Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 37
Offentligt
1654641_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. juli 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 37, forslag til folketingsbeslutning om
B 37 om at forbyde brug af giftige flourstoffer af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl., stillet den 30. juni
2016 af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 1 til B 37
”Med henvisning til den seneste udvikling omkring EU’s kommende regulering af hormonforstyrrende
stoffer anmodes om en opsamling på, hvad der kan forventes reguleret, og hvad de nye kriterier rent
faktisk vil betyde i praksis, samt om et eller flere af de stoffer, som beslutningsforslagene omfatter, har
udsigt til at blive omfattet af denne regulering og i givet fald, hvilke stoffer der forventes omfattet”.
Svar
Jeg kan oplyse, at Kommissionen den 15. juni 2016 har fremsat to forslag om fastsættelse af kriterier
for hormonforstyrrende stoffer. Der er tale om forslag til henholdsvis en delegeret retsakt i medfør af
forordning (EU) nr. 528/2012 (biocidforordningen) og en gennemførselsretsakt i medfør af forordning
(EU) nr. 1107/2009 (pesticidforordningen). Forslagene vedrører alene pesticider og biocider, og
Kommissionen har ikke taget stilling til, om de foreslåede kriterier får betydning for andre typer af
kemiske stoffer end pesticid- og biocidstoffer og herunder de af beslutningsforslaget omfattede.
Miljøstyrelsen er ved at gennemgå de to forslag nærmere, og det er derfor endnu ikke muligt at oplyse,
hvad de nye kriterier, hvis de bliver vedtaget som fremsat i forslagene, vil betyde i praksis for
godkendelsen af henholdsvis biocider og pesticider. Grundnotater om de to forslag vil blive oversendt
til udvalget forud for den videre behandling af forslagene i de relevante EU komitéer, som forventes at
finde sted i september.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk