Til beslutningsforslag nr.
B 130
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 19. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af valgretsalderen til Folketinget
til 16 år
[af Trine Torp (SF) og Jonas Dahl (SF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og
var til 1. behandling den 9. maj 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
Indenrigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren til skriftlig besvarelse. Spørgsmål 1-3 er besvaret
endeligt, og spørgsmål 4-7 er besvaret foreløbigt.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke til-
slutte sig, at valgretsalderen til Folketinget sættes ned til 16
år. DF er af den opfattelse, at den nuværende valgretsalder
på 18 år er ganske glimrende og flugter fint med myndig-
hedsalderen, der som bekendt i dag også er 18 år.
Hvis man beslutter at sænke valgretsalderen til 16 år, vil
valgbarhedsalderen pr. automatik følge med – ellers vil det
kræve en ændring i grundloven i henhold til § 30, stk. 1, der
foreskriver, at de to ting følges ad. Det vil i praksis betyde,
at en 16-årig, der endnu ikke er myndig og dermed stadig
underlagt sine forældres beslutninger, vil kunne blive opstil-
let til eksempelvis et folketingsvalg. DF mener ikke, at det
er hensigtsmæssigt, at en 16-årig dreng eller pige kan blive
medlem af Folketinget.
DF har det synspunkt, at demokratisk engagement ikke
nødvendigvis drejer sig om at give 16-årige stemmeret. En-
gagement kan komme til udtryk på andre måder, f.eks. gen-
nem demokratisk deltagelse i forskellige foreninger som
elevråd, ungeråd og politiske ungdomsorganisationer eller
ved frivilligt arbejde andre steder. Der er således mange mu-
ligheder for at vække unges interesse for demokrati og poli-
tik, selv om de er under 18 år.
DF mener ikke, at der er saglige argumenter for at ned-
sætte valgretsalderen til 16 år. DF mener, at det kræver en
vis modenhed at få indflydelse på landets og kommunernes
styring. Derfor kan DF ikke anbefale beslutningsforslaget.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke
tilslutte sig beslutningsforslaget, da det er afgørende for RV,
at valgretsalder og valgbarhed ved folketingsvalg og myn-
dighedsalder følges ad.
Et
mindretal
i udvalget (EL, SF og ALT) indstiller be-
slutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget vil stemme for beslutningsforslaget ved 2. behand-
ling. EL og SF mener, at unge i langt højere grad end i dag
bør inddrages og deltage i demokratiet. Derfor mener EL og
SF, at valgretten skal sættes ned til 16 år, både fordi denne
alder er et væsentligt omdrejningspunkt i forhold til at frem-
kalde og motivere unges politiske interesse, men også fordi
EL og SF mener, at mange unge på 16 år er parate til at
stemme. De fleste unge har samfundsfag i folkeskolen og på
ungdomsuddannelserne, og danske unges demokratiske dan-
nelse ligger helt i top på europæisk plan, som det blev påvist
i Valgretskommissionens betænkning (»Demokrati for frem-
tiden – Valgretskommissionens betænkning om unges de-
mokratiske engagement«, side 72, Valgretskommissionen,
2011). Endelig har flere politiske ungdomsorganisationer
med DUF i spidsen selv ønsket en nedsættelse af valgretsal-
deren til 16 år.
Nedsættelse af valgretsalderen har erfaringsmæssigt væ-
ret en lang og sej kamp. I 1849 var valgretsalderen til Folke-
tinget 30 år, i 1915 var den 25 år, i 1953 var den 23 år, i
1961 var den 21 år, og først i 1978 fik unge på 18 år valgret.
Derfor har hensigten med dette beslutningsforslag også væ-
AX018809