Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
16. august 2016
Europaudvalget har den 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 86 (alm. del)
efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 86:
Er ministeren bekendt med, at Europa-Kommissionen i tidligere tilfælde har anbe-
falet at gennemføre visumliberalisering over for lande, der ikke har opfyldt alle
krav for at opnå visumfrihed, og er ministeren bekendt med, at en sådan anbefa-
ling er blevet fulgt af Rådet.
Svar:
I Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (visumforordningen) fastlægges listen over
de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af
medlemsstaternes ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere
er fritaget fra dette krav. Siden 2001 er visumforordningen blevet ændret 11 gan-
ge med henblik på at føre et tredjeland fra listen over visumpligtige lande til listen
over visumfri lande eller fra listen over visumfri lande til listen over visumpligtige
lande.
Hvorvidt et tredjeland kan overflyttes til listen over visumfri lande, afhænger af en
individuel vurdering af de kriterier, der er fastsat i visumforordningen, navnlig
vedrørende illegal indvandring, offentlig orden og sikkerhed samt Den Europæiske
Unions forbindelser med det pågældende tredjeland, samtidig med at der også
tages hensyn til den regionale sammenhæng og til gensidighedsprincippet.
Alt efter omstændighederne udarbejder Europa-Kommissionen til brug for for-
handlingerne en handlingsplan, der konkretiserer, hvad det enkelte tredjeland
skal leve op til, før forslag om visumfrihed fremsættes. Europa-Kommissionen
vurderer løbende, om kravene i handlingsplanen er opfyldt.
Ministeriet er ikke bekendt med, at Europa-Kommissionen i tidligere tilfælde har
anbefalet at gennemføre visumliberalisering over for lande, der ikke har opfyldt
Internationalt
udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4757
76627
Side
1/2