Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del
Offentligt
1597730_0001.png
Cover
14. januar 2016
F5
Bekæmpelse af momssvig i Danmark og omvendt betalingspligt
Der er spurgt til bekæmpelse af momssvig i Danmark samt anvendelse og hold-
ning til omvendt betalingspligt som middel mod momssvig i forlængelse af EU-
ordførermødet d. 13. januar 2016. Skatteministeriet har udarbejdet vedlagte notat
og derudover oplyst, at
sager om momssvindel er karakteriseret ved at være meget komplekse, hvorfor
det er svært at komme et dækkende eksempel på en generel håndtering og
kontrolindsats i SKAT (FEU er på ordførermødet blevet oplyst, at Danmark
(SKAT) søger at adressere momssvig via generel kontrolindsats, og at Dan-
mark derudover selv anvender omvendt betalingspligt på en række af varerne
på EU’s liste over svig-udsatte varer, hvor dette system er tilladt).
Skatteministeriet har primært er tre bekymringer i forhold til mere generelt at
indføre omvendt betalingspligt (fx at lande kan indføre systemet på alle de va-
rer, de selv ønsker): 1) risikoen for momssvig koncentreres i den virksomhed,
som er sidste led i værdikæden. Det betyder, at SKAT kun har mulighed for at
kontrollere eventuel momssvig i dette ene sidste led, hvor hele værdikædens
momsbetaling sker og derved bliver risikoen for tab større; 2) det kan være
uhensigtsmæssigt, at enkelte EU-lande indfører omvendt betalingspligt, mens
andre ikke gør det. De internationale erfaringer i EU tyder på, at når der ind-
føres omvendt betalingspligt på bestemte varer eller tjenester, så flytter svigen
enten til nye områder eller til et andet EU-land; 3) forskelle i momssystemer
kan indebære byrder og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, fordi
virksomheder, der handler på tværs af grænserne, vil skulle håndtere potentielt
forskellige systemer (normal og omvendt betalingspligt) for samme varetyper.
Til orientering er skatteministeren i forlængelse af DR’s programserie om moms-
svindel i Danmark indkaldt til samråd i SAU om omfanget af momssvig og
SKAT’s håndtering heraf (fire samrådsspørgsmål). Samrådet vil være en lejlighed
for Folketinget til at få uddybende svar fra den ansvarlige minister, herunder hvad
regeringen gør for at bekæmpe momssvindel. Der kan med fordel henvises til
dette samråd ved spørgsmål i Europaudvalget om den danske indsats mod moms-
svindel mv.
Momssvindel medfører massive provenutab på angiveligt ca. 15 pct. af den samle-
de moms, der skulle have været betalt i EU eller svarende til 1 pct. af BNP i EU-
landene. ECOFIN drøfter spørgsmålet den 15. januar og vil komme tilbage til det.