Tak.
Jeg vil gerne være helt ærlig og sige, at jeg var i syv sind og ikke vidste, om det var en god idé at gennemføre den her behandling i salen i dag eller at trække forslaget.
Jeg har tænkt lidt den ene vej og lidt den anden vej, jeg ved, vi har travlt for tiden, og jeg er selv gang på gang lange aftener her i salen.
Men den her sag er så vigtig, fordi det handler om en af historiens største aftaler, som faldt på plads i december måned, og nu er der gået 5 måneder, uden at vi har hørt fra regeringen om, hvad planen var omkring ratifikation.
Derfor fremsatte vi forslaget, og måske også lidt derfor fik vi i sidste uge en melding fra regeringen om, at den vil blive ratificeret hurtigst muligt.
Det skal jeg ikke kunne sige.
Men nu har vi fået meldingen, og det er rigtig positivt, og den er jeg virkelig glad for.
Når vi så alligevel har fastholdt at behandle forslaget i dag, er det jo, fordi vi synes, det er så vigtig en aftale, at det ville være fantastisk, hvis man kunne få et fælles ejerskab til ratifikationsprocessen i Folketinget, altså så det ikke bare er regeringens eget spor, som køres efter regeringens ønske, men så det bliver en fælles proces, som hele Danmark står bag, i kraft af at hele Folketinget kunne stå bag den.
Det er simpelt hen derfor, vi har valgt at gennemføre forhandlingerne i dag.
Det er vigtigt for os, at vi får en klar tidsplan og altså ikke bare en plan om, at det skal ske hurtigst muligt og vi går i gang straks efter sommerferien, fordi det som sagt først er i oktober.
Og hvad sker der så fra oktober, hvor mange runder skal man igennem, hvad er der af juridiske skridt og politiske skridt osv., før det her kan falde på plads?
Det kan godt være, at det så tager så lang tid, før vi er færdige med processen, men det ville være rigtig fint at få åbenhed for, og det håber jeg vi kan gøre i udvalgsarbejdet.
Derfor var mit ønske og min drøm i dag, at vi kunne melde klart ud, at et samlet Folketing, hele Danmark, står bag en ratifikation fra Danmarks side.
Det, som jo er faren, ja, ja, man kan sige, at nogle lande kan komme først, og det er ikke, fordi jeg vil lave et væddeløb, men det, som er de egentlige faresignaler, er, at der er nogle lande i EU, som vil forsøge at trække processen, og at der er nogle lande, som måske endda vil bruge den her proces som en slags forhandlingsobjekt i de kommende forhandlinger om byrdefordeling.
Så mange tak for en masse positive indmeldinger om, at det her er en vigtig proces.
Jeg er i hvert fald blevet bekræftet i, at hele Folketinget synes, det er en meget vigtig aftale, og at vi selvfølgelig skal gå i gang med ratifikationsprocessen nu.