UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til Udenrigsministeren af 22.
oktober 2015.
EUU alm. del – spørgsmål 4
stillet af Rasmus Nordqvist
(ALT)
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EUU almindelig del, spørgsmål nr. 4, stillet af Rasmus Nordqvist (ALT)
Vil ministeren give Folketingets medlemmer adgang til dokumenter fra lovgivningsprocessen
i EU i mindst samme udstrækning, som det fremgår af den tyske
regerings aftale med Forbundsdagen, som foreskriver, at den tyske forbundsregering
bl.a. skal sende alle nye EU-dokumenter i dens besiddelse
(herunder dokumenter fra Kommissionen og give adgang til EU databaser
samt kompromisforslag fremsat af andre EU medlemsstater).
Svar:
Omdrejningspunktet i den danske EU-beslutningsprocedure, som regeringen og Folketingets
Europaudvalg sammen har udviklet, er inddragelsen af Folketingets Europaudvalg. Regeringen
forelægger således alle væsentlige sager for udvalget. Når der er tale om sager af større
rækkevidde, sikrer regeringen sig eksplicit ved forelæggelse af et forhandlingsoplæg, at der ikke
er et flertal imod regeringens linje.
Forelæggelserne for udvalget sker mundtligt på hyppige og regelmæssige møder, hvor
udvalgsmedlemmerne får mulighed for en politisk drøftelse af sagernes substans med den
ressortansvarlige minister. Endvidere modtager udvalget løbende en række dokumenter fra
regeringen om verserende EU-sager i form af grund- og nærhedsnotater, samlenotater, notater
om komité-sager og delegerede retsakter og besvarelse af udvalgsspørgsmål. Endelig har
udvalgsmedlemmerne til enhver tid mulighed for at indkalde en minister i samråd om en EU-
sag.
I tillæg til denne løbende inddragelse af udvalget i EU-sagerne blev Europaudvalgets indsigt i
arbejdet i Rådet styrket med ”Beretning
om styrkelse af Europaudvalgets adgang til information om
forhandlinger i Rådet af 5. juli 2013”.
Af denne fremgår, at regeringen stiller et antal brugeradgange
til Rådets dokumentdatabase Extranet L til rådighed for medarbejdere i Folketingets
administration med henblik på, at sidstnævnte kan udlevere interne rådsdokumenter fra
databasen til Europaudvalgets medlemmer og medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn. Udover
de dokumenter, der er offentligt tilgængelige fra Rådets hjemmeside, indeholder databasen også
Rådets interne dokumenter, der er markeret LIMITE (beskyttet) og anses for at være til tjenstlig