Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 31 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 29. januar 2016
Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for, hvad fremskrivningen for Danmarks klimafinansie-
ring er for 2016 set i lyset af reduktionen af udviklingsbistanden samt besparelser
på klimapuljen? Er det desuden ministerens vurdering, at det vil være muligt for
de rige/udviklede lande at mobilisere de 100 milliarder US dollars om året fra
2020 til 2025, hvis andre udviklede lande fulgte Danmarks eksempel og reducere-
de niveauet for klimafinansiering?
Svar
Regeringen har på finansloven for 2016 afsat 270 mio. kr. til Klimapuljen. Til det-
te tal vil skulle lægges klimarelevant bistand via den øvrige bilaterale og multilate-
ral bistand for at kunne opgøre den samlede offentlige danske klimafinansiering
for 2016. Denne opgørelse vil først kunne gennemføres efter udgangen af 2016.
Regeringen står ved de udviklede landes målsætning om at mobilisere 100 mia.
USD i klimafinansiering fra 2020 fra offentlige, private og alternative kilder. Målet
vil ikke kunne nås med offentlige midler alene. Derfor arbejder regeringen via en
række indsatser på at øge de private investeringer i klimarelevante aktiviteter.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk