Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del
Offentligt
1660442_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 4. juli
2016. Spørgsmål nr. 125 ad
EUU alm. del.
Spørgsmål 125:
Kan ministeren oplyse, om det har haft nogen konsekvenser for samhandlen mellem Australien
og USA, at deres bilaterale handels- og investeringsaftale ikke har inkluderet en investor-stat
tvistbilæggelses mekanisme?
Svar:
Generelt er der et tæt forhold mellem handel og investeringer, hvor investeringer bl.a. spiller en
vigtig rolle som forudsætning for etableringen af produktion i globale værdikæder. En investor-
stat tvistløsningsmekanisme kan bidrage til at forbedre investeringsklimaet og hermed også
skabe bedre vilkår for øget international samhandel.
I hvilken udstrækning inklusionen af en investor-stat tvistløsningsmekanisme i frihandelsaftalen
mellem USA og Australien kunne have bidraget til mere samhandel, er dog umuligt at
bestemme empirisk.
1