Det næste punkt på dagsordenen er:

20) Forespørgsel nr. F 23:

Forespørgsel til udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om den hastigt stigende andel af befolkningen med indvandrerbaggrund, jf. den seneste demografiske fremskrivning af befolkningssammensætningen fra Danmarks Statistik, der viser, at der i 2050 vil være 1.113.578 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvordan vil det påvirke vores identitet og Danmark som en sproglig og kulturel enhed, og finder regeringen det realistisk såvel praktisk som økonomisk at inkludere en så stor befolkningstilvækst i samfundet, hvis den sociale og kulturelle sammenhængskraft skal bevares?

Af Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 24.02.2016. Omtrykt. Fremme 26.02.2016).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 10. maj 2016. Jeg giver indledningsvis ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, for begrundelse. Værsgo.

Tak for det. Grunden til, at vi fra Dansk Folkepartis side har valgt at indkalde til en forespørgselsdebat, er en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, som viser, at i 2050 vil over 1 million personer i befolkningen have indvandrerbaggrund. Det er vores opfattelse, at det presser dansk kultur, det presser vores sprog, og det presser vores traditioner. Kort sagt presser det alt det, der binder os sammen som folk, som danskere. Det risikerer simpelt hen at sætte det fællesskab, som vi har, over styr både socialt og kulturelt.

Så baggrunden er det faktum, at andelen af folk med indvandrerbaggrund er i hastig vækst, og det er ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti ønsker yderligere stramninger i asyl- og indvandringspolitikken generelt. Det kunne være dejligt, hvis der kunne komme det ud af debatten i dag. Vi håber i hvert fald, at der kan komme det ud af det, at partierne udtrykker, at de ser med en vis bekymring på, at den ikkevestlige indvandring stiger, og at indvandringen generelt stiger meget.

Så ser vi ellers frem til at høre ministerens besvarelse og til debatten.

Tak til ordføreren. Så går vi over til forhandlingen, og den første, der får ordet, er udlændinge-, integrations- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne takke spørgerne mange gange for denne forespørgsel om netop – som det også blev sagt – udviklingen i andelen af befolkningen med indvandrerbaggrund og konsekvenserne heraf, kulturelt og økonomisk set. Forespørgslen er yderst relevant set i lyset af de integrationsudfordringer, som det danske samfund står over for.

Spørgeren henviser til Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2015. Denne befolkningsfremskrivning vil være grundlaget for mit svar. Befolkningsfremskrivningen viser, at der i 2050 vil være over 1,1 million indvandrere eller efterkommere i Danmark. Det svarer til knap en femtedel af befolkningen. Heraf kommer to ud af tre indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. I dag er der til sammenligning over 700.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Det svarer til omkring 12 pct. af befolkningen.

Det er dog vigtigt at skelne imellem forskellige typer af indvandrere. Mange velkvalificerede indvandrere arbejder og tjener penge her i Danmark. De bidrager til den danske økonomi. Men det er ikke godt nok, at det i dag kun er hver anden indvandrer fra ikkevestlige lande, der er i job, sammenlignet med tre ud af fire danskere. Det er vel at mærke også indvandrere, som har boet i Danmark i 10 år og for nogles vedkommende 20 år. Og det er slet ikke godt nok, at kun tre ud af ti flygtninge er i arbejde efter 3 år.

Det er derfor vigtigt, at vi stiller krav til flygtninge og indvandrere. Kravet må være, at alle borgere i Danmark – uanset baggrund – der kan, skal forsørge sig selv og også skal kunne sproget. Et andet vigtigt krav må være, at de flygtninge og indvandrere, der kommer hertil, respekterer danske grundlæggende værdier. Det er værdier, som betyder, at vi i Danmark har fuldstændig ligestilling imellem kønnene; at piger og drenge, kvinder og mænd er lige meget værd, at vi lever i et demokrati, og at vi alle nyder godt af retten til både at kunne tænke og tale frit. Vi kan også tegne, hvad vi ønsker, uanset politisk eller religiøs overbevisning.

Men de fælles værdier udfordres i disse år, hvor vi oplever nogle voldsomme kultursammenstød. Jeg er bevidst om, at den bedste måde at undgå kultursammenstød på, er, at man sikrer, at de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, får Danmark ind under huden fra dag et. Hvis man vil bo her i landet, må det indebære, at man lægger middelalderlige holdninger til f.eks. ligestilling på hylden, uanset hvor man kommer fra, og uanset hvad ens religion ellers dikterer. Regeringen fører derfor en konsekvent udlændingepolitik, der skal sikre at åbne Danmark for dem, der kan og vil, og lukke dørene for dem, der ikke vil.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har sammen med Venstre indført integrationsydelsen, og det gør det mindre attraktivt at komme til Danmark. Og det gør det mere attraktivt at få et arbejde og også langt mere attraktivt at lære sproget. Med de samme partier – tillagt Socialdemokratiet – har vi også gennemført en række andre væsentlige ændringer på udlændingeområdet. For det første fik vi i november 2015 vedtaget asylpakke 1, der giver myndighederne en række nye redskaber til at håndtere en stigning i antallet af flygtninge og migranter, som indrejser og opholder sig i Danmark, og sikre opretholdelsen af ro og orden. Med asylpakke 1 blev der således indført mulighed for at fravige bl.a. planlovgivningen i særlige tilfælde i forhold til asylindkvartering, at øge adgangen til at frihedsberøve afviste asylansøgere, og der blev samtidig indført kortere udrejsefrister og en mere konsekvent brug af melde- og opholdspligt.

For det andet fik vi i december vedtaget en lovændring, der giver mulighed for at iværksætte transportøransvar ved rejser til Danmark fra et Schengenland, hvis Danmark indfører midlertidig grænsekontrol. Og for det tredje fik vi i januar her i år gennemført asylpakke 2, som indeholder nogle meget betydelige stramninger på asyl- og migrantområdet, med henblik på at gøre det markant mindre attraktivt at komme til Danmark.

Et af elementerne i asylpakke 2 er bl.a., at adgangen til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt udskydes i 3 år, herunder skal udlændinge nu som udgangspunkt betale gebyr for bl.a. indgivelse af ansøgninger om familiesammenføring. Endvidere er reglerne om opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blevet skærpet, hvilket også har en indirekte betydning for muligheden for at få familiesammenføring i Danmark. Asylpakke 2 indebærer ligeledes, at børnefamilier i udsendelsesposition ikke længere kan indkvarteres i særlige boliger i tilknytning til eller uden for asylcentre, og at asylansøgere ikke kan flytte i selvstændige boliger tilknyttet et asylcenter.

Herudover er reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse blevet skærpet, og i tillæg til de dele af asylpakke 2, der kræver lovændringer, har regeringen taget en række initiativer, der ikke kræver lovændring. Således har regeringen gennemført bl.a. en begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til flygtninge og afskaffet den ekstraordinære asylrådgivning. Og da regeringen finder det rimeligt, at udlændinge, som ønsker familiesammenføring i Danmark, selv betaler for rejsen hertil, er ordningen med statens betalinger for transporten af familiesammenførte til herboende flygtninge også blevet afskaffet.

Jeg mener, at disse stramninger alt andet lige må have en betydning for antallet af udlændinge, der søger til Danmark, men antallet hænger naturligvis også sammen med den situation, vi er i i verden omkring os.

Samtidig med det har regeringen på indfødsretsområdet skærpet kravene til erhvervelse af dansk statsborgerskab. Således har vi i den nye aftale om statsborgerskab fra oktober strammet sprogkravene. Vi har strammet reglerne for selvforsørgelse og karensperioden for ansøgere, der har begået noget strafbart. Endvidere medfører den nye aftale om statsborgerskab, at ansøgere fremover skal dokumentere et kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie med bevis for at have bestået den nye indfødsretsprøve.

Herudover indeholder aftalen skærpede krav i forhold til indholdet af lægeerklæringer, der kan danne grundlag for dispensation. Stramningerne indebærer bl.a., at ansøgere med psykiske lidelser, herunder ptsd, fremover skal indhente en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller en anden person med lægefaglig baggrund baseret på forudgående psykiatrisk udredning af patienten.

Regeringen vil samtidig sikre en bedre integration – en integration, der gør, at langt flere flygtninge og indvandrere kommer i arbejde og færre kommer til at leve i parallelsamfund.

Lad mig begynde med nogle af vores tiltag på beskæftigelsesområdet. Vi skal være meget bedre til at få nye flygtninge og familiesammenførte hurtigere ud i virksomhederne, både fordi flygtningene skal give et bidrag til det danske samfund, mens de er her, men også fordi vi ved, at det er helt afgørende for flygtningenes integration i det danske samfund, at de kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor de netop møder danskere, de danske værdier og det danske sprog. Jeg vil derfor gerne anerkende, at arbejdsmarkedets parter og også Kommunernes Landsforening har indgået to meget ambitiøse aftaler med regeringen, der gør integrationsindsatsen meget mere beskæftigelsesrettet. Vi har aftalt, at alle nye flygtninge og familiesammenførte skal mødes som jobparate, og samtidig er kommunerne forpligtet til at give nye flygtninge en virksomhedsrettet indsats, allersenest 1 måned efter de er kommet til en kommune. Det vil være til stor gavn for den enkelte og for lokalsamfundet.

Vi har også aftalt, at danskundervisningen skal være mere jobrettet, sprogcentrene får stærkere incitamenter til at få flygtninge ud på virksomheder, og undervisningen skal tilrettelægges mere smidigt, så den aldrig kommer til at stå i vejen for kursistens mulighed for at passe et arbejde.

Endelig lægger vi op til, at langt mere danskundervisning skal foregå ude på arbejdspladserne, hvor virksomhederne selv vil kunne organisere selve undervisningen.

Alt for mange indvandrere og efterkommere bor i dag i ghettoområder. Det er uacceptabelt for regeringen, og det er uacceptabelt for Danmark – efter min mening. Danmark skal ikke blive et samfund, hvor folk bor opdelt efter, hvilken etnisk baggrund de har, eller hvilken religiøs baggrund de har.

Der er mange indsatser i gang, og det går den rigtige vej flere steder. Opgørelser over ghettoområder fra december viser godt nok et fald fra 31 til 25 ghettoområder, men der er fortsat store problemer. Vi ser nye boligområder, der bliver til ghettoer, og andre områder, der slet ikke flytter sig i forhold til de parametre, som vi måler på. Derfor vil regeringen udarbejde en plan for at forbedre de sociale og de fysiske indsatser i ghettoområderne og bryde med den uhyggelige tendens, det jo er, når der er parallelsamfund, og det ser vi desværre flere steder.

Vi vil ikke have lukkede ghettoområder, hvor parabolerne vender væk fra det danske samfund, og hvor religiøse forkyndere og andre mørkemænd tordner imod det danske samfund. Danmark er et frit og demokratisk samfund, og bryder man sig ikke om det, har man jo rent faktisk også friheden til at forlade landet. Der er ingen, der holder på disse mennesker.

Regeringen er derfor i dialog med Folketingets partier om, hvordan vi får en mere effektiv indsats mod radikale religiøse forkyndere og antidemokratiske trossamfund. Vi skal bl.a. se på mulighederne for at fratage religiøse forkyndere den offentlige anerkendelse, og vi skal også kigge på, hvad vi kan gøre for at forhindre, at hadprædikanter rejser hertil, og vi skal kriminalisere ytringer, som er uforenelige med dansk lovgivning.

Der er ikke noget, vi er bange for at se på, og der er ikke noget, vi er bange for at undersøge, og derfor skal vi også give os tid og mulighed for at diskutere det her partierne imellem.

Regeringen ønsker, at vi også i fremtiden kan genkende Danmark for de ting, som vi værner om, nemlig ytringsfrihed, demokrati, ligestilling og ansvar for fællesskabet, og vi skal gøre ganske klart, at når man kommer til Danmark, er man netop kommet til et land bygget på et fundament af frihedsrettigheder – et fundament, som generationer før os har lagt, netop et fundament af religionsfrihed, af ytringsfrihed; man kan sige, hvad man vil, man kan tegne, hvad man vil, have fuldstændig ligestilling. Og oven på det fundament kan man så bygge sit eget liv. Man kan bare ikke slå hul på fundamentet, og det skal vi være uhyre præcise omkring.

Regeringen fører derfor en konsekvent udlændingepolitik og vil sikre en bedre integration, hvor langt færre flygtninge og indvandrere står uden for arbejdsmarkedet, og hvor færre lever i parallelsamfund. Men det betyder også, at vi skal have viljen til det.

Jeg hilser på den baggrund denne forespørgsel velkommen, og som jeg sagde i min indledning, synes jeg, den er yderst relevant. Tak for ordet.

Tak til ministeren for besvarelsen. Så går vi over til forhandlingen, og den første taler i rækken er ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen. I Dansk Folkeparti er vi i stigende grad bekymrede over det faktum, at andelen af personer med indvandrerbaggrund er i hastig vækst. Det vil afgørende ændre ved det land, som vi kender og holder af, og udviklingen vil uundgåeligt medføre flere parallelsamfund, og det vil også uundgåeligt skabe nye sociale og kulturelle spændinger blandt de forskellige befolkningsgrupper i Danmark.

Den seneste demografiske fremskrivning af befolkningssammensætningen fra Danmarks Statistik viser, at der i 2050 vil være over 1 million indvandrere og efterkommere i Danmark. Det vil påvirke vores identitet, og det vil påvirke Danmark som en sproglig og kulturel enhed. Vi risikerer ganske enkelt, at landet falder fra hinanden, forstået på den måde, at vi i stigende grad vil dele os op efter etnicitet, efter sprog og efter kultur. Det er ikke det Danmark, som flertallet af danskerne ønsker, så meget tør jeg godt sige.

I Dansk Folkeparti mener vi, at det er urealistisk kulturelt såvel som økonomisk at inkludere en så stor befolkningstilvækst i samfundet. Det er bl.a. derfor, at vi har den opfattelse, at flygtninge ikke skal integreres, men i stedet hjælpes midlertidigt, indtil de kan vende hjem igen, for hvis vi begynder at integrere de mange flygtninge med ikkevestlig baggrund, der kommer hertil, ved vi, at de ender med at være her permanent, og det vil jo så uundgåeligt medføre, at andelen af personer med ikkevestlig baggrund i befolkningen vil stige.

Hvis vi ønsker at bevare den sociale og kulturelle sammenhængskraft, skal der gennemføres yderligere stramninger i asyl- og indvandringspolitikken generelt. Dette synspunkt burde egentlig kunne favne alle partier på Christiansborg, for uanset hvor man står i socialpolitikken, i fordelingspolitikken eller for den sags skyld i forsvarspolitikken, bør vi her i huset kunne enes om at passe på det, der binder os sammen som folk, og det er vores sprog, det er vores kultur, det er vores traditioner, det er folkestyret. Det er på godt og ondt resultatet og summen af vores historie. Skulle vi ikke blive enige om at anerkende det og så også blive enige om at passe på det?

Når man kigger på de hidtidige problemer og udfordringer med at integrere alle dem, der allerede er her, er der ganske enkelt brug for en kraftig opbremsning af den ikkevestlige indvandring, herunder især indvandringen fra muslimske lande, hvis det altså nogen sinde skal lykkes et sted ude i fremtiden at skabe bare en nogenlunde velfungerende integration. Og så bliver vi nødt til at forstå, at der er – eller der bør i hvert fald være – forskel på indvandrere og flygtninge.

Vores konklusion i Dansk Folkeparti er, at antallet af indvandrere ganske enkelt er for stort til et så lille land som Danmark. Vi kan ikke integrere eller assimilere alle dem, der kommer. Opgaven er ganske enkelt for uoverkommelig. Det er der rigtig mange eksempler på. Der kan man bl.a. fremhæve TV 2's dokumentarudsendelser »Moskeerne i Danmark« som et af de seneste eksempler, men vi ser jo også gang på gang, hvordan Danmark ændrer karakter til at blive et mere opdelt samfund, hvor vi ser at muslimske særregler i stigende grad vinder indpas. Vi ser, hvordan den sociale kontrol styrer unge pigers liv og sågar også styrer, hvordan kommuner og foreninger indretter deres såkaldte integrationsprogrammer.

Vi oplever, hvordan danskere i visse dele af Danmark føler sig som fremmede i deres eget land. Det kan ikke være rigtigt, det bør sådan set ikke være rigtigt, men det er desværre sådan, det er – sådan er det blevet. Det lyder selvfølgelig voldsomt, men jeg synes, at det skal siges. Altså, reelt er vi jo vidne til en begyndende udskiftning af den danske befolkning, og virkeligheden er, at flere steder i Danmark er den oprindelige danske befolkning sådan set allerede blevet udskiftet. Vi ser det i ghettoområder, vi ser det i forskellige parallelsamfund i Danmark.

Det ønsker vi at modvirke fra dansk Folkepartis side, og derfor har vi rejst denne debat, og derfor har vi allerede været med til at gennemføre en række stramninger på asyl- og udlændingeområdet, og vi har også en række forslag på vej gennem Folketinget, bl.a. afvisning af asylansøgere ved grænsen, afskaffelse af greencardordningen, indførelsen af den australske asylmodel osv. Det er alle sammen forslag, som dybest set tjener det formål at holde sammen på landet, det efterhånden så hårdt prøvede fædreland.

Vi håber, at der kommer det ud af diskussionen i dag, at partierne dels anerkender, at indvandringen er for voldsom, især den ikkevestlige del af indvandringen, dels anerkender, at hvis der skal gøres noget ved det, må man have en politik, der målrettet går efter at reducere i hvert fald den ikkevestlige del af indvandringen, men som sagt synes jeg også, og vi synes i Dansk Folkeparti, at indvandringen som helhed egentlig er for voldsom. Sidste år var det jo ca. 80.000 mennesker, der fik en opholdstilladelse i Danmark. Det er voldsomt store tal.

På vegne af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti skal jeg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der fortsat skal føres en konsekvent udlændingepolitik, så der ikke opstår flere parallelsamfund.

Folketinget ønsker, at alle borgere i Danmark respekterer dansk kultur, danske traditioner, grundlæggende demokratiske principper, frihedsrettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Folketinget konstaterer på den baggrund, at der skal iværksættes initiativer, som bidrager til at bekæmpe antidemokratiske og ekstremistiske miljøer.

Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at arbejde for en generel reduktion i den ikkevestlige indvandring, især den del, som ikke bidrager positivt til det danske samfund.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 49).

Tak. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil herefter indgå i de videre forhandlinger.

Der er korte bemærkninger. Den første er fra fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg er meget enig med ordføreren i, at antal betyder noget og betyder meget, men der er jo også mennesker, som allerede er i Danmark; deres børn kommer til at være i Danmark, og deres børnebørn kommer til at være i Danmark. Derfor vil jeg spørge ordføreren, om ikke denne debat – ud over at handle om at begrænse antallet, det er jeg enig i – også skal gå på et andet ben, nemlig det, der handler om integration.

Hvis den her debat skal give mening, er det så ikke nødvendigt også at diskutere, hvordan vi sikrer, at mennesker, der er i Danmark og kommer til at være her i generationer, bliver integreret i Danmark? Har ordføreren nogen bud på, hvordan integration bliver en del af at sikre, ikke alene at vi begrænser antallet, der kommer til Danmark, men også at dem, der så er i Danmark og kommer til at være i Danmark, bliver en del af det her samfund?

Ordføreren.

Integrationen kan kun komme til at fungere, hvis vi netop får begrænset antallet. Altså, det er forudsætningen for, at det på nogen måde kan blive godt. Det er ligesom punkt 1.

Punkt 2 bør være, at vi lærer af de fejl, som vi tidligere har begået, og det har jo været at tro på og leve i den vildfarelse, at mange af de mennesker, der kommer hertil fra lande og kulturer, som ligger meget langt væk fra dansk kultur og vestlig kultur, har kunnet finde sig til rette i det danske samfund. Der må vi jo desværre konstatere – og det ville være dejligt, hvis det ikke var sådan – at det ikke har været tilfældet for en stor dels vedkommende. Det er derfor, at vi ser mange af de problemer, som blev afdækket i TV 2's dokumentarudsendelse, det er derfor, vi har ghettoområder osv., og det er derfor, at vi ser historier om, at svømmehaller skal rulle gardinerne ned, før piger med muslimsk baggrund vil komme ind og deltage i svømmeundervisningen. Det er simpelt hen, fordi der er nogle mennesker, der har vanskeligt ved at tilpasse sig det danske samfund, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi siger, at dem, der så kommer her og får en opholdstilladelse som flygtninge, er her midlertidigt, indtil de kan vende hjem igen.

Spørgeren.

Jamen det besvarede jo sådan set ikke det spørgsmål, som jeg stillede. Vi er enige om, at antallet betyder noget for at kunne sikre en god integration. Men hvad er Dansk Folkepartis bud på, hvordan man så sikrer den her integration, når man ikke kan bruge det svar, der hedder, at vi skal sørge for, at der kommer færre hertil, som en løsning for de mennesker, der er i Danmark? Hvordan sikrer man, at de mennesker, der er i Danmark, bliver en del af samfundet?

Der savner jeg et svar fra Dansk Folkeparti, og derfor kunne det være, at ordføreren i dag ville løfte sløret for, hvad det er, Dansk Folkeparti vil gøre for at integrere de her mennesker i det danske samfund, altså sikre, at de får en uddannelse, og sikre, at de kommer på arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Jeg fristes næsten til at sige, at vi vel ikke rigtig kan gøre mere, for vi har jo i årtier gjort rigtig meget. Vi har lavet særlige fag i folkeskolen, vi har lavet særlige mentorordninger på erhvervsuddannelserne, vi har brugt millioner, ja, milliarder af kroner på forskellige integrationsprojekter. Vi har virkelig gjort meget. Jeg tror bare, jeg må sige, at vi er nået dertil, hvor vi på et eller andet tidspunkt må konkludere, at vi ikke kan gøre mere.

Problemet er, at mange af de mennesker, som er kommet hertil, jo ikke vil integreres. Og der er vi nået frem til den erkendelse i Dansk Folkeparti: Uanset hvad vi gør af forsøg på at skubbe dem i retning af det danske samfund, står de, hvis ikke de vil skubbes i retning af det danske samfund, dér, hvor de står. De ønsker ikke at blive en del af samfundet. Og det er derfor, det er så vigtigt dels at begrænse tilstrømningen og antallet, dels at sørge for, at de, der f.eks. kommer hertil med flygtningebaggrund, er her i en midlertidig periode, indtil vi kan sende dem ud af landet igen.

Tak. Næste spørger er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil så følge det op derfra, hvor fru Trine Bramsen sluttede. Ordføreren siger: Vi kan ikke gøre mere. Jeg forstår også ordførerens tale sådan, at ordføreren ikke mener, at vi skal igangsætte integration af de flygtninge og familiesammenførte, der ankommer i år og kom sidste år fra f.eks. Syrien. Nu ved vi om de bosniere, der kom hertil i 1990'erne, at en stor del af dem, der kom i beskæftigelse, rejste hjem, da der blev fred på Balkan, og at den andel var større end andelen af dem, der ikke kom i beskæftigelse i Danmark.

Så undergraver ordføreren ikke lidt Dansk Folkepartis intentioner om at sikre hjemsendelse, hvis ikke vi får folk i beskæftigelse i Danmark, så vi undgår, at de gror helt fast i sofaen?

Ordføreren.

Vi kan sådan set godt diskutere mulighederne for, at de kan komme i beskæftigelse, men pointen herfra er sådan set den, at i dag er systemet bygget op på den måde, at det hele er indrettet efter, at de skal være permanent her i Danmark. Sådan er hele systemet omkring modtagelse af flygtninge bygget op i dag. De skal i beskæftigelse, de skal ud i kommunerne, børnene skal gå i almindelig dansk folkeskole, man skal på alle måder blive en del af det danske samfund. Så hele systemet er indrettet på en sådan måde, at de skal være her permanent.

Hvis man laver om på det system og sørger for at understrege, bl.a. med det forslag, som Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har haft i fællesskab, at de f.eks. skal være i flygtningelandsbyer eller statslige enheder i en årrække, så vil det jo være med til at understrege, at det er en midlertidig hjælpeforanstaltning. Så kan det jo godt diskuteres, hvis de var i en sådan flygtningelandsby, at der i den periode, de så var der, skulle være mulighed for at deltage på det danske arbejdsmarked. Det kunne man sådan set godt finde ud af. Men grundpointen herfra er sådan set bare den, at hele systemet er bygget op på en sådan måde, at vi hele tiden siger til dem: Det her er jeres nye tilværelse, det er jeres nye liv, I kan godt blive her, I skal stifte familie, I ender med at være her resten af jeres dage. Og så er det jo klart, at vi aldrig nogen sinde får sendt dem hjem igen.

Spørgeren.

Altså, Socialdemokraterne ønsker også, at flere af dem, der er kommet hertil og kun får en midlertidig opholdstilladelse, skal vende hjem, hvis det er muligt. Det er vi med på. Vi kan efterhånden også bare konstatere efter et par årtiers flygtningepolitik, at en andel af dem, der kommer hertil og får asyl, på et tidspunkt får en tidsubegrænset opholdstilladelse og dermed skal leve i vores samfund.

Ville det ikke være smartere, hvis også Dansk Folkeparti kunne bakke op om, at der for de mennesker, der så kom hertil og fik asyl, blev igangsat et integrationsprogram, som havde til hensigt, at de skulle have uddannelse, komme i arbejde, lære det danske sprog, kort sagt blive integreret? Ville det ikke være bedre end det, ordføreren siger om, at vi ikke kan gøre mere, og give op? Ville det ikke være bedre, hvis vi i Folketinget endnu en gang prøvede at sætte os sammen og forsøgte at finde frem til, hvad der skal til for at få hævet beskæftigelsesfrekvensen lidt, for at få hævet uddannelsesniveauet lidt, for at få forbedret danskniveauet lidt? Vi kan da ikke bare give op.

Tak. Ordføreren.

Vi giver heller ikke op i Dansk Folkeparti. Vi arbejder benhårdt på, at de er her midlertidigt, og så kan vi sende dem hjem igen. Det er ikke at give op. Det er at forsøge at vende hele systemet på hovedet. Jeg er med på, at det så er lidt op ad bakke, også når man kigger på, hvordan flertallet af partierne herinde ser på sagen, men ikke desto mindre er det politikken, og det er den vej, vi ønsker at gå.

Altså, lidt firkantet sagt, havde man frem til slutningen af 1990'erne ikke de store integrationsprogrammer for flygtninge. Det gik jo ikke specielt godt. Flertallet af dem endte jo med at være i Danmark; de vendte ikke tilbage til deres hjemland. Så begyndte man at lave om på det, og fra slutningen af 1990'erne og op igennem 00'erne begyndte man gradvis at få mere integration og udvikle integrationsprogrammer for flygtninge. Det virkede heller ikke særlig godt. Det var ikke sådan, at beskæftigelsen steg mærkbart – den steg lidt, men ikke mærkbart – og det var heller ikke sådan, at de alle sammen lige pludselig begyndte at vende tilbage.

Så det her med at insistere på, at de skal være her i Danmark, at insistere på, at de skal gå igennem en masse integrationsprogrammer, har vi prøvet, og det har desværre ikke den ønskede effekt. Derfor fastholder vi fra Dansk Folkepartis side, at de bør være her i en midlertidig periode. Så hjælper vi dem alt det, vi kan, opgraderer dem, så de, når de vender tilbage til deres hjemland, kan være med til at genopbygge det.

Den næste spørger er hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg havde faktisk ikke forventet at blive overrasket, men jeg blev alligevel lidt overrasket over ordførerens tale her. For det står jo fuldstændig klart, at Dansk Folkeparti på den ene side frygter parallelsamfund, men på den anden side ved at nægte integration sådan set er med til at skabe parallelsamfund.

Nu fik ordføreren et spørgsmål, der handlede om, at når antallet betyder noget, er det bl.a., fordi vi skal være i stand til at integrere dem, der kommer. Det er vi sådan set helt enige om. Men Dansk Folkeparti ønsker ikke integration, og så kunne man vel sige, at så er det ene eller det andet antal jo ikke så afgørende. Hvis folk ikke skal integreres, men bare interneres og sendes hjem – så betyder det selvfølgelig noget, hvor mange man kan internere.

Men det, der overraskede mig, var, at man gerne må arbejde. Så er der jo en fare for, at man lærer dansk og bliver integreret, og så begynder det ikke rigtig at hænge sammen for mig. Så man må gerne arbejde – skal jeg forstå på Dansk Folkeparti – men man må bare ikke lade sig integrere. Er det sådan, det er?

Ordføreren.

Altså, hvis man skal integrere alle dem, der er her i Danmark og har været her i 10 år, 20 år eller 30 år, og som ikke er blevet integreret, så er det nok meget fornuftigt at sige, at når vi nu har de erfaringer – vi ved, at hvis folk f.eks. kommer fra de og de lande, er det meget, meget vanskeligt for dem at blive integreret i det danske samfund – så skal man måske nok dels sørge for at begrænse indvandringen og tilstrømningen fra de pågældende lande, så der ikke kommer flere, og så vi har lidt tid til integrere alle dem, der er her i forvejen, dels sørge for, at dem, der så trods alt kommer, kun er her midlertidigt, til de kan vende hjem igen. Det synes jeg faktisk er almindelig sund fornuft.

Socialdemokraterne bliver desværre ved med at hænge fast i, at det kan lade sig gøre at integrere de mange mennesker, der kommer til Danmark, men hvilke erfaringer bygger man det på?

Spørgeren.

Det vil sige, at Dansk Folkeparti mener, at der ikke må foregå integration. Men de samme mennesker, som vi ikke skal integrere, må gerne arbejde. Så risikerer de jo at lære dansk, mens de arbejder. De risikerer at få nogle danske venner. Ja, de risikerer sådan set det, vi alle sammen ønsker – ja, ikke os alle sammen, men nogle af os – nemlig at de, mens de er her, sådan set også bliver en del af samfundet, fordi vi tror, det er sundest både for dem og for samfundet.

Så kan ordføreren ikke lige forklare mig modsætningen i på den ene side at forhindre, at folk bliver integreret, og på den anden side at tillade, at de arbejder?

Ordføreren.

Jeg synes, det er forholdsvis enkelt. Der er ikke noget forbud fra Dansk Folkepartis side mod at få venner, heller ikke danske venner. Det er helt legitimt, og hvis Dansk Folkeparti havde 90 mandater, ville vi ikke forbyde det.

Så er der nogle partier, der har sagt, at de synes, at når flygtninge kommer herop, skal de ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke et ønske, vi har haft i Dansk Folkeparti, men vi har sagt, at hvis det f.eks. er det, der skal til, for at man kan finde et kompromis, kan vi da godt finde et kompromis om det.

Altså, hvis Dansk Folkepartis politik i forhold til flygtninge blev gennemført hundrede procent, ville det jo være sådan, at når man kom ind i Danmark, ville man blive placeret i et midlertidigt center. Der er masser af ting, der skal gøres på sådan et midlertidigt center. Der er praktiske gøremål osv. Det kan man jo hjælpe til med, og så kan man arbejde på det center. Hvis det så er sådan, at man kan finde et arbejde ude i samfundet, så vil vi da ikke udelukke, at man kan tage det arbejde. Men pointen er, at man bor på et center, og alt det, der er bygget op omkring en, er ikke integration. Det er et repatrieringsprogram, der handler om, at man skal vende tilbage til det land, man kom fra, så man kan genopbygge det.

Tak. Den næste spørger er Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu gjorde jeg mig meget umage for at høre, om jeg ikke kunne finde noget, jeg kunne være enig med ordføreren for Dansk Folkeparti i. Det kunne jeg faktisk godt, for ordføreren nævnte, at vi skulle bekæmpe de antidemokratiske kræfter i samfundet, og det er vi i Enhedslisten sådan set fuldstændig enige i ville være en rigtig god idé. Jeg kan bare ikke helt forstå, hvorfor det skal blandes sammen med al den her talgymnastik i forhold til ikkevestlige indvandrere og sådan noget. Kunne vi ikke bare trække en streg og sige, at vi gerne vil bekæmpe de antidemokratiske kræfter i samfundet?

Det har vel ikke specifikt noget at gøre med, hvor folk kommer fra. Altså antidemokrater er vel antidemokrater, uanset om de kommer fra ikkevestlige lande eller ej, og det er vel sådan set det, der er opgaven, hvis vi skal snakke om sammenhængskraft og Danmark som et demokratisk samfund.

Ordføreren.

Jeg bliver altså lidt bekymret, når en repræsentant for Enhedslisten siger, at man er enig med mig. Jeg ved ikke, om det er et udtryk for, at jeg skal stramme lidt op. Det kan vi altid overveje på et møde i folketingsgruppen.

Men pointen herfra er sådan set, at det at være en del af det danske samfund jo stikker dybere end det at være demokrat. Det er utrolig vigtigt at understrege. Man kan også sige, at Danmark eksisterede, før vi fik demokrati i Danmark. Så det at være dansk stikker efter min opfattelse dybere end det at være demokrat.

Det at være demokrat er en del af det at være dansker, men det er også meget andet. Det er også vores sprog, det er vores kultur, det er vores traditioner, så det stikker dybere end det. Og hvis man mener – det mener vi jo så i Dansk Folkeparti – at det, der er med til at binde os sammen som danskere og som folk, og som er en del af styrken ved det danske samfund, er, at vi har nogle fælles kulturelle normer og nogle fælles traditioner, så er det for os at se det, der er fundamentet og summen af vores historie.

Derfor er det ikke nok, at man går ned og – sådan lidt firkantet sagt – stemmer til folketingsvalget hvert fjerde år, for at man kan være godt integreret i det danske samfund. Det stikker dybere end det. Det er det, vi forsøger at videreformidle.

Spørgeren.

Så kan jeg da berolige ordføreren med at sige, at den fundne enighed ikke strakte så langt, så ordføreren kan rolig vende tilbage til Dansk Folkepartis gruppe.

Jeg kan forstå på ordføreren, at der åbenbart er forskel på ikkevestlige antidemokrater og vestlige antidemokrater, og jeg kan så oplyse ordføreren om, at det er der ikke for Enhedslisten. Vi anser sådan set antidemokrater som det, der er problemet. Om de er ikkevestlige eller vestlige, tager vi ikke så tungt. Problemet er, at de er antidemokrater, og det er det, vi vil bekæmpe. Og der kan jeg forstå at der er en forskel på os og Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Det kunne jo være interessant at høre – og det har Enhedslistens ordfører så mulighed for at redegøre for, når Enhedslistens ordfører kommer herop – om Enhedslisten er enig med Dansk Folkeparti i, at det, der binder vores samfund sammen, selvfølgelig er vores demokrati, men at det også er vores kultur, vores traditioner og vores sprog. Det kunne være interessant at høre, om Enhedslisten er enig i det. For jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg da godt synes, det kunne blive en tynd omgang, hvis det, der bandt os sammen som folk, var, at vi, som jeg sagde før, går ned og stemmer til folketingsvalget en gang hvert fjerde år og så i øvrigt tilfældigvis bor i den samme geografiske enhed.

Jeg synes altså, at det at tilhøre et folkeligt fællesskab skal stikke dybere end det, og det er derfor, vi er så bekymrede for den hastige vækst i den andel af befolkningen, der har indvandrerbaggrund, for det udfordrer fundamentet i vores samfund.

Den næste spørger er hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når Socialdemokratiet ligesom ordførerens parti er optaget af at begrænse antallet, handler det jo om, at vi ønsker en reel integration af de mennesker, som er kommet til Danmark som indvandrere eller flygtninge. Jeg er valgt i Syddanmark, i samme storkreds som fru Marie Krarup, som den anden dag besøgte Varde Kommune, hvor jeg i parentes bemærket har arbejdet. Hun oplevede, at der var en lokal landsbybeboer, som omtalte det som noget positivt, at de tomme boliger i landdistrikterne kunne blive besat af eller beboet af flygtninge. Det fik fru Marie Krarup til at sige, at hun syntes, det var et ubehageligt menneskesyn, at man på den måde omtalte flygtninge og flygtninges tilstedeværelse positivt.

Jeg synes jo, den slags udtalelser virker kontraproduktivt i forhold til integrationen, og vil gerne høre, om ordføreren bakker op om de udtalelser.

Jeg vil egentlig også godt spørge ordføreren, om det er sådan en særlig Dansk Folkeparti-stil, at man angriber frivillige, som gør en indsats integrationsmæssigt. Er det godt at bidrage positivt til integration sådan på mellemfolkeligt niveau, eller er det udtryk for landsskadelig virksomhed, som en nordjysk DF'er vist har udtrykt sig?

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig i, at det ikke tjener det store formål at begynde at placere flygtninge i landsbyerne rundtomkring i Danmark, og jeg tror ikke, det vil medføre en forbedret integration af de mennesker, der kommer, af den simple årsag, at der ganske enkelt kommer for mange. Altså, Dansk Folkeparti ønsker ikke at sige, at hvis der er et tomt hus i en given landsby, er det positivt, at der er flygtninge, der flytter ind der. Det er ikke Dansk Folkepartis politik. Det er det ikke.

Spørgeren.

Er det udtryk for et ubehageligt menneskesyn at have den opfattelse, og er det, som eksempelvis Venligboerne foretager sig i deres integrationsindsats, landsskadelig virksomhed? Altså, det, jeg efterspørger her, er, hvad ordførerens holdning er til de mennesker, som gør en indsats for at få integrationen til at virke på det mellemfolkelige niveau, som løfter en opgave lokalt. Er det positivt, eller er det negativt? Er det et ubehageligt menneskesyn? Er det landsskadelig virksomhed?

Ordføreren.

Jeg har ikke deltaget i den pågældende debat, men jeg vil da gå så langt som til at sige, at jeg bestemt ikke mener, det er landsskadelig virksomhed, hvis man som privat udlejer udlejer sit hus eller sin lejlighed til folk med flygtningebaggrund. Så det siger jeg ikke.

Jeg siger sådan set, at jeg ikke kan se nogen grund til, at flygtninge skal flytte ud i tomme huse i de danske landsbyer. Det kan jeg virkelig ikke se nogen grund til. Og mig bekendt er det også Socialdemokraternes politik, at man skal oprette centrale enheder, hvor flygtninge skal være, i hvert fald i en årrække, inden det overhovedet kommer på tale, at de kommer ud i kommunerne. Det er så Dansk Folkepartis politik, at de skal være i de pågældende flygtningelandsbyer, statslige enheder, eller hvad man vil kalde dem, indtil de kan vende tilbage til deres hjemland eller til et andet land. Det er Dansk Folkepartis politik, og jeg går ikke ud fra, det kommer som en overraskelse.

Tak. Næste spørger er hr. Lars Aslan Rasmussen, værsgo.

Tak. Jeg faldt over en video med hr. Martin Henriksen – det er fra en sommer – iført en sort poloskjorte. Jeg tror, den er optaget ude i Dragør. Den handler om, at hr. Martin Henriksen advarer mod, at der bor flygtninge meget tæt på en børneinstitution. Det skulle ifølge den her video være skadeligt. Er det noget, Dansk Folkeparti har noget evidens for, og hvor mange meter skal man bo fra et asylcenter, før det ikke er farligt for de pågældende børn?

Ordføreren.

Jeg ved bare, at der er mange forældre, som synes, det er en utryg situation, og det synes jeg da, man skal forsøge at tage hensyn til. Alt andet ville være mærkeligt, synes jeg. Det er jo trods alt forældrenes børn, der går der, så lad os tage hensyn til, hvad forældrene har af synpunkter på det. Det synes jeg er en god idé.

Så er det jo også sådan, at asylansøgere er mere kriminelle end danskere rent gennemsnitligt set, og der er det faktum, at vi med jævne mellemrum hører udmeldinger om, at mange af dem, der kommer med flygtningebaggrund, er stærkt traumatiserede. Og jeg synes faktisk, det alt sammen er gode argumenter for, at man ikke skal placere sådan et miniasylcenter tæt op ad flere børneinstitutioner. Det synes jeg ikke man skal gøre.

Spørgeren.

Jeg spørger, fordi hr. Martin Henriksen siger i videoen og der står i teksten på hr. Martin Henriksens facebookside, at det flere gange er gået for vidt. Nu forstår jeg så, at det er, fordi nogle af forældrene ikke kan lide det. Er der nogen eksempler på, at det er gået for vidt i forhold til flygtninge, som bor tæt op ad eksempelvis en børnehave eller en vuggestue?

Ordføreren.

Altså, jeg har desværre ikke en liste over alle de former for kriminalitet, asylansøgere eller flygtninge har begået i Danmark, men vi ved jo - vi ved jo, at kriminalitetsraten blandt visse grupper især med flygtningebaggrund er højere, end den er blandt andre befolkningsgrupper i det danske samfund. Det ved vi jo faktuelt. Når man så oven i det kan konstatere, at der er nogle forældre, der er utrygge ved situationen, og man oven i det kan konstatere, at der er nogle af dem, der kommer hertil – og det hører vi jo med jævne mellemrum – der er stærkt traumatiserede, så synes jeg da, det er meget fornuftigt, at man måske ikke lige placerer dem klods op ad børneinstitutioner.

Men vi har også set andre eksempler rundtomkring i landet, hvor kommuner har besluttet, at der skal rykkes rundt på ældre borgere; de skal finde et andet sted at bo, simpelt hen fordi der nu kommer flygtninge, der skal benytte sig af de boliger. Sådan noget synes jeg ganske enkelt er, ja, jeg synes faktisk, det er uforskammet.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i talerrækken. Den næste taler er hr. Mattias Tesfaye som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak. De seneste årtiers danmarkshistorie har lært os, at antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, har betydning for vores muligheder for at fastholde den danske kultur, vores demokratiske principper og for at finansiere vores velfærdssamfund. Det er dyrekøbte erfaringer, som vi ikke kan tillade også at ignorere. På den baggrund mener vi, det er fornuftigt, at Danmarks Statistik foretager de her fremskrivninger af befolkningssammensætningen, og vi synes, det er godt, at Dansk Folkeparti tager initiativ til, at vi får en god debat om, hvordan de forskellige partier ser på tallene.

Tallene i sig selv kan jo være komplet ligegyldige, hvis ikke det var, fordi de nye medborgere slår kraftigt ud i en række kedelige statistikker. Mænd med ikkevestlig baggrund optræder 2,5 gange så ofte i kriminalitetsstatistikkerne som andre, kun halvdelen af de samme mænd er i beskæftigelse, mens det gælder tre ud af fire i resten af befolkningen, ligesom vi kan konstatere, at det ikke er lykkedes os at få bugt med de parallelsamfund, der er opstået i Danmark.

Selv om vi også kan spore fremskridt, f.eks. når det gælder uddannelsesniveauet for unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og antallet af børn, der kommer i daginstitution, kommer vi ikke uden om, at det rekordhøje asyltal for 2015 og de deraf følgende familiesammenføringer kommer til at blive en gigantisk udfordring for det danske samfund, særlig for de lavestlønnede og de socialt mest udsatte danskere. Vi ved, at det er dem, der i praksis kommer til at bære integrationsbyrden både på arbejdsmarkedet og i boligområderne.

Hertil betyder det stigende antal flygtninge også et øget behov for udbygning af den offentlige sektor. Det vil kræve 5.000 nye boliger, 300 nye modtageklasser, 80 nye daginstitutioner og 1.200 nye pædagoger alene for at opretholde det nuværende velfærdsniveau ifølge KL. Tror vi selv på det i en tid med kraftige nedskæringer i den kommunale økonomi? Og hvem bliver taberne, når kvaliteten i velfærdsstaten svigter? Rigtigt, alle dem, der ikke selv kan betale for private skoler, børnehaver og hospitaler.

Socialdemokraterne har en historisk forpligtelse over for alle dem, der ikke er født med en sølvske i rumpen, og vi vil ikke sidde og se på, at en folkevandring undergraver velfærdsstaten. Derfor har vi fra Socialdemokraternes side støttet en stram asyl- og familiesammenføringspolitik. Det fremgår også af vores forslag til vedtagelse. Vi kan ikke fortsætte med en tilstrømning, som vi så i 2015.

Vi kunne selvfølgelig vælge at opgive ambitionerne om at integrere de mange flygtninge og familiesammenførte, der kommer i de her år, sådan som vi hører fra Dansk Folkeparti. Vi kunne have folk boende permanent i lejre på dansk grund, indtil de kunne blive sendt hjem. På den måde behøver arbejdsmarkedet ikke at åbne sig, boligerne skulle ikke anvises, modtageklasserne skulle ikke oprettes. Vi skulle blot rejse nogle telte og nogle barakker og sende noget mad og noget medicin og nogle tæpper ind i lejrene, og det ville give os mulighed for at huse mange flere, og vi ville slippe for integrationsproblemerne. Men det støtter vi ikke fra Socialdemokraternes side.

Vi er tilhængere af integration, dels fordi det er usikkert, hvornår der bliver mulighed for hjemsendelse – de vil potentielt kunne blive boende i årevis, i årtier i sådan nogle lejre – dels fordi vi ikke vil se børn vokse op på dansk grund uden mulighed for at kunne fungere i vores samfund. Og hvad gør vi i øvrigt den dag, en familie banker på døren til sygehuset og spørger, om deres børn kan blive opereret for en alvorlig sygdom? Jeg har svært ved at forestille mig, at danskerne mener, at vi skal smække døren i hovedet på sådan en familie.

Med integration mener jeg ikke, at alle skal være ens. Vi vil ikke forbyde tørklæder i det offentlige rum eller begrænse shawarma på Nørrebrogade, men vi vil gøre det helt klart, at der er dele af den udenlandske kultur, som bæres med til Danmark, som vi er inderligt imod, og som vi vil bekæmpe med alt, hvad vi ejer. Vores bevægelse har været gennem hundrede års politisk kamp for kvinders ligestilling. En stor del af den kamp er taget med religiøse kræfter inden for den kristne kirke, der ønskede at tabuisere kvindekroppen, begrænse kvinders adgang til arbejdsmarkedet og skabe juridisk forrang for manden i et ægteskab. Vi har ikke tænkt os at træde et eneste skridt tilbage i den kamp, heller ikke selv om det kan virke praktisk med shariaråd eller arrangerede ægteskaber eller kønsopdelte svømmehaller. Det samme gælder de demokratiske principper. Vi tror ikke på, at retsstaten og folkestyret kan overleve, hvis en stigende del af befolkningen mener, at Koranen står over grundloven. Det duer ikke, heller ikke selv om det udgør et mindretal. Vi har brug for et politisk opgør med religiøs fundamentalisme og social kontrol, og det opgør kan ikke tages en gang for alle. Jeg tror, det bliver et vilkår, så længe der er indvandring til Danmark fra ikkevestlige lande.

Men de partier, der fortsat bakker op om indvandrerstoppet fra 1973 og den efterfølgende stramme udlændingelovgivning, er efter vores mening også forpligtet til at bruge ressourcer til at hjælpe de fattige og de fejlslagne stater både med akut nødhjælp i nærområderne til krigszoner, men også med den langsigtede hjælp til at opbygge stabile stater, infrastruktur og undervisning af næste generation. Derfor var vi ikke tilhængere af de nedskæringer af danske ulandsmidler for 2016, som den nuværende regering foretog, og derfor ser vi behov for akut at bruge 200 mio. kr. på mere hjælp i nærområderne, sådan som vi tidligere har foreslået og anvist finansiering til.

I Socialdemokraternes forslag til vedtagelse, som vi kommer til at stemme om en anden dag, fremgår alle de her overvejelser i en kort samlet tekst, som vi glæder os til at diskutere med Folketingets øvrige partier.

Ordføreren bedes læse forslaget til vedtagelse op, så det kan danne grundlag for og indgå i de videre forhandlinger.

Det skarpe øre vil nok kunne høre en gentagelse eller to.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der fortsat skal føres en konsekvent udlændingepolitik og en aktiv integrationspolitik med beskæftigelse i centrum, så der ikke opstår flere parallelsamfund. Folketinget ønsker, at alle borgere i Danmark respekterer dansk kultur, danske traditioner, grundlæggende demokratiske principper, frihedsrettigheder og ligestilling mellem kønnene. Folketinget konstaterer på den baggrund, at der skal iværksættes initiativer, som bidrager til at bekæmpe antidemokratiske og ekstremistiske miljøer samt undertrykkende social kontrol. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at sikre, at den ikkevestlige indvandring begrænses, således den nødvendige integration kan tilvejebringes. Folketinget opfordrer regeringen til at sikre den fornødne hjælp til flygtningene i nærområderne.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 50).

Det fremsatte forslag til vedtagelse vil herefter indgå i de videre forhandlinger.

Der er en række korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Der er jo mange gode ord og ting i ordførerens tale. Jeg hæfter mig ved teksten i forslaget til vedtagelse: »konsekvent udlændingepolitik«. Det førte man jo også i 1980'erne og 1990'erne, da Socialdemokraterne og De Radikale var hovedansvarlige for den katastrofale flygtningepolitik. Så en konsekvent flygtningepolitik og udlændingepolitik betyder jo ikke, at der kommer færre til Danmark.

Mit spørgsmål er egentlig, hvorfor Socialdemokraterne bliver ved med at insistere på at ville integrere flygtninge i Danmark, når en flygtning er en person, der skal være her midlertidigt – så kort tid som muligt – og derefter skal hjem igen. Det giver jo ingen mening, at ordføreren ønsker – som jeg forstår vedkommende – at bremse op for indvandringen og den katastrofale tilstrømning, når man samtidig vil integrere dem; for det betyder jo så, at man vil have, at de bliver boende. Fortsætter Socialdemokraterne ikke bare politikken fra 1980'erne og 1990'erne?

Ordføreren.

Vi er ikke af den opfattelse, og det tror jeg heller ikke hr. Alex Ahrendtsen er, at der blev ført en konsekvent udlændingepolitik fra 1983 og frem. Vi mener ikke, at det var den rigtige asylpolitik, der blev ført. Vi mener f.eks., det var forkert at have et begreb som de facto-flygtninge, og vi mener, det var forkert at have det retskrav på familiesammenføringer, som man jo havde i mange år efter 1983.

Hvorfor integration? spørger ordføreren så. Vi ser på integration af flere forskellige årsager. Den første er, at vi jo har konstateret – igennem et par årtiers erfaringer med flygtninge i Danmark – at en del af dem kommer til at blive her, hvad enten ordføreren og jeg kan lide det eller ej. Og derfor er det dumt og kortsigtet ikke at tage skridt til integration, når de ankommer hertil.

Spørgeren.

Jamen så accepterer ordføreren jo, at flygtninge bliver indvandrere, og dermed vil Socialdemokraterne ikke gøre noget for at bremse tilstrømningen. Det må jo så også være en af årsagerne til, at Socialdemokraterne vil sige ja til trepartsforhandlingerne, hvor det bl.a. går ud over de danskere, som har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Det betyder netop, at de kommer bagest i jobkøen, og at nytilkomne flygtninge kommer forrest, endda med en bonus, og får lov til at få dagpenge på dimittendsats efter 2 års integrationsforløb. Hvordan i alverden hænger det sammen?

Ordføreren.

I udlændingeloven er der en paragraf, der beskriver, hvordan man kan få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Det er jo den paragraf, der beskriver, hvordan en flygtning kan blive til en indvandrer. Og hvis ordføreren spørger Socialdemokraterne, om vi er tilhængere af at afskaffe den paragraf, altså af at afskaffe muligheden for tidsubegrænset opholdstilladelse, så er svaret, at det er rigtigt, at vi er modstandere af det. Vi ønsker fortsat, at der skal være mulighed for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis Dansk Folkeparti mener noget andet, er jeg meget interesseret i at høre det.

Den anden del af dit spørgsmål må jeg svare på i et senere svar, for nu har jeg ikke mere tid.

Den næste spørger i rækken er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg har et meget enkelt spørgsmål, som jeg håber ordføreren vil svare på, sådan at det hjælper på min egen forståelse. Når man kommer ud som flygtning til Center Sandholm, er det første, der sker, at man bliver præsenteret for en video, et langt klip, hvor man bliver introduceret til alle de rettigheder, som man har. Der er ikke på noget tidspunkt nogen, der fortæller en, at det her er af midlertidig karakter, og at man skal hjem igen. Jeg mener simpelt hen, at der er en inkonsekvens i hele den måde at lægge tingene frem på. Det, jeg sådan set frygter, er, at ordførerens eget parti og såmænd også regeringen simpelt hen bare har kapituleret og sagt, at de mennesker, der kommer hertil, skal gøres til indvandrere fra dag et, de flygtninge skal bare gøres til indvandrere, og så bliver de her. Slut. Og det er også det ( Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen: Ja tak!), jeg sådan kan se på integrationsforløbet og hele den måde, man vil integrere på ...

Tak. Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi har ikke kapituleret, vi har tværtimod lige været med til sammen med Dansk Folkeparti at stramme betingelserne for at kunne få en permanent opholdstilladelse. Det er jo et udtryk for, at vi ønsker, at den periode, man skal være her midlertidigt, skal være længere, og at der skal stilles øgede krav til, at man kan have mulighed for at være her permanent. Det er det modsatte af kapitulation.

Nu har jeg lige 30 sekunder til at svare på spørgsmålet, jeg fik stillet før, så det tillader jeg mig lige. Det handler om integrationsgrunduddannelsen, som giver flygtninge og familiesammenførte mulighed for at komme ind på det danske arbejdsmarked på nogle elevlignende lønninger. Det er forkert at sige, at Socialdemokraterne mener, at socialt dårligt stillede danskere skal bagest i køen. Vi har tværtimod stillet forslag om, vi har endda stillet det som et krav til de politiske forhandlinger om igu-ordningen, at bonussen, som nu bliver introduceret for flygtninge og familiesammenførte, også skal genintroduceres til de egu-elever, sådan som det var tidligere.

Hr. Langballe.

Så har jeg et andet spørgsmål, og det er i forhold til den nye trepartsaftale, som indeholder to grundelementer, som jeg synes er interessante. Det ene er, at man kan gå ud på en elevløn eller lærlingeløn, eller hvad man nu kalder det, på omkring 49-50 kr. i timen, hvilket for mig at se vil medføre social dumping, men det er så en anden sag, og så at man 2 år efter er dagpengeberettiget. Og det må jeg sige at jeg simpelt hen ikke forstår. Jeg kan ikke forstå, at Socialdemokraterne vil lægge stemmer til.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at de elevlønninger, igu-eleverne vil komme ud med, er det samme som de elevlønninger, der er aftalt i overenskomsterne om egu-elever, og de svinger noget. De 49 kr. er i en kommunal FOA-overenskomst, altså mellem FOA og Kommunernes Landsforening. Hvis du tager den overenskomst, jeg selv har arbejdet på i byggeriet, er det markant mere – jeg tror, de ville starte knap 70 kr. i timen og slutte på over 100 kr. i timen. Så det svinger noget, vil jeg sige.

Den næste spørger er hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil også starte med at rose hr. Mattias Tesfaye for ordførertalen. Jeg håber ikke, at det bliver et problem for ham, at der er så mange DF'ere, der synes, det var en god tale, han holdt. Men det var ikke tænkt som et dødskys.

Må jeg ikke bare lige holde fast i det her helt centrale, det, som andre også har berørt, netop det her centrale spørgsmål om, om Socialdemokratiet har rykket sig. Det har man i retorikken. Det har jeg i hvert fald oplevet. Men er Socialdemokratiet på det helt centrale område stadig væk af den opfattelse, at flygtninge skal gøres til indvandrere? Og hvis man ikke er det, hvorfor er man så med på en trepartsaftale, hvor der ikke står et ord om det, altså intet som helst om, hvad man gør for at sikre, at de flygtninge, som kan komme hjem, også kommer hjem? Er der ændret noget, eller hvad mener Socialdemokratiet om det?

Ordføreren.

Tak for rosen. Det er ikke et dødskys. Jeg opfatter det mere, som at jeg har overbevist nogle mennesker i salen, og det er jeg glad for. Har vi rykket os? Ja, vi har rykket os. Vi har rykket os væk fra de positioner, Socialdemokratiet havde, da vi var med til at lave udlændingeloven i 1983. Vi er rykket hen på de standpunkter, ikke som Fremskridtspartiet stod for i 1980'erne, men som de socialdemokratiske Vestegnsborgmestre stod for i 1980'erne. Og det er et ryk, jeg selv personligt er ganske godt tilfreds med.

Har vi rykket os på, hvorvidt vi anser flygtningene som kommende indvandrere? Man kan i hvert fald sige, at det at være med til at skærpe kravene til at kunne få en tidsbegrænset opholdstilladelse jo er et udtryk for, at vi ønsker, at den periode, midlertidigheden skal vare, skal vare længere, ligesom vi op igennem historien har støttet repatrieringsordninger. Det står vi selvfølgelig stadig væk fast på. Vi konstaterer også bare nøgternt – og det mener jeg også ville tjene Dansk Folkeparti til ære – at det jo ikke tidligere har skortet på indenrigsministre, som har ønsket sig, at flere skulle rejse hjem. Og vi kan jo se, at et forholdsvis stort flertal af dem, der er kommet hertil, bliver her.

Vi er indstillet på at diskutere nye politiske metoder til at sikre, at færre skal blive her. Men vi konstaterer bare, at forholdsvis mange bliver her, og det ønsker vi at indrette en integrationspolitik efter.

Spørgeren.

Men skulle det så blive nemmere nu at få folk til at rejse hjem igen, hvis det er, at man begynder en hel integrationsproces? Det er det, jeg betvivler. Altså, det har været svært før, men nu bliver det endnu vanskeligere. Hvad skal man lære dansk for, hvis man skal tilbage til Syrien igen? Var det ikke bedre at undervise i f.eks. engelsk, altså et internationalt sprog, som man kan bruge positivt og aktivt, når man vender tilbage igen? Sådan nogle enkelte, hvad skal vi sige, signalmåder at gøre det på fortæller flygtningene, at det her ikke er permanent, men for en kortere periode. Og i mellemtiden så underviser vi dig og dine børn i f.eks. engelsk og også i den kultur fra det land, som du kommer fra.

Det havde været en aktiv ændring, men det er ikke det, man gør. Man laver endnu mere integration.

Ordføreren.

Ved at svare på ordførerens spørgsmål kan jeg måske også få svaret på det, hr. Christian Langballe sagde tidligere. Hvis det er sådan, at folk, der får en midlertidig opholdstilladelse i Danmark, efterlades med det indtryk fra myndighederne f.eks. i Sandholmlejren, at det er permanent opholdstilladelse, de har fået, så laver vi jo en fejl. Altså, jeg mener helt grundlæggende set, at folk skal oplyses om, at de er her midlertidigt. Det er jo den opholdstilladelse, de får.

Ønsker vi dermed, at de ikke skal undervises i dansk? Nej. Det er af den grund, at vi tror, at en del af dem, uanset hvor meget vi kæmper herinde, kommer til at blive her, fordi der ikke kommer til at være sikkerhed i det hjemland, som de er rejst ud fra, i hvert fald ikke for dem alle sammen. Det ville være dumt ikke at sørge for, at de børn, der vokser op her i Danmark, ikke også lærer vores sprog. Mange af dem skal bo her. Det ville være at skyde det danske samfund i foden og sende en regning ud til fremtiden, hvis ikke vi sørgede for, at de hurtigst muligt kom ud på arbejdsmarkedet, fik lært noget dansk, blev en del af det danske arbejdsmarked. En positiv sideeffekt er det – det var det, jeg nævnte, da jeg stod nede i salen og spurgte – vi fra tidligere ved fra bosnierne, nemlig at dem, der var bedst integreret, også var dem, der rejste hjem, og at dem, der var dårligst integreret, var dem, der blev her.

Tak. Næste spørger er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil spørge ordføreren, hvordan ordføreren og ordførerens parti definerer ikkevestlig.

Ordføreren.

Hvis fru Sofie Carsten Nielsen hentyder til, at jeg i min tale og i vores forslag til vedtagelse bruger begrebet ikkevestlig, vil jeg sige, at vi læner os op ad de definitioner, som Danmarks Statistik også bruger, og som er grundlaget for den her forespørgselsdebat. Jeg tør ikke svare på, præcis hvor grænsen går – altså hvilke lande der er omfattet. Men jeg regner mig frem til, at Afghanistan nok er ikkevestligt, og at Tyskland nok er vestligt.

Spørgeren.

Men ordføreren vil så også vide, at Korea, Kina, Indien og alle de lande, der ligger i nærheden, også er ikkevestlige, og at indvandring fra de lande – personer, der ønsker ophold i Danmark, måske fordi de har fået et job via de lande – også er med i ordførerens definition af, hvordan det skal begrænses.

Ordføreren.

Hvis man kigger i de danske kriminalitetsstatistikker, vil man se, at koreanerne ikke slår ud, og hvis de gør, vil jeg næsten vædde på, at de er mindre kriminelle, end den gennemsnitlige dansker er, ligesom det nok vil gælde for japanere – og nu kan jeg ikke huske det sidste i fru Sofie Carsten Nielsens spørgsmål – ligesom vi ikke har nogen problemer i Danmark med koreanske eller japanske ghettoer eller noget negativ social kontrol, der har rødder i koreansk eller japansk kultur.

Så når vi læner os op ad de begreber, er det ikke de lande, vi har i tankerne; det er nogle andre lande. Det kunne f.eks. være statsløse palæstinensere fra Libanon, det kunne være tyrkere, det kunne være afghanere, det kunne være irakere, det kunne være somaliere. Det er jo bare at kigge på statistikkerne, hvor vi kan se, at vi har integrationsudfordringerne. Og så ved vi vist alle sammen godt, at der også er nogle lande, vi ikke har integrationsudfordringer i forhold til.

Næste spørger er hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er blevet rigtig trist. Nu har jeg jo kendt Socialdemokraterne, siden jeg var meget, meget ung, og også fulgt det skred, der reelt indrømmes her. Da min bedstefar var ung, var det jo sådan, at man både var imod krig og opfattede arbejderklassen som en international klasse, hvor man hjalp hinanden på tværs af grænser imod dem, der udbyttede en – ikke nationalister.

Der synes jeg at Socialdemokraterne glemmer, at der faktisk er mennesker, som flygter fra Assad, flygter fra ISIL, flygter fra tøndebomber, ingen steder har at tage hen, fordi naboområderne er totalt fyldt op. Hvis vi ikke f.eks. i Europa skulle kunne tage imod 0,2 pct. eller 2 promille i et år, hvem skulle så kunne i den her verden, og hvad skal de gøre, hvis ikke de kan blive taget ordentlig imod og bedre imod i Danmark, end de kan i øjeblikket? Jeg er lidt flov over, at de store partier på den måde vender ryggen til mennesker i nød.

Tak. Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror sådan set godt, at det danske samfund kunne håndtere en tilstrømning, som vi så i 2015, altså 21.000 asylansøgere plus deres familiesammenføring, hvis det var i et enkelt år. Men det, som jo er vores udfordring, er, at det lægger sig oven på 45 års dansk udlændingepolitik med en tilstrømning til det her land, og at vi kan se, at tilstrømningen vil fortsætte i 2016.

Hvis spørgsmålet er, om vi mener, det er for meget, så er svaret: Ja, det mener vi. Man kan godt bagatellisere det ved at kalde det 0,2 pct., men sandheden er jo, at vi kan kigge på den fremskrivning, vi lige har fået fra Danmarks Statistik, som siger, at i 2050 vil folk med udenlandsk baggrund og deres efterkommere udgøre næsten en femtedel af befolkningen. Det er da en relevant problemstilling at tage op. Det synes jeg det er. Det synes jeg ikke bare man kan affeje ved at sige, at det så er 2 promille.

Tak. Spørgeren.

Jeg affejer overhovedet ingenting. Jeg ser bare virkeligheden i øjnene. Verden er fuld af konflikter, som vi først og fremmest sender flere bombefly ned til og dermed skaber flere flygtninge, i stedet for at vi er med til at løse nogle af konflikterne, få stoppet nogle af krigene. Og der er det sådan, at indtil vi magter det som menneskehed, er vi jo nødt til at hjælpes ad med at tage imod de her flygtninge. De kan jo ikke bare være i nogle overfyldte lejere og få Jordan og de andre nabolande til at bryde totalt sammen. Det er et ansvar, vi har, og der må vi tage os af de problemer, der findes.

Ordføreren.

Ja, verden er fuld af konflikter. Vi vil gerne være med til at tage ansvar for at løse nogle af dem. Vi har sådan set stemt for, at EU skulle indgå en aftale med den tyrkiske regering om at prøve at håndtere lidt af den her flygtningestrøm. Enhedslisten stemte imod.

Vi har også stemt for, at Danmark skulle deltage aktivt i bekæmpelsen af Islamisk Stat i Syrien og Irak. Enhedslisten har stemt imod. Set fra min stol ser det mere ud, som om det er Enhedslisten, der svigter og løber fra det ansvar, vi har, for at løse de konflikter, der er i Mellemøsten.

Tak. Den næste spørger er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om Socialdemokratiet mener, at det at integrere flygtninge er et udtryk for at føre en konsekvent og stram udlændingepolitik.

Ordføreren.

Ja, det mener vi.

Spørgeren.

Tak for et kort svar. Så kunne jeg godt tænke mig at stille ordføreren et spørgsmål, for jeg synes, jeg fornemmede en vis erkendelse af, at den her 1980'er- og 1990'er-indvandringspolitik måske havde fejlet lidt. Hvis man opsummerer det i forhold til alle de indvandrere, der har været her siden dengang, og som egentlig fortsat er arbejdsløse, og så hertil lægger deres efterkommere og hertil lægger de flygtninge, som så kommer nu, og som alle sammen skal integreres, hvor mener ordføreren så at det efterlader arbejdsløse danskere i hele det puslespil?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min ordførertale, mener jeg, det efterlader arbejdsløse danskere, men også beskæftigede danskere i nogle af de brancher, hvor vi forestiller os at de her flygtninge skal ind på arbejdsmarkedet, med en kæmpe udfordring – en kæmpestor udfordring. Vi ved jo godt, at de ikke kommer i praktik som gymnasielærer. De kommer ikke til at sidde på lærerværelset på et gymnasium, hvor de er i praktik. Det kommer ikke til at være gymnasielærerne, der i praksis skal løfte integrationsudfordringen. Det bliver ikke villaerne i Risskov nord for Aarhus, hvor de får en bolig. Det kommer til at blive i de almene boligområder, og det kommer til at dreje sig om arbejde primært udført af ufaglærte, men også af faglærte.

Det er jo derfor, vi har været tilhængere af at begrænse tilstrømningen til Danmark – fordi vi godt ved, hvem det i praksis er, der kommer til at stå med integrationsudfordringen. Men derfra og så til at sige, at de skal være på støtten resten af den tid, de er i Danmark, og ikke bidrage til det fællesskab, vi har, og ikke være med til at finansiere den velfærdsstat, de også kommer til at trække på, er der langt. Det vil vi ikke være med til.

Tak. Den næste spørger er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg har bedt om ordet for lige at få noget præciseret i det svar, som ordføreren gav fru Sofie Carsten Nielsen. Vi kunne forstå, at de her ikkevestlige indvandrere, man vil dæmme op for, ikke er koreanere og japanere osv. Men så nævner ordføreren, at det bl.a. er statsløse palæstinensere. Det håber jeg ikke ordføreren mener, for det mener jeg sådan set er i strid med diverse internationale aftaler, vi har. Og der vil jeg bare lige have præciseret, at vi selvfølgelig ikke kan holde statsløse ude fra vores land, men derimod faktisk skal give dem beskyttelse og ophold her.

Ordføreren.

Jeg har ikke nævnt noget om, at vi ønsker at ændre asylpolitikken, men jeg har nævnt noget om, at vi ønsker at begrænse den ikkevestlige indvandring, fordi vi ved, hvem det er, der optræder i statistikkerne. Og lige præcis de statsløse palæstinensere er, så vidt jeg husker, dem, der absolut topper i kriminalitetsstatistikkerne. Så ja, dem har jeg nævnt.

Spørgeren.

Jamen det kunne vi så kigge lidt mere på, for jeg mener sådan set ikke, vi kan kalde det indvandring, hvis det er statsløse palæstinensere, der kommer og beder om ophold, og de ikke har fået beskyttelsen og opholdet et andet sted, for så har vi jo en forpligtelse til at yde dem hjælp. Så jeg synes, ordføreren blander det lidt sammen, i forhold til hvad indvandring er og ikke er. Det vil være meget uheldigt, hvis vi ikke yder den hjælp til statsløse personer, som jo er flygtet fra et land, der er besat.

Ordføreren.

Folk, der står ved den danske grænse og siger asyl, og som i henhold til FN's Flygtningekonvention og dansk lovgivning skal have tildelt asyl, mener Socialdemokraterne skal have asyl, uanset om de er fra Japan, om de er fra Tyrkiet, eller om de er statsløse palæstinensere. Det er ikke det, jeg har talt om. Men det, jeg har talt om, er, at vi har lagt stemmer til en politik, som helt generelt ønsker at begrænse tilstrømningen fra ikkevestlige lande. Vi er klar over, at det kommer til at ramme folk af mange forskellige nationaliteter og garanteret også statsløse palæstinensere. Og det vil også være sådan, at de opstramninger af familiesammenføringsreglerne, vi har lavet, og reglerne for at få tildelt tidsbegrænset opholdstilladelse jo gælder for alle.

Næste spørger er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu kunne jeg forstå på Dansk Folkepartis ordfører, at der var forskel på antidemokratiske kræfter, og at det var afhængigt af, om det var nogle, der kom fra ikkevestlige lande, eller det var nogle, der kom fra vestlige lande. Antidemokratiske kræfter, der er fra vestlige lande, er altså ikke helt så problematiske som antidemokratiske kræfter, der kommer fra ikkevestlige lande.

Nu kan så jeg forstå på den socialdemokratiske ordfører, at det her med de ikkevestlige lande ikke er alle ikkevestlige lande, men nogle ikkevestlige lande, og så skal vi alligevel kunne give asyl. Er ordføreren ikke enig i, at det er med til at forplumre debatten, at vi skal snakke om, at vi skal begrænse den ikkevestlige tilstrømning, hvis det ikke er det, der er problemet, men at problemet er, at der er antidemokratiske kræfter, og at det er dem, vi skal fokusere på hvordan vi bekæmper, uanset om det er blandt statsløse palæstinensere, etniske danskere, eller om det er folk fra Japan eller Korea?

Ordføreren.

Vores intention med at støtte de politiske initiativer, der skulle begrænse tilstrømningen fra ikkevestlige lande, handlede ikke kun om, at der blandt dem ville være ikkedemokratiske kræfter. Det var også, fordi vi bare mener, at antallet i sig selv betød noget, også selv om de alle sammen er flinke og rare mennesker med gode holdninger.

Spørgeren.

Så bliver nødt jeg til at spørge, hvordan de så udgør et problem. Hvorfor er det et problem, hvis det er folk, der er integrererbare, og som bidrager til det danske samfund og deltager på lige fod, som vi oplever det mange steder?

Ordføreren.

Jeg mener, det er et problem, når der i nogle folkeskoler på Vestegnen er mere end 80 pct. af børnene, som har en anden etnisk baggrund, og som ikke har en dansk kultur med hjemmefra. Jeg mener, det er et problem, når jeg for få dage siden snakkede med en mor, hvis barn er fjerdegenerationstyrker på Vestegnen, som stadig væk snakker dårligere dansk end sine jævnaldrende.

Det mener jeg er et problem, og jeg mener, at det hænger sammen med antallet af mennesker, der er kommet hertil. Jeg mener ikke, at man bare kan se bort fra, at antallet af mennesker, der kommer til Danmark, har en betydning for vores evne til at integrere dem og for vores evne til at skabe et godt samfund.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Næste taler i rækken er hr. Marcus Knuth, som ordfører for Venstre. Værsgo.

Mange tak, og tak for ordet. Spørgsmålet ved den her forespørgselsdebat går på de kulturelle og økonomiske konsekvenser af den stigende indvandring, som vi oplever i disse år og frem mod 2050. Og det må man jo sige er en meget, meget relevant debat. Især nu, hvor en enorm flygtninge- og migrantstrøm har bølget ind over Danmark og resten af Europa. Og relevansen er ikke blevet mindre af, at vi i den sidste tid er blevet konfronteret med nogle af de ekstremistiske miljøer, hvor visse grupper i det danske samfund tilsyneladende har mere end svært ved at indordne sig under de ellers frie rammer, som vi gennem generationer har opbygget.

Der er personer, der bevidst og med fuldt overlæg ligefrem modarbejder og angriber de danske kulturelle værdier, som Danmark er bygget op om, og det er tendenser, som jeg mener vi fra regeringens side skal slå hårdest muligt ned på. Så tak for at rejse det her spørgsmål.

For det har ganske rigtigt konsekvenser for både økonomi og bevarelse af den danske kultur, hvis vi lader stå til på udlændinge- og integrationsområdet, eller hvis vi ligefrem gennemfører en række lempelser, som den tidligere regering gjorde.

I dag ser vi således tydeligt resultatet af tidligere tiders fejlslagne politik: Det er kun hver anden indvandrer fra ikkevestlige lande, der er i job. Det er et chokerende tal, der ikke bare har konsekvenser for det enkelte mennesker, men også et tal, som har enorme konsekvenser for det danske samfund, der under ingen omstændigheder har gavn af de ghettodannelser og parallelsamfund, som følger med.

Derfor har regeringen og Venstre allerede fra dag et taget fat om problemet. I de 10 måneder, Venstre har haft regeringsmagten, har vi arbejdet hen mod to ting. For det første skulle det være markant mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Det har vi gjort med op mod 40 asylstramninger, og vi har gennemført nogenlunde lige så mange stramninger på 10 måneder, som den tidligere regering gennemførte lempelser på 4 år.

For det andet skal man fra starten forstå, at hvis man kommer hertil, skal man tage aktivt del i det danske samfund. Man skal få sig et arbejde, man skal blive en del af Danmark i den tid, man er her. For vi ser gerne, at man bliver sendt hjem igen den dag, hvor der er fred i hjemlandet. Det er bl.a. også derfor, at vi har strammet op på, hvor længe man kan få opholdstilladelse, så det netop er således, at man skal hjem igen, når der er fred.

Vejen til god integration foregår nemlig gennem arbejdsmarkedet, og vi mener, at i den tid, man er i Danmark, skal man bidrage til samfundet. To- og trepartsaftalerne var begge ambitiøse aftaler, som for alvor skaber forbedrede rammer, hvor vi skubber de mennesker, som har fået lovligt ophold i Danmark, ud i job. De, der kommer hertil, skal ud og møde danskerne. De skal lære vores værdier, vores sprog og vores kulturelle dna.

Hvis man er i Danmark, skal man tage de danske værdier til sig, som var det ens egne. Vi vil til hver en tid værne om friheden, demokratiet og de danske kulturelle værdier, som vi mener et godt og værdiskabende samfund er bygget op om.

Derfor er jeg rigtig glad for, at Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative er blevet enige om en tekst, hvor vi opfordrer til en reduktion af den ikkevestlige indvandring, som ikke bidrager positivt til det danske samfund. For det er jo præcis det, det handler om.

Jeg mener, at udlændinge, der bidrager og bliver en del af Danmark, er en styrke for Danmark. Men vi bør i videst muligt omfang lukke Danmark af for dem, der kommer hertil for at udnytte vores velfærdssamfund og etablerer sig i parallelsamfund.

Derfor støtter Venstre fortsat en stram udlændingepolitik og en benhård satsning på integrationen af de mennesker, der får lovligt ophold i Danmark.

Jeg skal hilse fra De Konsevative og sige, at de ikke kunne være her i dag, men at de også støtter op om vores forslag til vedtagelse.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Hvis jeg skal måle det sådan set over året, synes jeg faktisk, det har været en ulykke, at man har sammenblandet flygtningepolitik med indvandring, for det er to forskellige ting.

Det, jeg synes det kniber med i den her debat, er, at man sådan set gør flygtninge til indvandrere fra dag et. Altså, jeg nævnte før det der eksempel ude fra Center Sandholm, hvor de her flygtninge, der kommer, bliver præsenteret for en temmelig lang video, hvor de får at vide, hvilke rettigheder de har, og hvad de har ret til i forhold til det danske samfund. Der er bare ikke en eneste, der fortæller dem, at det her er midlertidigt, altså at de faktisk skal hjem igen.

Det er der, hvor jeg synes at alting bliver blandet sammen i de her diskussioner, altså fordi man ikke holder fast i, hvad det egentlig vil sige at være flygtning. Det, at man er flygtning, betyder, at man søger ly et bestemt sted og får beskyttelse, og når de krigstilstande, man er flygtet fra, er overstået, jamen så rejser man selvfølgelig hjem igen. Og så sætter man gang i alt det der med indvandring, og at folk skal integreres og alt muligt. Jeg synes, det er en mærkelig diskussion.

Tak. Ordføreren.

Jeg mener i høj grad, at vi skal gøre forskel på flygtninge og indvandrere. Så kan det godt være, at der er en eller anden video, der byder folk, der får ophold i Danmark, velkommen, men det ændrer jo ikke en millimeter ved, at dem, der får ophold i Danmark, får det at vide. Hvis du f.eks. kommer fra Syrien, får du at vide, at du får en opholdstilladelse på 1 år, derefter 1 år mere og derefter 1 år mere, og at du, såfremt der er fredeligt i dit hjemland, skal hjem med det samme – uagtet at du har et job i Danmark, uagtet hvad din situation i Danmark er. De to ting hænger jo ikke sammen.

Vi går fortsat ind for, at så snart der er fred og folk kan tage tilbage til deres hjemland, skal de tilbage. Men i den periode, hvor de opholder sig i Danmark, skal de bidrage til samfundet. Det gør, at de får styrket deres kompetencer, så de kan vende tilbage som stærkere mennesker, samtidig med at det er en økonomisk styrke for Danmark, i forhold til hvis man bare lader folk sidde permanent på overførselsindkomst.

Hr. Christian Langballe.

Jeg må så sige om de her trepartsforhandlinger, hvor man jo lægger op til, at flygtninge kan gå ud og få en lærlingeløn til omkring de her 49 kr., eller hvad det nu bliver, og så efter 2 år er dagpengeberettiget, at det mener jeg simpelt hen er et blålys. Og jeg forstår det ikke rigtigt, for jeg tror, det grundlæggende spørgsmål, når vi tager flygtninge – og som jeg tror mange gerne vil høre svaret på – er, om de så bare skal integreres og blive en del af Danmark og så blive i det danske samfund. Altså, det synes jeg man skylder at svare meget klart på, for det mener vi jo overhovedet ikke.

Ordføreren.

Som jeg lige sagde, skal man, hvis man har en opholdstilladelse på 1 år og det er muligt at blive hjemsendt inden for det år, fordi der er fred i ens hjemland, hjem, uagtet at man sidder midt i et kursus eller er midt i et arbejdsforhold i Danmark. Men det ændrer jo ikke på, at vi gennemførte de her to- og trepartsforhandlinger og har fået en igu på plads, som vi ønsker skal minde om egu'en, og der hører nogle ting med.

Jeg ønsker på ingen måde, at flygtningene skal sidde på dagpenge. Det er jo derfor, at de også først optjener retten til det efter en længere periode. Men det er nu engang det system, vi har fundet frem til. For vi mener, at hvis det er sådan, at man ikke bidrager i den periode, man er her som flygtning, jamen så undergraves hele den danske velfærd.

Tak for det. Så er det fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi er jo enige i, at antallet betyder noget, og det tror jeg også er blevet slået fast med syvtommersøm i den debat, der har været indtil nu. Men når vi taler om tilstrømningen til Danmark, kommer vi ikke udenom også at diskutere hjælpen i nærområdet.

Så jeg vil egentlig stille ordføreren et ret simpelt spørgsmål: Mener ordføreren, at de massive nedskæringer i den lokale nødhjælp betyder, at færre flygter, eller at flere flygter og dermed ender i lande som Danmark?

Ordføreren.

Jeg mener, at den danske indsats som helhed er et foregangseksempel. Så kan det godt være, at vi har skåret i udviklingsbistanden, således at vi nu kun er et af de fem lande i hele verden, der i forhold til vores størrelse rent faktisk lever op til FN's mål om, hvor meget man skal bidrage med. På den anden side har vi bl.a. foretaget en massiv opgradering af vores militærindsats imod Islamisk Stat, som er en af de primære drivkræfter for, hvorfor folk flygter.

Så hvis ordføreren spørger mig, om jeg mener, at den nuværende danske indsats sammenlignet med tidligere bidrager til, at der er færre eller flere, der vil flygte på sigt, så vil jeg sige, at jeg vil mene, at vi er et foregangsland. Kombinationen af vores udviklingsbistand, vores militære engagement, vores samtænkning og vores stabiliseringsoperationer gør, at vi er et af de lande, der gør allermest for at sikre, at der bliver fred og opstår færre flygtningestrømme i verden.

Fru Trine Bramsen.

Det var sådan set ikke det, jeg spurgte om. Jeg stillede et meget, meget simpelt spørgsmål, som ikke burde være til at misforstå: Betyder mindre nødhjælp, at der er færre eller flere, der flygter til lande som Danmark?

Hr. Marcus Knuth.

Jamen det mener jeg sådan set jeg har svaret på. Vi har opgraderet vores militære indsats, og hvis man stiller det meget sort-hvidt op, kan man sige, at vi måske bruger flere penge på militæret nu og færre på udviklingsbistanden. Jeg mener, at det samlede resultat er, at der er færre, der flygter.

Hvis man kun ser på den rene udviklingsbistand, kan man sige, at der selvfølgelig er blevet skåret ned, og at det har en effekt, men hvis vi så bruger de penge et sted, hvor de har endnu større effekt, såsom den militære indsats mod IS, så står vi jo endnu bedre stillet end før.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Man skal høre meget, før ørerne falder af. Hvis man flytter penge fra udviklingsbistand til militær bombning af Syrien, forbedrer man situationen og skaber færre flygtninge. Den skal ordføreren godt nok længere ud på landet på Sydsjælland med for at sælge. Det er jeg helt overbevist om. Jeg synes, at vi snarere skal begynde at snakke om realiteter i stedet for at stikke blår i øjnene på folk.

Hvis man tager 6 mia. kr. fra ulandsbistanden i løbet af 15 måneder, enten fordi man sparer, eller fordi man bruger det på flygtninge, er det klart, at der er nogle steder i verden, hvor verdens fattigste lever, der ikke får den hjælp, og hvor risikoen for, at der også kommer flygtninge fra det område, stiger. Det er jo helt logisk. Det skulle selv en akademiker kunne forstå – undskyld, jeg siger det lidt direkte. Jeg mener, at den politik er en katastrofepolitik, som vil skabe flere flygtninge. Hvis man bomber mere i Syrien, er der flere, der flygter. Det er noget, der siger sig selv. Er ordføreren slet ikke indforstået med sådan nogle logikker?

Ordføreren.

Med al respekt, jeg kommer fra Lolland og ikke fra Sydsjælland.

Derudover har vi godt nok skåret på udviklingsbistanden, men vi har jo lagt flere ressourcer i at hjælpe i området omkring Syrien. Der har vi jo rent faktisk lavet en opgradering. Derudover bomber vi ikke Syrien som et land. Vi bomber ikke Assad-regimet. Vi bomber Islamisk Stat, som er den terrororganisation, som mange mennesker flygter fra. Mener jeg, at vi bare skulle trække os ud og lade Islamisk Stat vokse som en kræftsvulst, overtage mere af Mellemøsten, etablere et kalifat, måske overtage Pakistan – de er allerede godt på vej ind i Afghanistan – et Pakistan, som er bevæbnet med atomvåben, og se, hvordan verden så ser ud? Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, at vores militære engagement er en fuldstændig central hjørnesten i at sikre langvarig fred i verden.

Hr. Christian Juhl.

Det var sådan set ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om, om ikke ordføreren kan se, at hvis man fjerner udviklingsbistanden et sted, øger man risikoen for flygtninge. Hvis man bruger den til at bombe mennesker med, flygter de da i hvert fald i første omgang, uanset om det er Assad, man bomber, eller om det er ISIL, man bomber, eller hvem man bomber. Man rammer jo også civile og gør i hvert fald civile bange.

Det andet er: Mener ordføreren sådan helt ædrueligt, at 3 promille flygtninge i Danmark pr. år skulle være en trussel mod dansk velfærdssamfund, sådan helt nøgternt? Hvis man regner lidt og har lidt matematik i hovedet, kan man da hurtigt regne ud, at det ikke betyder særlig meget.

Så er det ordføreren.

Jamen i forhold til bombning af Islamisk Stat tror jeg at jeg svarede på det før. Jeg mener, at det er en fuldstændig nødvendighed at slå hårdest muligt ned på den form for ekstremisme, ellers bliver det kun værre og værre og værre, indtil de har formørket hele verden.

I forhold til det asylpres, vi har været under, ja, så ser jeg det i allerhøjeste grad som en trussel mod det danske velfærdssamfund. Man behøver blot kaste et blik på Sverige for at se, hvad der ville ske, hvis det var sådan, at vi ikke havde strammet op. Hvis vi havde modtaget dobbelt så mange, fire gange så mange asylansøgere, som vi har modtaget, ville vi skulle skære på skoler, på ældre, på vores velfærd, for ikke at tale om den voksende ekstremisme og de flere parallelsamfund, som det også ville resultere i.

Så er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, at det synspunkt, som ordføreren fra det regeringsbærende parti har, er lidt kontroversielt. For det første har jeg tidligere spurgt udenrigsministeren, og han bekræfter, at det, til trods for at man har sat ekstra midler af til forskellige nærområdeindsatser, sådan set ikke opvejer den generelle nedjustering af det generelle niveau, og det vil sige, at man simpelt hen ikke når det samme niveau, som vi havde i vores regeringsperiode. Det svar fra udenrigsministeren har jeg på skrift.

Det andet er det, ordføreren nu siger om, at de penge, vi bruger på den militære indsats, sådan set kan regnes ind i puljen til at stoppe flygtningestrømmene. Altså, på den helt korte bane er det da ret logisk, at den krig og den indsats, vi deltager i, jo sådan set ikke stopper. Det gør den forhåbentlig på den lidt længere bane, og det er også derfor, vi støtter op om det, men er det sådan et nyt begreb, som regeringen har tænkt sig at begive sig ud i? For mig bekendt er der ikke noget internationalt, der tilsiger, at man kan lave den kobling.

Hr. Marcus Knuth.

Det, jeg sagde før i forhold til udviklingsbistanden, er, at mig bekendt, i hvert fald sidste år, opgraderede vi vores indsats i og omkring Syrien. Det mener jeg også vi har gjort i år. Jeg må være svar skyldig, jeg har ikke de seneste tal lige præcis foran mig.

I forhold til sammenligningen mellem udviklingsbistand og den militære indsats er mit personlige indtryk – jeg har også arbejdet med vores Syriensindsats – at i den kombination, der går ud på både at sætte hårdt ind militært imod ekstremister samtidig med at sætte ind humanitært for at hjælpe dem, der er på flugt, er Danmark et af de lande, der går allerforrest. Det er ikke for at skabe et eller andet nyt begreb, men for at forklare ordføreren før, at Danmark godt kan stå ved den samlede indsats, som vi har, og Danmarks indsats ligger ikke alene i den udviklingsbistand, vi kommer med. Danmarks samlede indsats består af en lang række områder, herunder den nu øgede militærindsats.

Hr. Jeppe Bruus.

Nu spurgte jeg sådan set udenrigsministeren sidste år, om man med de faktiske midler, og jeg sagde faktiske midler, kan leve op til det niveau, og der bekræftede udenrigsministeren, at det beløb på trods af nedjusteringerne af den generelle ramme er under sidste års niveau. Det er fra den 3. december. Så det er bekræftet. For det andet siger ordføreren, at det er ordførerens personlige vurdering, at de to ting godt kan hænge sammen, så jeg må antage, at det er ordførerens personlige holdning, der kommer til udtryk i talen her og ikke Venstres eller regeringens holdning til, at man kan lave den kobling.

Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg forstår den første del af spørgsmålet i forhold til den samlede udviklingsbistand, om det er til Syrien, om det er til Mellemøsten som helhed, eller præcis hvad det er, men mig bekendt er vores støtte til Syrien og til det syriske folk i og omkring Syrien øget i hvert fald sidste år – mig bekendt, jeg er ikke udviklingsordfører, men det er, som jeg forstår det.

Derudover mener jeg helt klart i forhold til vores samlede indsats, og det er også regeringens synspunkt, at den klart er øget nu, hvor vi har sat endnu hårdere ind mod Islamisk Stat. Det kan vi da være stolte af.

Så er det hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. I løbet af valgkampen kom Venstre med en sproglig nyopfindelse, som siden er røget ind i Dansk Sprognævns opgørelse, og det var det her udtryk straksopbremsning. I starten forstod jeg det ikke rigtig selv, men ordføreren var så venlig i en debat på Sydsjælland at forklare mig det. Og det betød, at man umiddelbart efter folketingsvalget ville iværksætte initiativer med henblik på at undgå en meget stor tilstrømning af asylansøgere hen over sommermånederne. Nu var der jo nogle dengang, der sagde, at det ville blive meget svært at gennemføre, men alligevel var regeringspartiet, kan jeg huske, meget overbevist om dengang, at det godt kunne lade sig gøre. Nu er det sådan, at Dansk Sprognævn har én definition og Venstre har en anden definition, så jeg vil bare spørge: Har den definition af begrebet straksopbremsning forandret sig, eller betyder det stadig, at man skal undgå en meget stor tilstrømning? Og hvis det nu måske betyder, at man ikke skal undgå en meget stor tilstrømning, hvad er det så? Hvor mange flygtninge og migranter kan komme ind under begrebet straksopbremsning?

Hr. Marcus Knuth.

Jamen jeg mener sådan set ikke, at begrebet har ændret sig. Men som vores statsminister sagde i, jeg mener, det var i september, da vi pludselig så hundredvis af mennesker vandre op ad motorvejen på Lolland, hvor der gik hul på Europa, hvor Merkel sagde til titusindvis af flygtninge i Ungarn, at de bare skulle komme, og vi så et paradigmeskifte i flygtningekrisen, eller rettere en egentlig flygtninge krise , stod vi over for en ny virkelighed. Så det er sådan set ikke begrebet, der har ændret sig, det er virkeligheden, der har ændret sig. Den virkelighed har vi jo så gjort alt, hvad vi kunne, for at imødegå ved at indføre den nok strammeste udlændingepolitik, man har set i Danmark nogen sinde. Og siden jul, siden vi indførte grænsekontrol, har antallet af asylansøgere været, jeg vil ikke sige i frit fald, men faldende, faldende, således at det her de seneste par uger er det laveste antal i meget, meget lang tid.

Værsgo til hr. Kaare Dybvad.

Tak for det. Man kan jo spænde et begreb vidt, men det her med, at virkeligheden skulle have forandret sig markant, har man svært ved at se i statistikkerne i hvert fald, forstået på den måde, at der også i 2014 var et ganske væsentligt antal folk, der kom til Danmark. Men altså i 2015, hvor den nuværende regering sad en lille smule mere end halvdelen af året, så vidt jeg husker, med regeringsmagten, kom der altså de her omkring 21.000 folk ind over grænserne. Kan det rummes inden for Venstres begreb straksopbremsning, eller er der i virkeligheden sket det, at man måske har haft svært ved at opfylde de valgløfter, som man gav vælgerne tilbage sidste år under valget og blev valgt på ?

Hr. Marcus Knuth.

Nej, jeg vil mene, at der er meget få mennesker i kongeriget Danmark, der vil være enige i ordførerens betragtning om, at vi ikke stod over for en ny virkelighed, at der ikke skete en markant ændring af flygtningetilstrømningen hen over sommeren. Vores integrationsminister har så sent som i dag brugt ordene, at der gik hul på Europa. Altså, det var jo en fuldstændig ny situation. Det har vi gjort alt, hvad vi kunne, for at dæmme op for. Hvis man kigger på de seneste par måneder – og selvfølgelig ønsker jeg, at der kommer nul illegalt til Danmark – ser, vi, at situationen i Europa er den, at vi er gået fra at være et topfemland, dengang ordførerens regering sad ved magten, til at nærme os et toptiland i populariteten over asylmodtagerlande, og det synes jeg faktisk er ret godt gået på ganske få måneder.

Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. LO og DA anbefalede i deres fælles papir forud for trepartsforhandlingerne, at der blev etableret en bonus til danske unge, der tog erhvervsgrunduddannelsen, sådan som det i øvrigt har eksisteret tidligere. Men i det lovforslag, regeringen har fremlagt om integrationsgrunduddannelsen, står der intet om at etablere sådan en bonus til de danske unge. Der står kun noget om at etablere en bonus til de flygtninge og familiesammenførte, der skal på en igu. Det kan jo give god mening, fordi det hører til et andet lovforslag.

Så derfor er jeg interesseret i at høre af ordføreren – jeg ved, at vi ikke behandler det forslag nu – om Venstre er indstillet på også at genetablere bonussen til egu-eleven, for både ministeren og ordføreren bragte igu'en op i deres taler.

Værsgo til hr. Marcus Knuth.

Jamen som ordføreren sagde, er det jo ikke det, vi behandler lige nu, og derfor er jeg ikke hundrede procent sikker på detaljerne. Som jeg husker det, og der kan jeg tage fejl, har jeg sagt, at det er noget, vi eventuelt, måske gerne vil kigge på, men det er jo så i en anden forhandling end om igu. Desuden mener jeg, at der er forskel på de to grupper, lige så vel som der er forskel på flygtninge og kontanthjælpsmodtagere. Og derfor valgte man i de her givne forhandlinger ikke at behandle de to grupper ens.

Hovedformålet med to- og trepartsforhandlingerne var at få flygtninge i arbejde netop for at modarbejde hele det, som vi alle sammen er enige om, nemlig den fejlslagne integration set over mange årtier. Nu sad jeg ikke selv med ved forhandlingerne, men det er mig bekendt derfor, man ikke har inkluderet det i netop de forhandlinger.

Mattias Tesfaye.

Tak. Samme dag, som trepartsaftalen blev indgået og ministeren var i fjernsynet og fremlægge den, fik jeg en opringning fra en egu-vejleder, der sagde, at nu kunne hun ikke afsætte sine elever til de danske arbejdsgivere, fordi de nu formodede, at der kom en bonus engang i fremtiden og derfor holdt igen med at underskrive uddannelsesaftaler.

Så derfor en opfordring til Venstre om ret hurtigt at blive enig med Socialdemokratiet om, at vi skal etablere sådan en bonus, og at den skal etableres fra dags dato, så vi kan få fjernet usikkerheden, og så egu-vejlederne igen kan begynde at tegne uddannelsesaftaler med de unge, der har brug for at få en aftale.

Tak. Hr. Knuth, værsgo.

Mange tak. Det vil jeg tage med mig, men jeg vil stadig væk understrege, at den frygt, som ordføreren netop har gengivet her fra en telefonsamtale, mener jeg ikke man skal lægge så meget i. Der er tale om to vidt forskellige grupper: Flygtninge, som skal gøres ekstra attraktive for arbejdsmarkedet netop ved en bonus, versus danskere, som kan sproget, som kender kulturen og har nogle helt andre færdigheder. Der er tale om to forskellige grupper, så jeg er ikke bekymret på de danske elevers vegne.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg har bedt om ordet til noget, som ordføreren sagde lige før, nemlig det her med, at det gik lige op, og at vi skar lidt i udviklingsbistanden, fordi vi så brugte militæret. Jeg vil først lige gøre opmærksom på, at der altså er mange, der flygter fra bl.a. Aleppo, som er under massivt bombardement fra Assad og hans venner lige nu. Det har ikke noget med IS at gøre, så det er altså ikke kun derfra, flygtninge kommer.

Men det, jeg egentlig gerne vil høre lidt om, er: Hvis vi nu breder det lidt ud og ikke kun ser på Syrien, men ser generelt på, hvor det er, der sker en migration, og hvor det er, folk flygter fra, så er det jo fra lande, der er under pres enten på grund af destabilitet eller fattigdom. Så tror ordføreren ikke, at de massive nedskæringer på udviklingsbistanden har en betydning for, hvad det er for nogle folkevandringer, vi kommer til at se fremadrettet?

Hr. Marcus Knuth.

Jeg tror, man skal passe meget på med det her meget snævre syn, hvor man siger: Der er blevet skåret i udviklingsbistanden, derfor kan vi ikke hjælpe lige så mange mennesker i og omkring Syrien. Som jeg sagde før: Den danske udviklingsbistand er blevet intensiveret i områder i og omkring Syrien.

Derudover har jeg ikke sagt, at vi har skåret i udviklingsbistanden for så at opgradere den militære indsats. Det, jeg har sagt, er, at den samlede danske indsats er noget, vi kan være rigtig, rigtig stolte af.

I forhold til Aleppo er det korrekt, at Assad-styret bomber meget hårdt dér lige nu, men den danske indsats ud over den humanitære indsats, ud over den militære indsats, som nu er øget imod Islamisk Stat, bygger jo også på et meget omfattende stabiliseringsprogram, hvor vi går ind og støtter moderat politi, moderat retssektor osv. i områder i hvert fald nord for Aleppo. Så den danske indsats i Syrien er nok den mest omfattende og nok den mest dybdegående i forhold til vores lands størrelse, når man kigger på dem, vi ellers arbejder sammen med.

Tak. Og vi skal lige huske at tale i tredje person og ikke sige du. Værsgo, hr. Rasmus Nordqvist.

Tak. Jamen det, jeg sådan set sagde til ordføreren i slutningen af mit spørgsmål, var, at når vi nu ser lidt bredere på vores klode, er der jo altså flygtninge og migranter fra andre steder end Syrien, der lige nu er under pres. Der er lande med destabilitet, ekstrem fattigdom, klimaforandringer, hvor der også er folk, der flygter fra. Så det var egentlig det, jeg bad ordføreren om at forholde sig til.

Når man nu skærer så massivt og voldsomt i udviklingsbistanden globalt set – altså den bistand, vi giver globalt set, til hele verden, ikke Syrien – kommer det så ikke til at have en betydning for de mennesker, der er dér, så vi måske kommer til at se et yderligere pres på grund af destabilitet, på grund af fattigdom, på grund af klimaforandringer?

Tak. Hr. Knuth, værsgo.

Jamen de steder, hvor vi har skåret, er jo områder, hvor lande jo netop har nydt godt af den danske udviklingsbistand – det kunne være Indonesien, det kunne være Vietnam – altså lande, der er gået fra at være modtagere af udviklingsbistand til at være lande, vi lige pludselig kan handle med. Vi går ikke ind og skærer i støtten til Syrien eller til lande i den region, som er hårdt ramt lige nu. Vi går ud og skærer i bistanden til bl.a. lande, som forhåbentlig nu kan være handelspartnere, hvor vi så går ind og prøver at støtte dem med en øget handelsindsats.

Som det er sagt: Når man skærer i udviklingsbistanden, jamen så har det selvfølgelig en effekt. Men vi forsøger at gøre det i de områder, hvor det er lande, vi så kan handle med i stedet for.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Den her forespørgsel tager sit udgangspunkt i en fremskrivning af befolkningstallet i Danmark til år 2050, altså om 34 år. Jeg mener generelt, det er klogt at være forsigtig med meget langsigtede fremskrivninger og forudsigelser. Om 34 år kan verden se meget mere anderledes ud, end vi kan forestille os i dag.

Når det er sagt, vil jeg også sige, at forespørgerne opererer med begrebet befolkningssammensætning. Man kan forstå, at det, der har særlig interesse, er forholdet mellem antallet af mennesker, der er født i udlandet eller i hvert fald i ikkevestlige lande, eller hvis forældre er født i ikkevestlige lande, og resten af de mennesker, der bor i Danmark. Det er ikke afgørende for Enhedslisten, om mennesker eller deres forældre er født i Danmark eller i ikkevestlige lande. Nogle af deltagerne i de seneste års debat om det, som forespørgerne kalder for befolkningssammensætningen, formulerer sig på en måde, så man kan få det indtryk, at de ser en modsætning mellem at være dansk og være muslim eller måske ligefrem mellem at være dansk og have mørk hud eller mørkt hår.

Alt for mange gange hører man i debatten begrebet danskerne sat op mod begrebet muslimerne. Men det er for Enhedslisten en selvfølge, at vi i Danmark har frihed til at tilhøre alle mulige kristne, muslimske, jødiske eller andre trossamfund eller til slet ikke at tro på noget som helst, i hvert fald ikke af overjordiske væsener. Selvfølgelig kan man være muslim og dansker på en gang. Hvis man opererer med danskerne og muslimerne som adskilte kategorier, taler man dem ind i en dem og os-retorik til skade for netop det, som i forespørgselen kaldes for sammenhængskraften.

Nej, det er ikke afgørende, hvor mennesker eller deres forældre er født. Afgørende er det derimod, at vi formår at integrere de mennesker, der får opholdstilladelse i Danmark, hvad enten de kommer hertil for at søge beskyttelse mod krig eller forfølgelse, eller for at leve sammen med deres familie eller for at arbejde.

Når Folketingets snævre højreorienterede flertal beslutter, at nytilkomne flygtninge kun skal have offentlig ydelse på et niveau, der svarer til halvdelen af, hvad kontanthjælpsmodtagere får, er det til skade for integrationen. Det er det, fordi det skiller flygtninge ud som en særlig gruppe af fattige mennesker, der får en dårlig start på tilværelsen i Danmark. De har kun lige akkurat råd til de dårligste boliger og til den billigste mad, og de og ikke mindst deres børn har ikke råd til at betale kontingent til sportsklubber og andre dele af det berømte danske foreningsliv, der tidligere har vist sig så velegnet til at integrere mennesker, der kommer udefra. Hvis udskilningen af flygtninge som en særlig gruppe fattige på bunden af samfundet gennemføres så konsekvent, som højrefløjen lægger op til, er der faktisk grund til at frygte for befolkningssammensætningen og sammenhængskraften, fordi det så lykkes for højrefløjen at cementere et dem og os-samfund.

Et andet forhold, der giver grund til bekymring, er udviklingen hen imod, at stadig flere mennesker lever deres liv i Danmark uden dansk statsborgerskab. Dermed lever de i en vis forstand uden for samfundet, fordi de ikke har de borgerrettigheder, den stemmeret og den rejsefrihed, som det store flertal af befolkningen nyder godt af. Mandag Morgen påpegede for nylig, er der i 1979 var 2 pct. af den fastboende befolkning, der ikke havde dansk statsborgerskab. I dag er tallet 8 pct. Det tal vil vokse, hvis højrefløjen og Socialdemokraterne fastholder de meget stramme regler om at opnå dansk statsborgerskab, som de blev enige om, da de i oktober 2015 indgik den seneste indfødsretsaftale.

Danmark kan ikke melde sig ud af verden. En vis indvandring vil finde sted frem til 2050 på grund af krig og undertrykkelse, på grund af globaliseringen og de åbne grænser i EU og på grund af arbejdsgivernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Vi kan kun i begrænset omfang påvirke antallet af indvandrere og flygtninge. Men det, vi har fuld kontrol over som politikere i det danske Folketing, er, hvordan vi modtager de mennesker, der kommer hertil, og om vi giver dem en ordentlig integration til gavn for dem selv og ikke mindst til gavn for alle os andre, der lever her i Danmark. Kun på den måde kan vi gøre noget godt for befolkningssammensætningen og sammenhængskraften.

Så skal jeg sige, at vi i Enhedslisten støtter det forslag til vedtagelse, som den radikale ordfører vil fremsætte på vores vegne her lidt senere.

Man skal vist lige vente med det, til det er fremsat. Men der er nogle kommentarer. Den første er fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Enhedslistens ordfører gav på et tidligere tidspunkt i debatten udtryk for – sådan forstod jeg det i hvert fald – at man ikke rigtig anerkendte, at det, at der kommer så mange mennesker til Danmark, har indflydelse på, hvordan samfundet udvikler sig. Det kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt ind til. Mener Enhedslisten f.eks., at det er en selvstændig værdi, at vi har et fælles sprog, vi har en fælles kultur, vi har nogle fælles traditioner, som er med til at binde os sammen som danskere og som folk? Mener Enhedslisten, at det udgør en selvstændig værdi for det danske samfund, og er det noget, som Enhedslisten ønsker at holde fast i?

Værsgo.

Jamen nu findes der jo mange forskellige former for traditioner og mange forskellige måder at være sammen på i Danmark. Jeg tror ikke, at der findes en eller anden entydig størrelse for, hvilken måde vi er sammen på i Danmark. Jeg tror, det danske samfund har gavn af at være et dynamisk samfund, som er i udvikling. Det er klart, at det, at der er en stor flygtningetilstrømning til Danmark, får konsekvenser for, hvordan det danske samfund kommer til at se ud. Men det gør det også, hvis det er sådan, at vi lukker os om os selv og siger, at vi ikke kan tage imod dem, men at de skal rejse tilbage til Syrien. For det ville jo være konsekvensen af at sige, at de ikke kan være her. Så ja, jeg tror, at det danske samfund består af mange forskellige former for traditioner og mange forskellige måder at være sammen på.

Værsgo, hr. Martin Henriksen.

Nu er der jo folk, der helt frivilligt rejser tilbage til Syrien, også asylansøgere, så der kan man bare se. Verden er så forunderlig på mange måder. Men det er rigtig nok, at der er mange forskellige traditioner. Så kan man spørge på en anden måde: Anerkender Enhedslisten, at det, der jo udgør en væsentlig del af fundamentet i Danmark, f.eks. er de traditioner, som er bygget op omkring kristendommen? Anerkender Enhedslisten, at det er en væsentlig del af den danske kulturarv? Mener Enhedslisten, at det er noget, som er værd at holde fast i? Anerkender Enhedslisten, at det danske sprog er en del af fundamentet for det danske samfund, og hvis Enhedslisten anerkender det, er det så noget, som man ønsker at holde fast i?

Hvis man kan svare ja til, at de her ting er værdifulde, og at man ønsker at holde fast i dem, kan man så ikke se, at det alt andet lige udgør en udfordring i forhold til at holde fast i de grundlæggende værdier og kultur og traditioner og vores sprog, at der kommer en masse mennesker udefra, som bringer nogle andre sprog og nogle andre kulturer og nogle andre traditioner hertil?

Værsgo.

Jamen jeg tror bestemt, at det, at der er kristne værdier i Danmark, har betydning for en masse mennesker, der bor i Danmark. Jeg tror også, at der er mange andre ting, der kan have betydning for mennesker, der bor i Danmark. Det behøver ikke nødvendigvis at være kristne værdier. Men jeg tror, at det, der har betydning, er, at vi har et fælles sprog, og det at have et fælles sprog betyder altså, at man skal gøre en indsats for at lave en god integration. Det er jo det, vi f.eks. har set man gør på de danske højskoler, når flygtninge kommer dertil. Det er jo en ordning, som Dansk Folkeparti nu er med til at afskaffe, altså at flygtninge kan tage ophold på de danske højskoler. Det er en af de måder, hvorpå vi får en fælles kultur og en fælles forståelsesramme og et fælles sprog. Og det tror jeg har enormt stor betydning for det danske samfund.

Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak. Nu er det her jo en debat om antal, og noget, der altid har undret mig ved Enhedslisten, er, at man ikke anerkender, at det at få for stor en koncentration i sig selv udgør et problem, og det slår jo ud på mange måder. Og en af de ting, som jeg har kigget på, er kriminalitetsstatistikken. Hvis man f.eks. går ind i Danmarks Statistik og ser på antallet af indvandrere sammenlignet med antallet af straffelovsdømte, kan man se, at de i Albertslund, hvor der er 36 pct. indvandrere, står for 81 pct. af kriminaliteten, at de i Odsherred, hvor der er 5 pct. indvandrere, står for 6 pct. af kriminaliteten, og at de i Jammerbugt, hvor der er 4 pct. indvandrere, står for 3 pct. af kriminaliteten. Så jo flere indvandrere du samler, jo flere indvandrere bliver også dømt for kriminalitet i det område, og der er altså en proportionalt større kriminalitet.

Anerkender Enhedslisten ikke, at der simpelt hen kan være et problem med at få for stort et antal i et vist område, og at der på en eller anden måde er en grænse for, hvor mange mennesker man i et lokalsamfund og i en kommune kan integrere, og at man, hvis den grænse er overskredet, kommer ud et sted, hvor der internt i de grupper dannes nogle normer og nogle regler, som simpelt hen ikke er hensigtsmæssige i forhold til det danske samfund?

Værsgo, hr. Peder Hvelplund.

Tak. Jeg tror allerførst, det er vigtigt at slå fast, at vi i Enhedslisten er fuldstændig enige i, at det handler om at begrænse antallet af flygtninge. Vi ønsker ikke at skabe flygtninge i verden. Vi ønsker tværtimod, at der bliver så få flygtninge som overhovedet muligt, og det gør man bl.a. ved at sikre en god udviklingsbistand og sørge for, at mennesker kan få et håb om en fremtid i det land, de bor i. Det tror jeg vi alle sammen ønsker at kunne.

Når spørgeren så spørger ind til det med antallet af flygtninge, og om det ikke skaber problemer, må jeg sige, at det gør det givetvis. Det giver givetvis problemer, at der er folk, der flygter fra krig og død og ødelæggelse, der kommer herop, og det er også muligt, at det giver sig udslag i kriminalitetsstatistikken. Men svaret må jo være, at man prøver at få integreret de her mennesker, og at man sørger for, at den andel i kriminalitetsstatistikkerne bliver nedbragt. For vi løser jo ikke problemet ved at sige, at vi skærer ned på udviklingsbistanden, og at vi siger til folk, at de ikke må flygte.

Værsgo, hr. Kaare Dybvad.

Tak. Med hensyn til udviklingsbistanden er der sådan set ikke den store uenighed, men så vidt jeg er orienteret – og ordføreren må jo rette mig, hvis jeg tager fejl – har Enhedslisten stemt imod hver eneste stramning af udlændingepolitikken, så langt som man kan huske tilbage. Men hvis Enhedslisten – kan man sige – nu anerkender, at antallet betyder noget, og at et for stort antal også bliver et problem samfundsmæssigt, betyder det så, at man lægger afstand til alle de nejstemmer, som man har lagt i forhold til stramninger hen over de sidste 20-30 år?

Værsgo, hr. Peder Hvelplund.

Nej, det gør det ikke. Nu er jeg ganske vist ikke ordfører på det her område, men det betyder ikke, at vi lægger afstand til det. Det kan da godt være, at det er et problem, men hvis konsekvensen er, at vi så slet ikke skal tage imod de her flygtninge, så gør det jo også noget ved vores samfund. Hvis vi siger, at folk skal rejse hjem til død og krig og ødelæggelse, fordi vi ikke kan integrere dem, så kommer det også til at få betydning for vores samfund. Min pointe er sådan set bare, at det da er muligt, at det skaber nogle udfordringer for os – og det mener jeg heller ikke vi skal lukke øjnene for – men det er jo nogle udfordringer, vi bliver nødt til at håndtere. Der bliver vi nødt til at tro på sammenhængskraften og tro på, at de problemer kan løses.

Tak. Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren må rette mig, men sagde ordføreren ikke, at i tidligere tider – og jeg går ud fra, at det var, før højrefløjen fik lov til at bestemme, og nu er jeg jo stolt af ordet højrefløj, jeg synes, det er et rigtig godt ord – lykkedes integrationen meget, meget bedre? Det må jeg sige ikke er et billede, jeg genkender, af den virkelighed, som er. Det viser statistikkerne faktisk også.

De integrationsprojekter, der har været sat i gang gennem tiderne, har været dybt elendige. Det har været dybt elendigt, og det har været en skandale. Det, der så er det nye i integrationen, er, at man begynder at stille krav bl.a. om sprog. Mener man virkelig, at tiden der lige efter 1983 var en lykkelig periode, hvor integrationen bare gik derudaf?

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg tvivler på, at jeg har sagt, at jeg synes, at integrationen gik fremragende tidligere. Det synes jeg sådan set ikke den har gjort. Det, jeg kan se i dag, er jo bare tegn på, at man forhindrer integrationen i at lykkes de steder, hvor integrationen faktisk lykkes.

Jeg nævnte lige før forslaget om højskolerne. Det er jo faktisk et af de steder, hvor integrationen lykkes rigtig godt, hvor det lykkes at tage flygtninge ind og sørge for, at de lærer at tale dansk. De begår sig i et miljø, hvor der hele tiden tales dansk. Det gør dem faktisk klar til at kunne tage job og uddannelse. Det er jo et af de steder, hvor man kan sige at det faktisk lykkes. Her er der en måde at få dem integreret i den danske kultur og forståelsesramme på, i forhold til hvordan man begår sig i det danske samfund. Det vælger man så at sige man vil afskaffe. Den mulighed vil man fratage de borgere.

Det er det, jeg mener med, at hvis man vil det her, skal man jo sige, at vi skal have nogle flere af de ting, vi kan se lykkes, i stedet for at begynde at skære det væk.

Hr. Christian Langballe.

Det er jo meget sjovt, at ordføreren nævner en opfindelse af Grundtvig, nemlig højskolen, hvor kristendom og folkelighed gik hånd i hånd. Det er jo sådan set det, højskolerne er bygget på. Men lad nu det være.

Jeg vil så godt spørge, om der er nogen grænse for Enhedslisten for, hvor mange flygtninge der kan komme. For jeg har sådan en eller anden tanke om, at det sådan set er ubegrænset, at antallet ikke betyder noget.

Værsgo til hr. Peder Hvelplund.

Tak. Så tror jeg da ikke, spørgeren har hørt efter, for jeg har lige præcis sagt, at antallet betyder noget, og at det betyder noget for Enhedslisten, at der bliver så få flygtninge i verden som overhovedet muligt. Men når der er flygtninge, bliver vi nødt til at kunne håndtere det, og det er en opgave, vi bliver nødt til at løfte i fællesskab. Så kan det ikke nytte noget, at vi bare snakker om grænsekontrol. Så handler det jo om, at vi skal nedbringe flygtningestrømmen i verden. Det gør vi ikke ved at lukke os inde; det gør vi ved at give mere nødhjælp og hjælpe folk der, hvor de er.

Værsgo til hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Tidligere var det sådan, at når flygtninge kom til Danmark, blev de boliganvist af Dansk Flygtningehjælp, og mange af dem endte i de samme kommuner, i Aarhus, i København, i Odense og i en række Vestegnskommuner. Det blev så lavet om i slutningen af 1990'erne, da man lavede en fordelingsnøgle, så de blev spredt ud på alle danske kommuner.

Er Enhedslisten tilhængere af, at der er sådan en fordelingsnøgle, eller mener Enhedslisten, at flygtningene skal kunne bosætte sig, hvor de har lyst til at bo, når de kommer til Danmark?

Hr. Hvelplund, værsgo.

Som sagt er jeg ikke ordfører på det her område, men så vidt jeg erindrer, går vi ikke ind for nogen fordelingsnøgle, men man kan sige, at der kommer til at blive skabt en fordelingsnøgle i det øjeblik, man laver en integrationsydelse, som er så lav, at der er meget, meget store begrænsninger i forhold til, hvor man kan bosætte sig. Men selve det med at begynde at lave kvoteordninger og lave fordelingsnøgler for, hvor et menneske skal slå sig ned, går vi ikke ind for. Vi mener sådan set, at folk skal kunne have lov til at slå sig ned der, hvor de vil.

Det ændrer jo ikke ved, at det er et reelt problem, som spørgeren peger på, nemlig at der er tendenser til, at det er nogle specielle boligområder i nogle bestemte kommuner, hvor byrden bliver enormt høj. Men det mener vi ikke skal løses gennem kvoter.

Hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Årsagen til, at jeg spørger, er, at f.eks. i Albertslund, hvor jeg selv bor, er det mere end hver tredje, der har en udenlandsk baggrund, og i Ishøj og Brøndby, hvor jeg er valgt, er det endnu flere. I Ishøj er det nu næsten 40 pct. af befolkningen, der har en ikkevestlig baggrund.

Hvis nu flygtningene selv havde mulighed for at beslutte sig for, hvor de ville slå sig ned, tror jeg, de ville slå sig ned, hvor der var en moské og en grønthandler og et lokalsamfund, de kunne være en del af, og hvor man kan snakke arabisk det meste af dagen. Og så ville jeg frygte, at flere af dem ville komme til Ishøj, Brøndby og Albertslund, og så ville jeg frygte, at det ville være mine børns daginstitution, der skulle tage endnu flere, altså bære et endnu større socialt ansvar, og jeg tror ikke, ret mange af dem ville have råd til at købe en villa i Gentofte.

Derfor er mit spørgsmål: Er konsekvensen af Enhedslistens politik ikke, at det er de fattigste og de mest udsatte, der kommer til at bære de største byrder, og at det er de rigeste, der kommer til at slippe for regningen, hvis I får jeres vilje?

Man bruger stadig ikke direkte tiltale. Værsgo.

Tak for det. Det er jo det samme, vi taler om, når vi snakker om de her flygtningestrømme, der er. Nu er Sverige, som har taget en stor andel af flygtningene, blevet nævnt, og Sverige har sådan set gjort, hvad man kunne forvente af et rigt, velstående land. Der har bare været en masse lande omkring dem, som ikke har løftet den opgave, som Sverige har gjort, og det samme sker rundtomkring i kommunerne. Det burde jo være noget, vi gerne ville rundtomkring i kommunen, det burde jo ikke være noget, vi talte om som en byrde, noget, der skulle fordeles.

Man kan jo i mange af de landdistrikter, der er, se, at det faktisk er en stor gevinst, at der kommer flygtninge derud og bor derude. Jeg tror, det er den vej, man skal gå, og jeg tror, vi skal begynde at se på det som en ressource i stedet for som en byrde.

Så er det hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg har lige slået et par tal op om den nuværende regerings humanitære indsats i nærområderne, som ordføreren kom med en kritik af før. Og det viser sig, ganske som jeg anede, at vi yder mere i nærområderne end den tidligere regering. Står ordføreren så stadig væk ved sin kritik af den nuværende regerings udviklingsbistand?

Ordføreren.

Ja, det gør jeg. Nu må jeg tilføje, at jeg ikke er udviklingsordfører, men jeg har da også kunnet læse, at udviklingsbistanden er blevet kraftigt beskåret, hvis man ser på udviklingen over de seneste 10 år. Det er jo ikke kun noget, man kan laste den nuværende regering for. Det gjaldt også den tidligere regering. Og der er det da klart vores opfattelse, at hvis man ønsker at gøre noget reelt ved de flygtningestrømme, der er i dag, så er det den fuldstændig forkerte vej at gå.

Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Nu taler vi jo netop, som ordføreren siger, primært om flygtninge fra nærområderne i Mellemøsten. Vi taler ikke om, at der er skåret i programmer i Vietnam, Indonesien eller Latinamerika. Hvis man tager i betragtning, at den nuværende regering har opgraderet hjælpen, herunder udviklingsbistanden i nærområderne, og at den militære indsats mod IS er blevet opgraderet – det vil sige en samlet opgradering på alle fronter – hvordan kan ordføreren så stille sig kritisk an over for den nuværende regerings indsats i og omkring Syrien?

Værsgo til ordføreren.

Så kunne jeg jo opfordre til, at man tog ned og så på forholdene nede i flygtningelejrene i Jordan og Libanon og derefter så på, om den indsats, man yder, er stærk nok. Det er jo ikke alene en indsats, Danmark skal yde, men som det internationale samfund skal levere. Og det er klart, at set i det perspektiv er den indsats, den danske regering yder, alt, alt for pauver.

Så er det hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne spørge Enhedslistens ordfører angående fordelingsnøglen, som jeg forstår man er imod i Enhedslisten. Det vil sige, at Enhedslisten sådan set støtter, at rige kommuner, f.eks. Gentofte og andre kommuner i Nordsjælland, kan sige sig fri for at tage et ansvar og i stedet skubbe det videre til Vestegnen og til Københavns Kommune.

Værsgo til ordføreren.

Altså, vi går i Enhedslisten ind for, at vi har en debat, hvor flygtninge ikke bliver omtalt som en byrde, der skal skubbes rundt mellem fattige kommuner, men at man begynder at se på de her mennesker som en reel ressource. Jo mere vi taler ind i den her debat om, at det er en byrde, og at det er et problem, desto mere bliver det et problem. Og hvis vi skal vende den her udvikling, bliver nødt til at se på de her mennesker som nogle, der faktisk kan være en ressource for det danske samfund. Det er jo faktisk også det, vi oplever mange steder. Men jo mere vi taler om dem som et problem, desto mere bliver det til et problem.

Værsgo, hr. Lars Aslan Rasmussen.

Nu sagde jeg ikke fuldstændig som ordføreren. Altså, jeg brugte hverken ordet byrde eller problem. Men hvis jeg forstår det rigtigt, mener Enhedslisten sådan set, at når man kommer, skal man kunne bo, lige præcis hvor man har lyst til. Og dermed skal man kunne komme til områder, hvor der i forvejen er rigtig mange integrationsproblemer, mens rige kommuner, hvor der er ganske få flygtninge og indvandrere, ikke behøver at tage et ansvar.

Værsgo.

Altså, nu er det jo ikke nogen hemmelighed, og det er heller ikke noget, der begrænser sig til integrationspolitik. Det er sådan set også sådan, dansk socialpolitik fungerer. Der ser vi også en sammenklumpning af folk, fordi de ydelser, vi betaler, gør, at der er bestemte områder, hvor folk kan vælge at bo. Der er ikke frit boligvalg. Det er der hverken for folk på kontanthjælp, folk på integrationsydelse eller folk på dagpenge. Det er et problem, at folk bliver klumpet sammen på den måde. Men det er ikke noget, der specielt gør sig gældende i forhold til integrationspolitik. Det er sådan set et socialpolitisk problem.

Så er det hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Nu hørte jeg jo debatten mellem Enhedslistens ordfører og Venstres ordfører, og jeg kan allerede sige nu, at jeg har besøgt flygtningelejre, både i Libanon og i Jordan, og derfor ved jeg også lidt om, hvad jeg taler om. Og derfor ved jeg også, at Danmark faktisk er et af de lande, som absolut er længst fremme i forhold til udviklingsbistand.

Så når man hører Enhedslisten prøve at bygge sig selv op til et eller andet, jeg ved ikke hvad, og prøve at fortælle, at nu skal Danmark gøre mere, fordi Danmark ikke gør særlig meget i forbindelse med Syrien, vil jeg bare for at nævne et konkret eksempel sige: Vi har fordoblet vores bidrag til Syriensområdet på donorkonferencen i London for 1½ måned siden. Danmark er i den absolutte top i forhold til udviklingsbistand til nærområdet.

Så er det ikke lidt absurd, at vi nu her i det danske Folketing skal høre en repræsentant for Enhedslisten stå og tydeliggøre for enhver her i salen, at personen ikke ved, hvad der reelt er fakta? Skylder ordføreren reelt ikke en undskyldning til regeringen på det her område?

Værsgo, så er det ordføreren.

Nej, jeg skylder ikke nogen undskyldning til regeringen. Hvis man nu hører på regeringens retorik i forhold til det her – hvor de siger, at vi skal lukke vores grænser, fordi vi ikke kan tage imod flygtninge her i Danmark – og den konsekvens skal føres igennem, så betyder det også, at man godt kan forstå, at tyskerne lukker grænsen til Østrig, og også godt kan forstå, at østrigerne lukker grænsen til Ungarn.

Det er jo præcis den samme retorik, og det er også den, der kommer til at gælde på grænsen mellem Jordan og Syrien, mellem Libanon og Syrien og mellem Tyrkiet og Syrien. Så skal vi jo også kunne forsvare, at de sender mennesker tilbage til krig, død og ødelæggelse; for den byrde, de bærer, er jo stor i forhold til den byrde, vi bærer her i Danmark.

Så uanset hvad vi giver af bistand der, er det jo ikke nok i forhold til at løse den her flygtningeproblematik. Og det er jo den, vi diskuterer; det er jo, hvordan vi løser den situation, at der er store flygtningestrømme i Europa lige nu. Hvordan løser vi det?

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Ordføreren må da i det mindste være enig så langt – når nu ordføreren ikke vil beklage sine fejltagelser og sit voldsomme angreb på regeringen før, som jo var på et fuldstændig fejlagtigt grundlag – at et skridt i den rigtige retning er to ting, faktisk to skridt. Det ene skridt er det sikkerhedsmæssige, og det gør vi nu noget ved via den militære indsats i koalitionen, og det andet skridt er at sørge for, at der er noget at vende tilbage til, dvs. yde genopbygningshjælp i nærområdet, hvor Danmark også er i front.

Så er det ikke de to fundamentale nødvendigheder med hensyn til at sikre, at der er en fremtid dernede i området, som lige præcis er det, den danske regering også har taget fuldstændig ejerskab af?

Jeg vender tilbage til mit spørgsmål. Hvis Enhedslisten ikke vil sige undskyld til regeringen, skylder man så ikke en undskyldning til de mange mennesker, inklusive danske soldater, som man lige nu har svinet til indirekte ved overhovedet ikke at vide, hvad det er, man står og taler om?

Værsgo, ordføreren.

Jeg må sige, at jeg har uendelig svært ved at se, hvordan vi skulle have svinet danske soldater til. Vi har lige haft en debat om, om vi skulle sende et dansk bidrag ned til Irak og Syrien, hvor Enhedslisten stemte imod, netop fordi vi mener, det er den fuldstændig forkerte vej at gå: at sende flere bombefly og sende flere soldater ned til en krigszone.

Hvis regeringen ville tage sit ansvar alvorligt, skulle det jo netop være ved at opgradere hjælpen i nærområderne og netop ved at arbejde for en fredelig løsning – frem for at sende flere bombefly derned.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Antallet betyder noget. Når kasserne er åbne, betyder antallet mere. Når man accepterer kriminalitet begået af udlændinge, kan antallet betyde meget. Når man ikke gør nok ved radikalisering og antidemokratiske kræfter, kan antallet betyde rigtig meget. Derfor har vi brug for at ændre vores tilgang til udlændingepolitikken i Danmark. Den bør bygge på tre grundprincipper: 1) selvforsørgelse, 2) nultolerance over for kriminalitet, og 3) at udlændinge selvfølgelig ikke kan bruge deres opholdstilladelse i Danmark til at modarbejde vores folkestyre.

Danmark skal selvfølgelig hjælpe forfulgte og folk i nød, men det skal primært ske i nærområderne.

Får vi denne anden tilgang, vil antallet regulere sig af sig selv. Så behøver vi sådan set ikke diskutere det med antallet længere, for så vil vi få en politik, der sørger for, at vi kun får dem, der bidrager, og at dem, der ikke kan finde ud af det, må rejse hjem igen.

Lad mig slå fuldstændig fast: Danmark har brug for udlændinge. Der er mange europæere, 100.000, der arbejder i Danmark. Det skal vi være glade for, dem skal vi sige tak til. Der er mange mennesker fra resten af verden, der bidrager til danske virksomheders succes og til Danmarks velstand. Det skal vi være glade for.

Dansk Folkeparti har stillet en forespørgsel, der handler om konsekvenserne af indvandringen. Det er jo en god anledning til at tale om, at der både er noget, der hedder flygtninge – dem skal vi primært hjælpe i nærområderne, og vi vil også gerne tage nogle FN-flygtninge, som Danmark selv kan matche sig med i lejrene dernede – og så er der indvandringen, som skal foregå på den måde, at folk er selvforsørgende, ikke begår kriminalitet og ikke modarbejder det danske samfund.

Hele verden kan selvfølgelig ikke bo i Danmark, det kan vi hurtigt blive enige om. Men Danmark skal være et åbent samfund. Det er det, der har lagt grunden til Danmarks rigdom. Vi skal hverken lukke os om os selv eller åbne en ladeport, men vi skal tiltrække de rigtige, så vi får et bedre Danmark og et rigere Danmark.

Liberal Alliance fremsætter sit eget forslag til vedtagelse, som jeg gerne vil have lov til at læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der fortsat skal føres en konsekvent udlændingepolitik, så personer, der får opholdstilladelse i Danmark, er selvforsørgende og lovlydige og udviser respekt for folkestyret og de basale frihedsrettigheder, landet er bygget på.

Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at arbejde for en reduktion af den del af indvandringen, der ikke bidrager positivt til det danske samfund, og at igangsætte initiativer, der bidrager til at bekæmpe antidemokratiske og ekstremistiske miljøer.

Folketinget ønsker, at Danmarks bidrag til håndtering af humanitære kriser som følge af f.eks. krig og nød gives som hjælp i de nærområder, hvor indsatsen gør størst nytte, og ikke som i dag målrettes modtagelse og håndtering af et meget stort antal asylansøgere i Danmark.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 51).

Tak for det. Forslaget indgår i den videre debat her i Folketingssalen.

Så er der nogle kommentarer, først fra hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Hr. Simon Emil Ammitzbøll starter med at sige, at antallet betyder noget, og siger så i den næste sætning, at hvis der er åbne kasser, betyder det mere. Men jeg forstod, at Liberal Alliance tidligere mente, at der skulle være åbne grænser og lukkede kasser. Hvis der nu er lukkede kasser, betyder antallet så noget for Liberal Alliance?

Værsgo.

Det er faktisk et af mine yndlingsspørgsmål, så derfor vil jeg gerne takke for det. For det giver mig lejlighed til at kunne gentage, at når vi har talt om åbne grænser, handler det om åbne grænser for folk, der i forvejen har en kontrakt med en dansk arbejdsgiver, og ikke andre. Det vil sige, at man jo dermed regulerer antallet, efter hvad der er behov for, på indvandringsdelen.

Så er der selvfølgelig flygtningedelen, som er noget andet, og hvor vi primært vil hjælpe i nærområderne, men også er parate til at tage et vist antal FN-flygtninge herop.

Værsgo, hr. Lars Aslan Rasmussen.

Tak. Det er ikke sådan, jeg husker det blev sagt på det tidspunkt. Liberal Alliance har foreslået, at der i 2 år skal være et totalt stop for, at Danmark tager imod flygtninge. Jeg vil gerne spørge lidt mere ind til de konventioner, der er, og om det bare er nogle, som Liberal Alliance mener at man sådan set skal bryde.

Værsgo.

Det er rigtigt, at vi har foreslået et humant asylstop i 2 år, som går ud på, at vi siger, at man ikke kan søge asyl i selve Danmark, men at vi til gengæld tager 4.000 FN-kvoteflygtninge om året i de 2 år. Det vil spare asyludgifter på i hvert fald 6 mia. kr. i løbet af de 2 år – og det er nok endda konservativt sat – som vi så kan bruge til at hjælpe i Syrien og Syriens nærområder. Det er det, der er det humane.

Den måde, vi vil gøre det på, er simpelt hen ved at sige, at vi ikke har tænkt os at følge konventionerne i 2 år, men vil bruge ...

Vi må nok vente med den lange forklaring, for tiden er faktisk udløbet. Så er det hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nu handler debatten her jo om antal og de her 18 pct., som vi kan se frem til der er i 2050 med udenlandsk baggrund. Et af de stykker lovgivning, som har været bedst til at begrænse tilvandringen til Danmark, har været den her såkaldte 24-årsregel. På Liberal Alliances hjemmeside skriver I: »Man skal kunne gifte sig med den, man elsker, og man skal som ægtepar kunne bo sammen i Danmark.«

Når nu ordføreren til indledning sagde, at antallet betyder noget, hvorfor vil Liberal Alliance så afskaffe et af de stykker lovgivning, som rent faktisk har sikret, at vi kan begrænse omfanget af tilstrømning til Danmark?

Tak. Og man skal følge forretningsordenen, så længe den er, som den er, og ikke bruge direkte tiltale. Værsgo.

Tak. Jamen 24-årsreglen er jo sådan et godt eksempel på, at man laver knopskydningslovgivning, fordi man har en dårlig grundlovgivning. Det er derfor, vi ligesom vil bryde systemet op og sørge for, at det ikke længere er muligt at komme til Danmark, hvis man ikke kan forsørge sig selv, og at det ikke længere er muligt at blive her, hvis man begår kriminalitet eller modarbejder folkestyret. Det vil sige, at vi ønsker en helt anden udlændingepolitik end den forfejlede udlændingepolitik, som skiftende regeringer har haft ansvaret for.

Sandheden er jo, at dansk udlændingepolitik ikke fungerer og ikke har fungeret, hverken når Socialdemokratiet har haft magten, eller når VK-regeringen har haft magten. Vi kommer så med et forslag til en måde, som man kunne forestille sig at man løser det på, og hvor antallet vil regulere sig selv, fordi der kun vil komme dem, der er brug for.

Det er i øvrigt sådan, at man kan gifte sig med den, man vil, og bo i Danmark, hvis man kan forsørge sig selv.

Værsgo, hr. Kaare Dybvad.

Det er jo en meget smuk sådan teoretisk konstruktion, altså det her med at forudsætte, at man kunne lave det hele om på en gang, og at Liberal Alliance havde de 90 mandater til at stemme det igennem med. Men jeg bliver lidt nervøs, så jeg bliver egentlig nødt til at vide, om Liberal Alliance mener, at indtil tingene bliver, som Liberal Alliance gerne vil have dem, skal man stadig afskaffe 24-årsreglen og altså dermed åbne for yderligere tilstrømning. Altså, skal vi gøre det nu, før Liberal Alliances store plan er på plads?

Værsgo, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Hvis hr. Kaare Dybvad er så nervøs, tror jeg, man skal være mere nervøs for den asylpolitik, der er, for den betyder et langt større antal, end en ændring af 24-årsreglen ville betyde. Den handler i øvrigt om folk, hvor vi ved at der ikke er krav om selvforsørgelse, mens det, vi taler om, jo er, at forudsætningen er, at man kan forsørge sig selv. Forudsætningen er, at man ryger ud, hvis man begår kriminalitet.

Jeg er da ked af, at det skal forstyrre et fastgroet verdensbillede af, at man kun kan løse problemerne på den måde, man ikke har løst dem på i tre-fire årtier, men det er vel på tide med nogle nye ideer, der gør, at Danmark kan være et åbent samfund, samtidig med at vi kan regulere på antallet. Og der har vi så bare tilladt os i al ydmyghed at komme med et løsningsforslag.

Tak for det. Og det er rigtig dejligt at se så mange tilhørere. Jeg vil bare bede om, at man bliver ved med at sidde ned. Formanden bliver bange for, at man kan falde ud over rækværket – og det er jo ikke så godt.

Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Når nu Liberal Alliance og hr. Simon Emil Ammitzbøll går ind for, at en betingelse for, at man kan få en opholdstilladelse i Danmark, er, at man har et arbejde eller en ansættelseskontrakt med en arbejdsgiver herhjemme, kunne jeg godt tænke mig at vide, om det betyder, at Liberal Alliance så vil stemme ja til forslaget om at afskaffe greencardordningen. For der er der jo ikke et krav om, at man skal have et arbejde i en virksomhed, inden man kommer. Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Hvis nu det bliver sådan, at man siger, at det eneste krav, for at man kan komme ind i Danmark, er, at man har en ansættelseskontrakt, så betyder det jo reelt, at man overlader styringen af indvandringen til erhvervslivet. Har Liberal Alliance virkelig så stor tillid til Dansk Industri, at man vil overlade styringen af udlændingepolitikken til dem? De er jo umættelige i forhold til at øge arbejdsudbuddet ved at øge indvandringen, vil jeg bare sige.

Værsgo.

Vi vil stemme nej til forslaget om at afskaffe greencardordningen, og det er lidt i forlængelse af hr. Kaare Dybvads spørgsmål fra før: Det er det der med de der mærkelige knopskydninger, så det er sådan et lille lys i mørket i dansk udlændingepolitik i øjeblikket. Men det er ikke en ideel ordning. Det vil jeg da gerne give hr. Martin Henriksen ret i.

I forhold til om vi vil lade Dansk Industri bestemme dansk udlændingepolitik, er svaret nej. Jeg har lige redegjort for, hvordan vi mener dansk udlændingepolitik skal være. Og man kan jo ikke bare øge arbejdsudbuddet via vores forslag, for det kræver, at der er et job, at der er nogle, der vil betale en for at udføre et job, og at man betaler skat og i øvrigt overholder landets love. Så der er jo stadig væk en klar regulering.

Det geniale ved at lade erhvervslivets behov styre efterspørgslen på udlændinge er jo, at det vil tilpasse sig. Der vil kun kunne komme dem ind, som der er brug for, og det er jo sådan set et meget smart system i modsætning til det system, vi har i dag, hvor det nærmest åbenbart er nemmere at komme ind, hvis der ikke er brug for en, mens hr. Martin Henriksen og andre så vil sørge for, at dem, der så er brug for, ikke kan komme ind. Og det synes jeg er ærgerligt.

Hr. Martin Henriksen.

Men det svar giver jo ikke nogen mening. Når Liberal Alliance bakker op om greencardordningen, giver det svar virkelig slet ikke nogen mening, for hvis man skulle tage hr. Simon Emil Ammitzbølls ord for gode varer, må man også være med til at afskaffe greencardordningen. For der er det jo trods alt sådan, at man kan komme ind i Danmark, uden at man har et arbejde på hånden. Så jeg ser frem til, at Liberal Alliance vil stemme for det forslag, for så kommer man jo et skridt nærmere det, som Liberal Alliance siger er målet, og det er det, politik handler om: skridt i den rigtige retning.

Et andet spørgsmål, jeg har, er, at sidste år var indvandringen, altså antallet af mennesker, der fik opholdstilladelse i Danmark, ca. 80.000, og oven i det var der ca. 100.000 mennesker, der fik et visum til Danmark. Er det tal for stort efter Liberal Alliances opfattelse? Kan Danmark håndtere en så stor indvandring, uanset om man så i øvrigt har et arbejde eller ej? Er det tal på et passende niveau? Skal det være højere, skal det være lavere?

Værsgo til ordføreren.

Kan man ikke få den, man elsker, må man elske den, man får, sagde man i gamle dage. Det er sikkert politisk ukorrekt at sige den slags nu, men det gælder jo i hvert fald i forhold til greencardordningen. Når jeg ikke kan få den politik, som jeg gerne vil have, må jeg jo prøve at se, om jeg alligevel kan sørge for, at dansk erhvervsliv kan få den arbejdskraft, de har brug for, gennem andre ordninger. Der er greencardordningen sådan en slags plaster på såret, fordi vi har så elendig en udlændingepolitik, som vi har.

I forhold til det andet, om det antal er perfekt, om vi ligesom har nået, hvad kan man sige, det perfekte ligevægtstal for, hvor mange udlændinge der skulle komme sidste år, ser vi det bare på en lidt anden måde. Vi ser det på den måde, at det er forkert sammensat, fordi der kommer over 20.000 asylansøgere. Det mener vi klart er et for højt antal asylansøgere. Men det er klart, at hvis det var sådan, at antallet afspejlede en efterspørgsel hos virksomhederne, der ikke kunne få arbejdskraften, så ville det jo være positivt. Så det er jo ikke så afgørende, om det er 80.000 eller 75.000 det ene år eller det andet år; det afgørende er jo, at det er nogle, der kan og vil bidrage til det danske samfund og opføre sig ordentligt.

Hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Det vil sige, at grænserne jo ikke skal være åbne, de skal være hermetisk lukkede, sådan at man kun kan lukke dem ind, som har fået et arbejde eller på anden måde skal have lov af Liberal Alliance. Jeg vil høre: Er der ikke i det liberale hjerte bare et lillebitte hjørne, som siger, at hvis nu naboens hus brænder, så vil vi godt hjælpe, i hvert fald børnene og kvinderne? Altså, hvis det brænder i Syrien, som er baghaven til Europa, så vil vi godt, så længe branden er der, hjælpe bare en lille smule med lidt penge, et sted at bo, lidt tøj, lidt mad og sådan nogle ting? Er det virkelig et helt reelt billede, som ordføreren giver af det liberale hjerte, i forhold til at der bare er lukket – hvis ikke man kan klare sig selv, så er der bare lukket?

Værsgo.

Det er jo et lidt mærkeligt dobbeltspørgsmål, for svaret er ja, vi vil gerne hjælpe naboen, når hans hus brænder, vi vil gerne hjælpe både ham, konen og børnene. Og det er jo netop derfor, at vi vil hjælpe i nærområderne, hvor det brænder, i stedet for at få alle naboerne til at bo i en lille lejlighed højt oppe. Det, vi taler om, som udenrigsgranskeren, som vel nu er et officielt begreb, jo også giver os ret i, er, at man får mere for pengene i nærområderne, end man gør i Danmark. Så vi vil hjælpe – der er faktisk ingen her i Folketinget, der finansieret vil hjælpe flere end Liberal Alliance. Det er jeg stolt af, det varmer mit liberale hjerte, jeg synes, det er humant, jeg synes, det er ordentligt, og jeg synes i virkeligheden, at hr. Christian Juhl burde bakke op.

Hr. Christian Juhl.

Det gør jeg såmænd også, men jeg synes, det virker lidt dobbeltmoralsk at snakke på den måde: Vi vil gerne hjælpe, bare det ikke er os. Penge er det eneste, vi har råd til at give, næstekærlighed glemmer vi. I Jordan er der i øjeblikket mere end 20 pct. flygtninge. Det land er ved at segne. Hvis det bryder sammen, søger de andre steder hen – det ville jeg også gøre, hvis jeg var flygtning. I Libanon er det det samme. Det er en meget skrøbelig stat, som ikke kan magte mere. I øjeblikket spænder vi buen til det yderste, ved at de får 40 pct. af det minimum, som FN har stillet op man kan leve for i de to lande. Det er jo lige ved at eksplodere, og det vil sige, at det jo er en myte at snakke om nærområder. Og det er en ubehagelig selvgodhed, man hører fra regeringsrepræsentanten, når man siger, at vi hjælper og vi hjælper. Vi giver ikke engang 40 pct. af det, der skal bruges, til flygtninge, der er i nærområderne, i øjeblikket.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, hvem regeringsrepræsentanten var i den sætning, det er i hvert fald ikke mig. Pointen er jo netop, at hr. Christian Juhl har ret i, at der ikke er nok hjælp til Syrien og Syriens nærområder. Det er jo derfor, vi vil skaffe flere penge til at hjælpe de mennesker. Det er da det mest korrekte at gøre. Vi har endda sagt, at af de 6 milliarder, vi prioriterer, skal man prioritere dem, der ikke får nok at spise i Syrien, først, dem, der ikke får nok ernæring i nabolandene, dernæst, og som punkt tre hjælpe de syriske børns skolegang i nærområderne. Det er da den rigtige måde at hjælpe på, og det er, hvis man skal bruge ordførerens udtryk, den mest næstekærlige tilgang, fordi vi kan hjælpe flere mennesker ved at hjælpe i nærområderne.

Er det næstekærligt at tage en lille del og tage op til os og så i øvrigt ende med, at de ikke får et arbejde, og at de ikke bliver integreret, i stedet for at hjælpe en større andel tættere på, hvor de bor i forvejen? Politik er at prioritere, vil jeg sige til hr. Christian Juhl, og hvis man har et vist antal penge – og det har de andre partier ud over Enhedslisten – så er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe flest for pengene.

Tak. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg vil gerne spørge ind til Liberal Alliances politik. Hvis nu en ung mand fra Bangladesh kan fremvise en ansættelseskontrakt med en dansk murermester, skal vedkommende så kunne få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark?

Værsgo til ordføreren.

Ja.

Hr. Mattias Tesfaye.

Forlanger Liberal Alliance, at der i den ansættelseskontrakt skal aflønnes efter danske overenskomster, eller er lønnen ligegyldig?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, vi har været så letsindige at gøre lige præcis det, altså at stille krav osv. osv.

Så er det afklaret. Værsgo. Hr. Rasmus Jarlov.

Tak for bekræftelsen af, at Liberal Alliance fortsat ønsker at afskaffe 24-årsreglen. Det synes jeg er en vigtig forbrugeroplysning til vælgerne.

Jeg har jo set Liberal Alliances forslag til vedtagelse i den her forespørgselsdebat. Den adskiller sig jo kun fra det forslag til vedtagelse, som de andre borgerlige partier har lavet, ved at Liberal Alliance ikke ønsker at begrænse den ikkevestlige indvandring. Ellers er vi meget enige om den tekst, der kunne vedtages. Jeg vil bare spørge, hvorfor Liberal Alliance ikke synes, at det er specielt vigtigt at begrænse ikkevestlig indvandring. Liberal Alliance synes altså, at det er uvigtigt, hvor indvandrerne kommer fra, om de kommer fra vestlige lande, eller om de ikke kommer fra vestlige lande. Hvorfor spiller det ikke en rolle for Liberal Alliance?

Værsgo.

Det er, fordi vi ønsker at give mulighed for, at der kan komme en dygtig cand. polit. fra f.eks. Syrien og blive en del af det danske samfund. Vi sætter stor pris på, når der kommer sådan nogle folk. Kan der komme 100 dygtige økonomer fra et ikkevestligt land, ville det da være dejligt, hvis der er brug for de 100 økonomer. Og hvis der er brug for 100 murere, som hr. Mattias Tesfaye spurgte om, så ville det da også være dejligt, hvis der kom 100 murere, hvorend de måtte komme fra i verden, hvis vi mangler dem. Vi synes da ikke, at danske virksomheder skal begrænses af, hvilke muligheder der er. Danmark skal tiltrække de bedste indvandrere. Det er dem, der kan passe et arbejde og bidrage og ikke begår kriminalitet og ikke modarbejder det danske folkestyre. Det er de bedste, lige meget om de så er fra Syrien eller Sydamerika.

Hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Det vil sige, at hvis vi har en dygtig økonom fra et vestligt land og vi har en dygtig økonom fra Mellemøsten eller Indien eller en anden kulturkreds og de er lige dygtige, ingen af dem begår kriminalitet, ingen af dem modarbejder det danske folkestyre, så betyder det ikke noget for Liberal Alliance, om det er den ene eller anden, der kommer til Danmark? Det er ikke sådan, at Liberal Alliance ser et særskilt problem i, hvilken kulturkreds folk kommer fra?

Værsgo.

Det ville dog være mærkeligt, hvis tilfældet med de tre økonomer fra tre forskellige lande – nu kan jeg ikke engang huske, hvilke lande der blev nævnt – der var lige dygtige, var, at det så skulle være andre end den virksomhed, der var interesseret i at ansætte dem, der skulle bestemme, hvem der får jobbet. Skulle det være hr. Rasmus Jarlov? Det ville dog være absurd at forestille sig, at hr. Rasmus Jarlov skulle bestemme, hvem der skal ansættes i virksomhederne. Undskyld mig, men det er jo den rendyrkede socialisme.

Tak til ordføreren. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

I dag er der blevet indkaldt til en debat, som tager udgangspunkt i det stigende antal i befolkningen med indvandrerbaggrund. Jeg kan ud fra forespørgselsteksten forstå, at de, der har rejst forespørgslen, med baggrund i denne befolkningsvækst er bekymrede for sammenhængskraften i det danske samfund. Men i Alternativet er vi uenige i, at sammenhængskraft forudsætter en så homogen og ensartet befolkning som muligt. Vi er uenige i, at sammenhængskraften trues af forskellighed. Diversitet og ikke mindst evnen til at kunne rumme og udnytte styrkerne herved er en helt central del af samfundets sammenhængskraft. Det gælder i hvert fald den sammenhængskraft, vi mener et rigt og godt samfund bør bygges på. Sammenhængskraften handler ikke om at være ens. Det handler om at have tillid og være nysgerrig, det handler om at lære af hinanden.

Sammenhængen i det danske samfund bygger efter min bedste overbevisning på frisind, åbenhed, ligeværd, tolerance og tillid samt et velfærdssystem, der tager sig af dem, der har brug for hjælp. Den bygger på, at vi giver hinanden frihed og muligheder for at skabe det liv, vi ønsker. Den bygger på liberale frihedsrettigheder og sociale lighedsidealer, og så bygger den på humanistiske værdier om ligeværd og lige ret til medborgerskab.

Det er altså ikke værdier, der er særegne for danskere, der er født med to danske forældre og vokset op med Dannebrog i haven. Det er værdier, som mennesker over hele kloden kan besidde og være vokset op med eller have ønsket at udleve. Man kan være tysk, fransk, indisk, afghansk osv. og samtidig have disse værdier. Derfor er jeg heller ikke altid så overbevist om, at vi gør nogen som helst en tjeneste ved at kalde dem for danske værdier. Det er værdier, vi abonnerer på i Danmark, og som vi skal værne om. Men det er altså ikke værdier, man nødvendigvis udlever, fordi man er dansker, og da slet ikke værdier, man kan forventes ikke at besidde, bare fordi ens forældre ikke er danske.

Når man hører de debatter om integration og hjælp til de mennesker, der i øjeblikket flygter fra borgerkrig og terrorbevægelser, kan man godt efterlades med det indtryk, at sammenhængskraften er en knap ressource, som vi skal beskytte. Jo flere der gerne vil være med, jo mindre sammenhængskraft er der til alle os andre. Men sådan er det jo ikke. Sammenhængskraft er ikke en statisk størrelse. Det er noget, vi skaber sammen hver evig eneste dag. Vi skaber det ved at se hinanden som ressourcer og ikke som konkurrenter.

Vi har gennem de seneste måneder været vidne til vedtagelser af lovforslag og symbolpolitiske tiltag, der har tilsidesat helt grundlæggende værdier, som det danske samfund bygger på, i et forsøg på at lade folk vide, at de ikke er velkomne. Vi har skabt en forestilling om, at vi som et af verdens rigeste lande ikke har råd til at hjælpe folk i nød, at det vil vælte hele vores velfærdssystem og forringe vores trivsel. Men hvis noget truer vores sammenhængskraft, er det netop forsøget på at spille borgerne ud mod hinanden og skabe skræmmebilleder. Det er netop måden, vi taler om og behandler hinanden på, der udfordrer sammenhængskraften, ikke antallet af mennesker.

Jeg er enig i, at vores sammenhængskraft bygger på grundlæggende værdier og fundamentale rettigheder, som vi skal holde fast ved. Det gælder i den grad frihedsrettighederne. Det er netop dem, der sikrer, at alle kan trives sammen. Det er helt rigtigt, at vi skal stå fast ved disse værdier og rettigheder. De må ikke gradbøjes, men det betyder altså også, at vi skal være konsekvente i vores forsvar og ikke være selektive, efter hvordan det passer ind i vores egne politiske dagsordener.

Jeg er ikke bekymret for, at en øget befolkningstilvækst vil komme til at påvirke vores identitet. Men jeg kan godt blive bekymret for, at vi allerede er i gang med at give slip på nogle af de værdier, der kendetegner os. Så selv om jeg ikke deler præmissen for denne forespørgselsdebat, mener jeg bestemt, at det er på sin plads at overveje, hvilket samfund vi hver dag går og bygger sammen, og hvilke værdier vi vil bygge med og bygge på.

Selvfølgelig kan vi inkludere de mennesker, der kommer hertil, de næste årtier, men det er klart, at vi bliver nødt til at blive bedre til at integrere folk på arbejdsmarkedet, i civilsamfundet og i foreningslivet. Her er vi nødt til at tænke på nye måder, være kreative og skabe nye muligheder på tværs af hele samfundet. Vigtigst af alt for en vellykket integration er, at folk bidrager til det samfund, de lever i, og at de føler et medejerskab. Vi skal blive meget bedre til at styrke det enorme potentiale, der er til stede i civilsamfundet, og som ikke mindst er kommet til udtryk gennem de seneste år, hvor rigtig mange mennesker har stået parat til at tage imod folk på flugt og hjulpet dem med at finde sig til rette i deres nye lokalsamfund. En forudsætning for, at det kan lykkes, er, at vi stopper med at fortælle hinanden, at Danmark er for lille et land til at kunne rumme forskellighed. Vi skal have mod til at give slip på den fortælling og i stedet være fælles om at skabe en ny, der bygger på den enkeltes potentiale og med et gensidigt ønske om at lære af hinanden.

Tak for det. Og der er nogle korte bemærkninger, først fra hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge lidt mere ind til Alternativets integrationspolitik og sagen fra i sommer, hvor Alternativets daværende integrationsordfører, Uzma Ahmed, sagde, at hvis man ikke gad at lære dansk eller ikke gik ind for ligestilling, så kunne man sådan set ikke være her, og så skulle man sendes tilbage. Og hr. Rasmus Nordqvist er citeret for at have sagt, at ordføreren ikke fik mundkurv på, men blev bedt om at holde lav profil.

Så undrer det mig bare, at man sådan set godt vil opstille en anden kandidat, den tidligere talsmand for Grimhøjmoskeen, Mohammad Sabah Ahmad, som er kommet med bombetrusler, fordi han ikke ville til eksamen på Aarhus Universitet, og har været talsmand for en moské, hvor den ledende imam direkte har opfordret til drab på danske jøder, og hvor Alternativet under den proces blev ved med at sige, at man har fuld tillid til den pågældende kandidat.

Hvad er forskellen på de her to kandidater? Og anser Alternativet det ikke for problematisk at have den tillid til et menneske, der har været talsmand for Grimhøjmoskeen, mens Alternativet ikke mener, det er et problem, at en ordfører siger, at man skal sendes tilbage, hvis man ikke går ind for ligestilling?

Ordføreren.

Det er to meget forskellige personer og sager, du taler om. Uzma var faktisk kandidat. Hun stillede op til Folketinget og var en rigtig god kandidat i valgkampen. Det, som var sagen, var, at Uzma ikke udtalte sig på baggrund af den politik, som Alternativet har, og det skal man selvfølgelig også som ordfører passe på med at gøre.

I forhold til den anden kandidat, du taler om, mener jeg selvfølgelig, at der skal være plads til, at man kan ændre holdninger og blive klogere, også selv om man i 3 dage har været talsperson for en moské, som vi kan have alle mulige holdninger til.

Jeg synes netop, det er vigtigt at have folk, der går rundt og ringer på dørklokker i deres boligområde for at få folk til at gå ned og stemme og deltage i demokratiet i stedet for at lytte til dem, der vil have folk til at blive væk og vende ryggen til demokratiet. Det er den slags mennesker jeg gerne vil have tager del i vores demokrati.

Man bruger ikke direkte tiltale, når man står på talerstolen, eller sidder på pladserne. Vi skal følge forretningsordenen.

Værsgo, hr. Lars Aslan Rasmussen.

Tak. Jeg vil gerne spørge hr. Rasmus Nordqvist og Alternativet om jødernes situation i Danmark. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at noget af den ikkevestlige indvandring har gjort, at det har været usikkert for danske jøder. Mange af dem, der har chikaneret danske jøder – og det endte jo desværre med et drab her for et år siden – har været folk med rødder i Mellemøsten. Derfor undrer det mig, at fru Ulla Sandbæk fra Alternativet sådan set roser Hamas og siger, at det er en frihedsbevægelse, og at de ikke er så slemme endda, selv om de jo i den grad begår krigsforbrydelser rettet mod jøder.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg tror, at hr. Lars Aslan Rasmussen henviser til et interview, der er omkring et års tid gammelt og fra Radio24syv, hvor fru Ulla Sandbæk taler om situationen i Palæstina og Israel, som vi jo skal til at debattere her lidt senere i dag.

Det, fru Ulla Sandbæk sagde, og som hun også var ude at præcisere efter interviewet, var, at vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får skabt en integration mellem Gaza og Vestbredden, så man kan få et seriøst potentiale for en palæstinensisk stat. Det præciserede hun efter interviewet, og det er jeg sikker på at hr. Lars Aslan Rasmussen også har kunnet finde, når han nu har søgt i medierne så lang tid tilbage.

Så er det fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil gerne tage fat i nogle af de plusord, som ordføreren bruger i sin tale. Det er jo altid dejligt at bruge ord som sammenhængskraft og frihedsværdier, men det er jo mere interessant, hvad der så ligger i de ord. Ordføreren står på talerstolen og siger, at sammenhængskraft er helt afgørende. Så vil jeg gerne spørge ind til: Er der en grænse for, hvor mange Danmark kan tage imod, som kommer udefra, flygtninge, indvandrere, hvis vi skal fastholde sammenhængskraften? Eller er det uendeligt, hvor mange udefra Danmark kan tage imod, hvis vi fortsat skal have et samfund, der netop beror på demokratiske værdier, og hvor de danske frihedsværdier, som vi alle sammen bryster os af, er de bærende for samfundet? Er der antalsmæssigt en grænse for, hvor mange der kan komme hertil?

Værsgo til ordføreren.

Som jeg føler at jeg sagde meget tydeligt i talen, er mange af de værdier, som nu her bliver kaldt for danske, universelle værdier. Det er altså værdier, som menneskerettighederne bygger på; som den humanitære folkeret bygger på; det er ikke noget særlig dansk. De er humanitære, men det er værdier, vi også bygger det danske samfund på, og som vi skal værne om. Derfor har det ikke noget med antallet at gøre. Det har noget at gøre med, hvordan vi formår at arbejde med de mennesker, der kommer her. Som jeg også siger, er der selvfølgelig en stor opgave omkring integration. Men værdierne i sig selv bliver ikke udvandet af, at der kommer andre mennesker, for det er også værdier, som folk kan tage med sig, både fra Afghanistan, fra London, fra New York og fra Delhi.

Værsgo, fru Trine Bramsen.

De frihedsværdier, som de fleste af os er så utrolig stolte af gælder i Danmark, gælder jo ikke for alle i Danmark. Vi har set eksempler fra bl.a. Grimhøjmoskeen, hvor dybt radikaliserede imamer holder kvinder, børn og unge i et jerngreb. Derfor vil jeg gerne spørge Alternativets ordfører, om han mener, at de radikaliserede imamers frihedsværdier vægter mere end de kvinder og børn og unges frihedsværdier, som jo definitivt er sat ud af spil. Det er jo det, vi ser. De er sat ud af spil. Er det vigtigere at beskytte radikaliserede imamers frihedsværdier end de børn, unge, kvinder og andre, der holdes i et jerngreb af social kontrol i dybt radikaliserede miljøer?

Ordføreren, værsgo.

Nej, selvfølgelig ikke, og jeg ved ikke, hvorfra fru Trine Bramsen kan få den idé om, at Alternativet skulle have den holdning.

Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Vi kunne høre fra Enhedslisten, at de er modstandere af den ordning, hvor der hvert år bliver tildelt en bestemt kvote flygtninge til hver dansk kommune. Vi kunne høre fra Enhedslisten, at de var tilhængere af, at flygtninge selv kunne beslutte, hvor de skulle bosætte sig. Er Alternativet enige med Enhedslisten i det?

Ordføreren.

Vi mener helt grundlæggende, at kvoter kan blive nødt til at blive brugt, når man ikke har andre redskaber. Det er også det samme, vi har sagt i forhold til hele flygtningesituationen i Europa, altså at når vi ikke kan formå at fordele på andre måder med andre incitamenter, kan man have behov for at bruge kvoter som redskab. Men vi mener også, at der er rigtig, rigtig mange ting, man kan gøre i Danmark for at skabe gode livsvilkår, der kan tiltrække nye borgere til alle mulige dele af Danmark.

Værsgo til hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er helt okay, hvis Alternativets ordfører ikke ved, om partiet er tilhænger af at afskaffe de her kvoter, men så ville jeg gerne have, at ordføreren sagde det. Og hvis ordføreren ved det, vil jeg gerne høre, om Alternativet vil stemme ja eller nej til at afskaffe kvoterne.

Så har jeg et spørgsmål mere. Vi kunne høre fra Liberal Alliance, at de var tilhængere af, at ethvert menneske på kloden, som kunne få en arbejdskontrakt med en dansk virksomhed på overenskomstmæssige vilkår, skulle have arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Er Alternativet enige med Liberal Alliance i det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan ikke sige, hvordan vi vil stemme til noget, som vi ikke har diskuteret – om vi vil afskaffe, at man fordeler flygtninge rundtomkring. Men vi har talt meget om – og vi mener – at man skal bruge alle mulige andre incitamenter end kvoter til at få folk til at ønske at bo alle steder i Danmark. Og vi tror på, at der er stærke værdier, og at der er smukke steder at bo i hele Danmark, hvor også nye borgere har lyst til at bo.

I forhold til om folk skal kunne komme hertil og få et arbejde, hvis de har en kontrakt med en dansk virksomhed, kan jeg ikke se, at der på nogen måde skulle være noget i vejen for det, nej.

Så er det hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Ordføreren ville ikke gå med til, at der var noget, der hed danske værdier, og jeg fortolkede det måske sådan, at ordføreren ikke mente, at de danske værdier betød noget, men jeg vil alligevel gerne gå lidt ind i den diskussion, fordi man jo kan spørge Alternativet: Betyder ligestilling noget, eller betyder ytringsfrihed noget, eller betyder det, at kvinder og mænd kan bryde med deres forældres normer, noget i et samfund? For jeg har en antagelse om, at Alternativet mener, at det betyder noget, mener, at det er vigtigt at forsvare de værdier, og hvis vi så antager – og det behøver man ikke at være enig i – at en øget tilstrømning og en væsentlig øget befolkning med ikkevestlige baggrund sætter de værdier under pres, ville det så få Alternativet til at stemme for love, der ville begrænse indvandring? Ville det få Alternativet til at begynde at kigge på, hvordan vi kunne sørge for, at der kom færre til Danmark, end der gør i dag?

Værsgo til ordføreren.

Jeg skal åbenbart lige præcisere min tale. Jeg siger, at det ikke er særlige værdier. Jeg ser heller ikke ligestilling som en særlig dansk værdi. Jeg ser det som en værdi, vi også bygger vores danske samfund på, men det gør den ikke til unik dansk. Der er også andre samfund, andre nationer, der også bygger deres sammenhængskraft i deres samfund på de ting. Jeg kan ikke se, at det nødvendigvis skulle være de her hvis'er og hvis'er. Altså, de her værdier er universelle, som jeg siger. Vi bygger på dem, men jeg kender altså også både japanere, kinesere, jeg kender palæstinensere, og jeg kender kenyanere, der også bygger på de her værdier, og som gerne vil være en del af et dansk samfund med de værdier, som vi mener at samfundet bygger på, og det gør jo ikke, at de ikke kan leve op til de her værdier, bare fordi de kommer fra et andet sted.

Så er det hr. Rasmus Jarlov, værsgo. Undskyld, værsgo til hr. Kaare Dybvad.

Tak. Det er jo sådan set fint nok, at ordføreren mener, at det kan lade sig gøre at tilpasse sig danske værdier eller vestlige værdier, eller hvad man vil kalde dem. Men det ændrer jo ikke ved, at spørgsmålet var, om ordføreren mener, at det er et problem, hvis der er nogle, som ikke vælger at gøre det, altså hvis der er nogle, som kommer fra udlandet til Danmark, og som vælger at sige, at de ikke er interesseret i ligestilling, at de ikke er interesseret i ytringsfrihed, at de ikke er interesseret i, at man skal kunne gøre op med sine forældres normer. Hvis det er tilfældet – og jeg har en antagelse om, at det nogle steder er tilfældet – vil Alternativet så gå med til at sætte ind over for det, sådan at vi kan stoppe det? For det er jo de værdier, som vi deler, hvad vi så end kalder dem.

Ordføreren.

Jeg kalder dem heller ikke for vestlige værdier, for de eksisterer også i Østen, og de eksisterer også i Syden. Så jeg synes virkelig, at det er en meget, meget underlig præmis for den her diskussion at tro, at det er et ejerskab, vi lige har i Danmark eller i Vesten.

Som jeg sagde i talen, mener vi i den grad, at hvis folk kommer hertil og ønsker at være en del af det danske samfund, skal vi integrere dem, og det gælder også at lære dem om de værdier, som vi bygger vores samfund på – ikke danske værdier, men universelle værdier.

Så er det hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge Alternativet, hvordan de ser på de sidste 30 års indvandring af ikkevestlige indvandrere til Danmark. Har det helt overordnet været en fordel for Danmark, eller har det været en ulempe for Danmark?

Ordføreren.

Det, at vi ikke har formået at integrere folk, der er kommet hertil, ordentligt i samfundet, har været en kæmpestor ulempe, men hvad angår dem, der er kommet hertil i starten af 1990'erne fra Balkan, så er de jo fuldt integrerede borgere i vores samfund. Der er kommet folk fra alle mulige andre steder i verden, som vi i dag kalder vores venner og kollegaer.

Så den store udfordring, vi står med, det store problem, vi har, er, at vi skal have fundet ud af, hvordan vi får skabt en ordentlig integration, hvordan vi får involveret alle parter i samfundet, og det er både arbejdsmarkedets parter og i allerhøjeste grad også i civilsamfundet.

Ønsker hr. Rasmus Jarlov en kort bemærkning til? Ja. Værsgo.

Det var jo så ikke helt svar på spørgsmålet, men okay, så vil jeg spørge ind til det, jeg fik svar på.

Jeg forstår det på den måde, at hr. Rasmus Nordqvist mener, at hvis bare der er en god integration, vil indvandring af den type, som vi har haft og har til Danmark fra ikkevestlige lande, være en gevinst for Danmark. Jeg vil spørge ganske kort, om det er korrekt opfattet. Og hvis det er det, vil jeg spørge, om hr. Rasmus Nordqvist har nogle eksempler på lande, hvor integrationen er lykkedes, således at den type af indvandring er blevet en gevinst for et europæisk værtsland.

Ordføreren.

Jeg vil ikke generelt se på den indvandring, der har været i Danmark, og sige, at det alt sammen er en fiasko, eller at det alt sammen er en succes. Der er selvfølgelig mange nuancer – der er noget, der er virkelig succesfuldt, og der er andet, hvor det virkelig lader noget tilbage at ønske for integrationen.

Jeg synes, at det, der er værd at se på, er, hvordan vi faktisk i vores samfund i dag kan få skabt en ordentlig integration. Forhåbentlig bliver vi klogere af alt, hvad vi har gjort. Hver gang vi laver en fejl, lærer vi, hver gang vi laver noget godt, får vi nogle gode erfaringer med os. Derfor synes jeg, man skulle sætte sig ned og se lidt mere udogmatisk på, hvordan vi skaber en ordentlig integration, hvor vi kan byde nye borgere velkommen i vores samfund og gøre dem til værdifulde personer for vores samfund.

Tak. Der er fortsat tre til korte bemærkninger, og den næste er hr. Jeppe Bruus, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg studsede bare noget over ordførerens svar til min kollega, hr. Lars Aslan Rasmussen, vedrørende kandidaten og den tidligere talsmand for Grimhøjmoskeen. Der sagde ordføreren så: Jamen det er en moské, som man kan have alle mulige holdninger til. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Alternativets holdning til Grimhøjmoskeen og til de diskussioner, der har været om Grimhøjmoskeen, er.

Ordføreren.

Jamen da jeg selv stod her i en debat om danske værdier, som jeg faktisk mener var rejst af de samme forespørgselsstillere, diskuterede vi netop også Grimhøjmoskeen, og der tog jeg selvfølgelig klart afstand fra den måde, som de her imamer omtalte man skulle leve på i et samfund, hvilket blev vist i de klip i TV 2, hvor vi lærte om Grimhøjmoskeen. Men gør det, at jeg tager afstand fra et menneske, som i 3 dage har været talsperson for det her sted, og som ellers har arbejdet på at skabe demokratisk medborgerskab i sit lokalesamfund? Nej, det gør det ikke.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Ja, nu spurgte jeg ikke specifikt til kandidaten, men til Grimhøjmoskeen. Men ordføreren fremhæver selv kandidaten og forsvarer ham igen, og det er den samme kandidat, som ordføreren siger »i 3 dage« om, men det var for 2 år siden, og i mellemtiden har den samme person jo taget afstand fra TV 2-udsendelsen og sagt, at TV 2 har manipuleret klippet. Men nu hører jeg Alternativet. Det var sådan set også det, jeg var interesseret i. Der er jo eksempler her, det kunne være relevant at diskutere i et parlament.

Vi kan jo se, hvad der sker i Sverige, hvor Miljöpartiet i godhed har haft meget svært ved lige at håndtere kandidater, som er meget kontroversielle i deres holdninger, og som jo også udfordrer den måde, vi i virkeligheden opfatter det danske demokrati på. Derfor er det da interessant at høre, når vi nu har et eksempel, som jeg kan høre også fylder meget hos ordføreren.

Ordføreren.

Jeg ved ikke helt, hvor spørgsmålet lå. Men spørgeren sagde selv, at det var i forlængelse af den anden spørgers spørgsmål, som gik specifikt på denne kandidat, og derfor uddyber jeg så mine svar, så det forhåbentlig bliver mere forståeligt.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Ja, jeg skal lige tænke mig om, for det handler om kvoter. Jeg vil gerne spørge hr. Rasmus Nordqvist: Hvis man nu indførte kvoter for kommunerne, kunne man jo godt få dem flyttet ud nogle steder – det gjorde vi, da vi havde flygtningecentre førhen – men man kan vel ikke forestille sig, at vi skulle have nogle regler, der stavnsbandt folk, som når de så boede der, ikke måtte flytte til nabokommunen? Og dermed ville det jo alligevel, forhåbentlig, være frit.

Jeg vil personlig gerne anbefale, at man i stedet for sørger for, at der er arbejde eller uddannelsespladser og boliger til alle i alle kommuner, og at det var en pligt for kommunerne, for så var der meget, meget større chance for, at der var frit valg for mennesker til at bosætte sig dér, hvor de havde lyst til at bo.

Ordføreren.

Som jeg også meget tydeligt sagde, mener jeg jo helt klart, at vi skal arbejde med nogle helt andre metoder end kvoter. Jeg mener, at incitamenter til at skabe sig det gode liv – og det er bl.a. arbejde, det er den gode skole til sine børn, og det er det gode civilsamfund, der tager imod en – er langt vigtigere redskaber for at få folk til at ville bo i hele Danmark. For det er helt rigtigt, at vi jo ikke kan stavnsbinde folk til ikke at måtte flytte væk fra Københavns Kommune, hvis de bliver placeret der, eller fra Kalundborg, hvis de bliver placeret der.

Men det er klart, at vi er nødt til at se på, hvor det er, der er boliger i Danmark. Derfor synes jeg også, vi skal se på, hvad det er for nogle kompetencer, de nye borgere kommer med, og hvor det giver mening i forhold til de behov, man har rundtomkring i landet, at tilbyde folk en bolig, de kan flytte ind i.

Spørgeren til en kort bemærkning,

Ja, for der er også et omvendt problem. Jeg snakkede med en, som boede i sådan en rigmandsghetto, og han sagde, at det søreme heller ikke var behageligt, altså hvor hækken var meget, meget høj og sådan nogle ting. Det er jo svært at sige, at de skal spredes ud i Danmark, for så lyder der et ramaskrig fra de borgerlige partier, vil jeg tro.

Derfor mener jeg, at vi jo netop må arbejde med at give frie valgmuligheder, og der tror jeg det er bedst, at vi prøver at hjælpe dem, der har mindst midler til det og har sværest ved selv at kunne betale sig fra det, til i hvert fald at have nogle rimelige muligheder. Og derfor synes jeg, at vi skal have fordelt dem – i princippet også i Europa, men der kan jeg godt se, at der er en fordel, når nogle lukker portene helt i. Men der har de jo lov til, når først de er placeret i et land, at flytte videre til det næste land.

Ordføreren.

Jamen jeg er helt enig i, at der er så mange redskaber, vi kan arbejde med, som ikke handler om kvoter. Det, jeg sådan set sagde, var, at jeg sagtens kan forstå, at man på et tidspunkt – specielt når vi snakker flygtningesituationen i Europa – bliver nødt til at bruge kvoter som redskab, da det åbenbart ikke fungerer på andre måder.

Den sidste, jeg for nuværende har noteret for en kort bemærkning, er hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Man forstår på Alternativet, at alle mennesker, der kommer, er en ressource. Og det er egentlig et ganske kort spørgsmål: Betragter Alternativets ordfører Hizb ut-Tahrir og imamerne i Grimhøjmoskeen som en ressource?

Ordføreren.

Mig bekendt er Hizb ut-Tahrir ikke en person. Men ja, vi betragter alle personer som ressourcer, vi skal finde ud af hvordan vi kan få integreret bedst muligt i vores samfund, og vi mener, at vi skal arbejde for at have et godt og sammenhængende samfund. Mener jeg så, at imamer, der står og prædiker lettere uhyrlige ting i vores samfund, er en ressource? Jeg er sikker på, at de har ressourcer, og dem skal vi nok hjælpe med at finde frem til sammen i Danmark – netop fordi vi har en stærk sammenhængskraft.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen jeg glæder mig til, at hr. Rasmus Nordqvist tager over til Grimhøjmoskeen og får en lille dialog med dem. Det kunne være, det kunne hjælpe, selv om jeg har mine tvivl.

Men er de en ressource? Nu vil ordføreren så ikke acceptere det her begreb i forbindelse med Hizb ut-Tahrir, fordi det ikke er enkelte mennesker, men en sammenslutning, der arrangerer møder, hvor kvinder sådan er stuvet ind ved siden af og helst ikke må sige noget; som går rundt i gaderne og agiterer for, at man ikke skal stemme til folketingsvalget; og som chikanerer ordentlige borgere af muslimsk orientering, som måske gerne ville det. Er det en ressource? Og er det en ressource, når imamerne i Grimhøjmoskeen opfordrer til at banke konen på steder, hvor det ikke kan ses? Hvad er ressourcen ved de mennesker?

Ordføreren.

Med hensyn til om det er en ressource, hvad de mennesker, som spørgeren omtaler, gør der, vil jeg sige: Nej, det er ikke en ressource, de har, når de gør de ting. Men gør det, at de ingen ressourcer har i deres liv? Nej, jeg tror på, at alle mennesker har ressourcer. Det er derfor, vi skal have en ordentlig integrationsindsats, og det er derfor, vi skal have et stærkt civilsamfund, som kan hjælpe folk til, at de kan udleve deres ressourcer. Men selvfølgelig er det, som hr. Søren Espersen står og remser op her, ikke en ressource.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger, så vi fortsætter med ordførerrækken, og den næste taler er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og jeg skal beklage min nasale lyd. Kommer man til Danmark som flygtning, skal man arbejde, hvis man kan arbejde. Det kræver selvfølgelig, at man har adgang til at arbejde. Det er svært at bede folk om at bidrage for derefter at forhindre dem i at arbejde. Det er ikke bare meningsløst; det er faktisk kontraproduktivt. Kommer man til Danmark, skal man selvfølgelig overholde loven og respektere grundlæggende demokratiske principper, frihedsrettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Vi kan ikke rumme alle flygtninge i Danmark. Vi kan ikke rumme alle flygtninge i Europa. De kan ikke rumme alle flygtninge i Jordan eller i Libanon eller i Tyrkiet. De kan rumme flere, hvis vi støtter mere, altså lader handling følge de fine ord. Kommer man som udlænding til Danmark for at besætte et job eller med kvalifikationer til at søge job, er der jo tale om en helt anden situation, end hvis man kommer som flygtning. Det er faktisk en så anderledes situation, at det virker helt absurd at rode det hele sammen, som det sker med den her forespørgsel. Der skelnes ikke i den her forespørgsel mellem flygtninge og indvandrere. Det hørte jeg ellers hr. Kristian Thulesen Dahl efterspørge i spørgetimen tidligere i dag, men det gælder åbenbart kun, når det tjener Dansk Folkepartis formål.

Hvorfor i alverden taler et flertal her i Folketinget konsekvent om at begrænse antallet af mennesker fra ikkevestlige lande, der kan komme til Danmark? Det betyder jo, at dygtige indere, kinesere og koreanere ikke er velkomne. Det er både dumt, snæversynet og ikke mindst skadeligt for danske virksomheder og deres muligheder for at skabe flere job i Danmark. Og når nu det hele er rodet sammen, betyder det vel også, at hvis tøndebomberne sprang i Brasilien og en terrorbevægelse hærgede i Sydamerika, er det ikke et problem at modtage flygtninge derfra, eller hvor er det præcis grænsen går for at være vestlig? Jeg synes ikke, at jeg fik svar, da jeg spurgte tidligere. I er ude på et ubehageligt skråplan. I skelner mellem folk på etnicitet og geografisk tilhørsforhold, og I sætter alle i samme bås. Er man ikke vestlig, er man ikke velkommen. Det er ikke vejen frem, for at Danmark bliver et dygtigt, rigt og opfindsomt land, der giver flere muligheder til flere mennesker.

Jeg vil læse forslaget til vedtagelse fra Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der skal føres en udlændingepolitik, der bidrager til hurtig integration og modvirker dannelsen af parallelsamfund i Danmark.

Folketinget ønsker, at alle borgere i Danmark bliver en del af samfundets fællesskaber, og dermed også, at alle respekterer grundlæggende demokratiske principper, frihedsrettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Folketinget konstaterer på den baggrund, at der skal iværksættes initiativer, som bidrager til at modarbejde antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, undertrykkelse og ekstrem social kontrol og fremmer ligestilling og ligebehandling af alle borgere.

Folketinget opfordrer regeringen til at følge udviklingen i integrationsindsatsen tæt og sikre, at flere mennesker med anden etnisk baggrund får adgang til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 52).

Tak for det. Der er foreløbig en indtegnet til en kort bemærkning, og det er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til omfanget af indvandringen. Sidste år var der ca. 80.000 mennesker, der fik en opholdstilladelse i Danmark, og oven i det kommer ca. 100.000, der fik et visum. Men hvis vi holder os til dem, der fik en opholdstilladelse, vil jeg spørge:

Er det fru Sofie Carsten Nielsens vurdering og Det Radikale Venstres vurdering, at 80.000 personer, der er indvandret til Danmark om året og får en opholdstilladelse, er et passende niveau? Er det for voldsomt, eller mener man, at der skal skrues op for niveauet? For der er jo f.eks. nogle inden for erhvervslivet, der mener, at der er behov for endnu mere udenlandsk arbejdskraft. Altså, hvordan har Det Radikale Venstre det med, at der kommer ca. 80.000 mennesker til Danmark om året?

Ordføreren.

Jeg synes, ordføreren her bekræfter, at ordføreren ikke lever op til sin formands opfordring til at skelne mellem flygtninge og indvandrere. Den kom så sent som her til eftermiddag, her i denne Folketingssal. Det undrer mig, at ordføreren ikke kan skelne. Jeg er ganske optaget af, at danske virksomheder er i stand til at tiltrække lige præcis den arbejdskraft, de har brug for, når de har brug for den. Det har vi i Det Radikale Venstre meldt meget klart ud. Vi ønsker en flaskehalsgaranti, fordi det er forsikringen om, at Danmark kan blive ved med at være et rigt, produktivt og innovativt land, at danske virksomheder kan besætte de stillinger, de har ledige.

Flygtningeproblematikken er en fuldstændig anden. Det handler om, hvordan verden tager imod flygtninge, hvordan Europa tager imod flygtninge, og hvordan vi i Danmark tager imod flygtninge. Jeg synes, der er alt for mange flygtninge i verden. Jeg synes, der er for mange flygtninge i Europa og også i Danmark. Det mener jeg jo, fordi der er krig, og fordi der er alt for mange, der er nødt til at flygte, også fra nærområderne, fordi vi ikke er i stand til at skabe vilkår dér, der giver dem nogen som helst form for fremtid. Så 80.000 flygtninge er alt for mange. Arbejdskraft til danske virksomheder er noget helt andet.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Vi skelner skam mellem flygtninge og indvandrere i Dansk Folkeparti. Problemet er, at det er vi det eneste parti i Folketinget, der gør. Og derfor er det jo sådan, at flygtninge ender med at blive til indvandrere. Det er jo sådan set det, vi problematiserer fra Dansk Folkepartis side.

Men jeg fik jo ikke svar på spørgsmålet. Altså, mener Det Radikale Venstre, at en indvandring på 80.000 mennesker om året – det er jo både folk, der får flygtningestatus, udenlandsk arbejdskraft, studerende, familiesammenførte osv. – er et fornuftigt niveau for et land af Danmarks størrelse med den befolkningsstørrelse, som vi nu engang har, eller er det for voldsomt?

Vi mener fra Dansk Folkeparti side, at det er for voldsomt, at det er for mange mennesker. Og når vi så kan se, hvis man kigger på befolkningsfremskrivningen, at over en million mennesker i Danmark, når vi når frem til 2050, vil have indvandrerbaggrund eller være efterkommere af indvandrere, synes vi også det er for voldsomt. Men hvad mener Det Radikale Venstre? Er det en indvandring, som Danmark godt kan absorbere, eller er det ganske enkelt for meget?

Ordføreren.

Jeg synes, det er alt for mange flygtninge, og jeg håber, vi kan hjælpe langt, langt mere i nærområderne, så flere får mulighed for at blive dér, og har mulighed for at vende tilbage til dér, hvor de kommer fra, når der bliver fred.

Ordføreren ved lige så godt som jeg, at man ikke kan sætte tal på, hvor mange flygtninge der kommer. Ordførerens partiformand, som jeg igen må henvise til her, sagde så klogt på det radikale møde her i januar, vores nytårsstævne, at det at sætte et tal på, hvor mange flygtninge der kan modtages i Danmark, var noget, han aldrig ville gøre. Det synes jeg er klogt.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Mange tak. Ordføreren lægger ofte meget stor vægt på størrelsen af den danske udviklingsbistand. Det er et faktum, at vores regering bruger mere på udviklingsbistanden i nærområderne, end da ordførerens eget parti sad på regeringsmagten. Mener ordføreren, at vores regering fører den rigtige udviklingspolitik, eller at ordførerens regering gjorde det dengang?

Ordføreren.

Man skal lige trække luft ind. Jeg mener, at hvis ordførerens parti vil være med til at hjælpe yderligere i nærområderne og generelt med udviklingsbistanden, sådan at yderligere flygtningestrømme ikke skabes ved at skære i udviklingsbistanden, kan jeg love ordføreren for, at så er Radikale Venstre med.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men kan ordføreren forklare, hvorfor ordføreren er så kritisk over for vores regering, når nu vores regeringen bruger mere udviklingsbistand i nærområderne end dengang, I sad på regeringsmagten?

Ordføreren.

Jeg synes lige, at jeg svarede. Det er, fordi regeringen og ordførerens parti har skåret i udviklingsbistanden og dermed bidrager til at skabe færre muligheder for genopbygning, og det bidrager til, at der kan komme nye flygtningestrømme rundtomkring i verden. Jeg og Radikale Venstre bidrager meget, meget gerne til både at sætte udviklingsbistanden op og hjælpe yderligere i nærområderne. Det håber jeg rigtig meget at ordførerens parti og regeringen vil efterkomme.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Jacob Mark, SF. Jeg kan så oplyse, at derefter kommer ministeren, og så har jeg forstået, at hr. Martin Henriksen og hr. Simon Emil Ammitzbøll også ønsker ordet i anden omgang. Men først er det ordføreren for SF, hr. Jacob Mark. Værsgo.

Tak for det. Danmark er under pres – det er der ingen tvivl om – i en verden, hvor stigende ulighed og klimaproblemer har medført flere krige og konflikter. Det er konflikter, der tvinger folk på flugt. Så mit og SF's bud er, at hvis vi vil begrænse tilstrømningen af flygtninge, må vi sikre, at alle mennesker har et hjem, som de ikke behøver at flygte fra. Vi må sikre, at børn kan få skolegang, og at alle har mad og drikke. Ellers flygter de.

For ikke særlig mange uger siden var vi med Integrationsudvalget her i Folketinget i Jordan og oplevede flygtningelejren dernede. Jeg tror, det er verdens næststørste. Deres entydige svar var sådan set, at de ikke har nogen lyst til at rejse til Europa og risikere livet på vejen, men når valget står mellem det og at se, at deres børn ikke har nogen fremtid, følte de sig nødsaget til det. Så jeg tror, at fokus skal være på at give flere penge til nærområderne. Det er tidligere set i historien, at en slags Marshallhjælp har sat et kontinent i gang, og jeg tror faktisk, det er det samme, der skal til, så vi giver børnene noget at vokse op til og de unge en fremtid, og på den måde vil man også kunne stoppe strømmene mod både Europa og Danmark.

Jeg synes sådan set, at Enhedslisten har sagt det meget godt. Jeg er ikke enig i alt, hvad Enhedslisten siger i den her debat. De siger, at de ville ønske, at der var nul flygtninge. Det ville jeg sådan set også, for det, at man er flygtning, betyder jo, at der er noget fundamentalt galt, for så flygter man fra sit hjem. Imens må vi jo gøre, hvad vi kan, for at håndtere flygtningekrisen her i Danmark på en måde, der betyder, at Danmark kan følge med. Jeg tror, det bliver rigtig vigtigt, at man begynder at målrette sin hjælp yderligere.

Der kommer en stor mængde mennesker til Europa og også til Danmark, som ikke har ret til asyl, som kommer her i jagten på et bedre liv. Det kan man godt forstå de gør, men ikke desto mindre har vi ikke råd til at hjælpe dem i en tid, hvor flygtningestrømmene er markante. Så vi skal hurtigere få sendt de mennesker hjem, som ikke har ret til asyl, og så skal vi hurtigere få sat en indsats i gang til dem, der har ret til asyl.

Vi skal blive bedre til at integrere. Det er noget af det, forespørgslen handler om. Hvordan vil vi inkludere så stor en befolkningstilvækst i det danske samfund? Det er dejligt, at Dansk Folkeparti har fået interesse for, hvordan man får inkluderet den gruppe, der kommer til Danmark. Mit bud vil være at fokusere mere på inklusion end på eksklusion, så de her mennesker kommer og skaber værdi og ikke bliver et problem for dem selv og også for vores land. Jeg mener faktisk, at vi har ekskluderet i for lang tid. Vi har lavet en fejlslagen boligpolitik, som igennem mange år og mange regeringer har medført, at der er kommet parallelsamfund rundtomkring.

Jeg har oplevet det selv. Jeg kommer fra en kommune, hvor vi har haft flere udsatte boligområder, hvor jeg selv, da jeg var yngre, og det gælder også andre, jeg kender, ikke har turdet at gå igennem boligområderne, fordi man har vidst, hvor meget der skete derinde: Småbrødre er blevet hvervet af storebrødre, børnevagter går rundt med skudsikre veste, og jeg har set politibiler patruljere konstant. Det er udsatte boligområder, der ligger lige her i vores land. Det er et resultat af skiftende regeringers manglende fokus på boligpolitik.

Det er også tydeligt, og det er især i den seneste tid, der er kommet fokus på det, at i nogle af de her parallelsamfund er der en stor stigning i den sociale kontrol, idet der nærmest er parallelle retssamfund. Så jeg vil sige til Dansk Folkeparti, at vores bud på, hvordan vi får inkluderet den her store befolkningstilvækst i det danske samfund, simpelt hen er, at der skal skabes færre parallelsamfund. Det gør man jo ikke ved at halvere flygtninges ydelser, så de kun har råd til at bo i de udsatte boligområder. Det gør man jo ikke ved at indføre kontanthjælpsloft, så de socialt udsatte vil blive nødsaget til at flytte ud i ghettoområderne. Tværtimod skaber man flere ghettoer på den måde.

Det gør man jo ved at bygge flere billige boliger. Vi kunne sammen nedsætte grundkapitalen, så kommunerne havde råd til at bygge flere boliger. Det gør man ved at sikre kombineret og fleksibel udlejning, så man kan blande befolkningsmasserne, så vi ikke får de her parallelsamfund. Det gør man med bedre muligheder for byfornyelse og nedrivning. Vi har sammen, hr. Martin Henriksen og jeg, besøgt, jeg tror, det var Gellerupparken, hvor man faktisk har revet noget ned for at bygge noget nyt. Det var noget, man skulle sætte i gang, og så gør man det ved at sikre, at mindst 25 pct. af almene boliger er en del af nybyggeriet. Det er noget, Dansk Folkeparti er ved at lave om. Det vil også føre til flere parallelsamfund.

Hvad angår understøttelse af de demokratiske kræfter, har man fokus på antiradikalisering, men man burde også have fokus på at bekæmpe den sociale kontrol med flere krisecentre, flere udslusningsboliger med efterværn og med kommuner, der har et klokkeklart beredskab til at hjælpe de mennesker, der har været underlagt social kontrol, ud af det parallelsamfund, de eksisterer i.

Så jeg siger ikke, at noget af det her bliver let. Jeg tror ikke, at det bare er let at få den store mængde mennesker, der kommer til landet lige nu, inkluderet og integreret i vores samfund, men jeg er sikker på, at et godt skridt på vejen vil være at sætte hårdt ind imod de parallelsamfund, der er, og ikke skabe flere af dem, og hjælpe til, at folk kan bryde ud af den sociale kontrol. Tak.

Der er to indtegnet til korte bemærkninger, og den første er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er helt enig med hr. Jacob Mark i, at vi skal bekæmpe parallelsamfund, og den bedste måde at gøre det på er ved at reducere tilstrømningen og antallet, der kommer til Danmark. Jeg prøvede før at få et svar ud af den radikale ordfører, fru Sofie Carsten Nielsen, men kunne ikke rigtig få det, og det kan være, at hr. Jacob Mark kan svare på vegne af Socialistisk Folkeparti. Sidste år var der ca. 80.000 mennesker, der fik en opholdstilladelse i Danmark, og det synes vi i Dansk Folkeparti er et meget stort tal. Det er jo både flygtninge, det er familiesammenførte, det er udenlandsk arbejdskraft osv., det er altså det hele. Er det efter hr. Jacob Marks opfattelse et for stort tal, eller ligger det på et passende niveau?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et for stort tal. For det er jo et signal om, at der er noget rivravruskende galt, når der er så mange, der er nødt til at flygte op til Danmark. Det er derfor, at jeg klokkeklart siger, at vi er nødt til at sætte nogle indsatser i gang, og det er også derfor, jeg fra starten af min taletid på den her talerstol har sagt: Ja, jeg vil gerne begrænse tilstrømningen mod Danmark. For det, at der er en tilstrømning, det, at verden lige nu er på flugt, betyder jo, at der er dele af den her verden, hvor der er så ulige forhold, at det ikke er godt. Så ja, jeg vil gerne begrænse det, og ja, det er for mange, men de håndtag, som Dansk Folkeparti vil skrue på, kommer ikke til at løse problemet.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Det svar vil jeg gerne kvittere for, altså at hr. Jacob Mark siger, at det er for mange. Det synes jeg er et positivt svar. Nu er vi i Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti her i Folketingssalen også enige om nogle tiltag, tro det eller ej, bl.a. om at ville bekæmpe social dumping, men altså så også om, at det vil have en effekt, at der faktisk kommer lidt færre. Så det svar vil jeg gerne kvittere for, og så vil jeg opfordre til, at man overvejer at stemme for alle de stramninger, som Dansk Folkeparti i den kommende tid fremsætter forslag om.

Ordføreren.

Når jeg gerne vil kvittere for vores gode samarbejde i forhold til nogle af de andre ting, er det jo, fordi det handler om at modvirke social dumping. Hvis vi skal modvirke flygtningestrømmene, vil det jo ikke virke at lave smykkelove og lave familiesammenføringsreglerne om, men så vil det virke at skabe en mere lige verden ved at give hjælp til nærområderne. Så hvis vi kan blive enige om det, er jeg klar.

Inden jeg giver ordet til den næste for en kort bemærkning, vil jeg lige oplyse, at den betænkning, alle går og venter på, nu foreligger. Men jeg vælger at gøre det her punkt på dagsordenen færdigt, før jeg afbryder mødet og vi så går i gang med det ekstra punkt.

Så jeg giver nu ordet til den næste spørger, som er hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren siger den store befolkningstilvækst, og Dansk Folkeparti snakker om den store tilstrømning. Man vælger altså efterhånden nogle ord, som sådan er meget dramatiske; mange af ordførerne burde være romanforfattere i stedet for at være politikere, tror jeg. Mener ordføreren, at en tilgang til den danske befolkning af folk fra andre lande på 3 promille er et stort problem for et rigt og velkonsolideret og meget sammenhængende samfund som det danske?

Ordføreren.

Ja, det mener jeg faktisk. Jeg er ikke altid enig med hr. Martin Damm, KL's formand, men da han i en blog, tror jeg, det var, spurgte, hvad vi gør med kommune nr. 99 – fordi der næste år kommer så mange, at det svarer til en hel kommune – så må jeg bare sige, at jeg som tidligere kommunalpolitiker faktisk blev oprigtigt optaget af det her og bekymret over det. For vi kan se, at vi i så mange år har fejlet på integrationen, og så bliver det en opgave at få det til at lykkes. Jeg tror, at forskellen på Enhedslisten og SF og Dansk Folkeparti er, at vi har en reel intention om, at integrationen skal lykkes. Men jeg tror, det bliver svært.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jeg er fuldstændig enig i de initiativer, der blev nævnt, om, hvordan man kunne få en ordentlig integration. Det er jo også værktøjer, som vi skal bruge i forhold til de sociale problemer, der er blandt gammeldanskerne, eller hvad man skal kalde dem. Men hvis man i alle lande sagde, at der nu, i en situation med krig, er for mange, hvor skal de så være henne? Man kan jo sagtens snakke om nærområder, men de samfund er ved at segne. De har 20 og 30 pct., som er flygtninge, og de aner ikke, hvad de skal stille op med dem. FN kan ikke engang finde de penge, så de kan overleve. Er det ikke lidt eksklusivt at sige, at et land som vores ikke kan tage imod 3 promille om året?

Ordføreren.

Jo, men når jeg siger, at det er for mange, så er det jo med samme tilgang, som når Enhedslisten siger, at der burde være nul flygtninge. For når folk flygter, er der noget fundamentalt galt, og det skal vi forsøge at løse.

Så vil jeg også bare sige, at SF jo er et de få partier herinde i Folketingssalen – jeg tror også, at Radikale og Alternativet bakker det op – der vil have en forpligtende kvotefordeling, og det vil vi, fordi vi netop gerne vil være med til at løfte ansvaret. Vi mener bare, at det skal ligge solidarisk blandt de europæiske lande.

Der er en mere med en kort bemærkning, og den er fra fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg er enig i rigtig, rigtig mange af de ting, som SF's ordfører siger her fra talerstolen. Derfor er jeg nysgerrig efter at høre, hvor SF lægger sig i forhold til et forslag til vedtagelse her i salen. Jeg kan ikke finde SF på nogen af de forslag til vedtagelser, der er delt ud, og jeg er jo nødt til at spørge SF's ordfører konkret, om SF også mener, at det er afgørende at sikre, at den ikkevestlige indvandring begrænses – og det er jo i en bred forstand.

Ordføreren.

Ja, det mener jeg faktisk, for i ordet begrænset lægger jeg personligt ikke, at vi ikke skal hjælpe. Altså, kommer du til Danmark, har du ret til asyl, og så skal vi hjælpe dig. Men lige nu er tilfældet jo bare, at der kommer rigtig mange til Danmark, som ikke har ret til asyl. Så i min optik, når jeg siger begrænset, ligger, at jeg rigtig gerne vil hjælpe dem, som skal have asyl, og som har brug for hjælp, men der findes også en stor gruppe mennesker, som ikke har ret til asyl. Jeg har også hørt fru Sofie Carsten Nielsen i et klogt interview hos Clement sige, at dem må vi hjælpe den anden vej igen. Og det er det, jeg mener.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men flygtninge, der ikke har krav på asyl, eller mennesker, der kommer, økonomiske migranter, om man vil, og ikke har krav på asyl i Danmark, får jo ikke asyl i Danmark. Så det er jo ikke en indvandring, man kan begrænse. Som jeg læser de vedtagelser, der ligger her, handler det meget åbenlyst om ikkevestlige indvandrere. Jeg spurgte tidligere i salen Socialdemokraternes ordfører, hvordan ikkevestlig skulle defineres, og det har en meget bred definition. Det er alt, hvad der ikke er vestligt, og det vil sige alt, hvad der er østligt eller fra lande, der ikke ligger i Vesten. Det vil også sige Indien, Korea, Kina og andre. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Nej, der tror jeg ikke at vi har den samme definition. Når jeg har sagt, at jeg gerne vil begrænse den ikkevestlige indvandring, er det, fordi jeg gerne vil have sendt de mennesker hjem, der ikke har ret til asyl, eller sørge for, at de ikke kommer, for der er så stort et pres på, at vi får hjulpet dem, der har ret til asyl.

Så vil jeg også bare sige, at går man ud i diskussionen, er det altså forkert, at folk er nødt til at flygte. Jeg tror, at Radikale og SF hurtigt kunne blive enige om, at det var godt at begrænse flygtningestrømmene, hvis det var, fordi man gav ekstraordinær udviklingsbistand. Og det er noget af det, jeg her synes er den interessante diskussion.

Så kom der en mere til en kort bemærkning, så ordføreren bedes blive stående. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Vi er jo fuldstændig enige i målsætningen om, at vi ønsker en verden uden flygtninge. Vi ønsker ikke, at der er nogen mennesker, der skal drives på flugt. Men når nu vi står i den situation og der er flygtninge, så er jeg bare nysgerrig i forhold til at høre ordføreren, om ordføreren så ikke er enig i, at det med at tale om ikkevestlige flygtninge er en forplumring af debatten. For som ordføreren selv er inde på, handler det jo om, hvem der har ret til asyl, og hvem der ikke har ret til asyl. Så hele den der diskussion om, at folk kommer fra ikkevestlige lande, er jo ligesom en måde at sætte et skilt op på, i forhold til at der er nogle, som er ikkevestlige, som er en anden slags end dem, der er vestlige. Så er det ikke sådan en lidt mærkelig måde at tage debatten på? Og derfor vil jeg da også gerne høre ordføreren, hvilket af de forslag til vedtagelse, der ligger, som SF ønsker at bakke op om?

Ordføreren.

Når vi ikke står på et forslag til vedtagelse, er det faktisk, fordi vi har diskuteret frem og tilbage. Vi synes sådan set, der var gode elementer i Socialdemokraternes forslag til vedtagelse, og vi synes faktisk også, der var gode elementer i Enhedslisten, Radikale og Alternativets. Vi vil gerne sige klart, at vi faktisk mener, at det her får konsekvenser for Danmark. Det var også det, jeg sagde til hr. Christian Juhl. Vi tror faktisk, at det her kommer til at være en udfordring for kommunerne, også selv om vi sætter ind med rigtig god integration. Det vil vi gerne sende et helt klart signal om.

Men vi vil heller ikke være en del af den der strammerretorik, som får det til at lyde, som om man kan løse de her problemer med flygtningestrømmene ved at lave en smykkelov eller ved at hæve familiesammenføringsreglerne, så man skal vente 3 år. Det tror vi ikke på. Vi vil begrænse flygtningestrømmene ved at gøre, at folk ikke har noget at flygte fra, at de har en skolegang, at de har et arbejde, at de har noget at vokse op til – et land uden krig.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jamen det forstår jeg sådan set godt. Men det, jeg ikke helt forstår, er, hvad det præcis er i det forslag til vedtagelse, der ligger fra Radikale og Enhedslisten og Alternativet, som SF ikke kan bakke op om? For vi anerkender jo også, at der er nogle problemer. De skal bare ikke løses ved, at vi taler os op i en retorik, der handler om dem og os, om ikkevestlig indvandring kontra vestlig indvandring, eller at antidemokratiske kræfter er mere problematiske, hvis de kommer fra ikkevestlige lande, end hvis de kommer fra vestlige lande. Så derfor kan jeg ikke helt se, hvor det er, ordførerens holdning adskiller sig fra det forslag til vedtagelse, der ligger fra Enhedslisten, Alternativet og De Radikale.

Ordføreren.

Men det var jo så et eller andet sted dejligt, for det lader jo til, at vi så langt hen ad vejen er enige. Jeg har egentlig ikke haft behov for at være på et forslag til vedtagelse, hvor der netop kan være en eller anden sjov diskussion om, hvad et enkelt ord betyder. Jeg synes, at lige nu har vi inde i den her sal rigtig travlt med at proppe hinanden i kasser. Se bare, hvor meget det her med ikkevestlig indvandring eller det at begrænse tilstrømningen har skabt debat. Men for mig skal vi begrænse tilstrømningen, for mig skal vi få løst de strømme, der kommer mod Danmark, og så tror jeg bare, vi har forskellige løsninger på, hvordan vi gør det. Vi har ikke villet placere os på nogle af forslagene til vedtagelse, vi har hellere villet sige, at vi her i dag kommer med vores egne løsninger på, hvad vi kan gøre. Det kunne være at bryde op med de her parallelsamfund, løse den sociale kontrol, give mere hjælp til nærområderne, hvor vi helt sikkert er enige med en række forskellige partier i salen.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Morten Østergaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Det er bare, fordi jeg lyttede meget nøje til, hvad hr. Jacob Mark svarede tidligere, og jeg syntes alligevel ikke helt, jeg blev klog på, hvad SF's position er.

Hr. Jacob Mark siger, at man ikke går ind for smykkeloven, at man ikke går ind for begrænsninger i familiesammenføring. Når man taler om at begrænse den ikkevestlige indvandring til Danmark, kan man så dermed også fra SF's side lægge stemmer til et forslag til vedtagelse, der siger, at der fortsat skal føres en konsekvent udlændingepolitik, og dermed blåstemple den udlændingepolitik, der er ført siden folketingsvalget?

Ordføreren.

En af grundene til, at vi har sagt, at vi ikke vil lægge os op ad nogen af forslagene til vedtagelse, er jo netop, at vi vil sige, at vi faktisk ikke synes, at det er alt i Socialdemokraternes forslag til vedtagelse, der er godt. Vi synes ikke nødvendigvis, at alt, der er blevet vedtaget, f.eks. netop smykkeloven, netop familiesammenføringsreglerne, er godt.

Men hvis diskussionen handler om, om vi åbent og ærligt – jeg ved ikke, om det er modsat De Radikale; jeg har ellers hørt De Radikale sige det før – tør sige ja til, at vi vil begrænse tilstrømningen til Danmark, så er svaret: Ja, det indrømmer vi gerne.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jo, men altså, jeg kender ikke nogen, der ønsker, at der skal være mange flygtninge i verden. Jeg tror, at alle ville ønske, at vi levede i en verden, hvor folk ikke behøvede at flygte for at leve. Så det kan vi jo ikke blive uenige om.

Men det, vi taler om, er: Hvilken politik skal der føres i Danmark? Derfor ville det jo da være fint her – selv om debatten nu har varet i noget tid – om hr. Jacob Mark på SF's vegne kunne meddele, hvor man vil placere sin stemme. Man kan jo sagtens stemme imod alle forslag til vedtagelse, og man er jo heller ikke forpligtet til at fremsætte sit eget. Men det ville da bare være hjælpsomt for debatten her i Tinget, om man ville redegøre for sit synspunkt. Så hvad stemmer man? Stemmer man nej til alle forslagene til vedtagelse, eller hvad kommer der til at ske?

Ordføreren.

Vi stemmer ikke for nogen af forslagene til vedtagelse. Og det gør vi simpelt hen ikke, fordi vi netop mener, at noget i det ene forslag til vedtagelse ikke er godt nok, og at noget i det andet forslag til vedtagelse ikke er godt nok.

Det, vi har forsøgt i dag – og det synes jeg faktisk normalt bør tilstræbes i politik – er at sige, hvad der er vigtigt for os. Det er at komme af med parallelsamfundene, og det er at bryde med den sociale kontrol og at give mere hjælp i nærområderne.

Tak til ordføreren. Jeg har ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger lige nu, og jeg skal derfor give ordet til udlændinge-, integrations- og boligministeren. Værsgo.