Europaudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
11. december 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KOM (2015) 0478
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅ-
DET MIDTVEJSEVALUERING AF EU'S 2020-STRATEGI FOR BIODIVERSI-
TET {SWD(2015) 187 final}
Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere høringssvaret til regeringens rammenotat om
formandskabets forslag til rådskonklusioner om midtvejsevaluering af EU’s
biodiversitetsstrategi til 2020 fra en række grønne organisationer (Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Det Økologiske Råd,
Greenpeace og WWF – Verdensnaturfonden) (KOM (2015) 0478 - Bilag 1).
Ministeren bedes endvidere begrunde, hvorfor regeringen ikke vil følge orga-
nisationernes forslag og dermed 1) arbejde for, at teksten under mål 2 om
EU’s biodiversitetsstrategi justeres i rådskonklusionerne, således at Rådet an-
moder Kommissionen om specifikt at udarbejde et Direktiv for Grøn Infrastruk-
tur, samt at teksten strammes op, således at Rådet opfordrer medlemsstater-
ne til at udarbejde og implementere en strategi for genopretning af forringede
og ødelagte økosystemer samt 2) arbejde for, at der indarbejdes et nyt punkt
under mål 3 om EU’s biodiversitetsstrategi i rådskonklusionerne, hvor Rådet
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der nationalt afsættes midler fra
landdistriktsprogrammet, der øremærkes beskyttelse og udvikling af grøn in-
frastruktur, og at naturbaserede løsninger tilskyndes. Spørgsmålet stilles som
opfølgning på mødet i Europaudvalget fredag den 11. december 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 21. december 2015.
På udvalgets vegne
Mette Gjerskov
formand
Kopi til udenrigsministeren
1/1