Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 898
Offentligt
1667209_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. september 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 285 alm. del stillet af udvalget den 2. sep-
tember 2016.
Spørgsmål:
Vil ministeren i fortsættelse af teknisk gennemgang af e-handelspakken
1/9-16 – evt. med bidrag fra Skatteministeriet - redegøre for, om uden-
landske netbutikker m.v. efter forslaget vil kunne afvise en handel, fordi
de ellers vil overskride grænsen for, hvor meget virksomheden kan sælge
for årligt til danskere uden at skulle opkræve dansk moms?
Svar:
Kommissionens forslag til forordning om geoblokering lægger op til, at
europæiske kunder som udgangspunkt skal have ret til at handle på sam-
me vilkår, herunder leveringsbetingelser mv., som lokale kunder i de tre
situationer, som fremgår af forslagets art. 4. Der er tale om en salgspligt
uden leveringspligt for varer, dvs. salg hvor kunden selv skal afhente va-
ren eller arrangere fragt. Geoblocking-forslaget omfatter dermed ikke
situationen der spørges til, nemlig hvor der er tale om salg inklusiv leve-
ring til et andet land.
Skatteministeriet har oplyst, at virksomheder, der sælger varer til forbru-
gere i Danmark og andre EU-lande, kan tilbyde at levere varen til forbru-
gerne op til grænsen, hvor der skal betales moms i forbrugslandet. Den
danske fjernsalgsgrænse er på 280.000 kr. Der er intet i momsreglerne,
som medfører, at virksomheder er forpligtet til at levere til forbrugerne
når fjernsalgsgrænsen er nået. Det bemærkes, at hvis virksomheden, der
leverer varer til Danmark, er direkte eller indirekte involveret i transpor-
ten af varen, så vil leveringsstedet være Danmark, og der skal betales
dansk moms af købet.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen