Finansudvalget 2015-16
B 107
Offentligt
1614149_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
29. marts 2016
Finansudvalget har den 29. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 8 ad B 107 til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
Vil ministeren oplyse, om danske udlændingemyndigheder på noget tidspunkt i årene
2011-16 har henvist en asylansøger til at tage ophold i Tyrkiet med den begrundelse, at
Tyrkiet kunne tjene som et sikkert tredjeland for den pågældende, der i kortere eller
længere tid havde opholdt sig i Tyrkiet? Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens
forelæggelse af rådsmødet nr. 3455 vedr. retlige og indre anliggender den 10.-11. marts
2016, som blev forelagt på Europaudvalgets møde den 4. marts 2016.
Svar:
Som det fremgår af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets samtidige besvarelse
af spørgsmål nr. 6 af B 107 fra Folketingets Finansudvalg, skelnes der i asylretten mellem
begreberne sikkert tredjeland og sikkert første asylland.
I praksis foretages vurderingen af, om et land kan anses for at være et sikkert tredjeland,
af Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet efter inddragelse
af
Udlændingestyrelsen.
For så vidt angår nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 4 (første
asyllandsreglen), er det Flygtningenævnet, der på baggrund af en konkret og individuel
vurdering tager endelig stilling til, om en asylansøger kan henvises til at tage ophold i et
sikkert første asylland.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af nærværende
spørgsmål indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.
Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2366
54551
Side
1/3
B 107 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om hvorvidt danske udlændingemyndigheder på noget tidspunkt i årene 2011-16 har henvist en asylansøger til at tage ophold i Tyrkiet med den begrundelse, at Tyrkiet kunne tjene om et sikkert tredjeland for den pågældende, der i kortere eller længere tid havde opholdt sig i Tyrkiet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
”Tyrkiet er ikke aktuelt og har heller ikke tidligere været anset for et sikkert
tredjeland i den betydning, at asylansøgere, der indrejser direkte fra Tyrkiet
til Danmark, vil kunne afvises til Tyrkiet efter udlændingelovens § 48 a.
Udlændingestyrelsen kan ikke elektronisk udtrække oplysninger om,
hvorvidt de danske myndigheder måtte have givet en asylansøger afslag på
asyl i Danmark med den begrundelse, at udlændingen har opnået
beskyttelse i Tyrkiet som første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4.
Udlændingestyrelsen har ingen erindring om, at dette har været tilfældet.”
Flygtningenævnet har oplyst følgende:
”Efter udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3), kan
opholdstilladelse efter § 7 nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået
beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et
andet land, hvor denne må antages at kunne opnå beskyttelse.
Efter Flygtningenævnets praksis er det en betingelse for at anse et land for
et første asylland, at asylansøgeren skal kunne komme tilbage til landet, og
at den pågældende skal kunne opholde sig legalt der. Omvendt kan det ikke
kræves, at ansøgeren socialt set skal kunne leve på fuldt ud det samme
niveau som landets egne statsborgere, men den personlige integritet må
være beskyttet. Kernen i beskyttelsesbegrebet er, at ansøgeren skal være i
personlig sikkerhed såvel ved indrejse som ved ophold i landet.
Det er et ufravigeligt mindstekrav i disse sager, at ansøgeren skal være
beskyttet mod videresendelse til forfølgelseslandet eller mod udsendelse til
et land, hvor ansøgeren ikke er beskyttet mod videresendelse til
forfølgelseslandet. Dette indebærer, at ansøgeren de facto skal være
beskyttet mod refoulement. Efter nævnets praksis er det dog ikke en
betingelse, at første asyllandet har ratificeret og implementeret
flygtningekonventionen i lovgivningen.
Spørgsmålet om anvendelse af første asyllandprincippet kan endvidere
komme på tale i sager, hvor ansøgeren ikke tidligere har opholdt sig i det
pågældende land, såfremt ansøgeren har en nær tilknytning til landet, f.eks.
i sager, hvor ansøgerens ægtefælle er statsborger i det pågældende land.
For en nærmere beskrivelse af betingelserne for at anse et land for et første
asylland og Flygtningenævnets praksis herfor kan henvises til
Flygtningenævnets formandskabs 23. beretning (2014), side 308ff.
Flygtningenævnet kan efter en gennemgang af alle sager vedrørende første
asylland i perioden 2011 til 2016 oplyse, at nævnet ikke ses at have nægtet
en ansøger asyl med henvisning til, at Tyrkiet kunne tjene som ansøgerens
første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Spørgsmålet ses ikke at have
foreligget for nævnet.”
Side
2/3
B 107 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om hvorvidt danske udlændingemyndigheder på noget tidspunkt i årene 2011-16 har henvist en asylansøger til at tage ophold i Tyrkiet med den begrundelse, at Tyrkiet kunne tjene om et sikkert tredjeland for den pågældende, der i kortere eller længere tid havde opholdt sig i Tyrkiet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 6 ad B 107 fra
Folketingets Finansudvalg.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
3/3