Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Forespørgsel nr. F 15:

Forespørgsel til kulturministeren:

Hvad agter regeringen at gøre for at sikre den danske aftalelicens og ikkeoffentlig finansiering af dansk film i lyset af EU’s planer for det digitale indre marked?

Af Alex Ahrendtsen (DF) og Morten Marinus (DF).

(Anmeldelse 13.01.2016. Fremme 15.01.2016).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 29. marts 2016.

Det er først ordføreren for forespørgerne for en begrundelse. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Forespørgselsdebatten skal fortælle os, hvad regeringen agter at gøre for at sikre dansk film og den nordiske aftalelicens. Baggrunden er Europa-Kommissionens planer for det indre digitale marked.

Da det gik op for de europæiske filmskabere, hvad Europa-Kommissionens planer gik ud på, blev de bestyrtede. Hvis de føres ud i livet, vil det med stor sandsynlighed medføre, at filmproducenterne vil gå glip af den finansiering, som de i dag får ved at sælge rettighederne til visning i bestemte områder. Det digitale indre marked vil altså have den modsatte effekt af det tilsigtede, og man kan frygte, at der om ganske få år kun vil være tre til fem store filmselskaber, der laver film på engelsk til europæerne. Det er derfor vigtigt, at Folketinget står samlet i dag i forsvaret af tv- og filmbranchen.

Der har også været udtrykt bekymring for den nordiske aftalelicens. Vi har for nylig behandlet lovforslaget om kollektiv forvaltning af ophavsret, der udsprang af et EU-direktiv. Lovforslaget blev præciseret og tilrettet, så aftalelicenssystemet fortsat gælder i Danmark. Direktivet viste dog også, at man i EU kun lige tåler aftalelicens, og derfor er der fortsat behov for, at regeringen arbejder for at sikre den nordiske aftalelicens – derfor denne forespørgselsdebat.

Tak for det. Så er det ministeren. Hvor har vi ministeren?

Vi udsætter mødet et par minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 10:34).

[Mødet er genoptaget.]

Værsgo til ministeren. Det så ellers ud til at blive sådan en fredelig formiddag.

Jeg beklager pausen over for formanden.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvad regeringen agter at gøre for at sikre den danske aftalelicens og ikkeoffentlige finansiering af dansk film i lyset af EU's planer for det digitale indre marked. Den gældende ophavsretslovgivning i EU er skrevet i en langt mere analog tidsalder end den, vi lever i nu. Den teknologiske udvikling, som har fundet sted i de sidste 10 år, har medført, at der i dag er uanede muligheder for at dele og bruge kreativt indhold.

Bl.a. af den årsag offentliggjorde Europa-Kommissionen i maj sidste år en meddelelse om et digitalt indre marked for EU, hvoraf det fremgår, at ophavsretten i EU skal moderniseres. Meddelelse blev i december fulgt op af en ny meddelelse fra Kommissionen med titlen »På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret«. Denne meddelelse adresserer en række indsatsområder, hvor der forventes fremlagt forslag i løbet af 2016 om bl.a. bedre adgang til bøger for syns- og læsehandicappede samt bedre muligheder for, at en borger i et land kan få adgang til en film- eller musiktjeneste i et andet land.

På baggrund af Kommissionens meddelelse fra maj 2015 sendte regeringen et positionsforslag til Europa-Kommissionen i slutningen af november. I positionspapiret fremhæver vi, at Danmark generelt er enig i, at det er relevant at undersøge, om der er plads til at lave forbedringer i de gældende regler for ophavsret. Samtidig lægger regeringen vægt på, at ny EU-lovgivning på det ophavsretslige område bør fokusere på de udfordringer, hvor en løsning er nødvendig for et velfungerende digitalt indre marked, og hvor udfordringerne ikke kan løses ved hjælp af f.eks. frivillige aftaler.

Efter min og regeringens mening har vi et velfungerende system med aftalelicensen. Den sikrer, at de virksomheder og organisationer, der ønsker at bruge musik, film og andet kreativt indhold, på en nem og smidig måde kan indgå aftaler med rettighedshaverne, som på den måde får betaling for brugen af deres materiale. Derfor taler vi også for, at aftalelicenssystemet bliver mere udbredt i EU. Samtidig understreger vi, at nye regler fra EU ikke må forhindre os i at anvende aftalelicenssystemet, som virker til glæde for såvel brugerne, rettighedshaverne og borgerne. Der er ingen tvivl om, at vi sammen med de andre nordiske lande kan bidrage med nyttig viden til EU på dette område, og vi ved af erfaring, at når vi står sammen i de nordiske lande, får vi øget indflydelse.

Men vi kommer nok ikke uden om, at Kommissionen mener, at der er behov for lovgivning på nogle områder. Kommissionen har nemlig tilkendegivet i den seneste meddelelse, at den vil tage en række lovgivningsmæssige initiativer i løbet af dette forår bl.a. på handicapområdet, og når det gælder bevarelse af kulturarven.

I første omgang skal vi forhandle om forordningsforslaget om mobilitet af onlinetjenester. Forslaget har til formål at sikre, at en borger, som har købt et abonnement til en onlineindholdstjeneste, f.eks. Netflix eller Spotify, kan tage den med sig til udlandet, når han eller hun rejser – noget, som mange synes er vigtigt og naturligt, og det forstår man jo udmærket, når man tænker på, hvor meget folk flytter rundt over grænserne i disse år.

For regeringen er det klart, at der må findes en løsning, så det bliver muligt, hvilket fremgår af det grund- og nærhedsnotat, som vi har sendt til Folketingets Europaudvalg som led i den almindelige EU-procedure. Forslaget har været sendt i bred høring, og mine embedsmænd er i øjeblikket ved at gennemgå de høringssvar, vi har modtaget.

Et af de områder, hvor det indtil videre ikke er helt klart, hvad Kommissionen vil gøre, er vedrørende problemstillingen om, hvorvidt borgere i et EU-land skal kunne købe adgang til onlinetjenester i et andet land. Vi ved, at Kommissionen vil fokusere på at støtte rettighedshaverne og distributørerne i at indgå aftaler om licenser, der gør det muligt at give grænseoverskridende adgang til indhold, men hvordan det konkret skal gøres, er endnu usikkert. Det er også et af de fire hovedområder, vi i positionspapiret fremhæver som særlig væsentlige. Vi er naturligvis enige i, at den grænseoverskridende adgang til andre landes onlinetjenester er noget, det er meget relevant at se på, hvis vi skal opnå et reelt digitalt indre marked.

Samtidig mener regeringen, at eventuelle ændringer nødvendigvis må udformes med respekt for de særlige behov, som bl.a. filmbranchen har. F.eks. skal det fortsat være muligt for filmproducenterne at sælge rettigheder til andre lande på forhånd, så de opnår tilstrækkelig finansiering af deres film. Det ville ikke være godt for dansk filmproduktion, hvis ikke det fortsat var muligt.

Vi kan ikke risikere, at tæppet trækkes væk under de danske filmproducenter, som i dag laver film af høj kvalitet. Det er en vigtig betingelse for kulturel mangfoldighed og udvikling, at der er ordentlige vækstbetingelser. For filmbranchen betyder det bl.a. frihed til at aftale de bedst mulige finansierings- og distributionsløsninger for de film, der produceres. Det er derfor et af de punkter, som vi fremhæver i positionspapiret, og vi vil naturligvis også aktivt understrege dette over for Kommissionen.

Sammenfattende vil jeg gerne understrege: Ny EU-lovgivning må ikke forhindre anvendelsen af det danske aftalelicenssystem, og der skal i forbindelse med moderniseringen af ophavsretten i EU tages hensyn til de særlige forhold, der gælder for filmbranchen, hvor aftaler indgås i et kommercielt marked, og hvor aftalefrihed danner det økonomiske grundlag for succes, herunder også den store danske succes på filmområdet.

Det er af afgørende betydning, at nye regler ikke står i vejen for udvikling af nye forretningsmodeller og muligheder for at løse både tekniske og juridiske udfordringer ad frivillighedens vej. Man kommer nu engang længst med frivillige aftaler. Det er den nordiske model.

Eventuelle nye EU-regler skal sikre ligevægt mellem beskyttelsen af rettighedshavernes og samfundets legitime interesser i at have adgang til kreativt indhold på en ikkebureaukratisk måde. I de kommende forhandlinger vil regeringen derfor aktivt arbejde for at sikre anvendelsen af vore nordiske aftalemodeller og grundlag for den ikkeoffentlige finansiering af dansk film.

Det er tanken, at regeringen vil lave bilaterale drøftelser med andre medlemsstater og Europa-Kommissionen med henblik på at sikre aftalesystemet og øge forståelsen for filmbranchens udfordringer vedrørende finansiering og distribution af deres produktion. For det er som sagt vores holdning, at ny EU-lovgivning bør fokusere på de udfordringer, hvor en løsning er nødvendig for at sikre et velfungerende digitalt indre marked, og hvor udfordringerne ikke kan løses via frivillige aftaler. Der, hvor de kan løses via frivillige aftaler, er det den vej, vi skal gå. Nye regler må ikke vedtages uden forudgående og grundige undersøgelser af særlig de grænseoverskridende udfordringer.

Det er mit svar på hr. Alex Ahrendtsens forespørgsel.

Tak til ministeren. Så går vi til forhandlingen. Det er ordføreren for forespørgerne, hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Tak til ministeren for den meget klare tilkendegivelse. Det er vi glade for i Dansk Folkeparti. Denne forespørgselsdebat er jo kulminationen på et års arbejde, som Dansk Folkeparti satte i gang, og det skyldtes jo planerne for det digitale indre marked. Derfor fik vi også en høring om disse to problemer op at stå, og det var en meget velbesøgt høring med bl.a. ministeren, Folketingets partier og en lang række organisationer.

Lad mig dog lige kort skitsere, hvad problemerne i detaljer er. Europa-Kommissionen med den tyske kommissær, Günther Oettinger, i spidsen ønsker et fælles europæisk digitalt marked. For forbrugerne har det en lang række fordele, og det samme gælder for hovedparten af erhvervene, men der er nogle områder, der vil få det svært, og til disse hører tv- og filmbrancen og det danske aftalelicenssystem.

Hvis Europa-Kommissionen får held til at gennemføre sine planer, vil vi inden for få år ikke have en europæisk filmbranche, som vi kender den i dag, hvor den er national, præget af forskellighed, men i stedet erstattet af få store filmselskaber, sådan som vi kender det fra Hollywood i USA. Film på nationale sprog vil være et særkende, og i stedet vil de fleste blive lavet på engelsk for at kunne dække det europæiske marked.

Der vil selvfølgelig stadig blive lavet danske film, der delvis er finansieret af offentlige midler, men der vil blive langt færre, fordi de private midler vil mangle. Det skyldes jo, at en dansk og en hvilken som helst europæisk film typisk finansieres af både offentlige og private midler. Nogle gange finansieres de også af udenlandske midler, hvis investorerne mener, at filmen vil blive set af de respektive publikummer i de områder, man køber rettighederne til.

I Danmark kommer de offentlige midler fra staten gennem Dansk Filminstitut og danske fjernsynsstationer som f.eks. Danmarks Radio. Derudover spædes der til fra danske filmfonde som f.eks. FilmFyn. Udenlandske midler er tit filmfondsmidler, der som regel også er offentligt finansieret. De private midler er fra danske biografdistributører, filmselskabernes egen investering og salg af rettigheder til at vise film i udlandet. Midlerne bag en dansk film er med andre ord et kludetæppe.

Salg af rettigheder til at vise filmene er helt afgørende for, at en film i et europæisk land skal blive til virkelighed. Hvis en tysk distributør ønsker at vise en film i Tyskland, sikrer han sig ofte rettighederne, før filmen er indspillet, f.eks. filmen »Under sandet«. Distributøren betaler for at få rettighederne til at måtte sælge den til visning i Tyskland. Så hvis Europa-Kommissionen får held til at gennemføre sit forehavende, vil disse midler mangle til den danske film. I et sådant marked vil en dansk film derfor skulle finde midlerne andre steder eller skære voldsomt ned på filmbudgettet.

Det nordiske aftalesystem er truet, fordi det ikke er nævnt i Kommissionens meddelelse om planerne for det digitale indre marked. Aftalelicenssystemet hviler på aftaler og ikke på lovgivning og regulering, og det er markeds- og aftalebaseret. Det er en fleksibel og enkel model, som de nordiske lande fortsat skal kunne benytte sig af, når der skal findes løsninger inden for film-, forlags-, biblioteks-, universitets- og musikbranchen. Derfor er det nødvendigt, at Folketinget sender regeringen til Bruxelles med et entydig krav fra Danmark om, at film- og tv-branchen bliver undtaget af det digitale marked, og at aftalelicenssystemet sikres.

Ministerens tale flugter jo meget fint med det forslag til vedtagelse, jeg nu vil læse op på et samlet Folketings vegne, dvs. på vegne af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det består af 150 ord, men det er meget lange ord, og det er derfor, at det tager lidt tid at læse op.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer, at regeringen har sendt et positionspapir til Europa-Kommissionen omhandlende Danmarks prioriteringer på ophavsretsområdet.

Folketinget pålægger regeringen aktivt at arbejde for synspunkterne i positionspapiret over for Europa-Kommissionen, herunder særligt de forhold, der er en forudsætning for fortsat udvikling og produktion af dansk audiovisuelt indhold, inden denne fremlægger konkrete lovgivningsmæssige forslag.

Folketinget er af den opfattelse, at ny EU-lovgivning ikke må forhindre anvendelsen af det danske aftalelicenssystem, og at der i forbindelse med moderniseringen af ophavsretten i EU skal tages hensyn til de særlige forhold, der gælder for tv- og filmbranchen, herunder at fokusere på frivillige aftaleløsninger i stedet for lovgivning.

Folketinget noterer, at regeringen aktivt vil arbejde for at bevare den danske aftalelicensmodel og grundlaget for den ikke offentlige finansiering af dansk film, herunder føre bilaterale drøftelser med andre medlemsstater og Europa-Kommissionen, så aftalelicenssystemet sikres, og forståelsen for tv- og filmbranchens udfordringer vedrørende finansiering og distribution af deres produktioner øges.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 37).

Tak til ordføreren.

Forslaget til vedtagelse indgår i den videre forhandling, selv om der er enighed.

Så er det hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Da hr. Mogens Jensen, som er ordfører på området, ikke kunne være til stede, har jeg selvfølgelig lovet at tage mig af punktet.

Vi siger tak for initiativet til denne forespørgselsdebat, der giver os mulighed for at drøfte Folketingets holdning til Europa-Kommissionens strategi for at fremme digitalisering af det indre marked i EU, herunder planerne om i den forbindelse at modernisere de ophavsretlige regler i EU.

Hovedelementerne i Kommissionens strategi er bl.a. at sikre bedre mulighed for at tage musik og film, som man har købt eller har abonnement på, med på rejse imellem de europæiske lande; og at sikre større juridisk klarhed vedrørende grænseoverskridende brug af eksempelvis skriftligt materiale til specielle formål, f.eks. inden for forskning og undervisning.

Socialdemokraterne deler Kommissionens hensigt med også på det digitale område at sikre et effektivt indre marked mellem EU-landene, som vi har haft det på det indre marked for produktion og tjenesteydelser. Men det skal ske på en måde, så vi sikrer, at ophavsretten og markedsordningerne for bl.a. film- og tv-produktion ikke undergraves til skade for den samlede mangfoldige kulturproduktion i Europa.

Det kreative erhverv har gennem nyere europæisk historie skabt både vækst og indtjening og har bidraget til at skabe den helt særlige kulturelle diversitet, der er grundlæggende for Europas position i verden. Branchen omsætter i EU for over 500 mia. euro og sikrer mindst 7 millioner jobs. Det er ikke mindst på grundlag af ophavsretten. Den sikrer, at kunstnerne og producenterne kan investere i kreative produktioner og være sikre på, at der er retsbeskyttelse af indholdet. Uden ophavsret og offentlig betaling af rettighedshaverne fjerner vi fundamentet for kulturproduktionen i Europa. Det må naturligvis ikke ske.

Når strategien i det digitale indre marked foldes ud, skal man lære af Danmark og de andre nordiske lande. Hos os i Norden er der et smidigt og ubureaukratiskt aftalelicenssystem, som betyder, at man kan få tilladelse til at bruge store mængder af ophavsrettighedsbeskyttet materiale på baggrund af en enkelt aftale. Rent praktisk gøres det via rettighedshavers organisationer, som sørger for, at alle rettighedshavere får betaling. Hermed skal f.eks. en tv-station ikke lave en individuel aftale med hver enkelt rettighedshaver.

Danmark og de andre nordiske lande er også kendt for generelt at bygge på aftalesystemer, altså gode og fornuftige aftaler mellem målrettede parter. Det fungerer godt og effektivt, og det vil vi have indarbejdet i en gældende norm for EU-reglerne på området.

Et indre marked for digitalt indhold må specielt ikke føre til særlige geografisk inddelte rettighedsmarkeder, hvor film- og tv-produktion undermineres. Det vil ikke mindst være en katastrofe for de mindre landes filmproduktion. Derfor bakker Socialdemokraterne op om den danske regerings positionspapir fra november 2015, hvor regeringen giver udtryk for, at aftalesystemet skal bruges så langt, som det er muligt, og at der skal tages hensyn til den kulturelle sektors særlige behov.

For Socialdemokratiet er det vigtigt, at EU-reformen af ophavsretten er effektiv og balancerer. Det skal beskytte rettighederne og danne ramme om en fleksibel og markedsbaseret aftaleløsning for adgang til kunst, viden og underholdning. Gennem direkte aftaler mellem rettighedshavere og brugere skal der skabes adgang til indhold og nye forretningsmodeller.

Det er i de kommende måneder vigtigt, at regeringen både i forhold til Kommissionen og i forhold til de andre medlemsstater arbejder aktivt for, at aftalelicensmodellen og aftalesystemerne indgår i EU-reformen, ligesom vores films finansieringsmodel fastholdes. Det må være i hele Folketingets interesse, og derfor er det også glædeligt at se, at alle partierne står bag et fælles forslag til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Så er den næste ordfører fru Britt Bager, Venstre.

Vi har af ministeren og de forrige ordførere hørt om de grunde, der sidste år lagde op til en modernisering af ophavsretten i EU, så jeg vil spare medlemmerne for endnu en gennemgang og i stedet knytte et par korte bemærkninger til de fremførte ting i forespørgslen.

For så vidt angår den danske aftalelicens, er det vigtigt at understrege, at det er en unik og en ubureaukratisk model, der virker. Her kan EU i forhold til den nye lovgivning på ophavsretsområdet lade sig inspirere af den danske aftalelicensmodel. Derfor er jeg også glad for, at regeringen aktivt vil arbejde for, at ny EU-lovgivning ikke forhindrer anvendelsen af den danske aftalelicensmodel. Som ministeren netop forsikrede om i sin tale, går regeringen ind for at bevare den danske aftalelicens, og det samme gør Venstre selvfølgelig.

I forhold til at sikre ikkeoffentlig finansiering af dansk film, bør der i forbindelse med moderniseringen af ophavsretten tages hensyn til de særlige forhold, der gælder for filmbranchen, særlig i relation til finansiering af produktioner. Derfor er det glædeligt, at regeringen vil arbejde for, at grundlaget for ikkeoffentlig finansiering af dansk film sikres, og at regeringen i sine drøftelser med de øvrige medlemsstater og Europa-Kommissionen vil øge forståelsen for de udfordringer, som filmbranchen kan ende med at stå over for i forhold til finansiering. Og som ministeren netop også understregede, kan vi ikke risikere, at tæppet trækkes væk under de danske filmproducenter.

Helt grundlæggende arbejder vi i Venstre for en fornuftig balance, hvor forbrugerne får bedre adgang til film, tv og musik på nettet, også i udlandet, uden at sætte finansieringen af produktioner over styr. På den baggrund kan jeg på Venstres vegne tilslutte mig ministerens tale, for den viser sammen med det omtalte positionspapir, der er sendt til Europa-Kommissionen, at regeringen har udvist rettidig omhu, idet den allerede har fremført de danske synspunkter for Europa-Kommissionen.

Så Venstre kan sammen med de andre partier støtte op om det fremsatte forslag til vedtagelse.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Først har jeg en generel bemærkning. I 2005 stemte den franske og hollandske befolkning med stort flertal nej til EU's såkaldte forfatningstraktat. Det førte til to ting. For det første, at stort set ingen befolkninger i EU siden da har fået lov at stemme om noget som helst, der har med EU at gøre – med briterne og danskerne som eneste undtagelse, så vidt jeg kan huske. Sporene skræmte tydeligvis. For det andet intensiverede Europa-Kommissionen en række initiativer, som skulle få borgerne til at indse EU's lyksaligheder, nemlig »Europa for borgerne«, som det blev kaldt. Og hvem kan nu være imod det? Problemet er jo bare, at en række af initiativerne ved nærmere eftersyn måske nok er til gavn for borgerne som forbrugere, men endnu mere til gavn for de multinationale selskaber. Så hvad den enkelte kunne vinde som forbruger, risikerer vedkommende at tabe som samfundsborger. Når vi i dag diskuterer Europa-Kommissionens initiativer i forhold til brug af grænseoverskridende mobile online-indholdstjenester, så skal vi undgå den fælde.

Er det en god ting for forbrugerne, at de kan tage deres abonnement på en streamingtjeneste med til udlandet, når de f.eks. er på ferie eller på forretningsrejse, den såkaldte portabilitet? Ja, selvfølgelig er det det. Men er det også en god ting for borgerne – for samfundsborgerne – hvis denne mulighed kommer til at betyde, at grundlaget for at sikre et alsidigt udbud af film– og tv-produktioner i de forskellige lande bliver undermineret, og at film- og tv-produktion fremover vil blive domineret af de multinationale mediekoncerner med det snæversyn og den manglende alsidighed, som vil være en konsekvens af det? Nej, det er det ikke.

Præcis derfor er det så vigtigt, at vi over for Kommissionens begejstring for det grænseløse indre marked holder fast i noget så kedeligt – og her kommer endnu et svært ord – som territorialisering, der betyder, at ophavsret er territorialt baseret og tildeles og håndhæves nationalt i det enkelte land.

Dansk film er et udmærket eksempel på, hvorfor det er så vigtigt. I de seneste 5 år er to tredjedele af alle danske film ikke bare finansieret af midler fra Danmark, men også fra udlandet. Denne udenlandske finansiering ville ikke være mulig, hvis ikke f.eks. investorer fra Tyskland eller andre EU-lande kunne få nogle rettigheder til visning af filmen i lige præcis deres land. Hvis det grænseløse indre marked bare får lov at råde, vil en lang række danske film ikke kunne opnå udenlandsk medfinansiering og vil aldrig blive produceret. Det samme gælder film fra en række andre lande.

Multinationale selskaber ville have sprøjtet film ud efter samme skabelon, mens det til gengæld ville have været tvivlsomt, om succesfilm og gode film, hvis man må have lov at have en subjektiv vurdering af det, som »Jagten«, »Kollektivet«, »Krigen«, »Sommeren '92« og »Under sandet« nogen sinde ville have set dagens lys.

På nuværende tidspunkt er det ikke klart, hvor EU-reglerne på dette område ender. Så meget desto mere vigtigt er det, at vi kaster os aktivt ind i forsøget på at forhindre de grænseløse markedsfundamentalister i at få det sidste ord. Derfor er jeg også glad for, at det ser ud til, at et enigt Folketing i dag kan enes om at pålægge regeringen at arbejde aktivt for at bevare de forhold – og så citerer jeg fra vores fælles forslag til vedtagelse – » ... der er en forudsætning for fortsat udvikling og produktion af dansk audiovisuelt indhold«, som det så præcist hedder i forslaget til vedtagelse. Det pålæg kan vi fra Enhedslistens side fuldt ud støtte, ligesom vi jo selvfølgelig bakker op om forslaget til vedtagelse.

Så er en forespørgselsdebat og et mandat i Europaudvalget jo ikke helt det samme. Der kommer en situation, hvor der skal afgives et mandat, og det, der jo så er interessant, er, hvad der bliver sagt fra regeringens side som indstilling til mandatet. Der har jeg jo det forslag, at vi kan gøre det meget, meget kort, ved at ministeren går på talerstolen her i dag og siger, at ministeren vil lægge afgørende vægt på det, der står i den her udtalelse, for så ved alle, der har forstand på kriminologi og EU-kodesprog, at afgørende vægt betyder, at regeringen ikke kan støtte en EU-lovgivning, hvis ikke de ting bliver opfyldt, som står i det her forslag til vedtagelse. Så jeg synes, at vi da forhåbentlig skal være enige om at gå det lille praktiske skridt videre, altså at ministeren er enig i, at regeringen vil lægge afgørende vægt på, at de ting, der står i udtalelsen, bliver opfyldt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken med fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

I Liberal Alliance er vi grundlæggende glade for, at Europa-Kommissionen har taget initiativ til planer om et digitalt indre marked, fordi det tager højde for en tid, hvor også digitale ydelser flyder hen over grænserne.

Vores principielle holdning er, at når markedet udvikler sig, åbner der sig også nye muligheder for aktørerne, og at det i bund og grund er op til aktørerne at tilpasse sig den nye virkelighed. Samtidig er vi enige med ministeren i, at der i de nye europæiske regler skal decideret lovreguleres mindst muligt, men tages størst muligt hensyn til opretholdelsen af frivillige aftaler, herunder den danske aftalelicens.

Vi støtter hermed det foreslåede forslag til vedtagelse. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Vi er faktisk meget glade for den her forespørgselsdebat – måske ikke så meget på grund af den debat, der foregår her i dag, men fordi vi jo faktisk på tværs af partierne frem til debatten i dag har talt om det her meget vigtige europæiske spørgsmål.

For i den her europæiske iver for at sikre arbejdspladser og vækst skal vi passe på, at det ikke fjerner livsgrundlaget for den kreative industri, som i forvejen er presset, fordi digitaliseringen ligesom har skabt nogle helt nye muligheder, som man ikke lige har forstået at svare på.

Så vi bliver nødt til at finde en balance mellem at sikre muligheder for brugerne og samtidig sikre den kreative industris indtjeningsmuligheder. Derfor bør reguleringen også være opmærksom på, at der er store forskelle i den kreative industri – eksempelvis i forhold til hvordan finansieringen foregår i musik- og filmindustrien. Derfor er vi glade for, at regeringen i sit positionspapir skriver, at man skal finde den rigtige balance mellem rettighedshaveres og samfundets interesser i tilgængeligheden af kreativt indhold på en ikkebureaukratisk måde.

Vi mener, at vi i forhandlingerne skal være opmærksomme på ikke uhensigtsmæssigt at komme til at favorisere de multinationale selskaber, og at vi også får beskyttet netop vores egen film- og musikproduktion og kreative produktion. Vi er et lille sprogområde, og det kræver særlig opmærksomhed.

Så vi er derfor glade for at være medforslagsstillere på DF's forslag til vedtagelse. Vi mener, det er vigtigt, at regeringen bliver ved med at arbejde aktivt for de her synspunkter, og vi er også glade for, at Folketinget samlet arbejder for det. Tak.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Og så er det hr. Emrah Tuncer, Radikale Venstre. Værsgo.

Forespørgslen adresserer en vigtig udfordring, så tak til DF for den. Vi skal sikre et effektivt indre marked. Det skal dog ske på en måde, så ophavsretten ikke undergraves. Det er vi meget enige i, for vi har faktisk en aftalelicensmodel, der virker.

Radikale Venstre er, som der også står i forslaget til vedtagelse, af den opfattelse, at ny EU-lovgivning ikke må forhindre anvendelsen af det danske aftalelicenssystem, og at der i forbindelse med modernisering af ophavsretten i EU skal tages hensyn til de særlige forhold, der gælder for tv- og filmbranchen, herunder at fokusere på frivillige aftaleløsninger i stedet for lovgivning.

Derfor bakker vi op om regeringens positionspapir, herunder særligt de forhold, der er en forudsætning for fortsat udvikling og produktion af dansk audiovisuelt indhold, inden der fremsættes konkrete lovgivningsmæssige forslag.

Så med de ord bakker vi op om forslaget til vedtagelse. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Der er sagt mange kloge ting tidligere i debatten, som jeg ikke skal gentage. Jeg vil blot lige indledningsvis nævne, at det her jo meget handler om to principielle problemstillinger, dels hvordan vi får sikret ophavsretten i en digital tidsalder, så kunstnere, kulturfolk og producenter kan få betaling for det arbejde, de producerer, dels Europa-Kommissionen og EU's indre marked, som jo så spiller ind ved siden af den mere overordnede problemstilling. Det er jo en balance, der skal findes imellem de forskellige hensyn, der er, som hr. Rasmus Nordqvist meget klogt sagde i sit indlæg før.

Jeg synes i og for sig, at den danske aftalelicensmodel jo har vist sig at være et godt redskab i forhold til de overordnede udfordringer, der er, med at sikre betaling til kunstnere og kulturfolk, når kunsten og kulturen bliver digitaliseret, som vi ser mere og mere. Så derfor er det jo fint, at vi tager den her diskussion op i dag. Man kan spørge sig selv, om det måske er et velegnet forum med sådan en forespørgselsdebat. Vi er jo alle sammen enige, altså, alle partierne og regeringen er enige, men det er jo fint nok, at vi så i hvert fald får bekræftet, at der her i Danmark er en stor enighed om, at vi skal kæmpe for vores aftalelicensmodel i EU.

Så vi støtter selvfølgelig også forslaget til vedtagelse.

Tak for det. Jeg tror ikke, at den konservative ordfører er til stede, så vi må gå til kulturministeren. Værsgo.

Tak, fru formand, og tak til alle ordførerne for tilslutningen til det forslag til vedtagelse, som hr. Alex Ahrendtsen læste op. Det er et godt forslag, og jeg kan forsikre hr. Finn Sørensen om, at den vil være mit mantra i det videre forløb i EU, når disse ting skal forhandles.

Hr. Holger K. Nielsen opsummerede jo meget godt, hvorfor vi har denne debat, og hvorfor vi har det dilemma mellem på den ene side ophavsrettigheder og på den anden side retten til at tage sine rettigheder som forbruger med sig over grænserne. Jeg vil om nødvendigt tage til Bruxelles – naturligvis – og tale med de relevante personer både i Kommissionen og i Parlamentet. Vi har jo fået en tidligere kollega, hr. Morten Løkkegaard, som medlem af Parlamentet, som har interesseret sig for det her i rigtig mange år, så vi har måske tilmed en god spejder dernede, som kan gøre en del af arbejdet.

I denne tid, hvor dansk film har en ren guldalder, ville det jo være mærkeligt, hvis ikke den danske kulturminister kæmpede for den model, som har bidraget til, at vi har kunnet få denne guldalder.

Modellen går jo altså ud på, at man, før man producerer film, laver aftaler, og den går ud på, at man har finansieringskilder, som kan blive undergravet, hvis man følger det, som hr. Finn Sørensen kaldte den grænseløse markedsfundamentalistiske vej, og derfor skal vi heller ikke følge den vej. Vi skal finde en model, der giver plads til, at den danske guldalder inden for filmproduktion kan fortsætte, og som samtidig forhåbentlig giver bedre mulighed for, når man har købt sig rettigheder i et land, at man så kan tage dem med sig til et andet land som forbruger. Det er vistnok det, der har rejst hele problemstillingen, og det er jo relevant, at Kommissionen tager den sag på sig. Man skal bare ikke komme med en løsning, som får barnet til at blive skyllet ud med badevandet.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til ministeren. Og det er fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. Jeg opfatter det som en klar tilkendegivelse af, at man vil arbejde for det, der står her. Jeg skal bare spørge: Er det med vilje, at ministeren brugte ordene, at de ting, vi skriver her, ville være hans mantra, og ikke forholdt sig til det, jeg ligesom prøvede at udfordre ministeren i forhold til, nemlig »at lægge afgørende vægt på«? Jeg tror, at alle borgerne ude i landet, hvis der sidder nogle og kigger med på det her, så siger: Hvad pokker er forskellen?

Men når vi sidder i Europaudvalget, er der jo en meget klar forskel på – og ingen er i tvivl om, hvad det betyder – »at lægge vægt på« et spørgsmål eller et krav eller ønske til EU og »at lægge afgørende vægt på«. For »at lægge afgørende vægt på« betyder, at man ikke støtter den lovgivning, medmindre man får opfyldt de krav, man kommer med. Så vil ministeren prøve at forholde sig til den forskel og prøve at fortælle, hvor han er henne i det spørgsmål?

Ministeren.

Jeg vil som dansk kulturminister gøre alt, hvad jeg kan, for at det, som Folketinget vedtager enstemmigt i næste uge, også kommer til at holde, når vi kommer frem til snorene i EU. Jeg brugte ordet mantra, men det var ikke for at afsvække noget; det var bare en kort formulering, som siger det samme, nemlig at her har vi det, som den danske regering vil gøre alt for at leve op til.

Tak til ministeren. Så er det hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak formand. Først en tak til ministeren for de meget klare ord både i den indledende tale og i svaret til hr. Finn Sørensen, som jo med rette også kan forvente, at ministeren og regeringen selvfølgelig følger op på dette forslag til vedtagelse. Jeg stoler på ministeren, når han siger, at det vil han gøre, med de ord, han nu kan sige fra en talerstol, og hvis han ikke gør det, har vi jo altid en vedtagelse, som vi kan vende tilbage med.

Til Holger K. Nielsen, som spurgte, hvorfor vi skulle have sådan en forespørgselsdebat, når vi nu er enige, vil jeg sige, at det var vi jo ikke for et års tid siden, for da var Folketingets partier jo slet ikke klar over, at der var det her problem. Derfor er forespørgselsdebatten jo en slags kulmination på det arbejde, der er foregået, bl.a. med kontakt til den tidligere regering og den nuværende regering, med en høring, der skulle være foregået i juni, men som på grund af valget så blev flyttet til den 16. december, og med positionspapiret, som jeg også har været inde over. Så hele det forarbejde har jo ført frem til denne forespørgselsdebat.

Så vil jeg til sidst takke alle Folketingets partier og ordførere for deres taler. Jeg vil også gerne takke for, at vi står samlet bag et forsvar af danske interesser og vores aftalelicenssystem og vores danske filmbranche. Det er et eksempel til efterfølgelse, og det er jo egentlig et godt eksempel på det arbejdende og samarbejdende folkestyre. Så en stor tak for den imødekommenhed og for, at vi kunne enes om den lidt lange forslag til vedtagelses-tekst på grund af de meget lange ord. Men det har været en virkelig god dag, tak skal I have.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen.

Nu er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 29. marts 2016.