EU-note - 2015-16 - E 54: EU-note om status og knaster i TTIP-forhandlingerne

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 54
Offentligt

Europaudvalget

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

23. juni 2016

Status og knaster i TTIP forhandlingerne

Uenigheder om fetaost og om et tribunal til beskyttelse af investerin-

ger fylder meget i nyhederne om TTIP-forhandlingerne. Denne status-

note handler om knaster, og hvilke interesser de udspringer af. EU har

offensive interesser i forhold til offentlige indkøb og finansielle tjeneste-

ydelser, mens USA er interesserede i at beskytte investeringer samt

adgang for deres landbrugsprodukter til EU’s marked.

Forhandlingerne om en transatlantisk investerings- og frihandelsaftale har

nu stået på i tre år. Der forhandles om markedsadgang (f.eks. offentlige

indkøb, told og afgifter), reguleringsmæssigt samarbejde inden for en

række sektorer (f.eks. biler og medicin) og om regler (f.eks. statsstøtte, bæ-

redygtighed og arbejdstagerrettigheder).

Hovedelementer, principper, interesser, proces og dilemmaer i TTIP-for-

handlingerne er behandlet i tidligere EU noter.

Denne note fokuserer på de

væsentligste knaster i forhandlingerne.

Se:

EU Note E 10 (14. februar 2014)

om hovedelementer, principper og interesser;

EU Note E 20

(15. april 2015)

om processen og ISDS;

EU Note E8 (4. september 2015)

om status og Europa-

Parlamentets holdning;

EU Note E22 (8. januar 2016)

om perspektiver for EU og USA på land-

brugsområdet.

1/5

EU-note - 2015-16 - E 54: EU-note om status og knaster i TTIP-forhandlingerne

På mange områder ligger der nu både amerikanske og europæiske tekstfor-

slag, som drøftes.

På nogle områder har parterne allerede fundet hinanden.

Eksempelvis har de amerikanske og europæiske lægemiddellagenturer sagt,

at de er nået langt i retning af en aftale om gensidig anerkendelse på det far-

maceutiske område. En aftale, som vil kunne gennemføres separat, hvis den

samlede handelsaftaler falder. Der er også god fremgang, når det handler om

at lette handel mellem små og mellemstore virksomheder, og om at fjerne told

og afgifter på varer.

Men man er ikke nået nær så langt, når det handler om

markedsadgang, og der er stadig alvorlige knaster.

Knasterne i TTIP-forhandlingerne

A) Skal USA kunne sælge amerikansk produceret feta i EU?

På landbrugsområdet står parterne stejlt over for hinanden, når handler om

geografiske indikatorer. Det drejer sig om, hvad produkter må hedde. I EU er

parmesanost f.eks. en beskyttet betegnelse, så kun ost, der er produceret i

Parma, kan hedde sådan. EU ønsker den europæiske beskyttelse udvidet til

det amerikanske marked. USA er villig til at beskytte visse geografiske beteg-

nelser, men mener, at f.eks. feta er en generisk betegnelse af en fødevareka-

tegori, som ikke kan beskyttes.

Et særligt stridspunkt er vin. EU og USA indgik i 2006 en aftale, der betyder,

at amerikansk vin ikke må hedde Champagne, Haut Sauterne eller 15 andre

geografiske betegnelser (kun vin produceret der, kan gå under de betegnel-

ser). Men vin, der allerede før 2006 blev produceret under disse navne, er

undtaget. EU ønsker (med Frankrig i spidsen) denne aftales princip ind i TTIP

– allerhelst uden undtagelsen.

B) Fælles lovgivning om banker?

I både USA og EU er der sket omfattende regulering af det finansielle område

i kølvandet på den finansielle krise. Men lovgivningen er forskellig på begge

sider af Atlanten. Det giver barrierer for handel med finansielle ydelser - det,

der i handelssprog hedder non-tariff barriers (NTB). Det vil sige barrierer, der

ikke stammer fra told og afgifter, men fra regler og love.

For en kort gennemgang af status på de enkelte kapitler - se Kommissionens:

The Transatlantic

Trade and Investment Partnership (TTIP) – State of play,

27. april 2016 eller

Report on the 13th

round of negotiations for the Transatlantic Trade and Investment Partnership,

24. maj 2016

US-EU pharma regulators could strike deal with or without TTIP,

Politico, 2. juni 2016

Transatlantic trade deal could be bogged down … by Feta cheese.

Politico, 12. maj 2016

2/5

EU-note - 2015-16 - E 54: EU-note om status og knaster i TTIP-forhandlingerne

Generelt er amerikansk lovgivning striksere end europæisk, særlig angående

banker (bankstrukturer, kapital- og likviditetskrav). Undtagelsen er EU’s for-

bud mod short selling. Når det handler om hedge funde, kreditvurderingsbu-

reauer og derivater (finansielle instrumenter) er reglerne nogenlunde lige

skrappe i EU og USA, men de er ikke identiske, og det skaber også barrierer.

Amerikanerne mener, at finansielle tjenesteydelser i TTIP alene skal handle

om at åbne markeder og ikke om reguleringsmæssigt samarbejde. De er

bange for at miste retten til at regulere på området og for, at det skal føre til

mere slappe regler for finansielle tjenesteydelser (flere NGO’er er på linje med

USA). Amerikanerne ser hellere, at reguleringsmæssigt samarbejde sker i pa-

rallelle globale fora (dvs. mindre forpligtende). EU ønsker derimod, at lovgiv-

ningsmæssig harmonisering eller gensidig anerkendelse sker inden for ram-

merne af TTIP, fordi de mener, det gør det lettere at finde kompromiser.

De finansielle sektorer på begge sider af Atlanten ser gerne et regulerings-

mæssigt samarbejde i TTIP. Ifølge det britiske handelskammer udgør EU’s

NTB handelshindringer mod amerikansk eksport 11,3 pct., mens amerikanske

NTB mod europæisk eksport af finansielle tjenesteydelser udgør 32 pct.

C) Slut med ”Buy American”-klausuler?

Europæerne har en interesse i at komme ind på det amerikanske marked for

offentlige indkøb, så det bliver nemmere for europæiske virksomheder at byde

ind på f.eks. ambulancekørsel og infrastrukturprojekter hos offentlige myndig-

heder, der i dag ofte opererer med ”Buy American”-klausuler. Derfor presser

EU på for en ambitiøs tekst om markedsadgang og gennemsigtighed ved of-

fentlige udbudsrunder. Her er amerikanernes tilgang mere defensiv.

D) Hvordan beskytte investeringer mod diskriminerende lovgivning?

Amerikanerne er bekymrede for, om amerikanske virksomheder, der investe-

rer i Øst- og Sydeuropa, vil blive behandlet fair. De stoler nemlig ikke på, at

politikere og retssystemer i visse lande er helt korruptionsfri. USA ønsker der-

for at inkludere et tvistbilæggelsessystem med en voldgift, der kan sikre inve-

storer mod diskriminerende lovgivning (kaldet ISDS).

For en analyse af positionerne ang. finansielle tjenesteydelser i TTIP-forhandlinger, se:

The ’tug

war’ about the inclusion of financial services in TTIP,

Lucia Quaglia, FEPS policy Brief, feb. 2016.

3/5

EU-note - 2015-16 - E 54: EU-note om status og knaster i TTIP-forhandlingerne

I Europa har der været en udbredt frygt i civilsamfundet og politiske miljøer

for, at ISDS vil betyde, at EU og de 28 medlemslande mister retten til at regu-

lere til fordel for sundhed og miljø, fordi de risikerer sagsanlæg fra store, pen-

gestærke, amerikanske firmaer.

Derfor fremlagde Kommissionen et nyt forslag til det, der kaldes en moderne

tvistbilæggelse: Investor Court System (ICS). Forskellen er bl.a., at dommerne

udpeges af offentlige myndigheder, og der er mulighed for appel. Det forslag

har dog ikke fået kritikken i Europa til at forstumme.

Og amerikanerne klapper

heller ikke i deres hænder over forslaget.

EU’s prioriteter

Bedre adgang til amerikanske mar-

keder for tjenesteydelser og offent-

lige indkøb, fjerne NTB for visse

drikke- og fødevarer, bedre beskyt-

telse af geografiske indikatorer, re-

guleringsmæssigt samarbejde inden

for finansielle tjenesteydelser.

USA’s prioriteter

Fjerne alle afgifter, særligt på land-

brugsvarer, mere vidensbaseret til-

gang til fødevaresikkerhed og dyre-

sundhed, frie datastrømme og inve-

steringsbeskyttelse.

Som det ses ovenfor er der nogle områder, hvor europæerne har offensive in-

teresser og amerikanerne defensive. På andre områder modsat. Det er almin-

deligt i handelsforhandlinger at kæde de forskellige emner sammen for at

opnå indrømmelser og dermed få fremdrift i forhandlingerne (issue-linking).

Greenpeace’s læk af forhandlingsudspil i maj viste dette i praksis. De lækkede

papirer afslørede, at USA tilbød lavere afgifter på europæiske biler mod at få

reduceret de europæiske afgifter på amerikanske landbrugsprodukter.

I juli indledes 14. forhandlingsrunde, men der forhandles også mellem run-

derne. Forhandlerne har travlt. De kæmper mod uret, fordi ambitionen om at

få frihandelsaftalen mellem EU og USA på plads, inden Obama forlader det

Hvide Hus, ikke officielt er lagt i graven - endnu. Til trods for at det i stigende

grad er urealistisk at nå en aftale i år, forhandles der på livet løs for at nå så

langt som muligt i 2016. EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström, har

Corporate European Observatory (CEO):

The zombie ISDS – rebanded as ICS, rights for corpoa-

tions to sue states refuse to die,

marts 2016

Se Greenpeace:

Analysis of Leaked TTIP Chapters and Papers,

2. maj 2016. De lækkede doku-

menter kan findes

her.

4/5

EU-note - 2015-16 - E 54: EU-note om status og knaster i TTIP-forhandlingerne

sagt, at hvis forhandlingerne ikke bliver afsluttede, inden en ny præsident afsi-

ger ed, så er det ikke ensbetydende med TTIP’s død.

Som reaktion på flere prominente europæiske politikeres faldende støtte eller

direkte modtand mod TTIP (f.eks. den franske præsident, Fancois Hollande,

den britiske leder af Labour, Jeremy Corbyn og den tyske økonomiminister

Sigmar Gabriel) sagde en talsmand for kommissionsformand Juncker 30. maj

2016, at Juncker på Det Europæiske Råds møde i 28.-29. juni ville bede de

europæiske stats- og regeringschefer om at genbekræfte TTIP mandatet.

Det

er endnu uvist om TTIP kommer på dagsorden for det kommende topmøde.

Venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen

(3330)

Malmström: No agreement this year 'doesn't mean death of TTIP,

Politico, 31. maj 2016

Commission and US administration still optimistic on TTIP,

Agence Europe, 2. juni 2016

5/5