Finansudvalget 2015-16
B 107
Offentligt
1614881_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 30 vedr. B 107 Forslag til
folketingsbeslutning om at trække aktstykke 73 af 17. marts 2016
om formålsbestemte indtægter til flygtningefaciliteten for Tyrkiet
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en redegørelse for hvordan de danske myndigheder
konkret vil kontrollere, at bevillingen til Tyrkiet på 286,1 mio.kr. rent faktisk
kommer de syriske og andre flygtninge til gode samt oplyse hvornår folketinget
kan forvente den første revisionsrapport med henblik på at gennemføre en
parlamentarisk kontrol med, at pengene er blevet brugt i overensstemmelse med
formålet?
Svar
Danmark vil være repræsenteret i flygtningefacilitetens styringskomité og vil såle-
des blive inddraget i udmøntningen af flygtningefacilitetens midler.
Styringskomiteen har blandt andet til opgave at udarbejde de strategiske retnings-
linjer for projekterne. Styringskomiteen får også til opgave at overvåge og vurdere
implementeringen af de forskellige projekter, som flygtningefaciliteten finansierer
Rådet og Europa-Parlamentet vil blive holdt fuldt orienteret om implementerin-
gen af tiltagene.
På nuværende tidspunkt er der ikke information om, hvornår den første revisions-
rapport foreligger. Udenrigsministeriet repræsenterer Danmark i styringskomiteen
og står selvfølgelig til rådighed i forhold til Folketinget i overensstemmelse med
gældende procedurer.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk