EU-note - 2015-16 - E 33: Europa-Parlamentets forslag til revision af den europæiske valglov

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 33
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

19. februar 2016

Europa-Parlamentets forslag til revision af den europæiske valglov

Sammenfatning

Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2015 en beslutning, der

udgør et forslag om revidering af den europæiske valgakt. Revisionen af

valgakten følger en speciel procedure, som der redegøres for i noten.

Europa-Parlamentet lægger bl.a. op til at øge synligheden af de europæ-

iske partier i forbindelse med valget, at nedsætte valgretsalderen til 16 år

og at harmonisere visse frister i forbindelse med afholdelse af valgene.

De nationale parlamenter spiller en særlig rolle i forbindelse med revisio-

nen af den europæiske valgakt, idet de vil skulle ratificere alle ændringer.

Der fokuseres derfor også på de nationale parlamenters behandling af

forslaget indtil videre.

Baggrund – en speciel procedure

Selv om traktaterne forudser muligheden for en ensartet valgprocedure for de

nationale valg til Europa-Parlamentet, er procedurerne på nuværende tids-

punkt hovedsageligt fastlagt ved meget forskellige nationale valgregler. Siden

indførelsen af direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979 har rammerne for

1/5

EU-note - 2015-16 - E 33: Europa-Parlamentets forslag til revision af den europæiske valglov

europæiske valg primært været den europæiske valgakt

, oprindeligt fra 1976

og senest ændret i 2002.

Traktaternes artikel 223 (TEUF) giver Europa-Parlamentet ret til at tage initia-

tiv til en reform af den europæiske valglov, og Europa-Parlamentet har derfor

ret til at fremlægge lovforslag på området

. Europa-Parlamentets udvalg for

konstitutionelle anliggender valgte derfor at udarbejde en egen-

initiativbetænkning, der efterfølgende blev vedtaget som en beslutning, og

blev til et egentligt lovforslag. I forslaget fremsættes en række forslag til revi-

sion af den europæiske valgakt opremset nedenfor.

Hovedelementerne i forslaget

Den 11. november 2015 vedtog Europa-Parlamentet et lovforslag

, udformet

som en beslutning, på baggrund af en egen-initiativs betænkning udarbejdet

af de to co-rapporteurs Danuta Hübner (EPP-gruppen, PL) and Jo Leinen

(S&D-gruppen, DE).

Fakta om forslaget og kort om proceduren



Lovgivning om valg til Europa-Parlamentet er primært fastsat i den eu-

ropæiske valgakt (fra 1976 og senest ændret i 2002) og i Rådets afgø-

relse 93/109/EF (om valgret og valgbarhed ved valg til Europa-

Parlamentet.



Forslaget er fremsat af Europa-Parlamentet med hjemmel i traktater-

nes artikel 223 (1) TFEU og udgør derfor et lovforslag.



Rådet skal godkende forslaget med enstemmighed efter en særlig

lovgivningsprocedure, hvorefter Europa-Parlamentet skal godkende

forslaget endeligt.



Idet lovgivningen er akter, der juridisk minder om traktater, vil alle de

nationale parlamenter også skulle ratificere rådsafgørelsen.

Forslaget fremsætter en række forslag til ændringer af den europæiske valg-

lov, men fælles for de fleste af dem er, at målet er at sikre fælles EU-regler for

valg til Europa-Parlamentet. Der foreslås bl.a.:



At øge synligheden af de europæiske politiske partier/grupper

(f.eks. ved at logoet for det europæiske politiske parti skal være på

stemmesedler og andet valgmateriale)

”Akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet”. Kan findes på

EUR-Lex

her.

Europa-Parlamentets initiativret på området blev indført med Lissabontraktaten i 2009.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den Europæi-

ske Union – kan findes

her.

2/5

EU-note - 2015-16 - E 33: Europa-Parlamentets forslag til revision af den europæiske valglov



At sænke valgretsalderen til 16 år ved valg til Europa-

Parlamentet

(dette er udformet som en anbefaling og foreslås ikke

som obligatorisk)

At afslutte valgene på samme dag i hele EU

(så stemmerne optæl-

les samme dag, uanset om valget er afholdt et par dage før)

At harmonisere relevante tidsfrister i hele EU

(f.eks. lukketid for

valgstederne, frist for etablering af nationale lister og frist for nomine-

ringen af kandidater)

At indføre en obligatorisk spærregrænse på mellem 3-5 pct.

(det-

te skal gælde pr. valgkreds – Danmark er ved valg til Europa-

Parlamentet én samlet valgkreds og har ingen spærregrænse)

En formalisering af spitzenkandidaten-proceduren for udvælgel-

se af formanden for Europa-Kommissionen

(hvor de europæiske

partier nominerer en kandidat til posten)

At sikre muligheder for post- og e-afstemning

At sikre regler for stemmeretten for EU-borgere, der bor i et tred-

jeland

At skabe større kønsbalance i alle aspekter af de europæiske

valg

(bl.a. ved at indføre en kønsbalance for opstillede kandidater).

De nationale parlamenters behandling indtil videre

I henhold til traktaternes protokoller

om de nationale parlamenters rolle skal

alle lovgivningsforslag fremsendes til de nationale parlamenter på samme

tidspunkt som til de andre europæiske lovgivningsinstitutioner. Europa-

Parlamentet efterlevede ikke dette krav i forbindelse med fremlæggelsen og

offentliggørelsen af forslaget, idet mange af de nationale parlamenter først

modtog forslaget lang tid efter Rådet. På denne foranledning udarbejdede det

hollandske parlament et brev til formanden for Europa-Parlamentet (Martin

Schulz, S&D, DE) for at udbede sig en forklaring. Der var i alt 10 parlamen-

ter

, der skrev under på brevet, og det blev fremsendt den 1. februar 2016.

Folketinget blev spurgt, om det ville være medunderskriver, hvilket Europaud-

valget stillede sig positivt overfor, men brevet blev afsendt, inden man nåede

at komme med den tilkendegivelse. Der er derfor blevet afsendt et brev til det

hollandske parlament, hvori man takker for initiativet og tilkendegiver Euro-

paudvalgets støtte til indholdet. Schulz svarede den 3. februar 2016, og han

indikerede, at forsinkelserne primært opstod på grund af manglende tid til at

oversætte de medfølgende hyrdebreve.

Protokol 1 og 2 til traktaterne omhandler de nationale parlamenters rolle.

Initiativtageren Holland, samt nationale parlamenter fra følgende lande: Tjekkiet, Frankrig,

Ungarn, Irland, Letland, Malta, Polen, Portugal og Storbritannien.

3/5

EU-note - 2015-16 - E 33: Europa-Parlamentets forslag til revision af den europæiske valglov

Andre nationale parlamenter har efterfølgende fremhævet, at de rettigheder

protokollerne giver parlamenterne til at gøre indsigelser på baggrund af sub-

sidiaritetsprincippet

og mulighederne for politisk dialog også gør sig gælden-

de på dette forslag. Flere nationale parlamenter har derfor vedtaget begrun-

dede udtalelser og udtalelser med henblik på politisk dialog om forslaget.

Fristen for subsidiaritetstjek

var den 9. februar 2016, og følgende kamre i

nationale parlamenter vedtog inden da begrundede udtalelser: Luxembourg,

House of Lords (UK), House of Commons (UK), det hollandske over- og un-

derhus, samt Riksdagen (SE). De fremhæver bl.a. følgende:



At proceduren for fremsættelse af forslag ikke blev overholdt (forsin-

kelser, ingen klar deadline for subsidiaritetstjek m.v.)

At der mangler en begrundelse i forslaget for fremsættelsen i relation

til principperne om subsidiaritet og proportionalitet

At forslaget som udgangspunkt er et brud på subsidiaritetsprincippet,

idet det ikke bringer nogen merværdi, da nationale valg bør reguleres

nationalt

At en obligatorisk ’kønsbalance’ på kandidatlisterne ikke er noget, det

er ’nødvendigt’ for EU at regulere

At de fælles tidsfrister samt afslutningen af valget på samme dag og

tiltag til at fjerne vælgeres mulighed for at stemme to gange, overhol-

der subsidiaritetsprincippet (Riksdagen)



De næste skridt i proceduren

Forslaget skal ifølge proceduren godkendes af Rådet ved enstemmighed. Et

længere forhandlingsforløb imellem Rådet og Europa-Parlamentet vil derfor

påbegyndes. Hvis et kompromis kan opnås, vil Europa-Parlamentet formentlig

fremsætte et revideret forslag, der afspejler kompromisset. En eventuel god-

kendelse vil munde ud i en rådsafgørelse om ændring af den europæiske

valgakt.

Denne rådsafgørelse vil herefter skulle ratificeres i alle de nationale parlamen-

ter, heriblandt Folketinget.

Med venlig hilsen

Subsidiaritetsprincippet er princippet om, at politiske beslutninger om muligt skal træffes på det

lavest mulige politiske niveau. Der skal derfor være en reel merværdi ved at regulere på højere

(europæisk) niveau for.

De nationale parlamenter har i henhold til protokol 2 til traktaterne ret til at tjekke lovforslag fra

de europæiske institutioner og komme med ’begrundede udtalelser’, hvis de mener, at subsidia-

ritetsprincippet er overskredet.

4/5

EU-note - 2015-16 - E 33: Europa-Parlamentets forslag til revision af den europæiske valglov

Thomas Tolstrup Jensen

Christine Sidenius (tlf. 3356)

5/5