Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 68:

Forslag til folketingsbeslutning om at ulovliggøre modtagelse af økonomiske midler fra fremmede statsmagter eller fra personer og organisationer med tilknytning til terrorbevægelser til religiøse og kulturelle bygninger.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.02.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er udlændinge-, integrations- og boligministeren, som først har ordet.

Forslagsstillerne har konkret foreslået, at det gøres ulovligt at modtage økonomiske midler til religiøse og kulturelle bygninger og formål i Danmark fra fremmede stater, der har tilknytning til terrorbevægelser, eller som modarbejder demokrati, vestlige værdier og livsførelse, eller fra personer eller organisationer, der har tilknytning til terrorbevægelser, eller som modarbejder demokrati og vestlige værdier og livsførelse.

Jeg er om nogen optaget af, at ekstremistiske kræfter ikke må have en negativ påvirkning af integrationen i det danske samfund. I Danmark skal der være plads til kulturel og religiøs forskellighed, men vi kan selvfølgelig ikke acceptere, hvis en udenlandsk donor med sin støtte fremmer parallelsamfund og opfordrer til normer og praksis, som er uforenelig med dansk ret og danske demokratiske principper. Det forsøger regeringen netop på en række områder at forhindre.

Justitsministeren sendte for nylig et lovforslag om ændring af straffeloven i høring. Her foreslår regeringen bl.a. at indføre en ny straffebestemmelse, der skal gøre det strafbart at modtage økonomisk støtte fra en terrororganisation til at oprette eller drive en institution, virksomhed eller lignende i Danmark, herunder en moské eller en skole. Formålet er netop at modvirke, at terrororganisationer gennem donationer til civilsamfundet kan udøve påvirkning og skabe sympati og legitimitet.

De gældende straffebestemmelser giver i øvrigt også mulighed for i visse situationer at straffe den, der modtager økonomiske midler fra eksempelvis terrorbevægelser. Hvis modtageren medvirker til terrorisme, er det omfattet af den almindelige terrorbestemmelse i straffelovens § 114. Endvidere gælder det generelt, at modtagelse af økonomiske midler, der stammer fra kriminalitet, kan straffes som hæleri. Derudover skal det lovforberedende udvalg om en sammenhængende lovregulering af trossamfundene, det såkaldte Trossamfundsudvalg, som led i deres arbejde overveje, hvordan der kan skabes en større transparens i trossamfundenes økonomiske forhold. Det skal i den forbindelse bl.a. se på, hvilke krav om åbenhed og regnskabsaflæggelse der kan stilles. Udvalget skal ved årets udgang komme med dets anbefalinger.

Derudover har den eksisterende lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og terrorfinansiering til formål at sikre, at der ikke tilgår midler til brug for terrorfinansiering og ligeledes undgå hvidvask af penge, der er opnået ved en kriminel handling. Hvis der er mistanke om ulovlige pengestrømme, uanset om pengene kommer fra en virksomhed, en privatperson eller et land, eller hvis der er mistanke om, at midler bruges til terrorrelateret virksomhed, så har forskellige myndigheder, herunder PET og SØIK, i dag mulighed for at overvåge det. Hvis et land eller en person forbryder sig mod internationale konventioner om religionsfrihed, kan der i EU- eller i FN-regi også vedtages sanktioner mod det konkrete land eller den konkrete person. Disse sanktioner kan bl.a. være indefrysning af penge. Som medlemsland af både EU og FN er Danmark forpligtet til at gennemføre disse sanktioner.

Med den eksisterende lovgivning om hvidvask og terrorfinansiering, det seneste lovforslag om kriminalisering af modtagelse af støtte fra terrororganisationer til bl.a. etablering af en moské og det igangsatte arbejde i Trossamfundsudvalget er der efter regeringens mening ikke brug for endnu et tiltag vedrørende udenlandske donationer. Så regeringen indstiller hermed, at forslaget afvises.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Det er svært at forstå, for vi har set eksempler på, at der er kommet donationer til opførelse af stormoskeer i Danmark, eksempelvis fra Qatar, og vi ved jo, at der er medlemmer af det styrende system i Qatar, som har haft forbindelse til terrorister og har huset terrorister. Synes ministeren ikke, at det er bekymrende? Og mener ministeren ikke, at der er grund til, at man forsøger at inddæmme det problem, sådan at der ikke bare kan være en lind strøm af penge fra stater eller organisationer, hvor vi ved, at der er forbindelse til terrorbevægelser og terrorister?

Ministeren.

Jeg hverken tror eller håber, at der er partier i Folketinget, der her er uenige i hr. Martin Henriksens synspunkter helt overordnet set. Men det skal jo holdes op imod, om den lovgivning, der allerede nu fungerer, og de ting, der er sat i værk, rent faktisk vil komme til at dæmme op for det, spørgsmålet omhandler, og det mener jeg det gør. Så jeg mener, at vi har tilstrækkelige regler og lovgivning på det her felt nu, og den lille del, der måtte mangle, vil så komme senere hen.

Spørgeren.

Når nu vi ved, at f.eks. Qatar har doneret penge til at opføre en stormoské i København, og når vi ved, at f.eks. det iranske præstestyre, altså deres ambassade i Danmark, har købt en grund, hvorpå der også er opført en stormoské, så taler det jo for, at lovgivning ikke er tilstrækkelig; så må der alt andet lige være huller i lovgivningen.

Så det er muligt, at regeringen ikke kan støtte det beslutningsforslag, vi lægger frem her fra Dansk Folkepartis side, men skal jeg forstå ministeren sådan, at der ligger en tilkendegivelse fra ministerens side af, at man vil kigge på, om man på andre måder kan stramme op for at forhindre de her pengestrømme i at komme ind i Danmark?

Ministeren.

Jeg synes sådan set, det er vigtigt, at hr. Martin Henriksen også ser på de initiativer, der netop er blevet taget, og som justitsministeren netop også har taget her ved at fremlægge et forslag. Så på en eller anden måde synes jeg nok lidt, at Dansk Folkeparti med Martin Henriksen her løber en åben dør ind. Så jeg mener ganske enkelt ikke, at der er behov for flere regler.

Også hr. Christian Langballe har en kort kommentar.

Det her forslag drejer sig om det helt principielle, nemlig om magter og forskellige lande, hvortil er associeret terrorisme og alt muligt andet, kan støtte moskeer i Danmark med den sociale kontrol og de ting, der følger med i Danmark, for det er klart nok, at den, der betaler festen, også bestemmer, hvilken forkyndelse der lyder i moskeen.

Jeg synes ikke, det er noget, man har agtet nok på, for hvis man kunne slå hårdt ned på det her, kunne man også løse nogle store problemer. Vi har jo siden »Moskeerne bag sløret« – den her udsendelse – diskuteret, hvordan vi kunne ramme de her formørkede institutioner, og derfor synes jeg sådan set, at det vil være godt, hvis der kom en positiv tilkendegivelse fra ministeren.

Ministeren.

Der er sådan set den positive tilkendegivelse, at jeg med de tiltag, der er gjort, de tiltag, der er igangsat, og de tiltag, som jo kommer, bl.a. med Trossamfundsudvalget, mener, at vi er nået derhen, hvor Dansk Folkeparti ønsker vi skal være. Så nu kan jeg konstatere, at hr. Christian Langballe løber en åben dør ind skulder ved skulder med hr. Martin Henriksen. Men det ser jo fint ud.

Spørgeren.

Det kommer altid an på, hvor åben den dør er, for hvis den er halvlukket, kan man lige så godt løbe så meget, man overhovedet kan, for at løbe den helt ind. Det er så bare en principiel drøftelse af det her forhold, at der er nogle forskellige pengestrømme, der tilgår moskeer, som så også dikterer en forkyndelse, som ligger utrolig langt væk fra de danske værdier og de fundamentale principper, som har opbygget det danske samfund.

Ministeren.

Der er simpelt hen det særegne ved den her debat, at vi er enige, og det forekommer jo indimellem her i Folketinget også. Så vi er jo ikke uenige. Det er måske bare et spørgsmål om temperament, f.eks. om man skal vente på Trossamfundsudvalget, eller om man ikke skal, og der mener jeg jo bestemt vi skal have fast grund under fødderne.

Tak til ministeren. Vi går over til ordførerne, og den første er fru Trine Bramsen fra Socialdemokratiet.

Forslaget her pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der gør det ulovligt at modtage økonomiske midler til religiøse og kulturelle bygninger og formål i Danmark fra fremmede stater, der har tilknytning til terrorbevægelser, eller som modarbejder demokrati og vestlige værdier og livsførelse, eller fra organisationer og privatpersoner med samme sigte.

Lad mig starte med at gøre det fuldstændig klart, at det set med socialdemokratiske briller er helt og aldeles uacceptabelt, at religiøse samfund her i landet understøttes af terrororganisationer – helt uacceptabelt. Og derfor skal vi gøre, hvad der står i vores magt, for at bekæmpe disse. Vi tager gerne lovgivningen i brug. Vi skærper gerne myndighedernes indsats. Og vi hilser ethvert andet initiativ til formålet velkommen.

Forslaget, som vi behandler her i dag, har dog en række udfordringer, hvorfor vi ikke umiddelbart kan støtte det. For det første er det ikke klart afgrænset, hvem disse lande eller privatpersoner er. Og det vil i værste fald betyde, at vi risikerer, at religiøse samfund som sømandskirker mister deres tilskud, altså fordi loven er uklar. Hvis andre lande indfører en tilsvarende lov, kunne det i værste fald betyde, at danske sømandskirker, der er vigtige kulturinstitutioner og mødesteder for danskere rundtomkring i hele verden, skulle lukke, fordi der er radikaliserede fundamentalister bosiddende i Danmark, sådan som vi eksempelvis har hørt er tilfældet i Grimhøj. For det andet er definitionen af stater noget uklar, hvilket kan gøre det svært at bruge det, der lægges op til, i praksis.

Hvad vi derimod gerne vil, er at være med til at stramme kursen over for de her på anden vis. Lige nu pågår der forhandlinger om netop radikalisering hos kirkeministeren – en forhandling, som jeg har forstået vi har en fælles interesse i sættes op i såvel tempo som omfang. Og vi drøfter meget gerne temaet videre, også i denne sammenhæng, og medvirker til at finde løsninger, der virker i praksis. Også på skatteområdet er der lovhåndtag, vi kan tage fat i for at modvirke det her.

Med de ord skal jeg meddele, at vi til fulde støtter hensigten med forslaget her, men at vi håber sammen at kunne arbejde på andre lovmæssige eller myndighedsmæssige initiativer til bekæmpelse af det, der ligger bag intentionen i lovforslaget.

Tak til fru Trine Bramsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi til den næste ordfører. Det er hr. Marcus Knuth fra Venstre.

Mange tak. Som partierne i salen allerede ved, er Venstre meget optaget af at bekæmpe de mørke kræfter, som modarbejder det danske samfund. I TV 2-programmerne »Moskeerne bag sløret« så vi, hvordan personer udnytter den frihed, som man nyder her i Danmark, til at prædike sharialov og samfundsnormer, som ligger meget, meget langt fra de danske samfundsnormer. Det vil vi i Venstre gøre alt for at bekæmpe. Desuden er bekæmpelse af den stigende terrortrussel, som vi oplever, ikke bare i Danmark, men i hele verden, central i Venstres sikkerhedspolitik.

Men med det her forslag tager Dansk Folkeparti lidt en anden drejning ved bl.a. at ulovliggøre modtagelse af økonomiske midler til religiøse og kulturelle bygninger og formål i Danmark fra fremmede stater. Jeg kan berolige forslagsstillerne med, at ja, når det kommer til terrordelen, arbejder vi allerede meget, meget hårdt på det område. I øjeblikket ligger der et lovforslag fra justitsministeren i høring, der skal gøre det strafbart at modtage økonomisk støtte fra en terrororganisation til at oprette eller drive en institution, virksomhed eller lignende i Danmark. Med det lovforslag stræber vi mod at yde en afgørende indsats mod de donationer, der flyder ind over grænsen, og som bliver brugt til at sprede antidemokratisk propaganda.

Derudover har regeringen også nedsat Trossamfundsudvalget, som skal overveje og i slutningen af året komme med anbefalinger til, hvordan der kan skabes større transparens i trossamfundenes økonomiske forhold. Dertil kommer, at der i lovgivningen i dag allerede er et ganske udmærket grundlag for at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Regeringen og Venstre er altså godt i gang, når det kommer til at bekæmpe terror, til at bekæmpe de absurde holdninger, som bliver udbredt via udenlandske donationer, og derfor vurderer vi ikke, at det forslag, som bliver fremsat her i dag, vil bidrage væsentligt til det arbejde, der allerede foregår. Derfor støtter Venstre ikke forslaget.

Vi siger tak til hr. Marcus Knuth. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Når udenlandske diktaturer og undertrykkende regimer øver indflydelse i Danmark, er der grund til bekymring. Nogle gange er det let gennemskuelige og primitive forsøg på at påvirke holdningerne hos os i Danmark. Det gælder f.eks., når den dansk-nordkoreanske venskabsforening får tilskud fra Nordkorea til at sende foreningens medlemmer og andre interesserede på propagandarejser. Andre gange sker påvirkningen mere i det skjulte. Det er tilfældet, når man tager så meget hensyn til danske firmaers kommercielle interesser, at dansk politi får ordre om at skride hårdt ind over for fredelige demonstranter, der vifter med Tibets flag under kinesiske statsbesøg. Det er også problematisk, når undertrykkende regimer, hvor islam er statsreligion, øver indflydelse i Danmark, og det gælder et land som Qatar, hvis tidligere storemir, som det nævnes i bemærkningerne til det beslutningsforslag, vi diskuterer i dag, har støttet et moskébyggeri i København med 150 mio. kr. Med til historien hører jo altså, at Qatar er et land, som den USA-ledede koalition arbejdede tæt sammen med under krigsførelsen mod Irak, og som vestlige stater fortsat samarbejde med militært. Måske er det på grund af det samarbejde, at bl.a. den danske regering holder forholdsvis lav profil, når det gælder kritik af menneskerettighedssituationen i Qatar.

I Enhedslisten mener vi, at der skal være den størst mulige grad af åbenhed omkring finansieringen af religiøse aktiviteter i Danmark. Hvis økonomien omkring opførelse af moskeer og andre religiøse bygninger ikke er offentlig tilgængelig og let gennemskuelig ud fra den lovgivning, der gælder i dag, vil vi meget gerne være med til at sikre større åbenhed og om nødvendigt gennem en ny lovgivning. Så man kan sige, at hvis intentionen med det her beslutningsforslag er at skabe større gennemskuelighed, tættere kontrol med udenlandske tilskud til religiøse bygninger i Danmark, støtter Enhedslisten den intention.

Når vi alligevel ikke umiddelbart kan støtte forslaget, skyldes det, at det er meget svært at afgrænse, hvilke udenlandske donorer der skal forhindres i at yde støtte. Forslagsstillerne opererer i forslaget med betegnelsen terrorbevægelser. Det er jo et temmelig værdiladet begreb. Da apartheidstyret regerede i Sydafrika, satte USA som bekendt Nelson Mandelas ANC på terrorlisten, og organisationen blev faktisk stående længe, efter at Mandela var blevet præsident i 1994. Også præsident Erdogans styre i Tyrkiet støtter religiøse aktiviteter i Danmark. Den danske regering samarbejder med den tyrkiske om udstationeringen af 30 imamer, som virker ved muslimske menigheder i Danmark, og Danmark og EU har jo altså netop lavet en milliardaftale om flygtninge med Erdogans regering, samtidig er der altså solid dokumentation for, at de tyrkiske myndigheder samarbejder med Islamisk Stat.

Et forbud som det, der skitseres i forslaget, vil støde på, mener jeg, massive afgrænsningsproblemer, og hvis udenlandske regimer eller bevægelser vil omgå det her forbud, kan man forestille sig talrige modeller til at gøre det med – stråmænd, fondsdannelser og andet – som altså alligevel vil sikre, at pengene når frem.

Så konklusionen: Vi støtter sådan set intentionen. Det er dybt problematisk, at der er udenlandske antidemokratiske regimer, som forsøger at påvirke det danske samfund på den her måde. Vi tror på, at åbne regnskaber, tættere kontrol er vejen frem. Det er den vej, vi ønsker at gå.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Jeg vil gerne lægge ud med at takke Dansk Folkeparti for at tage fat på noget, som vil have en virkning. Jeg synes, vi taler utrolig meget om antiradikalisering og de små forslag, hvor man kan diskutere, om de har en virkning eller ej, og hvor langt man kan gå eller ikke gå. Men tit er det ikke rigtig noget, som rykker.

Med det her beslutningsforslag synes jeg faktisk at Dansk Folkeparti tager en utrolig vigtig debat op, nemlig spørgsmålet om støtte fra både statsmagter og andre aktører fra andre lande til trossamfund her i landet. Så det vil jeg gerne lægge ud med at rose Dansk Folkeparti for. Liberal Alliance er sådan set også parate til at bakke op om beslutningsforslaget i dets nuværende form eller en anden.

Men vi har en lidt anden idé til, hvordan problemet kunne løses, og det er, at vi egentlig synes, der skulle laves en regel om, at man som trossamfund slet ikke kan modtage støtte fra hverken stater, personer eller organisationer i andre lande, medmindre Danmark har en bilateral aftale med det pågældende land om, at det kan ske begge veje.

Hvis det gjaldt i forhold til alle verdens lande, ville det jo sikre, at Danmark kunne sige ja eller nej i de tilfælde, hvor man mente der var et problem. Derved kan vi jo også sørge for, at reglerne er lige for alle lande og alle trossamfund, og så ville der ikke være nogen problemer med at lave skæv lovgivning i forhold til de forskellige foreninger, trossamfund og lignende.

Man kunne selvfølgelig godt vælge en lidt mere moderat model og sige, at man ikke behøver at have den regel inden for EU og Norden, hvor man automatisk ligesom allerede har nogle særlige på en lang række områder. Det ville nok være forholdsvis ligetil, altså at det så kun ville være de lande, som er uden for EU og Norden, at man så skulle lave de her bilaterale aftaler med.

Men med kravet om bilaterale aftaler ville man sikre, at den danske stat har beslutningskompetencen i forhold til, hvem der kan give, og dermed har man mulighed for at gå ind og se på det og stoppe det, hvis man mener, der er steder, hvorfra det er problematisk, at trossamfund modtager penge.

Vi synes i hvert fald, det er bekymrende, hvis udenlandsk støtte til religiøse foreninger og trossamfund kommer fra stater og organisationer eller mennesker, som i virkeligheden understøtter terror, ekstremisme eller samfundsomstyrtelse her i landet.

Så Liberal Alliance er positive over for forslaget. Vi har en lidt anden model til, hvordan vi synes man egentlig skulle gøre, og det forslag har vi i øvrigt også oversendt til regeringen i forbindelse med de forhandlinger om antiradikalisering, der allerede pågår.

Så vi håber, at det også vil blive drøftet med partierne og regeringen, når vi på et tidspunkt er kommet videre end til bare at diskutere de af regeringen fremsatte forslag, og også kommer til de forslag, som de enkelte partier er kommet med.

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Den næste ordfører er fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Beslutningsforslaget handler om at forbyde modtagelse af donationer til religiøse eller kulturelle bygninger i Danmark fra fremmede stater eller personer, som har tilknytning til terrorbevægelser, eller som modarbejder demokrati, vestlige værdier og livsførelse.

Jeg vil gerne have lov til at slå fast, at for Alternativet står retten til kultur- og religionsfrihed ikke til diskussion. Vi mener, at enhver skal have mulighed for at praktisere sin tro, om det er i en moské eller i en kirke, uden at skulle leve op til et krav om et ideologisk standpunkt.

Når det så er sagt, synes jeg i virkeligheden, at det her forslag rummer mange forskellige ting. Jeg er helt enig med de ordførere, der har stået heroppe på talerstolen og sagt, at det er problematisk at acceptere støtte fra antidemokratiske stater, organisationer eller personer. Omvendt skal der i vores øjne være mulighed for at modtage støtte, altså undtaget dem, jeg lige har nævnt, også selv om det er nogle, vi er ideologisk uenige med. For det er der, hvor religionsfriheden kommer i spil.

Man kan også stille spørgsmålet: Hvad er vestlig livsførelse? I virkeligheden kan man jo sige, at Alternativet p.t. arbejder for at ændre vores vestlige livsførelse, fordi vi prøver at tale imod forbrugerismen og energiforbruget, som jo p.t. er meget dominerende her i Vesten.

Så står der noget i forslaget om, at det skal være ulovligt at støtte terrorvirksomhed, men det er det jo sådan set allerede i dag. Det er selvfølgelig strafbart og skal være det.

Dansk Folkeparti foreslår så også gennemsigtighed i foreningers økonomiske forhold og bedre muligheder for at håndhæve loven om f.eks. forbud mod støtte til terrorvirksomhed, og det er vi fuldstændig på linje med. Det er vi helt enige i, og det kunne være rigtig interessant, hvis beslutningsforslaget i virkeligheden blev uddybet på det punkt.

Jeg synes, der er sådan lidt modstridende ting i det her beslutningsforslag, så som udgangspunkt kan vi ikke støtte det, men der er også nogle ting, som jeg synes er positive, bl.a. det med åbenhed om finansiering.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Hvad angår ytringsfriheden og religionsfriheden, er jeg sådan set fuldstændig enig, men jeg vil godt minde om, at religionsfriheden jo faktisk allerede er begrænset, hvis man f.eks. tager folkekirken. Hvis jeg som præst stiller mig op i kirken ude i Tjele Sogn og opfordrer til stening, vil jeg blive fritstillet som præst. Det vil simpelt hen ikke kunne lade sig gøre. Det vil sige, at der faktisk foregår et tilsyn med, hvilken forkyndelse der lyder rundtomkring i de danske kirker. Og det, vi sådan set bare vil, er at bringe lovgivningen om de andre trossamfund på omgangshøjde med den lovgivning, der eksempelvis består i forhold til folkekirken.

Det gælder også det her forslag, nemlig at vi simpelt hen vil prøve at forhindre, at der bliver givet penge fra terrorbevægelser eller noget, der kan associeres med terror, til de her forskellige trossamfund, fordi dem, der betaler pengene, jo også bestemmer forkyndelsen.

Ordføreren.

Jeg er helt enig med hr. Christian Langballe i, at det ville være ulovligt, hvis hr. Christian Langballe f.eks. stillede sig op og sagde, at han ville opfordre til stening, for det er jo ulovligt. Det er en ulovlig handling, som ville kunne blive anmeldt til politiet, ligegyldigt hvem der opfordrer til det.

Det andet om, at de skulle være ligestillede med folkekirken, synes jeg er en rigtig interessant tanke, for så kunne man i virkeligheden diskutere, om man skulle til at støtte alle trosretninger, fordi vi derved netop kunne stille krav til dem. Det vil sige, at vi ville ligestille de forskellige trosretninger, og det er da noget, vi i Alternativet synes er rigtig interessant at diskutere. Så kommer vi også til at diskutere det der med, om vi skal adskille kirke og stat. Det kunne også være en interessant diskussion at tage.

Så jeg synes, at det, som hr. Christian Langballe åbner op for, i virkeligheden er en super interessant diskussion.

Spørgeren.

Ja, ja, det er en interessant fortolkning af mit standpunkt, som jeg ikke rigtig selv kan genkende sandheden i. Altså, det, der er sagen, er jo bare, at folkekirken har en særstatus, fordi den er den grundlæggende kirke, som vi har haft igennem 1.000 år og derfor har en særlig betydning for det danske samfund. Sådan er det bare.

Så vil jeg godt sige, at andre anerkendte trossamfund faktisk også har privilegier i forhold til staten, altså i forhold til skat og en masse andre ting. Så det betyder ikke, at de andre trossamfund ikke bliver støttet. Det gør de i hvert fald, og netop derfor kan vi selvfølgelig også stille krav til, hvordan de anerkendte trossamfund opfører sig, og hvilken forkyndelse der lyder. For hvis det er noget, der strider imod den almindelige, grundlæggende danske lovgivning, så kan vi selvfølgelig skride ind over for de trossamfund. Det er klart.

Det er sådan set det, vi arbejder på, også i de her antiradikaliseringsforhandlinger, nemlig hvordan vi skrider ind over for de anerkendte trossamfund, sådan at lovgivningen faktisk bliver bragt på omgangshøjde med de forhold, der eksisterer i folkekirken.

Ordføreren.

Jamen jeg er helt enig med hr. Christian Langballe i, at de ting, der strider mod den danske lovgivning, kan vi heldigvis allerede i dag skride ind over for. Og så er jeg jo helt med på, at netop godkendte trossamfund og foreninger også har skattefradrag og andre muligheder. Det, jeg bare synes kunne være interessant at diskutere, er i virkeligheden, om man skulle snakke om en reel ligestilling i de forskellige trossamfund, for så ville der være mulighed for at regulere.

Jeg tog nu ikke Christian Langballe til indtægt for det synspunkt. Jeg var helt med på, at det ikke var det, Christian Langballe mente, men det åbnede op for en association hos mig, og derfor syntes jeg, det var interessant.

Jeg siger tak til fru Josephine Fock og byder velkommen til fru Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre.

Tak for velkomst. Det er så fornemt her på denne også fornemme talerstol.

Jeg synes faktisk, at udlændingeministeren fremlagde en meget saglig gennemgang af, hvordan straffeloven og forskellige andre eksisterende love giver en række muligheder, men også af, hvilke udfordringer vi står med. Jeg deler sådan set, som jeg hører de fleste ordførere gøre det, intentionen her. Det er svært ikke at tage meget skarp afstand fra terrorfinansiering til bygninger og andre ting, hvad enten de er religiøse, kulturelle eller noget som helst andet. Vi ønsker også fuld åbenhed om finansieringen af religiøse institutioner, uanset hvem de er. Men det, som er humlen i det her beslutningsforslag, er jo, hvordan definitionerne afgrænses.

Som jeg læser forslaget, vil det som fremsat fortsat ramme med spredehagl, og det er svært at se, hvordan det skal kunne afgrænses, for det er meget uklare definitioner. Derfor ser vi i Det Radikale Venstre faktisk frem til, at ministeren fremsætter et lovforslag.

Hvis det overhovedet er muligt målrettet at sætte ind over for terrorfinansiering af religiøse og kulturelle bygninger med tættere kontrol, med åbenhed om finansieringen, er vi meget åbne over for at se på det, ligesom vi, som ministeren selv lagde vægt på, selvfølgelig afventer de anbefalinger, der kommer fra Gammeltoft-Hansen-Udvalget. Det kalder jeg det her, for jeg kan ikke huske det præcise navn, men jeg mener det udvalg, der sidder og kigger på netop religiøse institutioner.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og den næste ordfører er hr. Jacob Mark fra SF.

Tak for det. SF har set på det her forslag, der bl.a. har til formål at gøre det ulovligt at modtage økonomiske midler til religiøse og kulturelle bygninger og formål i Danmark fra fremmede stater. Vi opfatter beslutningsforslaget som et forsøg på at stoppe nogle af de pengestrømme fra andre lande, der f.eks. i dag går til byggerier af stormoskeer og moskeer i Danmark, og det er også noget af det, der står i bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Vi deler sådan set bekymringen om de pengestrømme, og det har vi gjort fra starten, for der er ikke fuld gennemsigtighed med hensyn til, hvad de penge går til. Det værst tænkelige scenarie er jo, at man f.eks. får penge fra andre lande til byggerier af moskeer, som fremmer parallelsamfund, antidemokratiske værdier, eller som simpelt hen påvirker integrationen negativt.

Som der også står i bemærkningerne til beslutningsforslaget, har vi jo i Københavns Borgerrepræsentation været med til at prøve at sætte en kulegravning af pengestrømmene i gang for at prøve at se, om man kan finde ud af, hvad det her går til, og om man kan få mere transparens, og det lykkedes ikke. Nu hører jeg så ministeren og regeringen sige, at man arbejder videre med det, og det er et arbejde, vi støtter helt op om.

Men når vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag, er det, fordi vi simpelt hen mangler at få belyst nogle helt konkrete elementer i forslaget. Altså, strider det her forslag mod religionsfriheden? Det er jo noget, man, har jeg kunnet se, sidste gang har diskuteret i 2011, og hvor de konklusioner, der var fra den daværende minister, faktisk var, at det her altså umiddelbart stred mod religionsfriheden. Diskriminerer det her mellem de forskellige trossamfund? Det er også noget, der har været debatteret, og det er noget, der stadig ikke er kommet svar på. Vi mangler at få defineret, og det synes jeg er en rigtig spændende debat, og det er jo en meget politisk debat: Hvad er lige præcis vestlig livsførelse? Hvad er vestlige værdier? Hvem er det egentlig, der definerer dem? Hvem er det, der skal sidde og lave den liste over stater og magter, der ikke lige nøjagtig har den livsførelse, som vi synes er den rigtige? Det står heller ikke beskrevet.

Så vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger, men vi vil meget gerne bakke op om regeringens arbejde med at sikre mere transparens og åbne regnskaber i forhold til de pengestrømme, der kommer fra de statsmagter. For vi synes faktisk også, det er bekymrende. Så vi glæder os til det fremtidige arbejde. Tak.

Tak til hr. Jacob Mark. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Vi i Det Konservative Folkeparti er meget enige med Dansk Folkeparti i, at det ikke skal være muligt at blive finansieret som moské eller imam eller lignende institution af stater, personer, der har relationer til ekstremisme og terror. Vi er fuldstændig enige i det. Men lad os tage et skridt af gangen.

I første omgang synes vi, det er vigtigt, at vi får åbenhed og gennemsigtighed omkring moskeernes regnskaber. Det er noget af det, vi har ønsket os i forbindelse med de igangværende forhandlinger. Hvem finansierer moskeerne, hvem finansierer eksempelvis Grimhøjmoskeen? Lad os få noget åbenhed, og derefter kan vi tage næste skridt og så forbyde ekstreme fonde, organisationer, institutioner i at finansiere moskeerne i Danmark, når de har de der relationer.

Vi har i de igangværende forhandlinger også ønsket os, at man tager udgangspunkt i folkekirkemodellen i forhold til moskeerne, altså at de skal opfordres til at oprette en menighed, der har ansvar for at ansætte imamen. Der skal være åbenhed omkring regnskaberne, ligesom der er med folkekirken, og så skal der være tilsyn med imamerne på samme måde som med præsterne i folkekirken. Hvis en præst prædiker ekstremt eller politisk, kan biskoppen eller kirkeministeren gå ind og blande sig.

Så lad os vente på de igangværende forhandlingers resultater. Vi ved ikke, hvornår de slutter, det går for langsomt, men lad os vente, og så kan vi derefter tage næste step og så forbyde de der organisationer i at finansiere ekstreme moskeer.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil sige tak for de positive tilkendegivelser. Hvis det holder hele vejen, må man sige, at der ligesom er sket et ryk i dansk politik. Sandheden marcherer derudad, og vi håber, det bliver til noget i sidste ende. Jeg fornemmer i hvert fald en vis imødekommenhed – og det vil jeg gerne kvittere for – om end der var en del partier, som sagde, at de ikke kunne ende med at støtte beslutningsforslaget, men at der var elementer i det, som de gerne så gennemført på den ene eller den anden måde.

Der var også andre ideer til, hvordan man kan løse problemet. Hr. Simon Emil Ammitzbøll gav nogle bud på, hvordan man kan gøre det, og vi diskuterer meget gerne, om der er andre modeller, som kan bruges til at nå målet. Så længe vi kan nå hen til det, og så længe vi er enige om, at der er et problem her, så tror jeg også, vi kan finde ud af, hvordan vi håndterer det.

Baggrunden for beslutningsforslaget er jo, at der er blevet opført en række stormoskeer, hvortil vi ved der er kommet økonomiske tilskud udefra. Der har været en vis uklarhed om pengestrømmen, og det har hos befolkningen og hos politiske beslutningstagere skabt en bekymring og en frygt for, at der i kølvandet på de økonomiske tilskud er fulgt betingelser med, i forhold til at man skal prædike nogle bestemte ting, og at moskeen skal tilhøre en bestemt retning.

I forbindelse med det kommende stormoskébyggeri på Dortheavej i Nordvestkvarteret i København – og det er jo Islamisk Trossamfund, som fra tid til anden brillerer med at gøre sig uheldigt bemærket, der står bag det – forlyder det, at finansieringen udelukkende skal være på baggrund af private donationer. Men det er svært med de nuværende regler at finde ud af, om det rent faktisk er sådan, og hvem det rent faktisk er, der er med til at finansiere det.

Derfor ønsker vi, at det gøres ulovligt at modtage økonomiske midler til religiøse og kulturelle bygninger og formål i Danmark fra fremmede statsmagter eller fra personer og organisationer, der har tilknytning til terrorbevægelser, eller som modarbejder demokrati og vestlige værdier og livsførelse. Såfremt forslaget vedtages, forpligtes regeringen til inden udgangen af i år at fremsætte lovforslag herom.

Det er vores hensigt, at den eller de personer, der ønsker at indsamle midler til religiøse og kulturelle bygninger og formål, skal overholde de foreslåede bestemmelser. Herudover skal den ansvarlige for indsamlingen i særlig grad sikre, at der ikke modtages støtte og donationer fra stater, som har tilknytning til terrorbevægelser. En passende sanktion, hvis man overtræder bestemmelserne om ikke at modtage økonomiske midler, kunne være, at beløbet selvfølgelig inddrages til statskassen, og at man idømmes en bøde. Og ved grov tilsidesættelse forestiller vi os at der skal være mulighed for at idømme frihedsstraf.

Men vi har noteret os de positive bemærkninger, både dem, der er kommet fra regeringen, og dem, der er kommet fra andre partier, og derfor håber vi, at de mange ord kan blive omsat til noget handling. Det ser vi frem til fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.