

I. Skal artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-

Interessant

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

20.09.16

C-592/14

Miljøstyrelsen

Dom

21.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 886: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/9-16

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske

produkter fortolkes således, at den forbyder

markedsføringen på Fællesskabets marked af

kosmetiske produkter med bestanddele eller en

kombination af bestanddele, der har været genstand

for forsøg med dyr, såfremt sådanne forsøg er udført

uden for Den Europæiske Union med henblik på at

opfylde tredjelandes lovgivnings- eller

forskriftsmæssige betingelser for at markedsføre

kosmetiske produkter med disse bestanddele i de

pågældende lande? 2. Er svaret på spørgsmål 1)

afhængigt af: a) om den sikkerhedsvurdering, der

udføres i overensstemmelse med forordningens

artikel 10 for at påvise, at det kosmetiske produkt er

sikkert for menneskers sundhed, inden det gøres

tilgængeligt på Fællesskabets marked, indebærer

anvendelse af oplysninger, der udledes af dyreforsøg

udført uden for Den Europæiske Union. b) om

tredjelandenes retsforskrifter vedrører sikkerheden af

kosmetiske produkter. c) om det på det tidspunkt,

hvor forsøg med [udelades] en bestanddel på dyr blev

udført uden for EU, med rimelighed kunne forventes,

at en eller anden person på et eller andet stadium ville

forsøge at bringe et kosmetisk produkt med den

pågældende bestanddel i omsætning på Fællesskabets

marked, og/eller d) nogen anden faktor, og i så fald

hvilken faktor?

C-342/15

Piringer

1. Skal artikel 1, stk. 1, andet punktum, i Rådets

direktiv 77/249/EØF om lettelser med henblik på

den faktiske gennemførelse af advokaters fri

udveksling af tjenesteydelser fortolkes således, at en

medlemsstat kan bestemme, at [org. s. 2] bekræftelser

vedrørende ægtheden af underskrifter på

dokumenter, der er nødvendige med henblik på at

stifte eller overdrage rettigheder over fast ejendom, er

undtaget fra advokaters fri udveksling af

tjenesteydelser, og at udøvelsen af denne virksomhed

er forbeholdt de offentlige notarer? 2. Skal artikel 56

TEUF fortolkes således, at den ikke er til hinder for

en national bestemmelse i registreringsstaten (Østrig),

hvorefter det er forbeholdt offentlige notarer at

foretage bekræftelser vedrørende ægtheden af

underskrifter på dokumenter, der er nødvendige med

henblik på at stifte eller overdrage rettigheder over

fast ejendom, hvilket indebærer, at en erklæring

vedrørende en underskrifts ægthed, der er udstedt af

en advokat, der er etableret i Den Tjekkiske Republik,

i dennes hjemstedsstat, ikke anerkendes i

registreringsstaten, selv om denne erklæring efter

tjekkisk ret har retsvirkning som officiel bekræftelse,

navnlig da a. spørgsmålet om anerkendelse af en

erklæring vedrørende ægtheden af en underskrift på

en tinglysningsanmodning i registreringsstaten, der er

udstedt i Den Tjekkiske Republik af en advokat, som

er etableret dér, vedrører en advokats

indholdsmæssige udøvelse af en servicevirksomhed,

Justitsministeriet

21.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 886: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/9-16

som advokater, der er etableret i registreringsstaten,

ikke kan udøve, og afslaget på anerkendelse af en

sådan erklæring derfor ikke er omfattet af forbuddet

mod restriktioner, eller b. et sådant forbehold er

begrundet for at sikre lovligheden og retssikkerheden

med hensyn til retsakter (dokumenter [org. s. 3]

vedrørende retshandler) og dermed tjener tvingende

almene hensyn og desuden er nødvendigt for at nå

dette mål i registreringsstaten?

C-304/15

Europa-Kommissionen mod Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland

Påstande: Det fastslås, at Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland som følge af urigtig

anvendelse af direktiv 2001/80/EC om begrænsning

af visse luftforurenende emissioner fra store

fyringsanlæg (1) for så vidt angår

Aberthawkraftværket i Wales har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3,

sammenholdt med bilag VI, del A, til direktiv

2001/80/EF om begrænsning af visse

luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) mod

Rådet for Den Europæiske Union (appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Domstolen

træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,

der er genstand for denne appel, og appellanten

frifindes.

Sagsøgeren i de forenede sager T-208/11 og T-

508/11 tilpligtes at betale Rådet for Den Europæiske

Unions omkostninger i forbindelse med den sag og

den foreliggende appelsag.

Breitsamer und Ulrich

Er portionspakninger med honning, som er [pakket] i

en sekundær emballage, der indeholder samtlige

mærkningselementer – inklusive angivelse af

oprindelseslandet – og som ikke er bestemt til salg

som sådanne portionspakninger enkeltvis til den

endelige forbruger og til etablissementer, et

»færdigpakket levnedsmiddel« som omhandlet i

artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 2000/13 samt artikel

2, stk. 2, litra e), i forordning nr. 1169/2011, som er

omfattet af den tilhørende mærkningspligt, eller er

[org. s. 3] sådanne portionspakninger med honning

ikke mærkningspligtige færdigpakkede levnedsmidler,

da de ikke udgør en salgsenhed? Vil spørgsmålet

skulle besvares anderledes, hvis disse

portionspakninger i etablissementer ikke kun sælges i

færdige retter, som betales samlet, men også sælges

enkeltvis?

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Den foreliggende sag forenes med den sag, der er

registreret med sagsnummer C-14/15 med henblik på

retsforhandlingernes skriftlige og mundtlige del og på

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

21.09.16

C-599/14 P

Udenrigsministeriet

22.09.16

C-113/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

22.09.16

Forenede

sager C-

14/15 og C-

116/15

Udenrigsministeriet

Dom

22.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 886: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/9-16

dommen. Rådets afgørelse 2014/911/EU af 4.

december 2014 om elektronisk udveksling med

Letland af fingeraftryksdata (1) annulleres. Rådet for

Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-79/15 P

Hamas mod Rådet (appel)

Rettens dom i sag T-400/10 annulleres. Domstolen

træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,

som er genstand for denne appel og sagsøgeren i sag

T-400/10 tilpligtes at betale de af Rådet afholdte

omkostninger i første instans og i forbindelse med

denne appel.

Tose’e Ta’avon Bank mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse, som omhandlet i

bekendtgørelsen af 15. marts 2014, om at opretholde

den sanktion, der er blevet pålagt sagsøgeren,

annulleres. Det fastslås, at Rådets forordning (EU) nr.

267/2012 af 23. marts 2012 ikke finder anvendelse på

sagsøgeren. Det fastslås, at Rådets afgørelse

2010/413/FUSP af 26. juli 2010 ikke finder

anvendelse på sagsøgeren. Rådet tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Hitachi Chemical Europe GmbH, Polynt SpA og

Sitre Srl mod Det Europæiske Kemikalieagentur

(ECHA) (appel)

Påstande: Rettens dom i sag T-135/13 ophæves. Den

anfægtede afgørelse annulleres, eller subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellanternes

annullationssøgsmål.

Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens

omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved

Retten.

Polynt SpA og Sitre Srl mod Det Europæiske

Kemikalieagentur (ECHA) (appel)

Påstande: Rettens dom i sag T-134/13 ophæves. Den

anfægtede afgørelse annulleres, eller subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellantens

annullationssøgsmål.

Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens

omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved

Retten.

Det Forenede Kongerige mod Europa-

Kommissionen

Påstande: Ni punkter (nemlig det ottende, niende og

tiende punkt på s. 51 og første til sjette punkt på s.

52) i bilaget til Kommissionens

gennemførelsesafgørelse af 4. april 2014 om

udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske

Udviklings- og Garantifond for Landbruget

(EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Udenrigsministeriet

22.09.16

T-435/14

Udenrigsministeriet

Dom

22.09.16

C-324/15 P

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.09.16

C-323/15 P

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.09.16

T-437/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

28.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 886: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/9-16

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer

C(2014) 2008) (EUT L 104, s. 43) annulleres. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-298/15

Borta

1. Skal bestemmelserne i artikel 37, 38, 53 og 54 i

direktiv 2004/17 forstås og fortolkes, enten samlet

eller hver for sig (dog ikke begrænset til disse

bestemmelser) således, at: (a) de er til hinder for en

national regel, hvorefter hovedentreprisen som

identificeret af den ordregivende myndighed i et

tilfælde, hvor underentreprenører har fået til opgave

at udføre en bygge- og anlægskontrakt, skal udføres af

leverandøren? (b) de er til hinder for en ordning, der

er fastsat i udbudsdokumenterne, hvor leverandørers

faglige kapacitet kumuleres, således som specificeret

af den ordregivende myndighed i de omtvistede

udbudsbetingelser, der kræver, at den del, som udgør

den relevante økonomiske aktørs (partner i en fælles

aktivitet) faglige kapacitet, skal svare til den del af den

specifikke entreprise, som denne faktisk skal udføre i

henhold til den offentlige indkøbskontrakt?

British Film Institute

i. Er ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt A,

stk. 1, litra n), navnlig ordene »visse kulturelle

tjenesteydelser«, tilstrækkeligt klar og præcis til, at

artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), har direkte

virkning, således at levering af de kulturelle

tjenesteydelser, der præsteres af offentligretlige

organer eller andre kulturelle organer, som er

anerkendt, såsom den indstævntes leveringer i den

foreliggende sag, er fritaget, hvis der ikke foreligger

nationale gennemførelsesbestemmelser? ii. Giver

ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1,

litra n), navnlig ordene »visse kulturelle

tjenesteydelser«, medlemsstaterne en skønsmæssig

beføjelse ved anvendelsen heraf ved hjælp af

gennemførelsesbestemmelser og i givet fald hvilken

skønsmæssig beføjelse? iii. Gælder de samme

konklusioner som ovenfor for artikel 132, stk. 1, litra

n), i direktiv 2006/112?

Hoffmann-La Roche

1) Skal artikel 21, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009

om det supplerende beskyttelsescertifikat for

lægemidler (kodificeret udgave) fortolkes således, at

gyldighedsperioden for et supplerende

beskyttelsescertifikat, som er blevet udstedt efter

national ret i en medlemsstat før dennes tiltrædelse af

Den Europæiske Union, og hvis gyldighedsperiode

for et aktivt stof ifølge oplysningerne i certifikatet

ville være længere end 15 år fra tidspunktet for

meddelelsen af den første tilladelse til markedsføring i

EU af et lægemiddel, som består af det pågældende

aktive stof eller indeholder dette, afkortes? [org. s. 2]

2) Såfremt det første spørgsmål besvares

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

29.09.16

C-592/15

Skatteministeriet

29.09.16

C-572/15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

05.10.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 886: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/9-16

bekræftende: Er artikel 21, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende

beskyttelsescertifikat for lægemidler (kodificeret

udgave) i overensstemmelse med EU-retten, navnlig

med de almindelige EUretlige principper om

beskyttelse af erhvervede rettigheder, princippet om

forbud mod tilbagevirkende kraft, og Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

C-430/15

Tolley

1. Er det med henblik på forordning nr. 1408/71

korrekt at klassificere plejedelen i Det Forenede

Kongeriges underholdsydelse til handicappede som

en invaliditetsydelse frem for en kontantydelse ved

sygdom? 2. i) Ophører en person, der ikke længere er

berettiget til Det Forenede Kongeriges

underholdsydelse til handicappede som følge af

lovgivningen i Det Forenede Kongerige, fordi den

pågældende person er flyttet til en anden medlemsstat

for at bosætte sig der, og som før denne flytning helt

er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse,

men fortsat er forsikret mod alderdom under Det

Forenede Kongeriges sociale sikringsordning, med at

være omfattet af Det Forenede Kongeriges

lovgivning med henblik på artikel 13, stk. 2, litra f), i

forordning nr. 1408/71? ii) Er en sådan person under

alle omstændigheder fortsat omfattet af Det Forenede

Kongeriges lovgivning på baggrund af punkt 19, litra

c), i Det Forenede Kongeriges bilag VI til

forordningen? iii) Såfremt den pågældende er ophørt

med at være omfattet af Det Forenede Kongeriges

lovgivning som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra f),

er Det Forenede Kongerige så forpligtet til eller har

det blot mulighed for i medfør af punkt 20 i bilag VI

at lade bestemmelserne i afdeling III, kapitel 1 til

forordningen finde anvendelse på hende? 3. i) Finder

den vide definition af arbejdstager i [sag C-543/03,

Dodl og Oberhollenzer] anvendelse med henblik på

forordningens artikel 19 - 22, når en person helt er

ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse før

den pågældende flyttede til en anden medlemsstat,

uanset den sondring, der er anlagt i afdeling II, kapitel

1, mellem på [org. s. 14] den ene side arbejdstagere og

selvstændige erhvervsdrivende og på den anden siden

arbejdsløse personer? (ii) Såfremt denne definition

finder anvendelse, er en sådan person da berettiget til

at overføre ydelsen i henhold til artikel 19 eller artikel

22? Tager artikel 22, stk. 1, litra b), sigte på at

forebygge, at en sagsøgers ret til plejedelen af DLA

ophæves ved, at der i national ret stilles krav om

bopæl ved flytning til en anden medlemsstats

område?

TMD

1. Skal momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra d),

fortolkes således, at levering af blod fra mennesker

også omfatter levering af blodplasma, som er

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Social- og

Indenrigsministeriet

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrut-

tering

05.10.16

C-412/15

SKAT

Dom

05.10.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 886: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/9-16

udvundet af blod fra mennesker? 2. Hvis første

spørgsmål besvares bekræftende: Gælder dette også

for blodplasma, som ikke er beregnet direkte til

behandlingsformål, men udelukkende til fremstilling

af lægemidler? 3. Hvis andet spørgsmål besvares

benægtende: Beror klassifikationen som blod alene på

den valgte formålsbestemmelse eller også på den

abstrakt mulige anvendelse af blodplasmaet?

C-326/15

DNB Banka

1) Kan der bestå en selvstændig gruppe af personer

som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f),

når medlemmerne af gruppen har hjemsted i

forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union,

hvor den nævnte bestemmelse i direktivet er blevet

gennemført med forskellige betingelser, som ikke er

forenelige? 2) Kan en medlemsstat begrænse en

afgiftspligtig persons ret til at anvende

afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra

f), når den afgiftspligtige person opfylder samtlige

betingelser for at anvende fritagelsen i sin

medlemsstat, men hvor denne bestemmelse i de

nationale lovgivninger i de medlemsstater, hvor andre

medlemmer af gruppen har hjemsted, er blevet

gennemført med restriktioner, der begrænser

afgiftspligtige personer fra andre medlemsstaters

mulighed for at anvende den tilsvarende

merværdiafgiftsfritagelse i deres egen medlemsstat? 3)

Kan afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1,

litra f), anvendes på nogle tjenesteydelser i den

medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren, som skal

betale merværdiafgift, har hjemsted, når

tjenesteyderen, som skal betale merværdiafgift, i en

anden medlemsstat har anvendt merværdiafgift på

disse tjenesteydelser efter de almindelige regler, dvs. i

den tro, at merværdiafgiften på disse tjenesteydelser i

henhold til direktivets artikel 196 skulle betales i den

medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren har hjemsted?

4) Skal begrebet »selvstændig gruppe af personer«

som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f),

forstås som en særskilt juridisk person, hvis oprettelse

er godtgjort ved en specifik aftale om stiftelse af den

selvstændige gruppe af personer? Såfremt svaret på

dette spørgsmål er, at den selvstændige gruppe af

personer ikke skal anses for en særskilt enhed, skal

begrebet selvstændig gruppe af personer da forstås

som en gruppe af forbundne virksomheder, inden for

hvilken der inden for rammerne af deres sædvanlige

økonomiske virksomhed gensidigt leveres

supportydelser med henblik på udøvelsen af deres

erhvervsvirksomhed, og kan det forhold, at en sådan

gruppe består, godtgøres med

tjenesteydelseskontrakter eller via dokumentation for

interne afregningspriser? 5) Kan en medlemsstat

begrænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende

merværdiafgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.

1, litra f), når den afgiftspligtige person har anvendt et

tillægsgebyr på transaktionerne i henhold til kravene i

lovgivningen om direkte beskatning i den

Skatteministeriet

SKAT

06.10.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 886: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/9-16

medlemsstat, hvor den afgiftspligtige har hjemsted? 6)

Finder afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.

1, litra f), anvendelse på tjenesteydelser, der modtages

fra tredjelande? Dvs. kan et medlem af en selvstændig

gruppe af personer som omhandlet i den nævnte

bestemmelse i direktivet, der inden for gruppen

leverer ydelser til andre medlemmer af gruppen, være

en afgiftspligtig person fra et tredjeland?