Tak for det.
Ideen bag det her forslag er tanken om og den holdning, at Danmark skal gøre en indsats i Syrien, der gør en forskel – den holdning, at Danmark kan gøre en afgørende forskel i kampen mod ISIL, hvis vi viser, at det kan betale sig at kæmpe mod ISIL, hvis vi gør det muligt at genopbygge, lave en humanitær genopbygning i de befriede områder, hvor Assad og ISIL er jaget på flugt.
Desværre er det ikke muligt alle steder i Syrien i dag, hvor moderate oprørere er lykkedes med at befri områderne.
Desværre har vi en situation, hvor der er store områder, som kontrolleres af moderate oprørskræfter, som ikke får humanitær nødhjælp, som ikke får humanitær genopbygningsmaterialer.
Det er ikke, fordi der ikke er lande, der gerne vil hjælpe dem – eksempelvis Danmark, der gerne vil sende minerydningsudstyr af sted til Kobane, men ikke kan få lov til det, fordi den tyrkiske regering blokerer grænsen.
Så vi har en situation, hvor Danmark kan gøre en forskel, hvis vi faktisk får nødhjælpen frem i de her områder.
Ja, det er klart, at vi fra Enhedslisten og Alternativets side, fra forslagsstillernes side, gerne vil genopbygge hele Syrien.
Men for Enhedslistens vedkommende må jeg også sige klart, at når vi har en situation, hvor den kurdiske by Kobane, som blev befriet for over et år siden, stadig ligger i ruiner, har vi også et problem.
Hvis vi forestiller os, at vi lige nu alle sammen sad inde i Raqqa og drøftede, om vi skulle gøre modstand mod Islamisk Stat, og vi så kunne se frem til – den dag, hvor vi havde taget en meget, meget hård og brutal kamp og vores huse og vores hjem var blevet fuldstændig ødelagt – at vi et år efter stadig ikke havde fået genopbygget vores huse, så tror jeg, der ville være en hel del iblandt os, der ville sige:
Nej, så venter vi lige med at tage kampen.
Det er faktisk derfor, det er ganske relevant at diskutere, hvordan vi kan få sikret en humanitær genopbygning også i de byer, som har stået op imod ISIL.
Det har man i Kobane.
Mere end 200.000 af byens indbyggere er nu vendt tilbage, men de kan ikke genopbygge deres huse.
De kan ikke få genopbygningsmaterialer over den tyrkiske grænse.
Som det har været drøftet tidligere her i salen, er det noget, vi faktisk har drøftet tidligere.
Vi havde en forespørgselsdebat indkaldt af Enhedslisten, der førte til, at den tidligere regering sendte minerydningsudstyr af sted.
Problemet er bare, at det her minerydningsudstyr ikke har kunnet komme frem siden slutningen af 2015, fordi Tyrkiet lukkede grænsen.
Det er jo ganske enkelt absurd.
Vi drøfter tit problemerne med, at Tyrkiet holder grænsen åben for fremmede krigere, holder grænsen åben for olieeksport ud af IS-kontrollerede områder, men lige præcis her kan dansk minerydningsudstyr ikke komme ind til områder, som er befriet af moderate oprørere.
Store dele af det nordlige og nordøstlige Syrien er heldigvis befriede områder, hvor sekulære oprørere har jaget ISIL og Assad på flugt.
Det er områder, som huser millioner af civile.
Det er de her områder, hvor vi har den situation, at man meget gerne vil hjælpe flygtninge fra andre dele af Syrien, man vil meget gerne gøre det muligt for civilbefolkningen at blive, og man vil også gerne gøre det muligt for flygtninge at vende tilbage og bygge en fremtid.
Jeg mener, at Danmark bør støtte den humanitære genopbygning, og mener, det er på tide, at der sættes handling bag den megen snak om hjælp i nærområderne.
Det mener vi fra Enhedslistens side selvfølgelig skal gøres i Kobane, men vi mener også, det skal ske i andre dele af Syrien.
Det vil jo ikke alene betyde, at der er færre mennesker, der tvinges på flugt mod Europa.
Det vil også styrke de lokale sekulære kræfter, og det vil vise den syriske befolkning, at det kan betale sig at kæmpe imod ISIL, og at når ens hus bliver ødelagt, fordi man kæmper mod ISIL, kan det blive genopbygget efter befrielsen.
Jeg synes, det er positivt, at udenrigsministeren har meldt ud, at den humanitære indsats skal styrkes.
Jeg synes, det er positivt, at der fra en lang række partier i Folketinget i dag har været positive tilkendegivelser af, at man gerne vil øge den humanitære bistand, og snakke om, hvordan vi kan hjælpe bedre i nærområderne.
Problemet er jo bare, at der er store dele af de befriede områder i Syrien, som kontrolleres af moderate kræfter, som ikke har modtaget støtte fra Danmark af den simple grund, at det politisk ikke er muligt at få den frem.
Derfor synes jeg, det er på tide, at Danmark også tør gøre op med den berøringsangst, der desværre nogle gange har hersket herinde, i forhold til at gøre noget ved det, at den tyrkiske regering, der burde være også en nær allieret, burde være en samarbejdspartner i kampen mod ISIL og burde være en samarbejdspartner i kampen mod, at folk jages på flugt fra Syrien, holder grænsen lukket.
Jeg synes, vi skal stå fast på, at det skal være muligt for mennesker også i områder, der kontrolleres af moderate, sekulære oprørere, at bygge en fremtid i Syrien.
Jeg synes, vi skal hjælpe dem til at skabe en situation, hvor deres befolkning ikke tvinges på flugt.
Så jeg må sige, at jeg ser frem til forhandlingerne i udvalget.
Jeg er glad for, at der har været positive tilbagemeldinger i forhold til at gå ind i forhandlingerne med et åbent sind fra både SF, Liberal Alliance og De Radikale, og jeg håber, at der er andre partier, der i processen vil melde positivt ind.
Så jeg ser frem til forhandlingerne.