B 70 Forslag til folketingsbeslutning om at trække suverænitet tilbage fra EU.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2015-16
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-02-2016
1. behandlet/henvist til udvalg 21-04-2016
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Forslaget pålægger regeringen at meddele EU, at Danmark trækker suverænitet (selvbestemmelse) tilbage i et sådant omfang, at det bliver muligt at indføre optjeningsprincipper, der ser bort fra det såkaldte sammenlægningsprincip. Sammenlægningsprincippet betyder, at anciennitet i forhold til retten til sociale ydelser optjent i ét land kan medregnes ved flytning til et andet land. Formålet er at begrænse vandrende arbejdstageres adgang til dagpenge efter få ugers medlemskab af en a-kasse og fuldtidsarbejde i Danmark.

Forslaget stilles i sammenhæng med justitsministerens udsagn om, at suverænitet altid kan trækkes tilbage af et flertal i Folketinget. Debatten om muligheden for tilbagetrækning af suverænitet fandt særlig sted i ugerne frem mod folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015.