EUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversendelse af talepapir om afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 28-29/6-16, til statsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del
Offentligt

STATSMINISTERIET

Dato: 29. juni 2016

J.nr.:

Ikke godkendt af statsministeren

Talepunkt til FEU: Møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni

2016

I går og i forgårs var der møde i Det Europæiske Råd. Det var på

mange måder et trist topmøde, som var helt domineret af resultatet af

den britiske folkeafstemning. Derudover drøftede vi migration,

EU/NATO-samarbejdet og en række andre emner.

***

For så vidt angår Storbritanniens forhold til EU havde vi to drøftelser.

Dels en drøftelse på selve Det Europæiske Råd. Dels en uformel

drøftelse i går mellem de 27 – det vil sige uden Storbritannien.

Tirsdag aften på selve Det Europæiske Råd orienterede

premierminister Cameron om resultatet af den britiske

folkeafstemning, og sin beslutning om at træde tilbage. Han gjorde det

klart, at det vil være op til den kommende britiske premierminister at

drage konklusionen af den britiske folkeafstemning.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversendelse af talepapir om afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 28-29/6-16, til statsministeren, kopi til udenrigsministeren

Vi kan altså ikke forvente en britisk meddelelse om, at man ønsker at

udtræde af EU, før den nye premierminister er tiltrådt. Og før vi har

sådan en meddelelse i henhold til Traktatens art. 50, kan vi ikke træffe

nogen formelle skridt i forhold til en britisk udtræden.

Det var der på topmødet enighed om. Samtidig var der enighed om, at

vi ikke vil gå i gang med at forhandle om det fremtidige forhold

mellem EU og Storbritannien – hverken formelt eller uformelt - før

den proces er iværksat fra britisk side.

Den britiske udmeldelse medfører stor usikkerhed for EU og særligt

for Storbritannien. Derfor er det er vigtigt, at det ikke kommer til at

trække unødigt ud. Hverken EU eller Storbritannien er tjent med en

længere periode med usikkerhed om den videre vej frem. Vi må stile

mod en fredelig skilsmisse under ordnede forhold.

Vi håber selvfølgelig, at vi kan opretholde det tættest mulige forhold

mellem EU og Storbritannien i fremtiden. Men det er i første omgang

op til den britiske regering at formulere sine ønsker i den retning. En

eventuel aftale om det fremtidige forhold vil naturligvis skulle afspejle

begge siders interesser. Der må være en balance mellem rettigheder og

forpligtelser. Erklæringen fra EU27 understreger, at adgang til Det

Indre Marked forudsætter, at UK accepterer alle fire friheder.

Selvom det kan komme til at tage et stykke tid, før der bliver tale om

egentlige forhandlinger om ”skilsmissebetingelserne”, har regeringen

allerede iværksat et arbejde med at afdække de danske interesser i de

kommende forhandlinger.

Danmark har et godt og tæt forhold til Storbritannien. Det ønsker vi

fortsat at have. Men det er klart, at der vil være mange ting, der skal

afklares. Og vi skal ikke være blåøjede. Der vil være helt konkrete

danske interesser på spil i de kommende forhandlinger mellem

Storbritannien og EU – for erhvervslivet herunder for landbruget og

fiskeriet, for studerende og forskere og for samfundsøkonomien mere

generelt. De interesser skal vi selvfølgelig varetage bedst muligt.

På det uformelle topmøde i går mellem de øvrige 27 medlemslande

drøftede vi særligt EU’s fremtid i lyset af den britiske

folkeafstemning.

Vi var enige om, at der er behov for at holde sammen på EU. Vi må

undgå yderligere splittelse.

Samtidig var der bred enighed om behovet for selvransagelse i hele

EU. Der er en udbredt skepsis over for samarbejdet i brede dele af

befolkningerne i alle medlemsstater. Vi må arbejde hårdt på at

genvinde befolkningernes tillid. Vi aftalte derfor, at mødes igen til et

uformelt topmøde mellem de 27 i Bratislava i september.

Jeg mener, at svaret må være et slankere EU, der fokuserer på de

problemer, som optager Europas befolkninger og som vi kun kan løse

i fællesskab. Som f.eks. vækst og beskæftigelse, sikkerhed og kontrol

med EU's ydre grænser. Mens EU skal holde sig fra områder, hvor

medlemsstaterne kan gøre det bedre selv. Som f.eks. indretningen af

vores velfærdssamfund.

EU har allerede bevæget sig i den retning over de seneste år. Det skal

vi bygge videre på. Jeg tænker bl.a. på EU’s strategiske dagsorden fra

juni 2014 og Kommissionens seneste arbejdsprogram. Der er enighed

om, at EU skal fokusere mere på de store ting og mindre på de små.

Jeg mener også, at den britiske aftale fra februar i år indeholder mange

gode elementer, som jeg vil arbejde på, at vi i EU tager op igen.

Mit indtryk er, at mange medlemsstater deler Danmarks generelle

ønske om at fokusere det europæiske samarbejde mere på de

spørgsmål, der optager vores befolkninger. Men én ting er at være

enige om den overordnede tilgang. Det bliver straks sværere, når vi

skal være konkrete.

Vi skal derfor bruge de kommende måneder til at overveje den videre

retning for EU efter den britiske folkeafstemning. Til september

mødes vi som sagt igen for at fortsætte refleksionerne.

Jeg benyttede også mødet til at rejse spørgsmålet om en dansk

parallelaftale vedr. Europol med formanden for Kommissionen.

***

Selvom den britiske folkeafstemning dominerede topmødet, var der

selvfølgelig også andre vigtige emner på dagsordenen.

For så vidt angår migration drøftede vi særligt de eksterne aspekter og

Kommissionens tanker om at udvikle migrationspartnerskaber med en

række transit- og oprindelseslande.

Jeg er meget tilfreds med, at der var opbakning til at tage hele paletten

af instrumenter i brug over for transit- og oprindelseslandene. Vi skal

bruge såvel positive som negative incitamenter for at sikre et

fornuftigt samarbejde på området. Ikke mindst hvad angår

tilbagetagelse. Det er noget, som vi fra dansk side længe har presset på

for, og som der nu viser sig at være bred opbakning til.

***

Vi havde også en kort drøftelse med NATO’s generalsekretær

Stoltenberg om samarbejdet mellem EU og NATO. Det spørgsmål vil

spille en rolle i forbindelse med det kommende NATO-topmøde i

Warszawa. Der var enighed om at styrke forholdet yderligere i lyset af

vores fælles værdier og de fælles udfordringer, som vi står overfor.

EU’s udenrigsrepræsentant Mogherini havde også mulighed for at

præsentere sit udkast til en ny global strategi for EU. Den videre

drøftelse af udkastet vil finde sted mellem udenrigsministrene.

Vi vedtog også konklusioner om en række økonomiske spørgsmål –

herunder om flere af de igangværende forhandlinger om

frihandelsaftaler, videreudviklingen af ØMU’en, Den Europæiske

Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), markedssituationen for

landbrugsvarer og status for arbejdet med at bekæmpe

skatteunddragelse. Derudover vedtog vi en ambitiøs handlingsplan for

den videre udvikling af det indre marked frem mod udgangen af 2018,

som skal bidrage til at skabe øget vækst og beskæftigelse i Europa.

Der var ikke megen tid til at diskutere disse emner. Derfor fremgår det

også flere steder af konklusionerne, at der er tale om emner, som Det

Europæiske Råd vil vende tilbage til på et senere tidspunkt. Det

lægger jeg selv meget vægt på. Det er vigtigt, at vi i vores fortsatte

krisehåndtering ikke mister fokus på det øvrige vigtige arbejde i EU –

ikke mindst arbejdet med at skabe øget vækst og beskæftigelse.

***

Det var, hvad jeg ville fremhæve i forhold til det netop afholdte

topmøde. Så ser jeg frem til jeres bemærkninger og spørgsmål.