Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3763
Doknr.
356597
Dato
21-06 2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 11. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 5 til B 130 til social- og indenrigsministeren, som blev besvaret foreløbigt den
18. maj 2016, og som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 5:
”Har der været nogen forskel på den politiske interesse, politiske dannelse og valgdel-
tagelse blandt unge mellem 16 og 18 år og gruppen af unge mellem 18 og 20 år i de
norske forsøg med nedsættelse af valgretten ved de to sidste kommunalvalg?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Social- og Indenrigsministeriet via Uden-
rigsministeriet indhentet bidrag fra den danske ambassade i Norge. På baggrund her-
af kan følgende oplyses:
Evalueringen af forsøget med kommunal valgret i 2011 viser, at valgdeltagelsen
blandt de vælgere, der deltog i forsøget, var 12 procentpoint højere end valgdeltagel-
sen blandt ordinære førstegangsvælgere i forsøgskommunerne, det vil sige for vælge-
re mellem 18 og 21 år.
For så vidt angår kommunalvalget i 2015 viser statistikken, at valgdeltagelsen blandt
de 16- og 17-årige var 8,7 procentpoint højere end valgdeltagelsen for førstegangs-
vælgere mellem 18 og 19 år i resten af landet og 20,6 procentpoint højere end for
vælgere mellem 20 og 24 år i resten af landet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann