Miljøudvalget 2015-16
KOM (2013) 0920 Bilag 17
Offentligt
1648931_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug og miljø
Ref. LAND
Den 17. juni 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 949 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 949
Med henvisning til punkt 1 på det kommende rådsmøde (Direktiv om nedbringelse af nationale
emissioner af visse luftforurenende stoffer KOM(2013)920), jf. MOF alm. del – bilag 492, bedes
ministeren besvare følgende spørgsmål:
a) Ministeren bedes oplyse, hvor mange ekstra dødsfald og sygdomstilfælde der vil fremkomme i
Danmark og i vore nabolande som følge af regeringens landbrugspakke og den forøgede produktion af
husdyr, som forventes herfra og som også er regeringens baggrund for at afvise Danmarks nationale
reduktionsmål for ammoniak på 24 pct. - som allerede er meldt ind til både FN og EU
– nemlig, at der ikke er ”tilstrækkelig sikkerhed for, at reduktionsmålet ikke bliver en hindring for
vækst i landbruget frem mod 2020. Der er blevet vedtaget en fødevare- og landbrugspakke, der ruster
fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre til at øge råvaregrundlaget og eksporten. Denne
udvikling ønsker regeringen ikke begrænset af et ammoniakreduktionsmål, som under alle
omstændigheder vil være meget ambitiøst i EU.”
b) Ministeren har under samråd om landbrugspakken oplyst, at den forventede meremission på 2.700
tons ammoniak/år vil blive håndteret af regeringen i forbindelse med revision af
husdyrbekendtgørelsen. Hvordan kan landbrugspakken så stå i vejen for Danmarks opfyldelse af forud
indgåede forpligtelser om reduktion af ammoniakforureningen, idet reduktionen blev meldt ind i 2012
som et ’business-as-usual’ mål for 2020, altså en reduktion som ville blive op opnået med den
almindelige udvikling og som følge af allerede indgåede aftaler og vedtagne regler? Betyder det, at
landbrugspakkens ammoniakmanko ikke kompenseres inden 2020 på trods af ministerens
forsikringer på samrådet?
c) Kan ministeren bekræfte, at regeringen har reduceret puljen til ammoniakreducerende staldudstyr
og dermed bevidst har forværret betingelserne for Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser,
uanset om husdyrproduktionen stiger eller falder? Hvor mange millioner er puljen reduceret med, og
hvor meget øges ammoniakforureningen med som følge af regeringens nedskæringer?
d) Kan ministeren henvise til fortilfælde, hvor en dansk regering har tilsidesat reduktionstilsagn til en
miljøkonvention under FN med henvisning til, at regeringen har vedtaget at forøge produktionen af
hensyn til erhvervet og dermed tillige bragt EU i forlegenhed, fordi et af medlemslandene tilsidesætter
forpligtelser som landet selv har meldt ind til EU?”
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
kom (2013) 0920 - Bilag 17: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 949 om punkt 1 på det kommende rådsmøde (Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer KOM(2013)920), fra miljø- og fødevareministeren
1648931_0002.png
Svar
Ad spørgsmål a):
Indsatsen for begrænsning af luftforurening og dødsfald som følge heraf er en grænseoverskridende
problemstilling, der skal håndteres på EU-plan. Danmark støtter en ambitiøs EU-politik på området,
og arbejder i den forbindelse for en fair byrdefordeling mellem EU’s medlemsstater.
Ad spørgsmål b):
Som den tidligere miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, oplyste i besvarelsen af spørgsmål 95
(alm. del) fra Miljø- og Fødevareudvalget, bestræber regeringen sig altid på at overholde sine
internationale forpligtelser. Dog arbejder regeringen fortsat på at ændre sin reduktionsforpligtelse for
ammoniak i 2020.
Miljøstyrelsen følger løbende udviklingen i luftemissioner. Den seneste fremskrivning fra 2013 af den
danske ammoniakudledning peger på, at Danmark vil nå en reduktion på 21–23 % i 2020 i forhold til
2005. Hvor meget Danmark vil have reduceret ammoniakudledningen i 2020 afhænger af mange
forhold, herunder bl.a. udviklingen i husdyrproduktionen, anvendelsen af miljøteknologi og
fordelingen af de benyttede gødningstyper. Reduktionens størrelse vurderes løbende gennem nye
fremskrivninger. Ved den næste fremskrivning for ammoniakudledning må det vurderes, om der er
behov for yderligere tiltag.
Ad spørgsmål c):
Bevillinger til miljøteknologi og staldindsats under landdistriktsprogrammet 2014-2020, herunder en
række ammoniakreducerende foranstaltninger, fremgår af tabel 1.
Som det fremgår af tabellen, er der i indeværende år afsat flere midler til miljøteknologi og
staldindsatser, end der har været i både 2014 og 2015. Frem mod 2020 nedjusteres de årlige
bevillinger som fastlagt i Aftale om Fødevare- og landbrugspakken. Det kan endnu ikke siges, hvorvidt
de færre midler vil påvirke ammoniakindsatsen, idet midlerne endnu ikke er fordelt på sektorer og
indsatsområder, herunder f.eks. reduktion af ammoniakudledningen, reduktion af energiforbruget,
nye og renoverede stalde, osv.
Der foreligger ikke beregninger af de enkelte indsatsområders forventede eller realiserede effekt på
ammoniakudledningen, ligesom der ikke findes en samlet beregning af effekt for den samlede
hidtidige indsats.
Tabel 1. Oversigt over midler til miljøteknologi og staldindsats 2014-2020 i henhold til politiske
aftaler, mio. kr.
Ramme
2014
280
Ramme
2015
300
Ramme
2016
392
Ramme
2017
300
Ramme
2018
200
Ramme
2019
50
Ramme
2020
0
I alt
1.522
Miljøteknologi
og
staldindsats
Ad spørgsmål d):
2
kom (2013) 0920 - Bilag 17: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 949 om punkt 1 på det kommende rådsmøde (Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer KOM(2013)920), fra miljø- og fødevareministeren
Jeg har ikke kendskab til, at en dansk regering ikke har bestræbt sig på at overholde sine
internationale forpligtelser.
Esben Lunde Larsen
/
Line Andersen
3