Forsvarsudvalget 2015-16
B 26 Bilag 3
Offentligt
1566059_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 5. november 2015
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til
udenrigsministeren af 2. november 2015.
FOU alm. del – spørgsmål 31 stillet af Eva
Flyvholm (EL)
FOU alm. del – spørgsmål 31:
”Vil ministeren redegøre for den forventede udvikling i dansk bistand til Mali, samt oversende
den nye landestrategi for Mali?”
Svar:
Regeringen har med forslag til finanslov for finansåret 2016 foreslået at hæve
udviklingsbistanden til Mali fra den nuværende gennemsnitlige årlige udbetalingsramme på 175
mio. kr. til en gennemsnitlig årlig udbetalingsramme på 195 mio. kr. fra 2017. Endelig
beslutning herom afventer udfaldet af de igangværende finanslovsforhandlinger. Desuden vil
Mali i 2016 fortsat være prioritetsland inden for den humanitære ramme. Størrelsen kendes
endnu ikke, idet fordelingen af midler vil være behovsdrevet og til dels afhænge af ansøgninger
fra de organisationer, der har en humanitær partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet. I 2014
bidrog Danmark med humanitær assistance til Mali og maliske flygtninge i nabolandene for 59
mio. kr., og i 2015 er der frem til november givet 27 mio. kr.
Der arbejdes for øjeblikket på et nyt landepolitikpapir for Mali, der etablerer den strategiske
ramme for Danmarks samlede engagement i Mali for perioden 2016–2021. Landepolitikpapiret
vil blive drøftet i Udviklingspolitisk Råd den 19. november og ventes at blive forelagt møde i
Udenrigsudvalget derefter. Et første udkast til landepolitikpapir var i offentlig høring den 17.-
30.
september
i
år
(kan
downloades
via
følgende
link:
http://um.dk/en/~/media/UM/English-site/Documents/Danida/About-
Danida/Danida%20transparency/Consultations/2015/Country%20Policy%20Paper%20Mali.p
df).
Det fremgår heraf, at Danmarks engagement i Mali i perioden 2016-2021 ventes at
fokusere på: 1) fredelig sameksistens, stabilitet og sikkerhed, 2) demokratisk regeringsførelse og
3) inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst. Ligeledes fremhæves i udkastet til
landepolitikpapiret, at Danmarks partnerskab med Mali vil være fleksibelt, resultatfokuseret,
langsigtet, risikovilligt og basere sig på at bidrage til styrkelse af såvel det maliske civilsamfund
som den maliske regering.