Til beslutningsforslag nr.
B 130
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 19. maj 2016
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af valgretsalderen til Folketinget
til 16 år.
[af Trine Torp (SF) og Jonas Dahl (SF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og
var til 1. behandling den 9. maj 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
Indenrigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke til-
slutte sig, at valgretsalderen til Folketinget sættes ned til 16
år. DF er af den opfattelse, at den nuværende valgretsalder
på 18 år er ganske glimrende og flugter fint med myndig-
hedsalderen, der som bekendt i dag også er 18 år.
Hvis man beslutter at sænke valgretsalderen til 16 år, vil
valgbarhedsalderen pr. automatik følge med – ellers vil det
kræve en ændring i grundloven i henhold til § 30, stk. 1, der
foreskriver, at de to ting følges ad. Det vil i praksis betyde,
at en 16-årig, der endnu ikke er myndig og dermed stadig
underlagt sine forældres bestemmelser, vil kunne blive op-
stillet til eksempelvis et folketingsvalg. DF mener ikke, at
det er hensigtsmæssigt, at en 16-årig dreng eller pige kan
blive medlem af Folketinget.
DF har det synspunkt, at demokratisk engagement ikke
nødvendigvis drejer sig om at give 16-årige stemmeret. En-
gagement kan komme til udtryk på andre måder f.eks. gen-
nem demokratisk deltagelse i forskellige foreninger som
elevråd, ungeråd, politiske ungdomsorganisationer eller ved
frivilligt arbejde andre steder. Der er således mange mulig-
heder for at vække unges interesse for demokrati og politik,
selv om de er under 18 år.
DF mener ikke, at der er saglige argumenter for at ned-
bringe valgretsalderen til 16 år. DF mener, at det kræver en
vis modenhed at få indflydelse på landets og kommunernes
styring. Derfor kan vi ikke anbefale beslutningsforslaget.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke
tilslutte sig forslaget, da det er afgørende for RV ved Folke-
tingsvalg, at valgretsalder og valgbarhed og myndighedsal-
der følges ad.
Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget vil stemme for beslutningsforslaget ved 2. behand-
ling. EL og SF mener, at unge i langt højere grad end i dag
bør inddrages og deltage i demokratiet. Derfor mener EL og
SF, at valgretten skal sættes ned til 16 år, både fordi denne
alder er et væsentligt omdrejningspunkt i forhold til at frem-
kalde og motivere unges politiske interesse, men også fordi
EL og SF mener, at mange unge på 16 år er parate til at
stemme. De fleste unge har samfundsfag i folkeskolen og på
ungdomsuddannelserne og danske unges demokratiske dan-
nelse ligger helt i top på europæisk plan, som det blev påvist
i Valgretskommissionens betænkning (s. 72, »Demokrati for
fremtiden – Valgretskommissionens betænkning om unges
demokratiske engagement«, Valgretskommissionen, 2011).
Endelig har flere politiske ungdomsorganisationer med DUF
i spidsen selv ønsket en nedsættelse af valgretsalderen til 16
år.
Nedsættelse af valgretsalderen har erfaringsmæssigt væ-
ret en lang og sej kamp. I 1849 var valgretsalderen til Folke-
DokumentId
Journalnummer