UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 7. juli
2016. Spørgsmål nr. 128 alm.
del.
Spørgsmål 128:
Ministeren bedes oplyse, om det virkelig er regeringens opfattelse, som der står i erklæringen fra
mødet i Det Europæiske Råd den 29. juni, at: ”Adgang til det indre marked kræver accept af alle
fire friheder”. Spørgsmålet stilles i forlængelse af statsministerens afrapportering på
Europaudvalgets møde den 30. juni fra mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2016.
Svar:
Det indre marked er en samlebetegnelse for de fire friheder: fri bevægelighed for varer, kapital,
tjenesteydelser og arbejdskraft. Derfor kræver adgang til det indre marked accept af de fire
friheder. Regeringen støtter fuldt ud EU27-erklæringen af 29. juni 2016, herunder sætningen
om adgang til det indre marked. En eventuel aftale om det fremtidige forhold mellem EU og
Storbritannien vil naturligvis skulle afspejle begge siders interesser med en balance mellem
rettigheder og forpligtelser.
1