EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 2
Offentligt

DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

NOTAT

EUROPAUDVALGETS KONSOLIDEREDE BERETNINGER

7. oktober 2015

Folketingets behandling af EU-sager

Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Indhold

1. Indledning ....................................................................................................3

2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) ....................................4

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)

2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg

2.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik

2.4. Gennemførelsesproceduresager

2.5. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder

2.6. Orientering om møder i Det Europæiske Råd

2.7. Orientering om Det Europæiske Semester

2.8. Procedure vedrørende regeringskonferencer

2.9. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet

Maria Ulff-Møller

Udvalgssekretær

3. Fagudvalgenes rolle ....................................................................................8

4. Kontrol af nærhedsprincippet ....................................................................9

5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og retlige

skridt mod Danmark ....................................................................................9

5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse

5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved

EU-Domstolen

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter (grøn- og

hvidbøger m.v.) ......................................................................................... 11

6.1. Udvalgenes behandling

6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager ................ 11

7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter

7.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møder

7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder

8. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’er ......................... 12

9. Beslutningsgrundlag – notater fra regeringen ...................................... 12

9.1. Europaudvalgets dagsordener

10. Behandling af WTO-sager ..................................................................... 16

11. Bilagsfortegnelse ................................................................................... 17

Bilag 1 Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørende

fagudvalgenes inddragelse i EU-sager

Bilag 2 Afstemningsregler i Europaudvalget

Bilag 3 Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med

EU-initiativer

Bilag 4 Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af

regeringen til Folketinget

Noter .............................................................................................................. 25

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

1. Indledning

Formålet med denne oversigt er at give et samlet overblik over de gældende

procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.

Folketingets behandling af EU-sager er grundlæggende baseret på Lov om

Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (tiltrædelsesloven) fra

1972 (med senere ændringer) og på de

beretninger,

der løbende er afgivet af

Europaudvalget siden 1973. Hertil kommer, at

Folketingets forretningsor-

den

angiver retningslinjer for Europaudvalgets og fagudvalgenes behandling

af EU-sager.

Af tiltrædelseslovens § 6, stk. 2 (ændret ved ratifikationen af Nicetraktaten i

2001) fremgår:

”Regeringen underretter Folketingets Europaudvalg om forslag til rådsvedta-

gelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, eller til hvis opfyldelse

Folketingets medvirken er nødvendig.”

Denne underretningspligt er blevet præciseret og væsentligt udvidet gennem

vedtagelsen af beretninger fra Folketingets Europaudvalg. Disse beretninger

indeholder bl.a. de centrale bestemmelser om forhandlingsoplæg i Europaud-

valget. Alle beretninger vedrørende regeringens

underretningspligt og pro-

cedurer m.v.

er aftalt med regeringen.

I alt har Europaudvalget afgivet over 38 beretninger, der vedrører udvalgets

procedurer for behandlingen af EU-sager. Da tidligere afgivne beretninger

ikke afskaffes, kan det være svært at få et samlet overblik over gældende

procedurer. Denne såkaldte ’konsoliderede beretning’ råder bod herpå, dels

ved at sammenskrive de regler og procedurer, som gælder, dels ved at fastslå

etableret praksis på centrale områder

”Konsolideret beret-

ning”

Det formelle grundlag

- Tiltrædelsesloven

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.)

Europaudvalgets sagsområde omfatter sager, der behandles i

Den Europæi-

ske Union

Verdenshandelsorganisationen, WTO,

og koordineringen af

Folketingets behandling af disse sager, jf. Folketingets forretningsorden. Be-

handlingen af WTO-sager beskrives i afsnit 10.

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)

Europaudvalget

behandler sagerne på rådsmøderne

i EU. Det foregår som

udgangspunkt på Europaudvalgets ugentlige fredagsmøde, hvor de relevante

ministre fremlægger dagsordenens punkter på den kommende uges rådsmø-

der. Til støtte for forberedelsen af møderne fremsender regeringen 8 dage

inden europaudvalgsmødet et samlenotat til Europaudvalget og til det/de rele-

vante fagudvalg

Samlenotaterne bør have en sådan karakter, at medlemmerne af Europaud-

valget som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at læse samle-

notatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af grund- og

nærhedsnotatet – under forudsætning af, at der foreligger et grund- og nær-

hedsnotat.

Se i øvrigt afsnit 9 og bilag 3 for en nærmere beskrivelse af de

indholdsmæssige krav til notater, herunder grund- og nærhedsnotater og

samlenotater.

Regeringen forelægger sager i Europaudvalget

mundtligt

enten til orientering

eller med henblik på forhandlingsoplæg. Regeringen

orienterer

om sager af

væsentlig betydning,

mens den forelægger

forhandlingsoplæg,

når der er

tale om vedtagelser af

større rækkevidde

. Regeringen skønner, hvilke EU-

sager der falder ind under de to nævnte kategorier

Forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden den danske holdning

fastlægges (f.eks. i forbindelse med en førstebehandlingsaftale mellem Rådet

og Europa-Parlamentet)

Generelt skal regeringens orientering af Europaudvalget ske på en sådan

måde, at hensynet til såvel

Folketingets indflydelse

som

regeringens for-

handlingsfrihed

respekteres.

Der finder ikke egentlige afstemninger sted i Europaudvalget. Såfremt ud-

valgsformanden på baggrund af drøftelserne i udvalget konkluderer, at der

ikke kan konstateres et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

for-

handler regeringen på dette grundlag

. Ved optællingen af stemmer lægger

udvalgsformanden til grund, at udvalgets medlemmer repræsenterer det antal

mandater, det pågældende medlems parti råder over i Folketinget. Et god-

kendt forhandlingsoplæg bliver ofte omtalt som det af Europaudvalget afgivne

forhandlingsmandat.

Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af afstemningsreglerne i Euro-

paudvalget.

Regeringens forhandlingsoplæg nedfældes stenografisk i udvalgets egen pro-

tokol

. Udenrigsministeren har meddelt, at udvalgets protokol – også hvis den

føres i form af stenografisk nedfældelse – ikke statsretligt kan binde regerin-

gen.

Europaudvalgets møder er som udgangspunkt

åbne,

men i tilfælde, hvor hen-

synet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, vil udvalgets møder dog

være lukkede. Europaudvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilke

Stenografiske

referater

Det dobbelte hensyn

Forhandlingsoplæg

forelægges

mundtligt

Europaudvalgets

møder er åbne

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

sager der skal behandles bag lukkede døre

. Se i øvrigt afsnit 7 om åbenhed

og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager.

2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg

Regeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligt mundtligt at orien-

tere Europaudvalget om behandlingen af forslag af større rækkevidde

. Dette

kan bl.a. ske under et fast dagsordenspunkt ”Siden sidst” på Europaudvalgets

møder i forbindelse med regeringens ordinære forelæggelser for Europaud-

valget.

Forslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik på for-

handlingsoplæg,

inden den danske holdning fastlægges

(f.eks. i forbindel-

se med førstebehandlingsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet).

Regeringen har informeret Europaudvalget om, at den anlægger følgende

fortolkning af ovenstående sætning

”Regeringen søger at undgå kombinationen forhandlingsoplæg/a-pkt. ved fo-

relæggelse af et rådsmøde, og regeringen vil i forbindelse med mulige første-

læsningsaftaler i sager af større rækkevidde komme med sit forhandlingsop-

læg, inden COREPER giver formandskabet mandat til at indgå aftale med

Europa-Parlamentet. Herudover søger regeringen i sager, hvor Europaudval-

get under den første orientering (under ”siden sidst”) har tilkendegivet særlig

interesse, at komme endnu tidligere med sit forhandlingsoplæg.”

I de tilfælde, hvor regeringen forelægger sager med henblik på forhandlings-

oplæg, før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet, anmodes

regeringen om at være særlig opmærksom på at orientere Europaudvalget om

Europa-Parlamentets foreløbige synspunkter – i det omfang dette er muligt.

Orienteringen bør ske i samlenotaterne, og ministeren bør desuden kunne

redegøre herfor under udvalgsmøderne.

I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Europa-

Parlamentet under 1. behandlingen, er det særlig vigtigt, at det fremgår af

samlenotatet, i hvor høj grad der er sket grundlæggende ændringer i forsla-

get.

Regeringen er enig i, at i tilfælde, hvor der er sket grundlæggende ændringer i

forslaget, kan det være nødvendigt at fremlægge forslag til et

revideret for-

handlingsoplæg

Timing af

forhandlingsoplæg

2.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik

De ovenstående procedurer gælder for alle sager, der henhører under det

overstatslige EU-samarbejde. For så vidt angår sager, der hører ind under

EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, har regeringen alene pligt til at ori-

entere Europaudvalget.

Der findes dog eksempler på, at regeringen alligevel

har valgt at forelægge sager med henblik på forhandlingsoplæg. Det skete

f.eks. vedrørende våbenembargoen over for Kina, der blev forelagt Europaud-

valget med henblik på forhandlingsoplæg den 18. marts 2005.

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

2.4. Gennemførelsesproceduresager

Der stilles en række særlige krav til regeringens orientering af Europaudvalget

i forbindelse med afgørelser truffet efter de såkaldte

gennemførelsesproce-

durer.

Disse procedurer bliver relevante, når en EU-retsakt tildeler

gennem-

førelsesbeføjelser

til Europa-Kommissionen. Konkret drejer det sig om

1) Gennemførelsesretsakter (tidligere komitologi), og

2) Delegerede retsakter

I princippet forelægger regeringen sager, der skal afgøres i gennemførelses-

procedurer, efter samme retningslinjer, som gælder for forslag, der kommer til

afstemning i Rådet. Det vil sige, at

væsentlige sager

forelægges Europaud-

valget til orientering, mens

sager af større rækkevidde

forelægges med

henblik på forhandlingsoplæg.

På grund af de korte tidsfrister, der ofte forekommer i forbindelse med be-

handlingen af gennemførelsesretsakter i komitéerne, har praksis udviklet sig

således, at regeringens forelæggelse sker skriftligt i form af et notat. Notatet

bør fremsendes til Europaudvalget og det relevante fagudvalg

så tidligt som

muligt,

således at såvel Europaudvalget som fagudvalget har

mulighed for

at reagere,

f.eks. ved at indkalde ministeren i samråd, før der træffes afgørel-

se i komiteen

De delegerede retsakter forelægger regeringen også skriftligt for Europaud-

valget og det relevante fagudvalg. Regeringen skal orientere Europaudvalget,

senest når regeringen begynder at binde sig til holdninger ift. andre

medlemslande,

og altid senest 4 uger efter, at Kommissionen har fremsat

den delegerede retsakt. Europaudvalget og fagudvalget har mulighed for at

reagere op til 8 dage fra fremsendelsen af den skriftlige orientering. Herefter

vil regeringen lægge den meddelte stillingtagen til grund.

Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsop-

læg, skal sættes på dagsordenen for et europaudvalgsmøde. Kan dette ikke

ske på et ordinært møde, må der indkaldes til et ekstraordinært møde

Europaudvalget stiller en

række krav

til udformningen af Regeringens notater

om sager, der afgøres i gennemførelsesprocedurer:



Det skal fremgå af forsiden, at der er tale om en sag, der afgøres i en gen-

nemførelsesprocedure,



tidspunktet for afgørelsen i komiteen eller for udløb af fristen for indsigelser

fra Rådet eller Europa-Parlamentet skal oplyses,



regeringens vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark skal beskrives,



og endelig skal også regeringens stillingtagen fremgå af forsiden

Det angives således, om beskyttelsesniveauet er forbedret, uændret eller for-

ringet inden for områderne sundhed, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og ar-

bejdsmiljøet samt forbrugerbeskyttelsen

I de sager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angives det ligeledes på

forsiden, at forslaget ikke vedrører beskyttelsesniveauet i Danmark

Krav til forsider på

notater om gennem-

førelsesprocedure-

sager

Korte tidsfrister ved

gennemførelses-

retsakter (tidl. komi-

tésager)

Folketinget har 8

dage til at reagere

på delegerede

retsakter

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

2.5. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder

Forud for afholdelse af et uformelt rådsmøde orienterer regeringen Europaud-

valget om væsentlige sager, der forventes drøftet. Regeringen afgiver efter-

følgende en skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb. En sådan

skriftlig redegørelse kan også afgives i tilfælde, hvor sagerne på mødet ikke

forud har været forelagt Europaudvalget. Regeringens redegørelser skal sikre,

at Europaudvalget bliver grundigt orienteret om væsentlige politiske drøftelser

på de uformelle rådsmøder

Orientering om

uformelle rådsmøder

2.6. Orientering om møder i Det Europæiske Råd

Mindst to gange under hvert EU-formandskab mødes stats- og regeringsche-

ferne i den særlige sammensætning, der kaldes

Det Europæiske Råd (DER).

Folketingets behandling af disse møder finder sted efter en

etableret praksis,

der involverer såvel Det Udenrigspolitiske Nævn som Europaudvalget. Forud

for møderne i Det Europæiske Råd

rådfører

regeringen sig med Det Uden-

rigspolitiske Nævn. Europaudvalget

underrettes

om topmøderne, herunder

om regeringens holdning.

Hvis regeringen vurderer, at den har brug for et forhandlingsoplæg, er der

praksis for, at ressortministeren forelægger et forhandlingsoplæg på et møde i

Europaudvalget forud for underretningen om mødet i Det Europæiske Råd.

Forelæggelsen af forhandlingsoplægget kan f.eks. ske i forbindelse med

rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), hvor det kom-

mende topmøde bliver forberedt.

Efter topmødet i Det Europæiske Råd orienterer regeringen såvel Det Uden-

rigspolitiske Nævn som Europaudvalget mundtligt om mødets forløb og resul-

tater.

Udenrigsministeriet fremsender kopi til Europaudvalget af alle de DER-

dokumenter, som ministeriet vurderer som politisk vigtige. Disse dokumenter

omdeles som bilag til udvalget. Der oprettes desuden link til samtlige DER-

dokumenter, som sekretariatet har modtaget, på Europaudvalgets elektroni-

ske dagsorden for mødet

Europaudvalget

orienteres

før

efter

topmøder

2.7. Orientering om Det Europæiske Semester

Regeringen skal gennem tre årlige samråd orientere Europaudvalget og Fi-

nansudvalget om Kommissionens årlige vækstundersøgelse, om hvordan re-

geringen vil afspejle DER’s økonomiske og politiske retningslinjer i det natio-

nale reformprogram og konvergensprogram, som sendes til Kommissionen i

april og om Kommissionens landespecifikke anbefalinger, før disse drøftes i

Rådet

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

2.8. Procedure vedrørende regeringskonferencer

I forbindelse med alle møder i Det Europæiske Råd, der afholdes i forbindelse

med en regeringskonference, giver statsministeren forud for møderne en

grundig orientering om, hvilke væsentlige spørgsmål der kan forventes at

komme til drøftelse. Når drøftelserne kan forventes at føre til vedtagelser af

større rækkevidde, forelægger regeringen mundtligt Europaudvalget et for-

handlingsoplæg på sædvanlig vis. Samme procedure følges i forbindelse med

uformelle ministermøder, hvor væsentlige spørgsmål om forberedelse af rege-

ringskonferencer kommer til drøftelse.

Alle initiativer, der fremlægges skriftligt af andre lande i forbindelse med dis-

kussion om regeringskonferencer, viderebringes straks til Europaudvalget.

Danske initiativer af større rækkevidde, der fremlægges skriftligt af regeringen

i forbindelse med diskussion om regeringskonferencer, nævnes i Europaud-

valget med henblik på forhandlingsoplæg.

2.8. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet

Med henblik på en løbende ajourføring af udvalgets viden om EU og WTO

kan der på udenrigsministerens initiativ afholdes mindst to uformelle informa-

tionsmøder årligt, hvori også uafhængige eksperter kan deltage.

3. Fagudvalgenes rolle

Folketingets fagudvalg har mulighed for at foretage en

tidlig behandling

væsentlige nye kommissionsforslag inden for deres respektive områder (se

bilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagudvalgene). Fagudvalge-

ne afgør selv, hvordan de vil behandle EU-sagerne inden for deres fagområ-

der. Det kan eksempelvis ske ved at indkalde den relevante minister i

samråd

forud for rådsmøder, ved at stille

udvalgsspørgsmål

til regeringen eller ved

at etablere kontakter til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Endvidere har fagudvalgene mulighed for at afgive en

udtalelse

om de enkel-

te forslag til støtte for Europaudvalget i forbindelse med dets senere stillingta-

gen til regeringens forhandlingsoplæg. Fagudvalgene kan ligeledes fremsen-

de en udtalelse til Europaudvalget vedrørende Kommissionens grøn- og hvid-

bøger og andre høringsdokumenter.

Fagudvalgene

skal

afgive en udtalelse om en EU-sag, når Europaudvalget

anmoder om det (se bilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagud-

valgene). Udtalelser fra fagudvalg til Europaudvalget danner grundlag for, at

Europaudvalget i fællesskab med det/de relevante fagudvalg kan afgive et

samlet høringssvar til Kommissionen på vegne af Folketinget.

Tidlig og obligatorisk

inddragelse af

fagudvalgene

Der henvises til Europaudvalgets beretning af 31. august 1990. I øvrigt kan det

bemærkes, at Europaudvalget den 10. september 1996 afgav en beretning om

proceduren vedrørende den konkrete regeringskonference i 1996. Denne beretning

indeholdt visse detaljerede bestemmelser, f.eks. at: ”Alle initiativer, der fremlægges

skriftligt til regeringskonferencen, fremsendes straks til Europaudvalget, helst på

dansk eller engelsk, men hvis en sådan udgave ikke foreligger på det tidspunkt, da

på originalsproget. Når den danske udgave af sådanne initiativer foreligger, frem-

sendes denne.”

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Til støtte generelt for såvel Europaudvalgets som fagudvalgenes behandling

af Kommissionens lovforslag og andre væsentlige initiativer udarbejder rege-

ringen et

grund- og nærhedsnotat

om hvert enkelt initiativ, som skal være

de relevante fagudvalg og Europaudvalget i hænde senest 4 uger efter, at

forslaget er fremsat i dansk sprogversion.

Ud over en beskrivelse af Kommissionens forslag, indeholder regeringens

grund- og nærhedsnotat bl.a. dens vurdering af forslagets betydning for dansk

lovgivning og for de samfundsøkonomiske forhold. Endvidere indeholder

grund- og nærhedsnotaterne regeringens foreløbige generelle holdning til for-

slaget og regeringens opdaterede vurdering af, om nærhedsprincippet er

overholdt, samt et resumé af høringssvar fra berørte erhvervs- og interesse-

organisationer. Se afsnit 9 samt bilag 3 for de nærmere

kravspecifikationer

til grund- og nærhedsnotaterne.

4. Kontrol af nærhedsprincippet

Fagudvalgene skal inden for 5 uger

foretage en tidlig vurdering af, om

5-10

væsentlige, nye lovgivningsforslag om året holder sig inden for rammerne af

nærhedsprincippet.

Disse forslag udpeger Europaudvalget på baggrund af

Kommissionens årlige arbejdsprogram

. Udvalgenes vurdering sker på bag-

grund af et

grund- og nærhedsnotat

fra regeringen, som skal være Euro-

paudvalget og det/de relevante udvalg i hænde senest

3 uger

efter, at forsla-

get foreligger i dansk sprogversion

Hvis et fagudvalg anser et forslag for at stride imod nærhedsprincippet, frem-

sender det en indstilling til Europaudvalget. Herefter behandler Europaudval-

get forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet på grundlag af

fag-

udvalgets udtalelse.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem fagudvalgets

og Europaudvalgets indstilling, indkaldes til et fælles møde. Den

endelige

indstilling

fremsendes til EU’s institutioner.

Fagudvalgene

foretager første

kontrol af nærheds-

princippet

5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og

retlige skridt mod Danmark

Regeringens orientering af Europaudvalget om Europa-Kommissionens even-

tuelle retlige skridt mod Danmark i form af

åbningsskrivelser

og eventuelt

efterfølgende

begrundede udtalelser

stævninger

samt udviklingen i de

sager ved EU-Domstolen, som Danmark deltager i, eller som på anden måde

påvirker danske interesser, er beskrevet i det følgende.

5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse

Regeringen skal løbende orientere Europaudvalget mundtligt om væsentlige

sager ved EU-Domstolen, som regeringen har besluttet at deltage i. Oriente-

ring gives af hver enkelt minister om de sager, som ligger inden for ministe-

rens ressort. Regeringen skønner, hvilke sager der er væsentlige, men orien-

teringen skal navnlig omfatte større, principielle sager og sager, der kan få

Mundtlig orientering

I beretningen af 9. april 2010 om en procedure for Folketingets kontrol af nærheds-

princippet er der afsat 8 uger til Folketingets behandling. Fristen er baseret på de

relevante bestemmelser i Lissabontraktaten, herunder protokollen om anvendelse

af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

væsentlige lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.

Regeringen skønner ligeledes, hvornår Europaudvalget skal orienteres – dog

skal orienteringen gives, inden der afsiges dom i sagen

5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EU-

Domstolen

åbningsskrivelse

er Kommissionens første administrative behandling af

en sag, som den mener, kan give anledning til en retssag ved EU-Domstolen.

Europaudvalget modtager løbende information om alle Kommissionens åb-

ningsskrivelser mod Danmark, ved at regeringen sender en kort meddelelse

om åbningsskrivelsen. Meddelelserne om modtagelse af åbningsskrivelser er

offentligt tilgængelige, og oversendes fra regeringen parallelt til Europaudval-

get og relevante fagudvalg. Derudover modtager Europaudvalget løbende til

fortrolig orientering

også selve åbningsskrivelserne fra Kommissionen samt

regeringens svar på åbningsskrivelserne

Åbningsskrivelser

I de tilfælde, hvor proceduren med åbningsskrivelser ikke anvendes, informe-

rer regeringen Europaudvalget om de retstvister, der opstår som følge af

Danmarks EU-medlemskab, og som efter regeringens skøn anses for vigtige

og relevante. Det kan eksempelvis være sager om ulovlig statsstøtte og mis-

brug af nationale beskyttelsesforanstaltninger

Kommissionens åbningsskrivelse kan blive fulgt op af en

begrundet udtalel-

fra Kommissionen, hvis denne ikke er tilfreds med svaret fra den danske

regering. Regeringen orienterer løbende Europaudvalget om samtlige be-

grundede udtalelser fra Kommissionen, idet der her er tale om et egentligt

skridt på vejen til en eventuel retssag. Europaudvalget modtager desuden

løbende til

fortrolig orientering

både Kommissionens begrundede udtalelser

og regeringens svar herpå

Begrundede

udtalelser

Kommissionens

stævninger mod Danmark

ved EU-Domstolen og regerin-

gens svar på dem oversendes i notatform til orientering til Europaudvalget,

der også bliver orienteret om Kommissionens beslutninger om henlæggelse af

traktatkrænkelsessager mod Danmark.

Stævninger

Regeringen fremsender en gang om måneden en opdateret liste over verse-

rende traktatkrænkelsessager mod Danmark. Listen oplyser bl.a. om eventuel

ny korrespondance i de enkelte sager.

Orienteringen af Europaudvalget om det nærmere indhold af de retlige skridt

kan efter regeringens ønske ske fortroligt. Alle åbningsskrivelser og begrun-

dede udtalelser samt regeringens svar på disse oversendes til Europaudval-

get til fortrolig orientering og skal behandles

fortroligt

Krav om fortrolighed

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Det forhold, at der er rejst – eller forberedes – en sag mod Danmark på et

bestemt område er ikke omfattet af fortrolighedskravet. De korte meddelelser

om modtagne åbningsskrivelser, begrundede udtalelser og evt. om regerin-

gens svar herpå vil derfor være offentligt tilgængelige.

Regeringen skal altid orientere Europaudvalget, når den beslutter at afgive

indlæg i en retssag ved EU-Domstolen – det vil sige, før der afgives indlæg.

Dette gælder både præjudicielle sager og direkte søgsmål.

Orientering om

dansk deltagelse

Regeringen sender desuden en gang om ugen en opdateret liste til Euro-

paudvalget over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger. Listen

omfatter sager, som Danmark deltager i, og sager, som den danske regering

følger i øvrigt

Sager af dansk inte-

resse

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter (grøn-

og hvidbøger m.v.)

6.1. Udvalgenes behandling

Til støtte for Europaudvalgets behandling af Kommissionens høringsdoku-

menter fremsender regeringen grundnotater om samtlige grøn- og hvidbøger

samt om øvrige væsentlige dokumenter (meddelelser m.v.), hvor Kommissio-

nen anmoder om høringssvar

Nye høringsdokumenter sættes på dagsordenen for et møde i Europaudval-

get. Her tager udvalget stilling til, om dokumentet skal behandles i Europaud-

valget, eller om det skal sendes videre til det/de relevante fagudvalg med an-

modning om, at det/de behandler sagen. Når fagudvalgets besvarelse forelig-

ger, indgår dette i Europaudvalgets videre overvejelser om, hvorvidt der skal

afgives et høringssvar, og om der inden da skal ske en yderligere behandling,

f.eks. i form af en høring, et samråd med fagministeren, en forespørgselsde-

bat eller andet.

Høringsdokumenter

på udvalgenes

dagsorden

6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget

Det er aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvar til Europa-

Kommissionen som led i det lovforberedende arbejde, fremsender disse til

Europaudvalget

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-

sager

7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter

Langt hovedparten af de dokumenter, regeringen oversender til Europaudval-

get, er

offentligt tilgængelige

og bliver i forbindelse med registreringen i Eu-

ropaudvalgets sekretariat lagt ud på EU-Oplysningens og Folketingets hjem-

mesider. Enkelte dokumenter indeholder fortrolige oplysninger og er derfor

stemplet

”Fortroligt”.

Disse dokumenter bliver ikke offentliggjort. Denne type

af dokumenter kan eksempelvis omfatte dokumenter om DER-møder, WTO-

sager eller åbningsskrivelser fra Kommissionen, begrundede udtalelser og

stævninger, jf. afsnit 5: ”Orientering om retlige skridt mod Danmark”.

Offentligt tilgængeli-

ge dokumenter

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

7.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møder

Europaudvalgets møder bør som udgangspunkt være åbne. I tilfælde hvor

hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, bør udvalgets møder

dog være lukkede. Udvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilke sager

der skal behandles bag lukkede døre

7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder

Såfremt Europaudvalgets møde holdes for lukkede døre, gælder Folketingets

almindelige regler om tavshedspligt om forhandlinger i et udvalg, jf. Folketin-

gets Forretningsorden § 8, stk. 7.

Den almindelige tavshedspligt omfatter synspunkter, argumenter og vurderin-

ger, som et medlem eller en minister fremkommer med under udvalgsmødet.

Faktuelle oplysninger fra udvalgsmødet må derimod gerne videregives. Der er

endvidere praksis for, at et medlem gerne må referere egne synspunkter fra et

lukket udvalgsmøde, ligesom et medlem gerne må drøfte indholdet af et luk-

ket møde med sin partigruppe. Tavshedspligten omfatter heller ikke oplysnin-

ger om, hvilke medlemmer, der har deltaget i udvalgets behandling af en be-

stemt sag, ligesom udfaldet af en afstemning med angivelse af hvilke med-

lemmer der har stemt for henholdsvis imod, heller ikke anses for fortroligt.

I visse situationer kan blandt andet hensynet til regeringens forhandlingsposi-

tion tilsige en skærpet tavshedspligt. Et brud på denne skærpede tavsheds-

pligt kan i givet fald være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Når

en minister til et lukket møde i Europaudvalget understreger fortroligheden af

de oplysninger, som vedkommende giver, er det en indikation af, at fortrolig-

heden går videre end den af Folketingets forretningsorden omfattede fortrolig-

hed.

8. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’ere

Der afholdes jævnligt møder mellem Europaudvalget og de danske medlem-

mer af Europa-Parlamentet. Møderne finder sted ca. en gang om måneden og

afholdes umiddelbart forud for et europaudvalgsmøde.

De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at henvende

sig til Europaudvalget med forslag om, at udvalget stiller et skriftligt udvalgs-

spørgsmål til en minister. Europaudvalget kan efterfølgende lade sig inspirere

af forslaget i forbindelse med en eventuel formulering af et konkret udvalgs-

spørgsmål

Faste rammer for

møder med danske

MEP’er

9. Beslutningsgrundlag – notater fra regeringen

Til støtte for henholdsvis Europaudvalget og fagudvalgenes behandling af EU-

sager fremsender regeringen følgende typer af notater:



Grund- og nærhedsnotater

Regeringen udarbejder grund- og nærhedsnotater for

alle nye direktivforslag,

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

alle nye grøn- og hvidbøger samt øvrige væsentlige hørings-

dokumenter (meddelelser m.v.)

øvrige forslag til retsakter, som efter regeringens skøn er væ-

sentlige,

og gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som ef-

ter regeringens skøn er væsentlige.

Regeringen oversender grund- og nærhedsnotaterne til Folketinget,

senest når regeringen begynder at binde sig til holdninger i Rådets

arbejdsgrupper, dog altid

senest 4 uger efter forslagets fremsen-

delse

til Rådet i dansk sprogversion, og

3 uger efter

forslagets frem-

sendelse til Rådet på de

5-10 forslag om året,

som Folketinget vil fo-

retage nærhedskontrol af. August måned medregnes ikke ved fast-

sættelsen af fristen. Til støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprin-

cippet skal notaterne derfor indeholde regeringens selvstændige, fo-

reløbige vurdering af, om forslaget holder sig inden for rammerne af

nærhedsprincippet. Resumeer af høringssvar fra interesseorganisati-

oner og andre høringspartnere oversendes, så snart de foreligger

Grund- og nærhedsnotaterne skal bl.a. indeholde

et resumé af forslagets indhold,

en beskrivelse af forslagets væsentligste elementer, herunder

hjemmelsgrundlag,

en beskrivelse af gældende dansk ret og forslagets konse-

kvenser herfor,

forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og miljø-

mæssige konsekvenser samt konsekvenser for det danske

beskyttelsesniveau,

et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til nye

kommissionsforslag,

et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdnin-

ger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte, og

et afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurdering

af, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.



Samlenotater

Samlenotater omhandlende samtlige sager på rådsmødedagsorde-

nen fremsendes

senest 8 dage før behandlingen i Europaudval-

get

. Samlenotaterne skal indeholde den samme type information

som grundnotaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. Et

samlenotat udgør således en samling af ajourførte grund- og nær-

hedsnotater – for så vidt regeringen tidligere har udarbejdet grund- og

nærhedsnotat om de enkelte sager. For så vidt angår samlenotater,

hvor der ikke er udarbejdet et grund- og nærhedsnotat, dvs. vedrø-

rende sager, der ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke har

været skønnet at være væsentlige, skal samlenotatet i princippet in-

deholde de samme informationer som et grund- og nærhedsnotat,

dog kun i det omfang det har relevans

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

For så vidt angår afsnittene om regeringens holdning og andre landes

holdninger, må de være generelt formulerede.

Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet skal markeres tyde-

ligt, f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen

For de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret flertal, bør

det af samlenotater fremgå, om den pågældende sag ventes sat til af-

stemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Dan-

mark kan indgå i et blokerende mindretal



Supplerende notater

Regeringen fremsender supplerende notater, hvis forslagene ændres

væsentligt under behandlingen, f.eks. hvis Kommissionen vedtager

væsentlige ændringer til forslagene



Gennemførelsesproceduresager

I forbindelse med oversendelse af notater om gennemførelsesretsak-

ter og delegerede retsakter, er regeringen forpligtet til på forsiden at

angive sin vurdering af forslagets konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet i Danmark samt regeringens stillingtagen til forslaget.



Notater om sager ved Domstolen og retlige skridt mod Danmark

Som beskrevet i afsnit 5 skal regeringen sende en række notater til

Europaudvalget vedrørende udviklingen i sager ved EU-Domstolen

samt forstadier til sager ved EU-Domstolen. Det drejer sig bl.a. om

notater om åbningsskrivelser og begrundede udtalelser fra Kommissi-

onen til Danmark samt løbende opdaterede oversigter over verseren-

de sager ved EU-Domstolen mod Danmark, og sager, hvor Danmark

vil afgive indlæg. Notaterne supplerer den mundtlige orientering om

sagerne, som regeringen giver på Europaudvalgets møder.



Orientering om implementering af direktiver m.v.

Regeringen orienterer Europaudvalget og parallelt hermed det rele-

vante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v., som har været

forelagt Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet implemen-

teret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat, som udarbej-

des snarest muligt, efter at en bekendtgørelse el. lign. er blevet ud-

stedt. I notatet redegøres for, hvilket direktiv der er baggrund for be-

kendtgørelsen. Der henvises desuden til direktivets nummer i EU-

Tidende og til det KOM-nummer (forslagets løbenr.), der blev anvendt

ved Europaudvalgets behandling af pågældende direktiv.



Ambassadøranalyser

Regeringen oversender løbene ambassadøranalyser fra de danske

repræsentationer i udlandet. Disse omdeles til Europaudvalget som

fortrolige bilag. Ambassadøranalyserne omfattes af de til enhver tid

gældende krav om fortrolighed i Folketinget.



Mundtlig orientering om status på forhandlinger i Rådet

Regeringen orienterer mundtligt under punktet ”Siden sidst” på Euro-

paudvalgets dagsordener om status på væsentlige forhandlinger i

Rådet, når regeringen skønner, at der er behov for det eller efter kon-

Mundtlig orientering

om status på væ-

sentlige forhandlin-

ger under punktet

’Siden sidst’

Minimumskrav til

notaterne kan ses i

bilag 3.

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

kret anmodning fra Europaudvalget. Udvalget kan opfordre ministrene

til at lade sig ledsage af Coreper-ambassadører eller danske ambas-

sadører i EU-landene til disse orienteringer.

Se bilag 3

for en samlet oversigt med minimumskrav til regeringens notater.

9.1. Europaudvalgets dagsordener

Forud for et møde i Europaudvalget omdeles dagsordenen normalt i

tre ud-

gaver.

Omdelingen af dagsordenen op til et ordinært udvalgsmøde følger et

fast mønster. Standardproceduren, der skitseres i det følgende, kan i visse

tilfælde fraviges, eksempelvis kan der opstå behov for omdeling af yderligere

versioner af dagsordenen.

Dagsordenens første udgave omdeles torsdag ugen inden afholdelsen af på-

gældende møde i Europaudvalget. Dagsordenen indeholder en foreløbig

oversigt over de møder i Rådet, som skal forelægges på mødet i Europaud-

valget, og angiver, hvilke punkter regeringen forventer at forelægge med hen-

blik på forhandlingsoplæg. Det sker med markeringen

FF (forventet forhand-

lingsoplæg).

Desuden angives det, hvis et punkt forventes behandlet bag

lukkede døre. Det markeres med

FL (forventet lukket behand-

ling).Dagsordenens

anden udgave omdeles tirsdag inden mødet i Europaud-

valget om fredagen. I denne udgave er tilføjet oplysninger om, hvilke ministre

der forventes at forelægge de enkelte dagsordenspunkter, og hvilke ministre

der er ressortansvarlige for de enkelte punkter

. Endvidere vil Europaudval-

gets sekretariat have påført relevante bilagshenvisninger.

Tredje udgave af dagsordenen omdeles torsdag dagen inden mødet i Euro-

paudvalget med angivelse af, hvilke sager der forelægges med henblik på

forhandlingsoplæg (markeret med FO),

og hvilke sager der vil blive be-

handlet bag

lukkede døre (markeret med L).

Europaudvalgets dagsordener omdeles elektronisk. Fra den elektroniske

dagsorden er der oprettet links til kommissionsforslag samt relevante euro-

paudvalgsbilag.

Ovennævnte procedure gælder ikke i forbindelse med forelæggelse og afrap-

portering af møder i Det Europæiske Råd, hvor der typisk vil være færre ver-

sioner af dagsordenen.

10. Adgang til dokumenter fra Rådets dokumentdatabase

Europaudvalgets medlemmer kan få udleveret dokumenter direkte fra Rådets

dokumentdatabase, Extranet L. Databasen, som bl.a. indeholder Rådets in-

terne dokumenter med klassifikationen LIMITE (beskyttet). Udleveringen af

dokumenter foregår via Europaudvalgets Sekretariat. De udleverede doku-

menter skal behandles i overensstemmelse med de til enhver tid gældende

retningslinjer for håndtering af dokumenter internt i Rådet.

Medlemmerne af Europaudvalget kan derudover anmode regeringen om at få

udleveret specifikke klassificerede rådsdokumenter, som ikke findes i Rådets

dokumentdatabase Extranet L.

Medlemmerne er – i deres omgang med dokumenter udleveret fra Rådets

databaser – omfattet af tavshedspligt efter Folketingets almindelige regler om

Krav om fortrolighed

om dokumenter fra

Rådets databaser

Adgang til dokumen-

ter fra Rådets inter-

ne databaser

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

forhandlinger i udvalg som fastlagt i Folketingets forretningsorden, § 8, stk. 7,

og de til enhver tid gældende krav om fortrolighed. Det betyder, at der ikke må

refereres direkte fra dokumenterne på åbne måder og at dokumenterne ikke

må videregives til uvedkommende.

Europaudvalgets Sekretariat underretter regeringen (EU-koordinationen i

Udenrigsministeriet) om, hvilke interne dokumenter fra dokumentdatabasen,

der udleveres til medlemmerne.

11. Behandling af WTO-sager

Det er aftalt, at regeringen

hvert halve år

orienterer Europaudvalget om

væ-

sentlige sager,

der forventes behandlet i WTO-regi, herunder også arbejdet i

WTO’s komiteer. Europaudvalget lægger særlig vægt på at blive orienteret om

sager, der kan komme til at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark på sund-

heds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og forbrugerområdet.

Ud over den halvårlige orientering informerer regeringen løbende Europaud-

valget om arbejdet i WTO-regi, såfremt der bliver lagt op til væsentlige beslut-

ninger af politisk karakter.

Ligeledes forelægger regeringen løbende de sager, der behandles i WTO’s

ministerkonference og i WTO’s råd for generelle anliggender, samt de sager,

hvor Kommissionen i øvrigt skal have et forhandlingsmandat fra EU’s mini-

sterråd.

Regeringens forelæggelse af WTO-sager i Europaudvalget sker efter samme

kriterier som gælder for EU-sager. Det vil sige, at regeringen orienterer Euro-

paudvalget om sager af væsentlig betydning, mens den forelægger sager

med henblik på forhandlingsoplæg, når der er tale om vedtagelser af større

rækkevidde.

Der kan også fore-

lægges forhand-

lingsoplæg i WTO-

sager

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

12. Bilagsfortegnelse

Bilag 1

Folketingets forretningsorden - bestemmelser vedrørende fagudvalgenes ind-

dragelse i EU-sager

Bilag 2

Afstemningsregler i Europaudvalget

Bilag 3

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer

Bilag 4

Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til Folke-

tinget

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Bilag 1

Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørende fagudvalge-

nes inddragelse i EU-sager

Med henblik på at sikre en tidligere inddragelse af Folketingets fagudvalg i

substansbehandlingen af EU-sager har det siden 1. januar 2005 været ind-

skrevet direkte i forretningsordenen (§ 7, stk. 2), at EU-sager indgår som en

naturlig del af fagudvalgenes ansvarsområde

Forretningsordenens § 7, stk. 2

Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsom-

råder, herunder EU-sager. […]

Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-

ger til forretningsordenens

§ 7, stk. 2

Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudvalge-

ne modtager de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere

fagudvalg er også aktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer

om Kommissionens grønbøger og hvidbøger.

De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de relevante mini-

stre i samråd ugen inden, der skal være møde i det pågældende ministerråd. I

nogle tilfælde udarbejder fagudvalget endvidere skriftlig indstilling til Euro-

paudvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid vanskeligt at øve større

indflydelse på den endelige udformning af et kommissionsforslag.

Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter Europa-

Parlamentets 1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligere involve-

ring af Europaudvalget og fagudvalgene.

En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til at sikre Folke-

tinget størst mulig indflydelse på EU-sager.

For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, at det di-

rekte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som en naturlig del af

deres ressort også skal behandle EU-sager, og at denne behandling skal fin-

de sted tidligt for at få størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen.

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Forretningsordenens § 8, stk. 11

Europaudvalget kan anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalel-

se vedrørende et EU-forslag. Det anmodede udvalg afgiver herefter sin udta-

lelse inden for den frist, der er fastsat i anmodningen. Det anmodede udvalg

kan udpege et medlem til at fremlægge udvalgets udtalelse for Europaudval-

get.

Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-

ger til forretningsordenens

§ 8, stk. 11

Europaudvalget kan anmode et andet udvalg (et fagudvalg) om en udtalelse

vedrørende et EU-forslag og sætte en frist for fagudvalgets afgivelse af denne

udtalelse. Ved EU-forslag forstås i denne forbindelse ikke alene forslag til

konkrete retsakter, men tillige forslag af mere overordnet politisk karakter,

herunder grøn- og hvidbøger. De anmodede udvalg kan udpege et af sine

medlemmer til at fremlægge en udtalelse for Europaudvalget, men er ikke for-

pligtet hertil.

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Bilag 2

Afstemningsregler i Europaudvalget

I nogle tilfælde følger Europaudvalget samme afstemningsregler som Folke-

tingets andre stående udvalg:

1) Når udvalget behandler lovforslag og beslutningsforslag, følger det samme

regler som andre stående udvalg med hensyn til indstillinger og mindretalsud-

talelser i betænkningen m.v.

2) Når udvalget træffer andre beslutninger, som ikke specielt har med EU-

lovgivningsprocessen at gøre (f.eks. valg af formand og næstformand og af-

stemning om mødetidspunkt), følges Folketingets forretningsordens alminde-

lige regler. I sådanne tilfælde er de tilstedeværende ordinære medlemmer

altså afgørende for udfaldet.

I de tilfælde, hvor udvalget varetager den særlige opgave, det er tillagt i § 6,

stk. 2, i tiltrædelsesloven, altså hvor det behandler EU-sager og skal tage stil-

ling til regeringens forhandlingsoplæg, foretages der ikke en egentlig afstem-

ning, men formanden drager en konklusion på baggrund af de tilkendegivel-

ser, der er kommet fra partiernes ordførere. Ved denne konklusion tæller for-

manden de mandater, de pågældende partier har i salen.

Det er regeringen, der fører forhandlingerne i Rådet, men Folketinget har ind-

flydelse på regeringens forhandlingsoplæg via Europaudvalget. Proceduren

gør, at regeringen med rimelig sikkerhed kan regne med, at den ikke kommer

ud for et mistillidsvotum i Folketingssalen på grund af sin holdning i Rådet,

hvis den holder sig inden for det forelagte forhandlingsoplæg.

Reglen er: Formanden konkluderer, at ”der ikke er konstateret et flertal

imod regeringens forhandlingsoplæg”, medmindre ordførere, som re-

præsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod forhandlingsoplægget.

Man kan udtrykke det lidt enklere sådan: Forhandlingsoplægget falder, hvis

ordførere, som repræsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod det.

Den særlige afstemningsform i Europaudvalget er ikke beskrevet i forret-

ningsordenen, men den er fastlagt gennem en fast praksis, som er fulgt af

skiftende udvalgsformænd gennem mange år uden indvendinger.

Denne praksis bygger på en forudsætning om, at ordføreren repræsenterer

partiet, altså at alle dets medlemmer i salen vil stemme i overensstemmelse

med den af ordføreren tilkendegivne holdning.

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Den måde, formanden når frem til konklusion på, går efter fast praksis ud på,

at han/hun optæller mandaterne for de partier, som klart har tilkendegivet, at

de går imod. Hvis deres mandattal i Folketingssalen er 90 eller mere, konklu-

derer formanden, at der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. Hvis

tallet er 89 eller mindre, konkluderes, at der ikke er konstateret et flertal imod

forhandlingsoplægget.

Det vil sige, at det pågældende parti ikke regnes med i dette ”negative flertal” i

følgende tilfælde:

1) Hvis partiets ordfører ganske vist har kritiske bemærkninger, men ikke di-

rekte tilkendegiver, at partiet er imod forhandlingsoplægget.

2) Hvis partiets ordfører deltager i mødet, men undlader at tage ordet.

3) Hvis partiets medlem(mer) af udvalget ikke deltager i mødet.

4) Hvis partiet ikke er repræsenteret i udvalget og ikke på forhånd over for

formanden har tilkendegivet, at det er imod det konkrete forhandlingsoplæg.

Denne regel gælder efter praksis også løsgængere, som ikke er med i udval-

get.

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Bilag 3

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer

Emne

Krav

Dokumenttype

Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er tale om, f.eks.

grund- og nærhedsnotat, supplerende grund- og nærhedsnotat og

aktuelt notat.

Korrekt titel skal angives + evt. ’kælenavn’, f.eks. ”madsminkedirekti-

vet”.

Det skal fremgå, om notatet ligeledes er fremsendt til et eller flere fag-

udvalg.

KOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere angives,

hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til tidligere

KOM-nr.

Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen for Kommissi-

onens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.

Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken beslutnings-

procedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles beslutningspro-

cedure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til bemyndi-

gelsesdirektivet eller forordningen.

Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. gennemføre i

stedet for implementere, gøre lovlig i stedet for legalisere, sætte i

gang i stedet for initiere).

Referencer til tidligere fremsendte notater med angivelse af dato samt

datoerne for tidligere forelæggelse for Europaudvalget med præcise-

ring af tidspunkt for forelæggelse af forhandlingsoplæg.

Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet og de for-

ventede konsekvenser.

Forslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i forslaget. Hvis der

er tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angives tydeligt.

Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilke ændringer

forslaget vil medføre, og om de forventede ændringer skal gennemfø-

res ved lov eller er ministerens bemyndigelse.

Initiativets titel

Parallelomdelt til fagudvalg

Identifikation

Datoer

Hjemmelsgrundlag

Sprogbrug

Tidligere forelæggelse for

EUU

Resumé

Indhold

Gældende dansk ret og for-

slagets konsekvenser her-

for

Subsidiaritets-princippet og

Regeringen giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvor-

proportionalitets-princippet

vidt forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

22/26

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Forslagets konsekvenser

Fordelt på følgende punkter:



Statsfinansielle



Samfundsøkonomiske



Miljømæssige



Beskyttelsesniveau

Lovgivningsmæssige konsekvenser skal fremgå af notatets afsnit om

”gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor”.

Høring

Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det vigtigste i hø-

ringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også ud-

talelser fremkommet på møder i § 2- (landbrug) og § 5- (fiskeri) udval-

gene. Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden udløbet af grund-

notatets 4-ugers frist, angives den af regeringen fastsatte høringsfrist

og hvilke høringsparter, dokumentet er fremsendt til.

Notatet skal angive regeringens foreløbige generelle holdning til EU-

forslaget.

Det skal i sager, som afgøres med kvalificeret flertal, anføres i samle-

notatet, om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Dan-

mark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et

blokerende mindretal. Generelle forventninger til andre landes hold-

ninger angives både i grundnotatet og samlenotatet, i det omfang det-

te er muligt og holdningerne kendte.

Der skal henvises til relevante europapolitiske beslutninger vedtaget i

Folketinget, f.eks. vedtagelser.

Dansk holdning

Evt. forhandlingssituation

Danske europapolitiske be-

slutninger

23/26

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Bilag 4

Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til

Folketinget

Type af notat

I hvilke situationer

Fremsendes for alle direktivfor-

slag og andre væsentlige for-

slag til retsakter og kommissi-

onsbeslutninger samt om alle

grøn- og hvidbøger og andre

væsentlige høringsdokumen-

ter.

Omhandler samtlige sager på

rådsmødedagsordenerne.

Ved fremsendelse til Kommis-

sionen som led i det lovforbe-

redende arbejde fremsendes

også til Europaudvalget.

Når direktiver er blevet gen-

nemført i dansk lovgivning.

Udarbejdes, hvis forslagene

ændres væsentligt under be-

handlingen.

Finder sted i henhold til særlig

procedure, jf. afsnit 5.

Forud for et europaudvalgs-

møde omdeles dagsordenen

normalt i 3 versioner, jf. afsnit

9.1.

Tidsfrist for fremsendelse

Grund- og nær-

hedsnotat

4 uger efter, at forslaget er fremsendt til

Rådet i dansk sprogversion. 3 uger efter for

de 5-10 forslag om året, som Folketinget

har udvalgt til nærhedskontrol.

Samlenotat

8 dage inden møde i Europaudvalget.

Regeringens hø-

ringssvar

Ingen frist angivet.

Orientering om

gennemførelse af

direktiver m.v.

Supplerende nota-

ter

Orientering om

retlige skridt mod

Danmark

Dagsordener for

møder i Europaud-

valget

Snarest muligt.

Ingen frist angivet.

Se afsnit 9.1.

24/26

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Noter

Betegnelsen

Folketingets Europaudvalg

blev besluttet i 1994. I perioden fra

1973 indtil 1994 fungerede udvalget under betegnelsen

Markedsudvalget.

noterne i det følgende er betegnelsen

Europaudvalget

anvendt konsekvent af

praktiske hensyn.

Af Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 fremgår, at EU-Sekretariatet vil

udarbejde en sådan oversigt.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Brevveksling mellem udenrigsministeren og udvalgets formand af hhv. 27. juni 2006

og 9. august 2006.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994 og Europaudvalgets beretning af 10. maj

2001.

Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999, 10. maj 2001,10. december 2004

og brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af hen-

holdsvis 10. februar 2011 og 18. februar 2011.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.

Brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af henholds-

vis 10. februar 2011 og 18. februar 2011

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og brevveksling mellem uden-

rigsministeren og Europaudvalgets formand af henholdsvis 10. februar 2011 og 18.

februar 2011.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af

10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.

Den beskrevne procedure for omdeling af DER-dokumenter er ikke beretningstekst,

men baseret på en fælles forståelse mellem Udenrigsministeriet og Europaudvalget.

Europaudvalgets beretning af 21. juni 2013

Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.

Vedr. dette afsnit henvises generelt til Europaudvalgets beretninger af 19. februar

1999 og af 10. maj 2001.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretninger af 10. september 1996 (bilag 3) og af 10. december

2004 (bilag 1).

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30. april

2009.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

25/26

EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30. april

2009.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.

december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.

december 2004.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Betænkning afgivet af Udvalget

for Forretningsordenen den 7. maj 1999 over ændring af Folketingets forretningsor-

den.

Europaudvalgets beretninger af hhv. 10. december 2004, 19. februar 1999, 27.

september 1996 og 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af

19. februar 1999 og 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.

december 2004.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.

De omtalte administrative procedurer i dette afsnit er dels baseret på Europaudval-

gets beretning af 10. december 2004 (bilag 3), dels på en etableret praksis opnået i

fælles forståelse mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3).

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.

Europaudvalgets beretning af 14. marts 1997.

Folketingsbeslutning B 81, Folketingsåret 2004-2005, 1. samling.

Europaudvalgets beretninger af hhv. 27. september 1996 (bilag 3) og 10. december

2004.

26/26