Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del
Offentligt
1711669_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 16. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 148
(alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 148:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på EUU alm. del - spørgsmål 109 (om en
episode, der ifølge tysk avis fandt sted 10/6-16, hvor 50 flygtninge blev tvunget
over på et tyrkisk skib og sejlet til Tyrkiet) oplyse, om der fra det rumænske
fartøj, hvis mandskab overværede episoden den 11. juni 2016, foreligger en
såkaldt Serious Incident Report, og om det rumænske mandskab heri eller i anden
sammenhæng har angivet, hvorvidt gruppen af nødstedte personer befandt sig i
tyrkisk eller græsk territorialfarvand, henholdsvis da de kom om bord på det
græske fartøj, og da de blev overført til det tyrkiske fartøj?
Svar:
Som oplyst den 10. oktober 2016 i den foreløbige besvarelse har Udlændinge- og
Integrationsministeriet til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
bidrag fra Frontex.
Frontex har ved e-mail af 5. januar 2017 oplyst, at et rumænsk fartøj var til stede
under episoden, og at mandskabet indgav en ”Serious Incident Report”. Frontex
har videre oplyst, at det af rapporten fremgår, at overførelsen foregik på den
maritime grænse mellem græsk og tyrkisk territorialfarvand.
16. januar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10850
137852
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
1/1