kom (2013) 0136 - Bilag 19: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 11 om kommentar til materialet fra 92-gruppen/TTIP-netværkets foretræde for udvalget den 17/9-15 om TTIP-aftalen, fra udenrigsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
KOM (2013) 0136 Bilag 19
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Den 20. oktober 2015.

Spørgsmål fra Erhvervs-, Vækst- og Ek-

sportudvalget til udenrigsministeren af 17.

september 2015. Spørgsmål 11 ad ERU

alm. del.

Spørgsmål 11

Ministeren bedes kommentere materialet fra 92-gruppen/TTIP-netværkets foretræde for ud-

valget den 17/9-15 om TTIP-aftalen, jf. ERU alm. del – bilag 24.

Svar:

Kommentarer til talepapiret om investeringsbeskyttelse og ISDS

Kritikken falder hovedsageligt i to punkter.

Det første kritikpunkt er, at investeringsbeskyttelse bliver en del af TTIP. TTIP er en aftale

mellem industrialiserede lande, og investeringsbeskyttelsesaftaler giver efter 92-gruppen/TTIP-

netværkets opfattelse kun mening i forholdet mellem investorer fra i-lande som investerer i u-

lande med mindre pålidelige retssystemer.

Det er korrekt, at bilaterale investeringsaftaler oprindeligt blev indgået for at sikre investorer,

der investerede i lande med usikre retssystemer, en bedre retsstilling end den, som værtslandet

kunne tilbyde investorer i henhold til national ret. Det er imidlertid ikke nyt, at der indgås afta-

ler mellem i-lande, og det er efterhånden blevet en almindelig del af frihandelsaftaler, at der in-

kluderes kapitler om investeringsbeskyttelse, og at dette kapitel også omfatter et afsnit om in-

ternational voldgift som tvistløsningsmodel. Fx indeholder EU’s frihandelsaftaler med Canada

og Singapore et sådant kapitel. Mange andre aftaler mellem to eller flere industrialiserede lande

uden for EU indeholder sådanne bestemmelser.

Det er også korrekt, at Danmark har et stort antal sådanne aftaler som også indeholder interna-

tional voldgift som standard tvistløsningsmodel. Danmark har ikke en bilateral aftale med

USA. Det har derimod de nye EU-medlemslande i Østeuropa. Det er derfor naturligt, at USA

ønsker at fortsætte med at have beskyttelse i disse lande, når man indgår en frihandelsaftale

med EU. En sådan aftale vil med TTIP selvsagt dække alle EU-medlemslande. Danmark skøn-

nes ikke at få vanskeligheder med amerikanske investorer, mens danske investorer kan have en

interesse i at opnå beskyttelse mod diskrimination på det amerikanske marked, fx på området

for offentlige indkøb. Danmark ser derfor en fordel i, at investeringsbeskyttelse bliver en del af

TTIP.

kom (2013) 0136 - Bilag 19: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 11 om kommentar til materialet fra 92-gruppen/TTIP-netværkets foretræde for udvalget den 17/9-15 om TTIP-aftalen, fra udenrigsministeren

Det andet kritikpunkt af investeringsbeskyttelseskapitlet retter sig mod det nye forslag fra

Kommissionen. I forslaget imødekommes den kritik, som har været rejst af det gamle system

på de fire punkter, som Kommissionens offentlige høring identificerede i 2015:

- Retten til at regulere i offentlighedens interesse

- Voldgiftstribunalernes funktion og virkemåde

- Forholdet mellem international voldgift og nationale domstole

- Evt. etablering af en appelinstans.

I forslaget præciseres og klargøres den allerede eksisterende ”ret til at regulere” således, at det

fremstår endnu klarere, at det ikke i sig selv kan føre til erstatninger, at et land opretholder og

udvikler beskyttelsesniveauet for borgerne på en række områder med den konsekvens, at inve-

stors økonomiske interesser påvirkes i negativ retning. Der skal ydermere ske en klar diskrimi-

nation af investor, eller der skal være tale om anden klart urimelig behandling af investorerne

som nægtelse af domstolsprøvelse af administrative afgørelser, magtfordrejning eller

ekspropriation uden erstatning, for at der kan blive tale om at yde investoren erstatning for tab.

Desuden foreslår Kommissionen oprettelse af en investeringsdomstol. Det foreslås, at domsto-

len kommer til at bestå af to kamre (en førsteinstans og en appelinstans), således at der – i

modsætning til voldgift – er en mulighed for at efterprøve, om der er sket fejl eller andre for-

hold, som gør, at en afgørelse bør omgøres.

Der henvises i øvrigt til Udenrigsministeriets svar på ERU spørgsmål nr. 8 samt til det netop

oversendte orienterende notat til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2015

Kommentarer til plancherne om de økonomske effekter af TTIP generelt.

Plancherne om de økonomiske effekter omhandler overordnet set tre spørgsmål.

Det første spørgsmål vedrører, hvor det største økonomiske potentiale i TTIP ligger, herunder

om det er i reduktionen af toldsatser eller fjernelsen af ikke-toldmæssige barrier. Som det frem-

går af oversigten over sektormæssige toldsatser, er der generelt ikke høje toldsatser på varehan-

del mellem USA og EU. Niveauet af toldsatserne varierer fra sektor til sektor, men det generelt

lave niveau sætter en begrænsning for, hvor meget man økonomisk kan få ud af yderligere told-

liberalisering i TTIP. Derimod ligger der et større økonomisk potentiale i at fjerne ikke-

toldmæssigere barrierer. Disse barrierer består bl.a. af unødige forskelle i reguleringsmæssige

krav, samt regler der begrænser markedsgang på tjenesteydelsesområdet og området for offent-

lige udbud. Kvantificeringer af potentialet i at fjerne ikke-toldmæssige barrierer vil altid være

behæftet med usikkerhed, men generelt er der bred enighed om, at det er her det største poten-

tiale ligger. Dette billede bekræftes også i den analyse, som Copenhagen Economics har udfær-

diget for Udenrigsministeriet.

Det andet spørgsmål drejer sig om det økonomiske vækstpotentiale i TTIP. Kritikere af TTIP

fremhæver ofte, at selv en ambitiøs TTIP-aftale kun vil medføre en lille procentmæssig stigning

i BNP. Mens det er korrekt, at en stigning på f.eks. 0,3 % af BNP (Copenhagen Economics’

estimat for Danmark) ikke lyder af så meget, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der er

tale om meget store tal, når der refereres til BNP. 0,3 % af BNP var f.eks. i 2014 over 5 mia. kr.

Det er samtidig en økonomisk gevinst, som man vil kunne nyde godt af hvert år.

Det tredje spørgsmål berører troværdigheden af de forskellige økonomiske analyser af konse-

kvenserne af TTIP. Der er lavet en række af sådanne analyser, og det er klart, at resultaterne i

disse vil afhænge af, hvilke forudsætninger der lægges til grund. Den overordnede konklusion af

disse analyser er dog, at TTIP vil have positive konsekvenser. Dette er bl.a. konklusionen i EU-

Kommissionens egen analyse samt analysen udarbejdet af Copenhagen Economics for Uden-

rigsministeriet. I plancherne refereres der til en analyse, som er udarbejdet af den amerikanske

PhD-studerende Jeronim Capaldo. I Capaldos analyse benyttes en UNCTAD-model, som er

blevet udviklet til vurdering af andre dynamiske problemstillinger. Capaldo påviser dog ikke, at

denne model skulle være bedre egnet til at vurdere effekterne af handelsaftaler, og konklusio-

nerne af analysen forekommer derfor særdeles tvivlsomme. Derimod har den økonomiske mo-

del, som er brugt i EU-Kommissionens analyse, vist sig velegnet til at anslå effekterne af han-

delsaftaler. Bl.a. har Europa-Parlamentet tidligere iværksat en ekstern revision af EU-

Kommissionens model, som konkluderede at analysemodellen var god og formegentlig gav den

mest retvisende analyse ud af de kendte modeller på markedet.

Capaldos analyse står også i meget stærk kontrast til den erfaring, vi har med frihandel. Histo-

risk har handelsaftaler generelt ført til øget vækst og beskæftigelse i de deltagende lande. For

eksempel offentliggjorde den tyske Bertelsmann Stiftung i 2014 en rapport om effekten af det

europæiske indre marked, der generelt viste en positiv væksteffekt for de gamle EU-lande. Rap-

porten konkluderede, at Danmark overordnet set var det EU-land, der havde haft størst fordel

af det indre marked. Konkret blev det vurderet, at det danske BNP per indbygger var ca. 5400

kr. højere i 2012, end det ville have været, hvis man ikke havde oprettet det indre marked.