Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
31. august 2016
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 133 (alm. del) af 16.
august 2016 stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF)
Spørgsmål
I ’Rigsrevisionens notat om orientering om Europa Parlamentets godkendelse af
EU’s regnskab for 2014’ har Sverige og Storbritannien opfordret til øget forenk-
ling af EU’s komplekse støttesystemer. Hvad er Danmarks position i forhold til
dette, og hvilket skriftligt materiale ligges til grund for den danske position?
Svar
Det er regeringens opfattelse, at en af de primære årsager til, at der begås fejl i
udbetaling af EU-midler, er regelkompleksitet. Det er derfor en prioritet for rege-
ringen, at der arbejdes henimod enklere regler, som vil lette administrationen for
både myndigheder og støttemodtagere og derigennem også reducere fejlprocenten
i forvaltningen af EU-midlerne.
Danmark har gjort dette synspunkt gældende i relevante fora, herunder i forhand-
lingen om Rådets henstilling til Europa Parlamentet. Konkret opfordrer Rådets
henstilling til fuld udnyttelse af forenklede omkostningsmodeller under landbrugs-
og strukturfondene, fuld udnyttelse af simplificerede tiltag under forskningspro-
grammet Horizon2020 samt til at sikre forenkling af udbudsreglerne i implemen-
teringen af det nye udbudsdirektiv. Dertil kommer, at Kommissionen i henstillin-
gen opfordres til at styrke sin rådgivning på komplekse områder, hvor regelfor-
enkling er vanskelig.
Der henvises i øvrigt til forelæggelsen af Rådets henstilling om decharge til Kom-
missionen for budgetimplementering i 2014, der blev forelagt til forhandlingsop-
læg i Folketingets Europaudvalg d. 11. februar 2016.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk