EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 903: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23. september 2016

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 903
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

23. september 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-167/14

Titel og kort sagsresumé

Søndagsavisen mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens beslutning af 20.

november 2013 om ikke at gøre indsigelse mod

Danmarks produktions- og innovationsstøtte til

skrevne medier (SA.36366) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Kommissionen mod Jørgensen Andersen m.fl.

Påstande: set aside the judgment of the General

Court (Fifth Chamber) of 20 March 2013, notified to

the Commission on 22 March 2013, in Case T-92/11

Jorgen Andersen v European Commissions and -

reject the application to annul Commission Decision

2011/3/EU of 24 February 2010 concerning public

transport service contracts between the Danish

Ministry of Transport and Danske Statsbaner (Case C

41/08 (ex NN 35/08)); - and order the applicant at

first instance to pay the costs; alternatively, - rule that

the third plea at first instance is not well founded and

refer the case back to the General Court for

consideration of the first and second pleas at first

instance; - and reserve the costs of the proceedings at

first instance and on.

Jyske Finans

1. Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på

grund af etnisk oprindelse i artikel 2, stk. 2, litra a), i

Rådets direktiv nr. 2000/43/EF om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af alle, uanset race eller

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Kulturministeriet

Processkridt

Dom

Dato

11.10.16

T-92/11

RENV

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Mundtlig

forhandling

11.10.16

C-668/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Udlændinge-,

Integrations-, og

Mundtlig

forhandling

12.10.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 903: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23. september 2016

etnisk oprindelse fortolkes således, at det er til hinder

for en praksis som den i den foreliggende sag,

hvorefter personer, der er født uden for Norden, en

medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein,

behandles ringere end personer, der er født i Norden,

en medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein i en

tilsvarende situation?2. Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende, udgør en sådan praksis – med

mindre den er objektivt begrundet i et legitimt mål,

og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og

nødvendige - da indirekte forskelsbehandling på

grund af etnisk oprindelse som fastsat i artikel 2, stk.

2, litra b), i Rådets direktiv nr. 2000/43/EF? 3.

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,

vil en sådan praksis principielt kunne retfærdiggøres

som et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til

varetagelse af det skærpede kundelegitimationskrav,

som er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv nr. 2005/60/EF af26. oktober 2005

om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme?

Boligministeriet

Beskæftigelsesministe-

riet

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Forbrugerombuds-

manden

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-324/15 P

Titel og kort sagsresumé

Hitachi Chemical Europe GmbH, Polynt SpA og

Sitre Srl mod Det Europæiske Kemikalieagentur

(ECHA) (appel)

Påstande: Rettens dom i sag T-135/13 ophæves. Den

anfægtede afgørelse annulleres, eller subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellanternes

annullationssøgsmål.

Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens

omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved

Retten.

Polynt SpA og Sitre Srl mod Det Europæiske

Kemikalieagentur (ECHA) (appel)

Påstande: Rettens dom i sag T-134/13 ophæves. Den

anfægtede afgørelse annulleres, eller subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellantens

annullationssøgsmål.

Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens

omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved

Retten.

Det Forenede Kongerige mod Europa-

Kommissionen

Påstande: Ni punkter (nemlig det ottende, niende og

tiende punkt på s. 51 og første til sjette punkt på s.

52) i bilaget til Kommissionens

gennemførelsesafgørelse af 4. april 2014 om

udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som

Interessant

Miljø- og

Fødevareministeriet

Processkridt

Dato

28.09.16

C-323/15 P

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.09.16

T-437/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

28.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 903: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23. september 2016

medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske

Udviklings- og Garantifond for Landbruget

(EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer

C(2014) 2008) (EUT L 104, s. 43) annulleres. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-298/15

Borta

1. Skal bestemmelserne i artikel 37, 38, 53 og 54 i

direktiv 2004/17 forstås og fortolkes, enten samlet

eller hver for sig (dog ikke begrænset til disse

bestemmelser) således, at: (a) de er til hinder for en

national regel, hvorefter hovedentreprisen som

identificeret af den ordregivende myndighed i et

tilfælde, hvor underentreprenører har fået til opgave

at udføre en bygge- og anlægskontrakt, skal udføres af

leverandøren? (b) de er til hinder for en ordning, der

er fastsat i udbudsdokumenterne, hvor leverandørers

faglige kapacitet kumuleres, således som specificeret

af den ordregivende myndighed i de omtvistede

udbudsbetingelser, der kræver, at den del, som udgør

den relevante økonomiske aktørs (partner i en fælles

aktivitet) faglige kapacitet, skal svare til den del af den

specifikke entreprise, som denne faktisk skal udføre i

henhold til den offentlige indkøbskontrakt?

British Film Institute

i. Er ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt A,

stk. 1, litra n), navnlig ordene »visse kulturelle

tjenesteydelser«, tilstrækkeligt klar og præcis til, at

artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), har direkte

virkning, således at levering af de kulturelle

tjenesteydelser, der præsteres af offentligretlige

organer eller andre kulturelle organer, som er

anerkendt, såsom den indstævntes leveringer i den

foreliggende sag, er fritaget, hvis der ikke foreligger

nationale gennemførelsesbestemmelser? ii. Giver

ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1,

litra n), navnlig ordene »visse kulturelle

tjenesteydelser«, medlemsstaterne en skønsmæssig

beføjelse ved anvendelsen heraf ved hjælp af

gennemførelsesbestemmelser og i givet fald hvilken

skønsmæssig beføjelse? iii. Gælder de samme

konklusioner som ovenfor for artikel 132, stk. 1, litra

n), i direktiv 2006/112?

Hoffmann-La Roche

1) Skal artikel 21, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009

om det supplerende beskyttelsescertifikat for

lægemidler (kodificeret udgave) fortolkes således, at

gyldighedsperioden for et supplerende

beskyttelsescertifikat, som er blevet udstedt efter

national ret i en medlemsstat før dennes tiltrædelse af

Den Europæiske Union, og hvis gyldighedsperiode

for et aktivt stof ifølge oplysningerne i certifikatet

ville være længere end 15 år fra tidspunktet for

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

29.09.16

C-592/15

Skatteministeriet

29.09.16

C-572/15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

05.10.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 903: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23. september 2016

meddelelsen af den første tilladelse til markedsføring i

EU af et lægemiddel, som består af det pågældende

aktive stof eller indeholder dette, afkortes? [org. s. 2]

2) Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende: Er artikel 21, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende

beskyttelsescertifikat for lægemidler (kodificeret

udgave) i overensstemmelse med EU-retten, navnlig

med de almindelige EUretlige principper om

beskyttelse af erhvervede rettigheder, princippet om

forbud mod tilbagevirkende kraft, og Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

C-430/15

Tolley

1. Er det med henblik på forordning nr. 1408/71

korrekt at klassificere plejedelen i Det Forenede

Kongeriges underholdsydelse til handicappede som

en invaliditetsydelse frem for en kontantydelse ved

sygdom? 2. i) Ophører en person, der ikke længere er

berettiget til Det Forenede Kongeriges

underholdsydelse til handicappede som følge af

lovgivningen i Det Forenede Kongerige, fordi den

pågældende person er flyttet til en anden medlemsstat

for at bosætte sig der, og som før denne flytning helt

er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse,

men fortsat er forsikret mod alderdom under Det

Forenede Kongeriges sociale sikringsordning, med at

være omfattet af Det Forenede Kongeriges

lovgivning med henblik på artikel 13, stk. 2, litra f), i

forordning nr. 1408/71? ii) Er en sådan person under

alle omstændigheder fortsat omfattet af Det Forenede

Kongeriges lovgivning på baggrund af punkt 19, litra

c), i Det Forenede Kongeriges bilag VI til

forordningen? iii) Såfremt den pågældende er ophørt

med at være omfattet af Det Forenede Kongeriges

lovgivning som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra f),

er Det Forenede Kongerige så forpligtet til eller har

det blot mulighed for i medfør af punkt 20 i bilag VI

at lade bestemmelserne i afdeling III, kapitel 1 til

forordningen finde anvendelse på hende? 3. i) Finder

den vide definition af arbejdstager i [sag C-543/03,

Dodl og Oberhollenzer] anvendelse med henblik på

forordningens artikel 19 - 22, når en person helt er

ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse før

den pågældende flyttede til en anden medlemsstat,

uanset den sondring, der er anlagt i afdeling II, kapitel

1, mellem på [org. s. 14] den ene side arbejdstagere og

selvstændige erhvervsdrivende og på den anden siden

arbejdsløse personer? (ii) Såfremt denne definition

finder anvendelse, er en sådan person da berettiget til

at overføre ydelsen i henhold til artikel 19 eller artikel

22? Tager artikel 22, stk. 1, litra b), sigte på at

forebygge, at en sagsøgers ret til plejedelen af DLA

ophæves ved, at der i national ret stilles krav om

bopæl ved flytning til en anden medlemsstats

område?

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Social- og

Indenrigsministeriet

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrut-

tering

05.10.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 903: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23. september 2016

C-412/15

TMD

1. Skal momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra d),

fortolkes således, at levering af blod fra mennesker

også omfatter levering af blodplasma, som er

udvundet af blod fra mennesker? 2. Hvis første

spørgsmål besvares bekræftende: Gælder dette også

for blodplasma, som ikke er beregnet direkte til

behandlingsformål, men udelukkende til fremstilling

af lægemidler? 3. Hvis andet spørgsmål besvares

benægtende: Beror klassifikationen som blod alene på

den valgte formålsbestemmelse eller også på den

abstrakt mulige anvendelse af blodplasmaet?

DNB Banka

1) Kan der bestå en selvstændig gruppe af personer

som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f),

når medlemmerne af gruppen har hjemsted i

forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union,

hvor den nævnte bestemmelse i direktivet er blevet

gennemført med forskellige betingelser, som ikke er

forenelige? 2) Kan en medlemsstat begrænse en

afgiftspligtig persons ret til at anvende

afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra

f), når den afgiftspligtige person opfylder samtlige

betingelser for at anvende fritagelsen i sin

medlemsstat, men hvor denne bestemmelse i de

nationale lovgivninger i de medlemsstater, hvor andre

medlemmer af gruppen har hjemsted, er blevet

gennemført med restriktioner, der begrænser

afgiftspligtige personer fra andre medlemsstaters

mulighed for at anvende den tilsvarende

merværdiafgiftsfritagelse i deres egen medlemsstat? 3)

Kan afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1,

litra f), anvendes på nogle tjenesteydelser i den

medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren, som skal

betale merværdiafgift, har hjemsted, når

tjenesteyderen, som skal betale merværdiafgift, i en

anden medlemsstat har anvendt merværdiafgift på

disse tjenesteydelser efter de almindelige regler, dvs. i

den tro, at merværdiafgiften på disse tjenesteydelser i

henhold til direktivets artikel 196 skulle betales i den

medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren har hjemsted?

4) Skal begrebet »selvstændig gruppe af personer«

som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f),

forstås som en særskilt juridisk person, hvis oprettelse

er godtgjort ved en specifik aftale om stiftelse af den

selvstændige gruppe af personer? Såfremt svaret på

dette spørgsmål er, at den selvstændige gruppe af

personer ikke skal anses for en særskilt enhed, skal

begrebet selvstændig gruppe af personer da forstås

som en gruppe af forbundne virksomheder, inden for

hvilken der inden for rammerne af deres sædvanlige

økonomiske virksomhed gensidigt leveres

supportydelser med henblik på udøvelsen af deres

erhvervsvirksomhed, og kan det forhold, at en sådan

gruppe består, godtgøres med

tjenesteydelseskontrakter eller via dokumentation for

interne afregningspriser? 5) Kan en medlemsstat

begrænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende

SKAT

Dom

05.10.16

C-326/15

Skatteministeriet

SKAT

06.10.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 903: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23. september 2016

merværdiafgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.

1, litra f), når den afgiftspligtige person har anvendt et

tillægsgebyr på transaktionerne i henhold til kravene i

lovgivningen om direkte beskatning i den

medlemsstat, hvor den afgiftspligtige har hjemsted? 6)

Finder afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.

1, litra f), anvendelse på tjenesteydelser, der modtages

fra tredjelande? Dvs. kan et medlem af en selvstændig

gruppe af personer som omhandlet i den nævnte

bestemmelse i direktivet, der inden for gruppen

leverer ydelser til andre medlemmer af gruppen, være

en afgiftspligtig person fra et tredjeland?

C-185/15

Kostanjevec

Sagen vedrører: 1) Skal begrebet modkrav i artikel 6,

nr. 3, i forordning [udelades] nr. 44/2001 fortolkes

således, at det også omfatter et krav, som fremsættes i

form af modkrav i henhold til national lovgivning,

efter at en dom [org. s. 10], der er afsagt i en

procedure om sagsøgtes hovedkrav og der er blevet

endelig og eksigibel, under en kassationsankesag er

blevet ophævet, og samme sag er blevet hjemvist til

førsteinstansretten til fornyet behandling, men

sagsøgeren i sit modkrav baseret på uberettiget

berigelse har anmodet om tilbagebetaling af det

beløb, som sagsøgeren er blevet pålagt at betale i

kraft af den dom, som er blevet afsagt i proceduren

om sagsøgtes hovedkrav og efterfølgende er blevet

ophævet?

Tekdemir

1) Er målsætningen om en effektiv styring af

migrationsstrømme et tvingende alment hensyn, som

er egnet til at nægte en på Forbundsrepublikkens

område født tyrkisk statsborger dispensation fra

kravet om opholdstilladelse, som han ville være

berettiget til på grundlag af standstillklausulen i artikel

13 i Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr.

1/80 af 19. september 1980 om udvikling af

associeringen? 2) Såfremt Den Europæiske Unions

Domstol besvarer dette spørgsmål bekræftende:

Hvilke kvalitative krav skal der stilles til et »tvingende

alment hensyn« for så vidt angår målsætningen om en

effektiv styring af migrationsstrømme?

Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej et

Petrotel

Skal artikel 4, stk. 1, første og tredje punktum, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF

af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(rammedirektivet) (EFT… [udelades] 2002, L 108, s.

33, med ændringer) fortolkes således, at hvis en

netudbyder anfægter en afgørelse fra den nationale

tilsynsmyndighed om afregningssatser for

opkaldsterminering i den pågældende udbyders net

(MTR-afgørelse), og i tilslutning hertil anfægter en

efterfølgende afgørelse fra den nationale

tilsynsmyndighed om ændring af en kontrakt mellem

MTR-afgørelsens adressat og en anden virksomhed,

Justitsministeriet

Dom

12.10.16

C-652/15

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Mundtlig

forhandling

13.10.16

C-231/15

Erhvervsstyrelsen

Dom

13.10.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 903: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23. september 2016

hvorved der foretages en tilpasning af satserne for

afregning af opkaldsterminering i det net, som MTR-

afgørelsens adressat udbyder, til de i MTR-afgørelsen

fastlagte satser (gennemførelsesafgørelsen), kan den

nationale domstol, der har fastslået, at MTR-

afgørelsen [org. s. 2] blev annulleret, henset til artikel

4, stk. 1, fjerde punktum, i direktiv 2002/21/EF og

de interesser, der gør sig gældende hos den

virksomhed, der drager fordel af

gennemførelsesafgørelsen, og som følger af

princippet on beskyttelse af de berettigede

forventninger og retssikkerhed, ikke annullere

gennemførelsesafgørelsen; eller skal artikel 4, stk. 1,

første og tredje punktum, i direktiv 2002/21/EF,

sammenholdt med artikel 47 i chartret om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den

nationale domstol kan annullere

gennemførelsesafgørelsen fra den nationale

tilsynsmyndighed og følgelig lade de pligter, der

fremgår af gennemførelsesafgørelsen, bortfalde for

perioden indtil retsafgørelsen, såfremt den nationale

domstol antager, at dette er nødvendigt for at sikre en

effektiv retsbeskyttelse af den virksomhed, der har

anfægtet den nationale tilsynsmyndigheds afgørelse,

som havde til formål at gennemføre pligterne i

henhold til den MTR-afgørelse, der senere blev

annulleret?