Landbrug og miljø
Ref. LAND
Den 7. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål BW
og BX stillet den 30. august 2016 af Simon Kollerup (S).
Samrådsspørgsmål BW (åbent)
”Ministeren bedes redegøre for ministerens planlagte proces for
godkendelse af ny nitratplan og forlængelse af den danske
”kvægundtagelse”.”
Samrådsspørgsmål BX (åbent)
”Ministeren bedes redegøre for på, hvilket grundlag Danmarks
undtagelse fra EU’s nitratdirektiv (kvægundtagelsen) kan opretholdes
efter undtagelsens udløb den 31/7-16.”
Svar
(Det talte ord gælder)
1. Indledning
Tak for spørgsmålene om den planlagte proces for nyt
nitrathandlingsprogram og fornyelse af den danske kvægundtagelse
samt grundlaget for opretholdelsen af kvægundtagelsen efter udløbet
den 31. juli 2016. Jeg vil besvare de to spørgsmål samlet, da der er en
meget tæt sammenhæng.
Helt indledningsvist vil jeg gerne starte med at sige, at Kommissionen
ikke formelt skal godkende et nyt, dansk nitrathandlingsprogram.
Kommissionens accept eller tilfredshed med en medlemsstats
nitrathandlingsprogram er en forudsætning for en fornyelse af en
undtagelse fra nitratdirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk