Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 65:

Forslag til folketingsbeslutning om satsregulering af politikeres vederlag.

Af Pernille Skipper (EL) og Jonas Dahl (SF) m.fl.

(Fremsættelse 24.02.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er finansministeren.

Formålet med Vederlagskommissionen var bl.a. at sikre en mere tidssvarende vederlæggelse af politikerne. Vederlaget skulle i større omfang afspejle lønudviklingen for andre sammenlignelige poster i samfundet. Den almindelige lønudvikling på arbejdsmarkedet har ikke i samme omfang smittet af på vederlæggelsen af politikerne. Vederlagskommissionen har vurderet, at den relevante sammenligningsgruppe for politikere er offentlige chefer og dermed offentligt ansatte.

Jeg er enig med Vederlagskommissionen i, at det er mere nærliggende at sammenligne fuldtidspolitikere med offentligt ansatte end modtagere af overførselsindkomster. Vi har valgt at følge kommissionens forslag om, at folketingsmedlemmer og ministre, borgmestre og regionsformænd følger den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor.

Tak for det. Så går vi over til ordførerrækken. Der er ingen korte bemærkninger. Det er hr. Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg kan i det hele og fulde tilslutte mig samme linje, som finansministeren anlagde her. Jeg synes, det er et rimeligt sammenligningsgrundlag at regulere på baggrund af offentligt ansatte og anvende den reguleringsmetode. Det er så også den, som Vederlagskommissionen har anbefalet. Derfor synes vi, det er fornuftigt at anvende den fremadrettet.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Hvorfor er det fornuftigt, at f.eks. førtidspensionister skal reguleres med en meget lavere hastighed end politikere – som følge af aftalen om satsreguleringen og den skatteaftale, som ordføreren var med til at indgå i 2012?

Hvorfor er det rimeligt, at politikeres løn reguleres hurtigere og mere, altså stiger hurtigere end f.eks. dagpengemodtageres, førtidspensionisters og folkepensionisters ?

Værsgo.

Altså, jeg synes, det er et rimeligt sammenligningsgrundlag at se på det i forhold til andre offentligt ansatte, altså i forhold til hvordan reguleringen skal være.

Hvad angår satsreguleringen, ved jeg, at Enhedslisten altid har været modstander af den. Det er jo en sag, hvor man simpelt hen ikke er enig i, at reguleringen skal ske på lignende vis. Vi er nu egentlig glade for satsreguleringen og synes også, at der foregår en rimelig fordeling der.

Ønsker man at hæve satserne i det sociale system, for overførselsindkomster eller andet, hvilket jo er sket jævnt hen ad vejen, ja, så må man jo lave et niveauløft, men vi synes faktisk også, det er en fornuftig regulering, der foregår dér.

Værsgo.

Nu er satspuljeregulering, så vidt jeg ved, også noget, som en del af ordførerens parti – jeg tror, der ligger en kongresbeslutning i ordførerens parti om det – er modstandere af. Men lad nu det ligge.

Men hvorfor er det mere rimeligt at sammenligne med den offentlige lønudvikling end med den lønudvikling, som findes blandt folk, der f.eks. har et handicap og derfor ikke kan arbejde, folkepensionister eller andre? Altså, kunne man ikke forestille sig, at vi måske herinde ville tænke lidt mere på forholdene for nogle af dem, der ikke er født så heldige, hvis det var, at vores egen løn fulgte samme udvikling?

Tak. Værsgo.

Altså, baggrunden for, at man har en satsregulering, er jo, at man ikke tidligere havde nogen regulering overhovedet af overførslerne. Der skulle man fra år til år på finansloven fastsætte niveauet for det. Det betød, at gennem mange år faldt den faktiske værdi af de pågældende pensioner, overførselsindkomster m.m. Derfor har man lavet samme system til overførselsindkomster, hvilket sådan set er meget fornuftigt, fordi vi har lavet en satsregulering.

Men med al respekt er politikernes lønninger ikke en overførselsindkomst. Vi får et vederlag, og derfor sammenligner vi os med andre grupper på arbejdsmarkedet; det er derfor, at vi lægger os op ad dem.

Tak. Fru Pernille Skipper.

Men hvorfor er det rimeligt, at folkepensionisters og førtidspensionisters indkomst reguleres lavere end politikeres?

Værsgo.

Det er meget enkelt. Satsreguleringen – og det står en bred skare af partier i Folketinget bag – har man valgt at lægge på et niveau, som det nu engang ligger på, og så er der den øvrige lønudvikling på arbejdsmarkedet, som drejer sig om folk, der er i beskæftigelse. Og man kan jo stille det spørgsmål, om vi ikke bare skulle lave den samme regulering for alle over alt og over det hele. Men sådan er det nu engang ikke indrettet. Det er jo indrettet sådan, at man – lidt afhængigt af, hvilken funktion man har på arbejdsmarkedet, og hvor man er henne med hensyn til overenskomster og andet – lægger sig op ad en regulering, som man nu engang finder rimelig. Jeg synes ikke, det er svært at forstå, at man, når vi nu engang taler om vederlaget i forbindelse med et hverv som aktiv politiker, og det, at man skal have reguleret sine vederlag fremadrettet, lægger sig op ad et gennemsnit i forhold til de folk, der er i beskæftigelse.

Fru Pernille Skipper.

Jeg tror bare, at det for mange af de mennesker, f.eks. folkepensionisterne, som oplever, hvordan deres folkepension hele tiden bliver mindre værd, eller førtidspensionisterne, som ikke kan arbejde, er en lille smule svært at forstå, at man nu vedtager nogle regler, som betyder, at politikernes egne indkomster skyder i vejret, mens deres indkomster hele tiden skal blive udhulet. Altså, jeg tror, at der er et behov for at få en forklaring på, hvorfor den enes indkomst skal udhules og den andens skal følge med udviklingen.

Værsgo.

Men det er den forklaring, som Enhedslisten ikke har villet lytte til i de her 15 år, eller hvor længe det er, satsreguleringen nu engang har fungeret. Vi har i sin tid lavet en fornuftig aftale om satsreguleringen, og så har vi hele tiden sagt, at skulle man ønske at gøre noget i forhold til selve niveauet for folk, der er på en overførselsindkomst, så må man hæve niveauet, og det er mig bekendt sket en hel del gange herinde. Det eneste, vi taler om, er reguleringsprocenten i forhold til det, og når man står og kører frem med, at det ene bliver skyhøjt, og at det andet bliver noget andet, passer det ikke. Jeg vil sige, at jeg da i hvert fald erindrer, at man har lavet en ældrecheck, og at man har lavet andre ordninger, som har gjort, at man faktisk har hævet niveauet ganske betragteligt. Så derfor har det med at have en indkomst på overførsel ikke kun noget at gøre med reguleringen, men det har også noget at gøre med, hvordan man har fastsat satserne.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det med at finde et leje for den regulering, der skal ske af politikeres vederlag, så det hverken er urimeligt for dem, der skal udføre arbejdet, eller for dem, der skal betale for arbejdet, kan vi godt tilslutte os i Dansk Folkeparti. Men at det lige skal være satsreguleringen, der skal anvendes, er vi måske mere tvivlende over for.

Vi mener grundlæggende ikke, at satsreguleringen er rimelig, hvorfor vi nødig vil tillægge den større værdi eller betydning som redskab. Vi tror, at man med en vedtagelse af B 65 vil cementere satsreguleringen, hvilket vi ikke synes er hensigtsmæssigt, og hvilket jeg heller ikke tror er hensigten fra forslagsstillernes side. Det er i hvert fald ikke det indtryk, man får, når man læser Enhedslistens bemærkninger til beslutningsforslaget, og derfor synes vi umiddelbart, at den regulering, der er lagt op til med den indgåede stemmeaftale i dag, virker til at ligge på et fornuftigt niveau. Tak.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, værsgo.

Nu er Dansk Folkeparti, så vidt jeg ved, med i satspuljeforliget og med til at fordele fra den honningkrukke, som jo dybest set er penge, man tager fra grupper, som så ikke får den indkomstfremgang, som alle andre grupper i samfundet oplever. Og det er ganske rigtigt, at vi helst så satspuljereguleringen ændret, sådan at overførslerne fulgte med.

Vi synes ikke, det er en god idé, at der er bestemte grupper i samfundet, f.eks. dem med handicap, som år for år oplever at blive hægtet mere og mere af den almindelige velstandsudvikling i samfundet. Men det kunne jo tænkes, hvis nu vores løn herinde blev reguleret efter de samme regler, at viljen blandt kollegaerne herinde til faktisk at få gjort den regulering lidt mere rimelig ville være større, hvis det så også betød en fremgang til kollegaerne selv.

Værsgo til ordføreren.

Det er jo et spørgsmål om tro, og hvis Enhedslisten har den tro, vil jeg ikke forsøge at tage den fra Enhedslisten, men blot sige, at vi i Dansk Folkeparti tænker, at man med det høje udgangspunkt, man har som folketingsmedlem, selv med en lavere regulering ikke vil blive særlig motiveret til at ændre det.

Det er ganske rigtigt, at vi er en del af satspuljeforliget, men det er jo, fordi vi er et pragmatisk parti, der har valgt at sige, at vi ser et stort flertal bag den satsregulering, så det får vi ikke ændret, og så længe der er flertal for det, kan vi lige så godt være med til at give en håndsrækning til dem, som vi så vil prioritere.

Hr. Pelle Dragsted.

Nu skal vi ikke gå langt ind i den debat, men det pudsige er jo, at der, hvis man ser på, hvad der er vedtaget på de forskellige partiers kongresser, faktisk er et flertal i Folketinget, som i hvert fald af deres medlemmer har fået at vide, at vi er imod satspuljeforliget, og alligevel består det. Det er jo en besynderlig tilstand. Men jeg håber, at Dansk Folkeparti fremadrettet vil gå offensivt ind for at få sikret, at vi altså får en regulering, der ikke betyder, at der er bestemte grupper i vores samfund, som bare halter bagefter år efter år, for det tror jeg ikke er gavnligt for et velfærdssamfund med en stærk sammenhængskraft.

Værsgo.

Det arbejde vil vi fortsætte ufortrødent, ligesom vi har gjort det indtil nu.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Gade, Venstre. Værsgo.

I Venstre er vi imod beslutningsforslag B 65. Vi synes, det er en god idé, at man regulerer folketingspolitikernes vederlag, men vi mener også, jævnfør den aftale, vi har lavet her tidligere i dag, at reguleringen skal være på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor. Og på den måde vil vi også – det er måske mere et håb, end det er en konstatering – kunne undgå evindelige diskussioner af, hvor vederlagets størrelse skal ligge.

Så vi er imod beslutningsforslaget, men er for en regulering, og det skal så afspejle den regulering, der bliver foretaget i den offentlige sektor.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er forholdsvis nemt for os i Liberal Alliance at forholde os til det her beslutningsforslag B 65. Uagtet der havde været en stemmeaftale eller ej, er vi imod det forslag, som SF og Enhedslisten her har fremsat. Vi mener, at det er ganske fornuftigt, at man finder frem til en løbende stigning for folketingsmedlemmer, som svarer til de offentlige ansattes. Jeg vil trods alt nødig karakterisere mig selv som offentlig ansat, men det er alligevel nok det, som man bedst kan sammenligne folketingsmedlemmer med, hvis man siger, at de tre andre grupper er privatansatte, selvstændigt erhvervsdrivende og folk på overførselsindkomster. Det ville være mærkeligt, hvis vi havde valgt en af de tre andre definitioner, og så er der jo kun en femte mulighed, nemlig at opfinde noget selv, og der synes vi egentlig det er meget fornuftigt man så har valgt den fjerde og mest logiske, nemlig at lade lønudviklingen følge offentlige ansattes lønudvikling.

Så derfor siger vi nej til beslutningsforslag B 65.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvorfor Liberal Alliance synes, at det er fair, at folkepensionisters udbetalinger konsekvent skal blive mindre og mindre værd, mens man ikke vil give sig selv som politiker den samme regulering.

Værsgo.

Jeg mener bestemt, at man selvfølgelig kan have en åben diskussion om det første, uden at det overhovedet hænger sammen med det andet. Jeg synes, at jeg ret logisk gjorde rede for, hvorfor folketingsmedlemmerne skal følge offentligt ansatte, og jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Pernille Skipper, om hun ikke synes, at det er det mest logiske, at de netop følger offentligt ansatte, og det kan der jo blive mulighed for at svare på om lidt. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at så kan man jo diskutere de enkelte former for overførsler, om man synes, det er den rette regulering. Jeg kan i hvert fald åbent sige, ligesom også hr. Jeppe Jakobsen sagde, at satspuljesystemet jo ikke er groet i vores have, men vi synes i hvert fald, at for dem, der skal stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, er det ganske fint, at forskellene øges år for år i forhold til arbejdsmarkedets øgede lønninger.

Fru Pernille Skipper.

Betyder det, at det er Liberal Alliances holdning, at for folkepensionister, førtidspensionister, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skulle deres ydelser reguleres anderledes, altså f.eks. på niveau med offentligt ansattes i mangel af andre sammenligningsgrundlag?

Tak. Værsgo.

Ikke nødvendigvis. Jeg siger bare, at jeg synes, at det er en helt rimelig diskussion at tage i forhold til grupper, som ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og så ærgrer jeg mig selvfølgelig over, at jeg ikke fik svar på det spørgsmål, jeg stillede fru Pernille Skipper.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er glad for, at ordføreren siger, det er en rimelig diskussion, for det synes jeg det er. Det, der jo er lidt særligt ved hele den øvelse, vi har gang i her, er, at vi står og lovgiver om vores egen løn. Det er jo dybest set bizart.

Det er ikke en mulighed, som førtidspensionisten eller folkepensionisten har. Nej, der er det også os, der bestemmer, hvordan deres indkomst skal reguleres år for år, om den skal falde tilbage eller være den samme. Derfor synes jeg måske, at det ville være rimeligt, at vi sagde, at når nu vi har magten til at regulere det i forhold til store grupper, nemlig pensionisters og andres indkomstfremgang, så følger vi selvfølgelig den samme herinde, fordi vi har påtaget os det ansvar, kan man sige, at regulere deres.

Værsgo.

Men det synspunkt mangler jo bare enhver logik. For hvorfor kunne hr. Pelle Dragsted ikke lige så godt have sagt, at det skulle være en politibetjent eller en departementschef eller en helt tredje offentligt ansat? Det savner enhver form for logik.

Pointen er jo netop, at man i den stemmeaftale, som vi har været med til at indgå, har sørget for, at det er et gennemsnit i forhold til statsligt og kommunalt ansatte, altså de offentligt ansatte, som vel er den gruppe, man trods alt bedst kan sammenligne os med, og derfor er det naturligt, at det er dem, vi følges med.

Hvis vælgerne er uenige i, hvordan vi sætter ydelserne, så kan man stemme på hr. Pelle Dragsted, hvis man vil have en højere kontanthjælp, og man kan stemme på mig, hvis man synes, kontanthjælpen skal være lavere.

Hr. Pelle Dragsted.

Ja, og førtidspensionen og folkepensionen ville formentlig også blive lavere, men lad det nu ligge.

Der er en logik, fordi de offentligt ansatte kan forhandle sig frem til en bedre løn. De kan konflikte. De kan gå til overenskomstforhandlinger. Det kan mennesker, der f.eks er ramt af handicap, eller ældre mennesker på folkepension ikke. De er underlagt vores vilje herinde. Derfor synes jeg faktisk, at der er en vis logik i at sige: Lad os da lade vores lønregulering følge samme mønster for dermed at vise, at det er et mønster, vi synes er helt rimeligt. Ellers kunne man jo tænke, at vi ikke syntes det.

Værsgo.

Jeg kan stadig ikke følge den socialistiske logik, som man kalder det, på det her område – heller ikke på det her område!

Hr. Pelle Dragsted lagde ud med i det første spørgsmål at sige, at det var bizart, at vi skulle forholde os til vores egne lønforhold. Det var vel ellers Enhedslistens synspunkt, dengang man nedsatte Vederlagskommissionen, at det var bizart at udlicitere det. Så jeg ved ikke helt, hvad det er, der er bizart. Det er vel, at Enhedslisten hverken selv vil tage ansvar eller overlade det til andre. Det efterlader jo trods alt beslutningen i et stort sort hul.

Jeg vil bare stå ved vores synspunkt, der handler om, at det er logisk, at lønstigninger for folketingsmedlemmer følger lønstigninger for offentligt ansatte.

Tak til ordføreren. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi behandler nu Beslutningsforslag nr. B 65 om satsregulering af politikeres vederlag, og det foreslås, at folketingsmedlemmers, ministres, borgmestres og regionsrådsformænds vederlag fremover reguleres på samme måde som overførselsindkomster efter lov om satsreguleringsprocenten. Ydermere foreslås det, at den mindreregulering af overførselsindkomster, som blev indført som følge af skatteaftalen i 2012, finder tilsvarende anvendelse for politikerlønninger.

Jeg skal med det samme sige, at Alternativet er imod den mindreregulering af overførselsindkomster, som nævnes i forslaget. Der er tale om en urimelig udhuling af borgernes indtægt, og hvis vi får chancen, vil vi rigtig gerne være med til at afskaffe den mindreregulering. Jeg mener dog ikke, det giver mening at forsøge at rette en uretfærdighed ved at indføre en anden, og Alternativet er derfor imod at indføre en tilsvarende mindreregulering for politikere.

Alternativet foreslår i stedet, at man følger Vederlagskommissionens forslag om, at vederlaget til fuldtidspolitikere reguleres årligt svarende til lønudviklingen for det kommunale, regionale og statslige arbejdsmarked som opgjort af Danmarks Statistik. Og det er jo så lige blevet overhalet af virkeligheden, i og med at der her i morges er blevet indgået en aftale om en reguleringssats, som jeg ikke har helt styr på. Men jeg har forstået, sådan som finansministeren fremlagde det, at der vil være en fremtidig regulering, og det bakker vi op om.

Derudover mener vi, som jeg også sagde før, at der er behov for en samlet pakke, hvilket ville gøre, at der kom en tidssvarende og gennemsigtig løsning, så borgerne kan følge fuldstændig med i, hvordan vi er aflønnet, og hvordan det ser ud med eftervederlag og pension osv.

Med de ord skal jeg sige, at Alternativet ikke kan bakke op om beslutningsforslaget.

Tak til fru Josephine Fock. Der er ikke nogen kommentarer.

Mødet er udsat til kl. 13.00, der er frokostpause nu.

Mødet er udsat. (Kl. 11:56).

Vi genoptager forhandlingerne.

Vi er kommet til hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Dette forslag handler jo om, hvorvidt man skulle satsregulere folketingspolitikeres vederlag. Det er et forslag, vi ikke kan støtte, og det er ikke bare, fordi vi har indgået en stemmeaftale, men fordi satsreguleringen jo dækker overførselsindkomster, og vi synes, det er mere rimeligt at regulere folketingspolitikerne efter offentligt ansattes gennemsnitlige lønstigning, som vi også netop har aftalt. Det synes vi er en rimelig og fornuftig måde at gøre det på, som gør, at politikere hverken får mere eller mindre end alle andre offentligt ansatte.

Tak til ordføreren. Da der ikke er bedt om korte bemærkninger, går vi videre i ordførerrækken til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Med jævne mellemrum kommer diskussionen om regulering af folketingspolitikeres vederlag, vores løn, kan man kalde det, op. Og så er der nogle, der mener, at nu er det så lang tid siden, den er blevet reguleret sidst, så nu skal der være et ordentligt lønhop, og andre mener, at det skal der ikke.

Hvis vi fik nogle klare regler for, hvordan lønnen blev reguleret, ville vi både undgå den evindelige diskussion, men vi ville også have et sammenligningsgrundlag, i forhold til hvordan man regulerer andre satser. For når nogle kalder det løn, er det jo ikke helt præcist, det er et vederlag, vi får, som godt nok er usammenligneligt med noget andet, vil jeg mene. Men det er SF's overbevisning, at vi burde finde en fast model at regulere det efter, og det kunne være på linje med satsregulering. Det er derfor, vi er medforslagsstillere på det her beslutningsforslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Det er bare, fordi det undrer mig, at SF er medforslagsstiller, for kan ordføreren ikke bekræfte, at med skattereformen, som SF var med i i 2012 – det tror jeg ordføreren husker – var ordførerens parti netop med til at nedsætte overførselsindkomsterne for de svagest stillede?

Ordføreren.

Det er helt rigtigt, og som fru Karina Adsbøl måske kan huske fra dengang, var der også en vis diskussion om den skatteaftale. Man kan så sige, at hvis det var sammenligneligt, ville det jo også gå ud over folketingspolitikere, så jeg skal bare være helt sikker på, hvad spørgeren reelt spørger om: om det ville være rimeligt, at folketingspolitikere også skulle sættes ned i løn?

Min anke i forhold til det, der foregår i dag, er, at der ikke er nogen regler for, hvordan det bliver reguleret – op eller ned eller om overhovedet. Så det ville være fint at have nogle klare regler. Det er faktisk noget af det, jeg tror mangler allermest i forhold til vores vederlag og de ting, vi får, for det er uigennemskueligt for folk. Der er ikke nogen rammer for det, og det er det, vi efterspørger.

Spørgeren.

Det var bare en undren over, at netop SF var med til at nedregulere det her for overførselsindkomster. Der var jo en heftig diskussion dengang. Jeg er da helt indforstået med, at vi selvfølgelig skal have nogle klare regler for det her område. Jeg undrer mig over, at nu, hvor SF ikke mere sidder i regering, kommer de med en række beslutningsforslag. SF var netop med til at regulere det her, så det blev meget dårligere for mennesker på overførselsindkomst, også folkepensionisterne.

Ordføreren.

Men jeg forstår ikke spørgsmålet. Jeg tror heller ikke, der er et spørgsmål. Jeg tror, der er en kommentar om den skatteaftale, som der jo også i mit eget parti var en vis diskussion af. Så jeg tænker, at det mere er en kommentar fra fru Karina Adsbøls side. For hvis vi havde det her regime, ville vi jo pålægge os selv de samme regler i forhold til sats. Så jeg tror, det er det, jeg kan udlede af det ikkespørgsmål, der er blevet stillet.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Søren Pape Poulsen, Konservative Folkeparti.

Jeg kan også sige, at uanset om vi havde været med i en stemmeaftale eller ej, havde vi ikke støttet det her forslag. At folketingsmedlemmer, ministre, borgmestre og regionsrådsformænd skal reguleres på samme måde som overførselsindkomster, er vi ikke enige i. Meget kan man sige om os, og det bliver også gjort, men jeg mener ikke, at vi er på overførselsindkomst. Vi går ind for, at vi reguleres herinde som lønudviklingen i den offentlige sektor.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Skipper.

Siden satspuljeordningen blev indført, har modtagere af folkepension, kontanthjælp, førtidspension og mange andre, der af forskellige grunde ikke kan være på arbejdsmarkedet, været underlagt en regulering, som betyder, at deres ydelser år for år bliver mindre end lønudviklingen. Det betyder, at kløften mellem deres indkomster og lønningerne på arbejdsmarkedet gradvist, men sikkert er blevet dybere. Det øger uligheden i vores samfund, det øger risikoen for, at sygdom eller arbejdsløshed fører til et liv i fattigdom, og det øger også risikoen for, at vores ældre, som har knoklet et langt liv, skal leve deres otium i fattigdom. Problemet bliver jo kun større af den skatteaftale, der er indgået i 2012, som også betyder, at man regulerer overførselsindkomsterne endnu mindre.

Hele hovedpointen med det her forslag er jo at sige, at den reguleringsordning, som et politisk flertal mener er god nok til landets modtagere af overførselsindkomst, også må være god nok for landets fuldtidspolitikere. Derfor foreslår vi sammen med SF, at folketingsmedlemmers, ministres, borgmestres og regionsrådsformænds vederlag skal reguleres på samme måde som overførselsindkomsterne, og så indebærer lovforslaget sådan set samtidig også, at man overfører midlerne til satspuljen, på samme måde som det finder sted for mindrereguleringen af overførselsindkomsterne.

Det betyder også, at de penge så ville komme nogle hårdt trængte sociale projekter til gavn, som mildest talt lider under den uduelige måde at finansiere socialt arbejde på, som vi har i dag. Det, der er vores anke, er jo ikke, at man ikke skal finde en eller anden form for regulering. Vores anke er såre simpel, nemlig at vi simpelt hen ikke kan forstå, at den mindreregulering, der foregår over for nogle af dem, som har knoklet i vores samfund, nogle af dem, som har mindst, nogle af dem, som ikke har de samme forudsætninger, kan retfærdiggøres, samtidig med at politikere herinde så vil have nogle lukrative reguleringer.

Så med andre ord, hvis det er godt nok til nogle af dem, der har mindst i vores samfund, må det vel også være godt nok til fuldtidspolitikerne.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jeg skal gøre det kort. Jeg skal bare forstå, om ordføreren så mener, at den mindreregulering af overførselsindkomsterne, der foregår i dag, er rimelig.

Ordføreren.

Nu er Enhedslisten det eneste parti, der står uden for satspuljeaftalen, så svaret er klart nej. Vi synes ikke, at det er en rimelig mindreregulering. Vi har kæmpet mod den i årevis med, jeg skulle til at sige blod, sved og tårer. Det er selvfølgelig nok en overdrivelse, men det er det tætteste, man kommer på det. Nej, vi ville ønske, at den regulering ikke var der, og det her forslag handler selvfølgelig også om at udstille det hykleri, der er fra et flertal af Folketingets side herinde. Man vil gerne være med til en mindreregulering af overførselsindkomsterne, endda også for mennesker, som ikke har muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet, ikke har muligheden for at ændre på deres livssituation, men man vil selv have det bedre.

Spørgeren.

Men det handler jo også om skattereformen fra 2012, som Dansk Folkeparti også står uden for. Det var bare, fordi jeg blev bekymret for, om det her så var en accept af det, sådan at hvis man gjorde det samme det samme over for folketingspolitikerne, ville den nedjustering også være mere legitim over for dem på overførselsindkomst. Så det var simpelt hen bare et opklarende spørgsmål.

Ordføreren.

Nej. Jeg tror muligvis, det skal være Fanden, der læser Bibelen, før man kan forstå det sådan, men der er ikke nogen tvivl om, at Enhedslisten ville afskaffe satspuljen i morgen, hvis der var en mulighed for det – ingen tvivl. Det samme gælder skatteaftalen fra 2012. Hvis der skulle være nogen, der var i tvivl om det, kan jeg sige, at vi også var temmelig irriterede over den.

Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.