Fremsat 05-04-2016
1. behandlet/henvist til udvalg 26-04-2016
Betænkning afgivet 20-05-2016
2. behandlet/forkastet 03-06-2016
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Forslaget pålægger regeringen at arbejde for indførelsen af en social protokol til Lissabontraktaten som foreslået af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC) i marts 2008. En social protokol skal sikre arbejderrettigheder og medlemslandenes ret til at beskytte sig mod social dumping. Specifikt skal den sociale protokol sikre, at faglige og sociale rettigheder i tvivlstilfælde og ved konflikt med de økonomiske friheder er overordnet disse friheder (fri bevægelighed for kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser). I EU-retten vil der substantielt være tale om en traktatændring, som kræver enstemmighed blandt medlemslandene for at kunne vedtages.
Beslutningsforslaget behandles parallelt med beslutningsforslag B 171 (om regeringens mandat til forhandlingerne om revision af udstationeringsdirektivet).
Forslaget blev forkastet. For stemte 20 (EL, ALT, SF), imod stemte 58 (S, V, LA, RV, KF), hverken for eller imod stemte 23 (DF).