Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 28. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 80 (alm. del)
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 80:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange danske myndighedspersoner der pr.
henholdsvis 1. juni 2016 og pr.1. oktober 2017 planlægges udsendt til tjeneste i
Grækenland i forbindelse med EU-Tyrkiet aftalen af 18. marts 2016 og til
funktioner i relation til NATO’s og FRONTEX’s bidrag til håndtering af
flygtningesituationen i Grækenland. Besvarelsen bedes udformet, således det
fremgår, hvilke funktioner de udsendte danskere skal indgå i (assistance til
asylsagsbehandling, logistikopgaver, politiopgaver, identifikationsopgaver,
tolkeopgaver mv.). Spørgsmålet ønskes besvaret inden besvarelsen af
samrådsspørgsmål K, L og M.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af dette
spørgsmål indhentet bidrag fra Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen og
Forsvarsministeriet.
Rigspolitiet har ved e-mail af 17. maj 2016 oplyst:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der pr. 1. juni 2016 i regi af FRONTEX vil være
udsendt én polititjenestemand og én tolk til Lesbos i Grækenland.
Polititjenestemanden skal virke som både fingeraftryksekspert og
udsendelsesledsager.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at planlægningen af udsendelser i regi af
FRONTEX i 2017 bliver først påbegyndt i efteråret 2016.”
Udlændingestyrelsen har ved e-mail af 19. maj 2016 oplyst:
”… at styrelsen har i alt haft 12 medarbejdere udsendt til tjeneste hos EASO i
Grækenland, hvoraf de 11 medarbejdere har assisteret i asylsagsbehandlingen,
og 1 medarbejder har assisteret med presse- og kommunikationsopgaver.
Dato: 26. maj 2016
Internationalt
udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4077
69463
Side
1/2