Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
KOM (2015) 0559 Bilag 1
Offentligt
1575961_0001.png
NaturErhvervstyrelsen/
Departementet
Dato: 2. december 2015
MFVM 457
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder
for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande
og for EU-fartøjer i visse andre farvande
KOM(2015)559
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og
for EU-fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder).
Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og
dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC
1
for
2016 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2016.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2015) 559 af 10. november 2015 fremsat forslag til Rådets
forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Forslaget er
modtaget i en dansk sprogversion den 11. november 2015.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal.
Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med
tredjelande, og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at
fastsætte TAC for 2016 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Der forudses
endvidere fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2016.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-
fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2016
(Kommissionens politikerklæring - KOM (2015) 239).
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0002.png
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne for 2016 vil blive fastsat i
henhold til målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå et
maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), jf. grundforordningen 1380/2013.
Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens
forslag til TAC/kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel som følge af
ændringer i MSY-målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med
udgangspunkt i MSY.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på
basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med
bevaringsbehovet for bestandene.
Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende
forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.
Med reformen af den fælles fiskeripolitik indføres en landingsforpligtelse for demersale fiskerier i
Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande fra 2016.
Grundforordningen 1380/2013 indeholder mulighed for en gradvis indfasning af
landingsforpligtelsen i disse fiskerier begyndende i 2016 med arter, som karakteriserer fiskeriet og
senest fra. 1. januar 2019 for alle andre arter i de pågældende fiskerier. Der er i regionale fora
udarbejdet fælles henstillinger til Kommissionen, som er omsat til delegerede retsakter, som p.t.
afventer, at Europa-Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist på 2 måneder udløber. Der lægges op
til en gradvis indfasning af landingsforpligtelsen fra 2016 til 2019
2
.
Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes under
hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der er
ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette
omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret på
høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse mekanismer i betragtning i vurderingen af behovet
for TAC-justeringer (”kvotetilskrivning”).
Kommissionen forventes at foreslå kvotetilskrivning for 2016 for bestande, som omfattes af
landingsforpligtelsen i 2016. Kvotetilskrivningen er ikke medtaget i Kommissionens forslag, men
forventes introduceret ved et ”non-paper” efterfølgende. For de tilfælde, hvor fangster fra en
bestemt bestand skal landes, når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet af landingsforpligtelsen i
2016, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når de fanges i fiskerier,
som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i perioden 2017-2019), vil Kommissionen på
grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-forhøjelser svarende til de
mængder, som skal landes.
2
For så vidt angår Nordsøen, Skagerrak og Kattegat henvises der til grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. maj 2015 om indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen (delegeret
retsakt).
Side 2/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0003.png
Kommissionen vil lægge vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i overensstemmelse med MSY-
målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden.
I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er angivet informationer om både rådgivning for
landinger og fangster i det omfang disse oplysninger indgår i rådgivningen. Dermed indgår
oplysninger om den mulige kvotetilskrivning for så vidt angår de bestande, som omfattes af
landingsforpligtelsen fra 1. januar 2016.
For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2016. Det skyldes
dels, at man afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og
internationale forhandlinger, jf. nedenfor, og sent fremlagt rådgivning. Endvidere skyldes det, at
man afventer Kommissionens non paper om kvotetilskrivning for en række bestande, og endelig er
nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af yderligere forhandlinger/overvejelser.
Aftaler med tredjelande
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2016 med en række tredjelande for så
vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden
de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det
Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT
(Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den
Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de
marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i
kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvilling.
EU-Norge
Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen
og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge
fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast
fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og mørksej aftalt langsigtede
forvaltningsstrategier, der løbende tilpasses.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsøen
og vestlige farvande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer, rejer og
sperling, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Barentshavet,
foruden kvoter i grønlandsk farvand.
Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge,
Island og Færøerne i NEAFC om forvaltningen af blåhvilling og makrel samt aftale om
fiskerimuligheder af rejer og lodde i Grønlandsk farvand, som EU og Grønland indgik den 27.
november 2015.
Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for
Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” (den såkaldte ”others-
kvote”) i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvoter.
Side 3/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0004.png
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat
for 2016:
Art
Torsk
i
Nordsøen,
Skagerrak
og østlige
engelske
kanal (VIId)
ICES’ rådgivning
40.419 tons i landinger/49.259 tons i fangster (+15 % i
forhold til 2015 i landinger)
F
2015
= 0,40; F
MSY
= 0,33
Fiskeridødeligheden er faldet siden 2000. Bestanden er steget
fra et historisk lavt niveau i 2006, men er endnu lige uden for
sikre biologiske grænser. Bestanden blev evalueret i 2015.
Referencepunkter i forvaltningsstrategien er blevet
revurderet, men ICES har endnu ikke kunnet vurdere om
forvaltningsstrategien er i overensstemmelse med
forsigtighedsprincippet. Derfor giver ICES rådgivningen ud fra
MSY tilgang (F
msy
på 0,33) og ikke ifølge forvaltningsplanen.
61.930 tons i landinger/74.854 tons i fangster (+30 % i
forhold til 2015 i landinger)
F
2015
= 0,233; F
MSY
= 0,37
Der rådgives efter MSY og ikke efter EU-Norge-
forvaltningsstrategien, da strategien ikke inkluderer område
VIa. Bestanden er stor og karakteriseres ved lejlighedsvis
stor rekruttering, hvilket forventes at være tilfældet i 2015.
ICES anbefaler, at der udarbejdes en ny forvaltningsstrategi,
som tillige omfatter området vest for Skotland.
68.601 tons i landinger/75.049 tons i fangster (-6 % i forhold
til 2015 i landinger)
F
2014
= 0,325; F
MSY
= 0,28
ICES rådgiver efter EU-Norge-forvaltningsstrategien, at der
skal ske en reduktion i TAC på 6 % med en F på 0,298.
Rådgivningen dækker både Nordsøen, Skagerrak/Kattegat og
området vest for Skotland. Bestanden ligger lige under sikre
biologiske grænser.
14.853 tons i landinger/30.510 tons i fangster (-10 % i
forhold til 2015 i landinger)
F
2015
= 0,23; F
MSY
= Ikke defineret
ICES rådgiver ud fra EU-Norge-forvaltningsstrategien.
Bestanden er generelt gået tilbage gennem de sidste 25 år på
trods af et fald i F, men vurderes at være over
grænseværdien for bestanden (B
lim
). F er ifølge
forvaltningsstrategien fastsat til 0,155. Dette vil give en
reduktion i TAC på 10 %.
135 tons i landinger/500 tons i fangster (-52 % i forhold til
2015 i fangster)
Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser
ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til at
bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra
forsigtighedsprincippet med uændret rådgivning for både
2016 og 2017 i forhold til 2013-2015-rådgivningen, hvilket
lyder på 500 tons fangster. Dette svarer ifølge rådgivningen,
hvis de nuværende gennemsnitlige discardrater fortsætter, til
landinger på 135 tons.
TAC i 2015 i
tons
29.189 tons i
Nordsøen, 4.171
tons i Skagerrak
og
1.701 tons i
østlige engelske
kanal
DK andel af EU's
kvote
20 % i Nordsøen
og
83 % i Skagerrak
Kuller
i
Nordsøen,
Skagerrak
og vest for
Skotland
(VIa)
40.711 tons i
Nordsøen, 2.504
tons i Skagerrak
og 4.535 tons i
VIa og VIb
7 % i Nordsøen
og 84 % i
Skagerrak
Mørksej
i
Nordsøen og
Skagerrak /
Kattegat og
vest for
Skotland
(VIa)
Hvilling
i
Nordsøen og
østlige
engelske
kanal
66.006 tons
i Nordsøen, og
Skagerrak/Katteg
at og 6.848 tons i
VIa mm.
9 % i Nordsøen
og Skagerrak/
Kattegat
13.678 tons
i Nordsøen
13 %
Hvilling
i
Skagerrak /
Kattegat
1.050 tons
90 %
Side 4/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0005.png
Art
Rødspætte
i Nordsøen
og
Skagerrak
ICES’ rådgivning
159.197 tons i landinger/216.345 tons i fangster (+15 % i
forhold til 2015 i landinger)
F
2015
= 0,18; F
MSY
= 0,19
ICES rådgiver ud fra EU-forvaltningsplanen (F=0,295). På
baggrund af bestandsstrukturen rådgiver ICES nu samlet for
Nordsøen og Skagerrak. Forvaltningsplanen dækker kun
Nordsøen. Bestanden er i 2015 steget yderligere og er
estimeret til at være den højeste i mere end halvtreds år. F er
historisk lav og rekrutteringen er omkring middel.
667.385 tons (-46 % i forhold til 2015)
F
2015
= 0,37; F
MSY
= 0,22
ICES rådgiver om en samlet TAC ud fra MSY-tilgang (F=0,22)
TAC i 2015 i
tons
128.376 tons i
Nordsøen,
10.056 tons i
Skagerrak
DK andel af EU's
kvote
20 % i Nordsøen
og 79 % i
Skagerrak
Makrel
i
Nordøst-
atlanten
EU, Færøerne og
Norge fastsatte
for 2015 en TAC
på 1.054.000
tons, hvoraf EU
havde en kvote
på 519.512 tons
(49,3 %) og 15,6
% var afsat til
andre stater.
10.900 tons
Heraf 7.630 tons i
Skagerrak
65 % i Skagerrak
Rejer
i
Skagerrak
og Norske
Rende
18.598 tons i landinger/21.500 tons i fangster (+71 % i
forhold til 2015 i landinger)
Ingen direkte F
MSY
, men F ligger under F
MSY
ICES rådgiver på baggrund af en MSY-tilgang (F=1,00), idet
der ikke foreligger en forvaltningsstrategi. Rådgivningen
dækker både EU-farvande og norske farvande i Skagerrak,
nordlige Nordsø og Norske Rende.
Konsum: 518.242 tons (+16 % i forhold til 2015) / Bifangst:
12.498 tons (- 21 % i forhold til 2015).
F
2015
= 0,21; F
MSY
= 0,27
ICES rådgiver ud fra EU-Norge-forvaltningsstrategien.
Bestanden er stor og ligger inden for sikre biologiske grænser
Konsum: 51.084 tons (+ 17 % i forhold til 2015)/bifangst:
6.659 tons (uændret i forhold til 2015)
NSAS: F
2015
= 0,21; F
MSY
= 0,24-0,30
WBSS: F
2015
= 0,264; F
MSY
= 0,32
ICES rådgiver separat for nordsøbestanden (NSAS) og
østersøbestanden (WBSS) (MSY-tilgang). Baseret på den af
EU og Norge aftalte model beregnes konsum-TAC med en fast
andel af hhv. NSAS og WBSS.
Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge. ICES’
rådgivning lyder på uændret 6.659 tons.
8.144 tons (-76 % i forhold til 2015)
Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser
ICES rådgiver ud fra en forsigtigheds tilgang om en stigning i
rådgivningen på 20 % for ønskede fangster i forhold til sidste
års rådgivning. Dette hænger sammen med en stigning på
mere end 20 % i indekset for bestandsstørrelsen.
Sild
i
Nordsøen
(NSAS)
445.329 tons
(konsum),
15.744 tons
(bifangst)
Variabel andel af
konsum-kvoten
og 96 % af
bifangstkvoten
Sild
i
Skagerrak /
Kattegat
43.604 tons
(konsum),
6.659 tons
(bifangst)
48 % af
konsumkvoten og
85 % af
bifangstkvoten
Brisling
i
Skagerrak /
Kattegat
33.280 tons
72 %
Færøerne
Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditionelt EU adgang til fiskeri efter blåhvilling,
demersale arter og makrel i færøsk farvand. Forhandlinger om udveksling af fiskerimuligheder for
2016 forventes afholdt den 7.- 8. december 2015.
Side 5/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0006.png
Kyststatsbestande
Makrel
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2015 forhandlingsmøde om en TAC
for makrel og fordelingen af denne for 2016. Grønland deltog som observatør. I forhold til
fordelingen af TAC’en indgik EU, Norge og Færøerne tilbage i 2014 en aftale om fordelingen mellem
de tre aftaleparter, og der blev afsat en reserve til andre stater, herunder Island, Grønland og
Rusland. Island kræver stadig en betydelig forøgelse af kvoteandelen. På mødet i oktober 2015
besluttede EU, Norge og Færøerne at fastholde trepartsaftalen, dvs. uden Island og nåede til
enighed om en reduceret TAC for 2016 på 895.900 tons i henhold til den samtidigt aftalte
forvaltningsstrategi for makrel. Inden for denne TAC er der i henhold til tre-partsaftalen for 2014
og aftalen for 2015 afsat en reserve på 15,6 % til fordeling mellem andre parter.
Blåhvilling
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne har afholdt to forhandlingsrunder om blåhvilling i
oktober-november 2015. Der er endnu ikke truffet beslutning om en TAC for blåhvilling for 2016,
da man havde brug for yderligere drøftelser af en kommende forvaltningsplan for blåhvilling og
fordelingen mellem kyststaterne. Norge og Færøerne har fastsat unilaterale kvoter for 2015
betydeligt højere end deres tidligere andel, hvilket har været stærkt kritiseret af EU. Det lykkedes
ikke at opnå en kyststatsaftale på blåhvilling, men det forventes, at der starter bilaterale
forhandlinger herom mellem EU og Norge primo december 2015.
Atlanto-skandinavisk sild
Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland har afholdt to forhandlingsrunder om
atlanto-skandinavisk sild i oktober-november 2015. Der var enighed om at fastsætte en samlet
TAC for atlanto-skandinavisk sild i 2016 i henhold til ICES’ rådgivning baseret på
forvaltningsplanen, idet bestanden nu viser tegn på forbedring. Færøerne fastholdt sit krav om en
højere andel af kvoten for 2016 med henvisning til rapporten fra en arbejdsgruppe under NEAFC
om den geografiske udbredelse af atlanto-skandinavisk sild. Det lykkedes ikke at opnå en
kyststatsaftale på Atlanto-skandinavisk sild, men det forventes, at der starter bilaterale
forhandlinger herom mellem EU og Norge primo december 2015.
EU-bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome
bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2016 samt TAC i 2015 og den danske kvoteandel:
Art
Rådgivning
TAC i 2015 i
tons
100 tons
Kommissionens
TAC forslag for
2016 i tons
120 tons
+20%
DK andel af
EU´s kvote
62 %
Torsk
i Kattegat
130 tons i fangster/536 tons i fangster
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver for første gang siden
2001 om fastsættelse af en kvote for
bestanden. Rådgivningen bygger på
trends i gydebiomassen, der viser en
stærk stigning i bestanden. Der
rådgives ud fra forsigtighedsprincippet
Side 6/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0007.png
Art
Rådgivning
TAC i 2015 i
tons
Kommissionens
TAC forslag for
2016 i tons
DK andel af
EU´s kvote
om en stigning på maksimalt 20 % i
forhold til sidste års fangster.
Tobis
i Nordsøen,
Skagerrak og
Kattegat
Rådgivning foreligger februar 2016
TAC søges fastsat i forlængelse af
modtagelse af den biologiske
rådgivning med henblik på start af
fiskeri efter tobis i april måned
379 tons i landinger/394 tons i
fangster
F
2015
= 0,13; F
MSY
= 0,23, F
MSY
tilgang
=0,22
ICES rådgiver i juni 2015 ud fra MSY-
tilgangen (F 0,11). Der er kommet ny
rådgivning i forbindelse med opdateret
evaluering (inter benchmark) den 20.
november 2015.
Gydebiomassen ligger over Blim og
under Bpa. Fiskeridødeligheden er
under Fmsy.
12.066 i landinger tons /13.031 tons i
fangster
F
2015
= 0,25; F
MSY
= 0,2
ICES rådgiver ifølge forvaltningsplanen
(andet trin) i overensstemmelse med
F
MSY
. Fiskeridødeligheden har været
faldende i en årrække og vurderes at
være lidt over F
MSY
.
390.000 t
F under F-loft på 0,6 og bestand over
sikkerhedsværdi
ICES rådgiver om hele Nordsøen og
Skagerrak-Kattegat ud fra en MSY
tilgang for perioden november 2015 til
oktober 2016.
506.000 t
F omkring F-loft på 0,7 og bestand
over sikkerhedsniveau ICES rådgiver
ud fra en MSY tilgang for perioden juli
2015 til juni 2016.
357.219 tons
Fremsættes først i
marts 2016 med
udgangspunkt i
rådgivning fra
februar.
393 tons
(kvotetilskrivning
14 tons)*
(+85 % i forhold til
landinger)**
94 %
Tunge
i
Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
205 tons
84 %
Tunge
i Nordsøen
11.900 tons
Afventer
forhandlinger med
Norge, idet
mængder kan indgå
i udveksling af fisk
mellem EU og
Norge.
Afventer
forhandlinger med
Norge, idet
mængder kan indgå
i udveksling af fisk
mellem EU og
Norge.
Afventer
forhandlinger med
Norge, idet
mængder kan indgå
i udveksling af fisk
mellem EU og
Norge.
5.150
(Omfattet af
erklæring om
uændret TAC).
4%
Sperling
i
Nordsøen,
Skagerrak og
Kattegat
128.000 tons
(EU-TAC)
99,9 %
Brisling
i
Nordsøen
350.000 tons
91 %
Brisling
i den
engelske kanal
4.598 t
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver ud fra en
forsigtighedstilgang om en maksimal
stigning i fangster på 20 %.
96.651 tons i landinger/ 109.592 i
fangster
F
2015
= 0,33; F
MSY
= 0,27,
ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om
den samlede nordlige bestand.
5.150 tons
33 %
Kulmule
i
Skagerrak/Kattegat
/Østersøen
2.738 tons
2.916 tons
+6 %
92 %
Side 7/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0008.png
Art
Rådgivning
TAC i 2015 i
tons
Kommissionens
TAC forslag for
2016 i tons
DK andel af
EU´s kvote
Fiskeridødeligheden ligger lidt over
F
MSY
. ICES vurderer, at bestanden har
været voksende siden 1998 og stadig
er stor, og ligger langt over B
pa
.
Kulmule
i
Nordsøen
96.651 tons i landinger/ 109.592 i
fangster
F
2015
=0,33; F
MSY
0,27,
ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om
den samlede nordlige bestand.
Fiskeridødeligheden ligger lidt over
F
MSY
. ICES vurderer, at bestanden har
været voksende siden 1998 og stadig
er stor, og ligger langt over B
pa
.
Jomfruhummer
i
EU-farvande i
Nordsøen
Ingen samlet F-værdi for hele
Nordsøen.
ICES rådgiver efter MSY-
tilgangen/forsigtighedsprincippet. ICES
vurderer bestanden og fiskeritrykket
for jomfruhummer i Nordsøen for 8
separate delområder i EU-farvande.
TAC fastsættes dog for hele området
samlet.
7.827 tons (landinger under
nuværende mindstemål)/11.793 tons
fangster
Fiskeridødelighed angives som
fangstrater. Fangstrate F2012-2014=6
%. Fmsy= 7,9 %.
ICES rådgiver efter Fmsy .
4.642 tons i landinger/8.639 tons i
fangster
F
2015
= 0,2; F
MSY
= 0,37,
Bestanden er inden for sikre biologiske
grænser.
ICES rådgiver i henhold til F
MSY
.
Inkluderer en andel i Sundet og
Bælterne (subdivision 22-23).
14.746 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver efter en
forsigtighedstilgang. ICES’ rådgivning
dækker en række områder.
Rådgivningen dækker 2016 og 2017.
ICES vurderer, at bestandens tilstand
er stabil. Udsmid vurderes at være
ubetydelig.
14.746 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
17.843 tons
14.304 tons
(kvotetilskrivning
464 tons)*
(-22 % i forhold til
landinger)**
5%
3.190 tons
3.393 tons
+6 %
58 %
Jomfruhummer
i
Skagerrak/
Kattegat
5.318 tons
Afventer
73 %
Rødspætte
i
Kattegat, Sundet
og Bælthavet
2.626 tons
i Kattegat
1.671 tons
-36%
89 %
Lange
i Nordsøen
2.428 tons i
Nordsøen,
17.698 tons i
alt samlet for
områderne
Afventer
forhandlinger med
Norge idet
mængder kan indgå
i udveksling af fisk
mellem EU og
Norge.
10 %
Lange
i Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
87 tons
87 tons
(Omfattet af
erklæring om
56 %
Side 8/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0009.png
Art
Rådgivning
TAC i 2015 i
tons
Kommissionens
TAC forslag for
2016 i tons
uændret TAC)
DK andel af
EU´s kvote
ICES rådgiver efter en
forsigtighedstilgang. ICES’ rådgivning
dækker en række områder.
Rådgivningen dækker 2016 og 2017.
ICES vurderer, at bestandens tilstand
er stabil. Udsmid vurderes at være
ubetydelig.
Hestemakrel
i
Nordsøen og
Kanalen
15.200 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter forsigtigheds-
tilgang. Udsmid vurderes at være
ubetydelig.
126.103 tons
F
2015
= 0,09; F
MSY
= 0,13
ICES rådgiver efter F
MSY
F
MSY
.
Rådgivningen dækker et større område
end TAC. Udsmid vurderes at være
ubetydelig.
42.637 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter en
forsigtighedstilgang. Udsmid vurderes
at være ubetydelig.
15.200 tons
Afventer
48 %
Hestemakrel
i de
vestlige områder
99.304 tons
Afventer
9%
Havgalt
i det
nordøstlige
Atlanterhav
53.296 tons
42.637 tons
-20 %
25 %
*Kvotetilskrivning som følge af landingsforpligtelsen.
**Ændringer i TAC er beregnet i forhold til landinger af hensyn til sammenlignelighed med sidste års TAC.
Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder ising/skrubbe,
rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.
Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud mod fiskeri efter visse
sårbare arter. Denne liste over arter blev i 2015 udvidet med visse sårbare arter, som tidligere var
omfattet af 0-TAC, med henblik på at tage højde for introduktionen af landingsforpligtelsen. Listen
fra 2015 videreføres. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks
genudsættes.
Fiskeriindsatsregulering
I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. rådsforordning 1342/2008. Kommissionens forslag til
fiskeriindsats vil følge senere forud for vedtagelsen på rådsmødet i december.
Danmark har i Kattegat udarbejdet en ”cod avoidance” plan, hvor Danmark reducerer
fiskeridødeligheden gennem alternative foranstaltninger, herunder lukkede områder og selektive
redskaber, til reduktion i fiskeriindsatsen (tiden på havet). Planen vil blive videreført i 2016.
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Side 9/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige
regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke
anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning.
Betingelserne for medlemsstaternes anvendelse af de to respektive år-til-år fleksibilitetsregler er
forskellig. For eksempel er anvendelsen af forordning 847/96 afhængig af bestandenes tilstand.
Denne betingelse er ikke inkluderet i grundforordningen, som imidlertid alene kan anvendes for
bestande omfattet af landingsforpligtelsen. Ved anvendelsen af forordning 847/96 tillægges der en
strafkoefficient over for medlemsstaterne ved overskridelse af kvoten på over 5 % i et givet år,
mens det først sker i henhold til grundforordningens regler ved en overskridelse af kvoten på over
10 %.
Kvotepræmie
Bestemmelserne fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri
ved fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor er ikke inkluderet i
forslaget. Dette spørgsmål skal forhandles mellem EU og Norge og parterne aftalte i december
2014, at 2015 skulle være sidste år med kvotepræmie for torsk i forventning om, at torsk ville
være omfattet af landingsforpligtelsen fra 2016. Imidlertid forventes landingsforpligtelsen for torsk
nu tidligst introduceret fra 2017.
9 % artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt
landingsforpligtelsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor
medlemslande ikke har kvoter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke
overstiger kvoten for målarter med mere end 9 %. Dette forudsætter dog at ikke-målarterne er
inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget – som i 2015 - anført, for hvilke
bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på
hovedarten i visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2015 i det omfang de
associerede bifangster ikke er inden for sikre biologiske grænser. I det omfang de associerede
bifangster er inden for sikre biologiske grænser kan reglen om 9 % artsfleksibilitet anvendes, jf.
ovenfor.
Havbars i det nordøstlige Atlanterhav
I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fiskeri
efter denne bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb).
Konkret foreslås, at der maksimalt må hjemtages en havbars per dag per person. Desuden foreslås
også en lukkeperiode fra 1. januar 2016 – 30. juni 2016, hvor det er forbudt for EU-fartøjer at
fiske efter havbars i område IVb, IVc, VIIa og VIId-VIIh (Nordsøen syd for Hanstholm og Den
Engelske Kanal mv.) og en fangstbegrænsning på 1000 kg uden for denne periode i en række
områder.
Kommissionens supplerende non papers
Side 10/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0011.png
Kommissionen har siden fremlæggelsen af forslaget fremlagt flere supplerende non papers, som
som inkluderer visse TAC’er, herunder tilføjer kvotetilskrivning. Disse TAC’er er indsat i tabellen
ovenfor.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, i
henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet
forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke
konsekvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både
stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form
indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2016 for bestande af interesse for
Danmark. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af udviklingen i
afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre.
Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for
forarbejdningsindustrien.
Høring
Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri), hvor der
indkommet følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) henviser generelt til sine detaljerede
skriftlige bemærkninger. Foreningen understreger, at spørgsmålet om kvotetilskrivning er et helt
centralt element i forhold til den kommende indførelse af landingsforpligtelsen. I forhold til
kvotetilskrivning er foreningens holdning generelt, at det er vigtigt at have en transparent og
relativ enkel model. I den sammenhæng er man i udgangspunktet tilfreds med Kommissionens
tilgang. Imidlertid skal kvotetilskrivning følge den fiskeritilgang, som er blevet besluttet i
forbindelse med landingsforpligtelsen, og i den sammenhæng skal man i kvoteniveauet tage højde
for, at discardrater er forskellige i de forskellige farvandsområder. Skagerrak nævnes som
eksempel, idet der her er højere discardrater end i Nordsøen. Tilsyneladende tager Kommissionen
ikke højde for disse forskelle i farvandsområderne. DFPO ville analysere de konkrete tal nærmere.
DFPO finder, at der er gode perspektiver i en introduktion af en mulighed for, at de enkelte
medlemsstater kan være mere ambitiøse og fremrykke indfasningen af det demersale
discardforbud (tilvalgsordning). Man har forståelse for, at dette ikke er et element, som løses nu,
men at der bør arbejdes videre med det i 2016.
Side 11/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
DFPO understregede vigtigheden af en aftale med Norge inden årsskiftet, så fiskeriet kan
påbegyndes den 1. januar 2016.
Efter DFPO’s opfattelse bør regulering af fiskeriindsats (kW-dage) helt udelades i 2016 i lyset af
indførelsen af landingspligt og EU’s hensigt om et mere selektivt fiskeri.
DFPO bemærker, at man skal overveje, om det er muligt at tilføje endnu flere bestande til listen
over bestande, hvor der i en periode (5 år) ikke foretages justeringer af TAC’er, og hvor der blot er
beregnet små (tilfældige) justeringer i den biologiske rådgivning (plus/minus 7 %).
Ifølge DFPO skal fiskerimuligheder fastlægges på et bæredygtigt og ansvarligt niveau. Fmsy skal
anvendes, i de tilfælde, hvor det giver mening. Hvis anvendelse af Fmsy indebærer for store
udsving i TAC/kvoter, bør man i stedet overveje en trinvis tilgang. Der henvises til erfaringerne
med tunge i Skagerrak og Kattegat sidste år. Det er opfattelsen, hvad angår ansvarlighed, at man
ikke bare bør reducere TAC med 20 %, fordi et princip i ICES gør, at man kun kan rådgive om en
stigning eller reduktion i TAC med 20 % – uanset at denne tilgang blot øger discarden, eller
uberettiget skader nogle fiskeres indkomst. Dette er ifølge DFPO ikke ansvarlighed.
Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:
For torsk i Kattegat finder DFPO, at TAC bør forhøjes til 1.400 tons. Det er opfattelsen, at man så
vil få en TAC, som afspejler fangstmulighederne. Med dette TAC-niveau vil DFPO også kunne
tilslutte sig en fremrykning af discardforbuddet på denne bestand.
Med hensyn til tunge i Skagerrak og Kattegat hilses det velkomment, at den store indsats, som
DTU Aqua har gjort for at samle op på rådgivningen for tunge, har båret frugt.
For jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat afventer DFPO oplægget til kvoteforhøjelse knyttet til
reduktionen af den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse fra 13,0 cm til 10,5
cm.
For rødspætte i Kattegat anser foreningen Kommissionens forslag til reduktion i TAC for upassende
stor. Der henvises til, at fiskeriet har været det bedste i mange år, og det derfor er uheldigt med
en så stor reduktion. Det nævnes også, at der skal beregnes en kvotetilskrivning som følge af
indførelsen af discardforbuddet, selvom det kun er en bagatel, der omfattes af landingsforpligtelsen
i 2016.
For bestande omfattet af EU-Norge forhandlingerne fremhæves følgende:
For torsk i Nordsøen og Skagerrak bør TAC ifølge DFPO forøges med 20 % i henhold til
forvaltningsstrategien. I den sammenhæng understreges behovet for en gennemgang af de
forskellige foranstaltninger og forslag, der er på bordet i forhold til torsk. Vigtigheden af at kunne
fortsætte forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri med en supplerende kvotepræmie understreges
kraftigt.
Side 12/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0013.png
Med hensyn til rødspætte i Skagerrak og Nordsøen er DFPO er enig i – og har arbejdet i flere år for
– at slå bestandsvurderingen for Skagerrak sammen med vurderingen for Nordsøen. Det
væsentlige udestående er fordelingen af TAC mellem de to forvaltningsområder. Det bemærkes, at
rådgivningen er positiv. Det anføres, at TAC for Nordsøen er øget med 160 % siden lavpunktet i
2008 og med 100 % siden den ophørte med at være restriktiv i 2010. I den samme periode er TAC
for Skagerrak øget med blot 8 %. Derfor foreslår DFPO, at TAC for Skagerrak fastsættes med en
forøgelse på 100 % i forhold til TAC for 2010, som er det tidspunkt, hvor den ophørte med at være
restriktiv for fiskeriet i Nordsøen. Som følge heraf skal TAC for Skagerrak ifølge DFPO fastsættes til
18.600 tons - eller tilsvarende andel, hvis der fastsættes en roll over.
I forhold til Skagerrak generelt understreger DFPO vigtigheden af, at der fortsat arbejdes på at
finde en for alle partere tilfredsstillende aftale om adgangs- og moniteringsforhold i Skagerrak -
det kan ikke accepteres, at Norge blot indfører et Nordsø-kontrolregime, som vil ødelægge det
historiske fiskeri hen over landegrænserne i Skagerrak.
I forhold til balancen i EU-Norge aftalen nævner DFPO i forhold til torsk i Barentshavet, at EU
højest skal købe de 600-700.000 tons torsk i Barentshavet som forudset ved EØS-brevudveks-
lingen, og at dette bør fastsættes som et fast princip. Der henvises til, at år der er begrænset med
betalingsmidler i form af kvoter i de vestlige farvande, skal der købes så lidt som muligt, idet det
ikke er tiltænkt, at det er kvoter i Nordsøen, som skal anvendes til at købe arktisk torsk.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker indledningsvist i forhold til de
mængder af blåhvilling, der kan indgå i udvekslingen af fisk mellem EU og Norge, at man bør
forsøge at begrænse udvekslingen af denne bestand. Man forventer, at blåhvilling vil blive
bæredygtighedscertificeret under MSC-ordningen, og at danske fiskere derfor vil få bedre
afsætningsmuligheder for blåhvilling.
I forhold til de konkrete TAC’er bemærker DPPO følgende:
For sild i Nordsøen foreslår organisationen, at man følger den gældende EU-Norge
forvaltningsstrategi. Tilsvarende foreslås for så vidt angår konsumdelen af sild i
Skagerrak/Kattegat. For så vidt angår bifangster af sild i Skagerrak/Kattegat foreslås en roll-over
på TAC’en i forhold til sidste års TAC-niveau.
For brisling i Skagerrak/Kattegat foreslår foreningen en roll-over på TAC´en i forhold til sidste års
TAC-niveau.
For sperling anbefaler DPPO, at TAC’en fastsættes biologisk højst muligt, idet man i øvrigt bør
holde sig inden for de stabilitetsgrænser, man har vedtaget på minimum 20.000 tons og maksimalt
200.000 inden for de første 10 måneder. Man finder derudover, at det er vigtigt, at der afsættes
en kvote til fiskeriet i november og december.
For brisling i Nordsøen anbefales at TAC fastsættes ifølge rådgivningen til et niveau mellem
306.000 tons og 380.000 tons.
Side 13/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
1575961_0014.png
For hestemakrel i Nordsøen anbefales en roll-over på TAC´en i forhold til sidste års TAC-niveau.
Marine Ingredients Denmark støtter generelt de synspunkter, der er fremført af Danmarks
Pelagiske Producentorganisation. Man foreslår en uændret TAC for brisling Skagerrak/Kattegat i
forhold til 2015. Desuden foreslår foreningen, at der fastsættes en høj TAC for sperling.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) anfører i relation til bestemmelserne om en maksimal
hjemtagningsmængde (bag limit) på havbars, at man finder det positivt, at der nu på europæisk
niveau arbejdes med håndteringen af et bæredygtigt fiskeri efter havbars. Forbundet anfører, at
det primært er det erhvervsmæssige fiskeri, der er skyld i nedgangen i bestanden, og at der ikke
tages tilstrækkeligt hånd om dette i forslaget. DSF henviser til en note fra The European Anglers
Alliance, hvori der foreslås et forbud mod alt erhvervsfiskeri i havbarsens gydeområder. DSF
støtter dette forbud. DSF vurderer – med udgangspunkt i det stærkt begrænsede havbarsfiskeri i
de danske farvande – at det ikke giver biologisk mening at implementere en begrænsning for
udøvere af det rekreative fiskeri på 1 fisk per dag. DSF vil i stedet anbefale en daglig begrænsning
på 3 fisk/dag, og at man hæver det gældende mindstemål fra 42 cm til mindst 45 og gerne 50 cm.
Det vil tillade, at alle individer opnår at gyde mindst én gang. Mindstemålet skal gælde alle former
for fiskeri.
Danmarks Amatørfiskerforening (DAFF) har ingen indvendinger mod den foreslåede "bag limit" for
det rekreative fiskeri. DAFF er ligeledes indforstået med at erhvervet ikke pålægges "bag limit"
men i stedet reguleres med lukkeperioder og mængdebegrænsninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2016 fastsættes på grundlag af
videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til
reformen af den fælles fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.
Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning (opjustering af kvoterne),
svarende til udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2016,
og at man i den forbindelse tager højde for forskelle i discardrater mellem farvandsområderne,
således at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de respektive forvaltningsområder.
Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2016.
Regeringen arbejder for en stigning i TAC på 15% for torsk i Nordsøen og Skagerrak på grundlag af
en MSY-tilgang. Regeringen arbejder ligeledes for, at fiskeriindsatsen i Nordsøen og Skagerrak som
minimum fastsættes uændret.
Regeringen vil arbejde for, at der bliver mulighed for at afsætte en supplerende kvotepræmie til
projekter med fangstkvoter og fuld dokumentation i 2016 på det nuværende niveau (12 %) for
Side 14/15
 kom (2015) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
torsk i Nordsøen og Skagerrak, indtil torsk i disse områder omfattes af landingsforpligtigelsen,
hvilket tidligst sker fra 2017.
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning
fortsat fastsættes som en bifangstkvote, idet den bør fastsættes på et niveau, der tager hensyn til
den positive udvikling for bestanden. Regeringen arbejder for, at fiskeriindsatsen for torsk i
Kattegat fastsættes uændret i forhold til 2015.
Med hensyn til fordelingen af TAC mellem Nordsøen og Skagerrak for rødspætte, der som noget
nyt i år i rådgivningen er vurderet som én bestand, arbejder regeringen for, at der tages passende
hensyn til udviklingen i TAC’ens størrelse og kvoteudnyttelsen over en årrække, således at andelen
mellem de to områder bliver balanceret.
Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og at det
derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstmuligheder for sild.
Regeringen arbejder for, at der ved fastsættelsen af TAC for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat
tages højde for den ændrede bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der er aftalt i den
demersale discardplan.
Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er
manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en konkret vurdering med
udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante informationer med
henblik på at undgå automatiske reduktioner. Dette er især relevant for arter, der primært er
bifangster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er, og skal ses i sammenhæng med
den gradvise indførelse af landingsforpligtelsen frem mod 2019.
For så vidt angår implementering af landingsforpligtelsen arbejder regeringen for, at der i
implementeringsperioden 2016-2019 arbejdes videre med at skabe mulighed for en eventuel
realisering af en førtidig implementering (tilvalgsordning), således at de enkelte medlemsstater
kan være mere ambitiøse og fremrykke indfasningen af det demersale discardforbud i forhold til de
fiskerier, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til discardplanen.
Regeringen vil arbejde for, at der inkluderes en ændring af forordningen om fiskerimuligheder
2016 for Østersøen med henblik på at afbøde virkningerne af den forlængede lukkeperiode i den
vestlige Østersø, særligt for kystfiskeri, ved at undtage fiskeri på dybder mindre end 20 meter fra
lukkeperioden i den vestlige Østersø.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 15/15