kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0586 Bilag 2
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

13. januar 2016

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Forordning nr. 806/2014 i forhold til etableringen af en fælles euro-

pæisk indskydergarantiordning, KOM(2015)586

Nyt notat

Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 24. november 2015 forslag om en

fælles indskydergarantiordning (EDIS - European Deposit Insurance

Scheme) for medlemslande i bankunionen, som aktuelt kun er eurolande.

Den fælles indskydergarantiordning foreslås af Kommissionen at bygge

oven på de eksisterende nationale ordninger og indfases gradvist i perio-

den 2017-24 frem til en egentlig fælles indskydergarantiordning. EDIS

indebærer etableringen af en fælles indskydergarantifond (DIF – Deposit

Insurance Fund). Ordningen vil blive administreret af den fælles afvik-

lingsmyndighed (SRB – Single Resolution Board).

Formålet med forslaget er overordnet set at styrke bankunionen ved at

understøtte indskyderbeskyttelsen, fremme den finansielle stabilitet og

reducere forbindelsen mellem banker og stater, således at en krise i den

finansielle sektor ikke medfører en krise på statsniveau.

Som ikke-euroland er Danmark i udgangspunktet ikke omfattet af Kom-

missionens forslag om fælles indskydergarantiordning. Forslaget får der-

for ikke umiddelbart konsekvenser for Danmark. Danmark vil først blive

omfattet af bankunionens elementer, herunder evt. en fælles indskyderga-

rantiordning, såfremt Danmark måtte vælge at deltage i bankunionen.

Regeringen vil tage nærmere stilling til EDIS-forslaget i lyset af nærmere

vurderinger og EU-forhandlingerne.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 24. november 2015 forslag om en fælles

indskydergarantiordning (EDIS – European Deposit Insurance Scheme).

Ordningen gælder for landene i det styrkede banksamarbejde (bankunio-

kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

2/11

nen), men der er mulighed for deltagelse af ikke-eurolande herunder

Danmark. Bankunionen består på nuværende tidspunkt af de 19 eurolan-

de. Ikke-eurolande, der ønsker at deltage i bankunionen, vil i givet fald

samtidig skulle deltage i EDIS.

EDIS foreslås oprettet som supplement til bankunionens fælles tilsyns-

mekanisme (SSM – Single Supervisory Mechanism) og Den fælles afvik-

lingsmekanisme (SRM – Single Resolution Mechanism) ved en ændring

af SRM-forordningen.

Kommissionen finder, at etableringen af EDIS kan reducere det negative

samspil mellem banker og stater, som man i nogle lande har set udspille

sig under krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige finan-

ser har påvirket hinanden gensidigt negativt. Kommissionen vurderer

samtidig, at forslaget sikrer lige vilkår for alle institutter for at opnå ind-

skud uanset etableringsland.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget vil skulle behandles

efter den almindelige EU-lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, hvor

Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslaget skal vedtages

med kvalificeret flertal i Rådet.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen overordnet set at styrke

bankunionen ved at understøtte indskyderbeskyttelsen, fremme den finan-

sielle stabilitet og reducere forbindelsen mellem banker og stater, således

at en krise i den finansielle sektor ikke medfører en krise på statsniveau.

Den fælles indskydergarantiordning - EDIS - skal bygge på det eksiste-

rende system, som udgøres af nationale indskydergarantiordninger. De

nationale ordninger er udformet i overensstemmelse med indskydergaran-

tidirektivet (DGSD). Individuelle indskydere vil således også fremover

have samme dækning som i dag (100.000 euro pr. kunde – svarende til ca.

750.000 kr.).

Ifølge Kommissionens forslag etableres en fælles indskydergarantifond

(DIF – Deposit Insurance Fund), som skal finansieres af sektoren. Mid-

lerne til DIF skal opkræves fra kreditinstitutter i eurolande og eventuelle

deltagende ikke-eurolande. DIF skal frem til 2024 gradvist opbygges til et

endeligt målniveau på mindst 0,8 pct. af alle de dækkede indskud i de

deltagende lande. Hvis der på et givent tidspunkt ikke er tilstrækkeligt

med midler i DIF, vil der blive opkrævet supplerende bidrag fra kreditin-

kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

3/11

stitutterne. Finansieringen af DIF er således på linje med principperne for

den fælles afviklingsfond (SRF – Single Resolution Fund).

Undervejs i opbygningsperioden betaler institutterne både bidrag til DIF

og den relevante nationale indskydergarantifond, hvor andelen af midler i

DIF gradvist forøges. Dog kan de nationale indskydergarantifonde vælge

at modregne bidrag til DIF i bidragene til den nationale indskydergaranti-

fond. Dermed bliver bidragsbetalingen til DIF som udgangspunkt udgifts-

neutral for sektoren.

Det betyder, at kreditinstitutter som udgangspunkt ikke skal betale et hø-

jere bidrag som følge af EDIS. Dette selvom der for hvert enkelt delta-

gende medlemsland både findes en national indskydergarantifond og en

fælles indskydergarantifond (DIF).

De deltagende lande vil dog skulle tage hensyn til, om opbygningen af

DIF retfærdiggør en reduktion af midler i den pågældende nationale ind-

skydergarantifond. Vælger det enkelte land ikke at modregne bidragene

til DIF i bidragspligten til den nationale indskydergarantifond, vil det

samlede bidrag fra det pågældende lands institutter alt andet lige blive

højere end minimumskravet for målniveauet ifølge DGSD.

Dertil kommer, at der kan være forskel i omfanget af dækningen under

den nationale og fælles indskyderfond. Hvis Danmark i forbindelse med

en eventuelt tiltræden til bankunionen ønsker at opretholde de udvidede

dækningsmuligheder sammenlignet med EDIS, som den danske indsky-

dergarantifond (Garantiformuen) i dag har eksempelvis for pensioner, vil

dette skulle tages i betragtning, når det samlede bidrag for danske institut-

ter fastsættes. Det kan betyde, at danske institutter skal betale mere til

Garantiformuen end andre institutter i øvrige deltagende lande betaler til

deres respektive nationale fonde. Dog vil indskyderne under Garantifor-

muen i så fald være bedre dækket.

Bidrag til DIF vil blive risikobaserede, dvs. de omfattede kreditinstitutter

skal betale et bidrag til DIF skønsmæssigt svarende til den risiko, som de

påfører DIF i forhold til andre institutter. Ifølge EDIS-forslaget bemyndi-

ges Kommissionen til at vedtage en delegeret retsakt, som specificerer,

hvordan de risikobaserede bidrag skal beregnes.

Bidrag foreslås opkrævet ved, at afviklingsmyndigheden, (SRB – Single

Resolution Board), som foreslås at blive den fælles indskydergarantimyn-

dighed, hvert år bestemmer, hvor mange midler der skal opkræves fra de

nationale indskydergarantifonde. De nationale indskydergarantifonde op-

kræver herefter midler fra de enkelte institutter ud fra deres relative risi-

kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

4/11

koprofil. Disse bidrag betales direkte fra institutterne til SRB som admini-

strator for DIF.

Der indføres foranstaltninger for at sikre, at de opbyggede midler ikke

misbruges. Eksempelvis er det alene de nationale indskydergarantifonde,

som overholder og opbygges i overensstemmelse med EU's regler, som

vil kunne forsikres under EDIS. Ydermere er reglerne om den fælles ind-

skydergarantiordning ledsaget af en meddelelse, som beskriver foranstalt-

ninger til at nedbringe institutternes risiko (Meddelelse om færdiggørelse

af bankunionen (KOM(2015) 587).

Deltagelse i den fælles indskydergarantiordning vil være obligatorisk for

medlemsstater i euroområdet, som er omfattet af den fælles tilsynsmeka-

nisme. Endvidere lægger Kommissionen op til, at ikke-eurolande, som

deltager i bankunionen, automatisk også deltager i EDIS. Dvs. kreditinsti-

tutter i deltagende ikke-eurolande vil have adgang til og vil skulle finan-

siere DIF. Det er på linje med den fælles afviklingsmekanisme (SRM),

som ikke-eurolande også automatisk vil deltage i, hvis de vælger at delta-

ge i bankunionen.

Ikke-eurolande, herunder Danmark, har mulighed for at deltage i bank-

unionen ved at indgå i et såkaldt ”tæt samarbejde” med ECB om tilsynet

med kreditinstitutter i det pågældende deltagende ikke-euroland. Bidrag

til EDIS fra institutter i deltagende ikke-eurolande skal følge de samme

regler, som vil gælde for bidrag fra institutter i eurolande.

Ifølge EDIS-forslaget vil et deltagende ikke-euroland, som træder ud af

samarbejdet med ECB og dermed bankunionen, som udgangspunkt få de

indbetalte midler tilbage fra DIF i et sådant omfang, at landet kan genop-

bygge en national indskydergarantiordning. Dog kan landet maksimalt få

et beløb ud svarende til 2/3 af målniveauet for den pågældende nationale

indskydergarantiordning

Den fælles indskydergarantiordning skal ifølge Kommissionens forslag

udvikles over tid og i tre faser. Den vil bestå af et system til

genforsikring

af nationale indskudsgarantiordninger (2017-19), som efter tre år skal

overgå til at være en

fælles forsikringsfase

(2020-23), hvor bidraget fra

den fælles indskudsgarantiordning stiger progressivt med tiden. I den sid-

ste fase foreslås en

fuld forsikringsordning

indført i 2024. EDIS indehol-

der en række bestemmelser mod "moral hazard" og uhensigtsmæssig brug

Ifølge DGS-direktivet må midlerne i en indskydergarantifond ikke falde til under 2/3 af målni-

veauet. I så fald skal kreditinstitutterne betale bidrag til fonden, så fonden når sit målniveau

(mindst 0,8 pct. af dækkede indskud) igen efter seks år.

kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

5/11

af DIF for at tilskynde til, at de enkelte lande i regi af deres nationale ord-

ninger håndterer potentielle risici på en fornuftig måde. Det betyder først

og fremmest, at en national ordning kun vil kunne indgå i den fælles ind-

skudsgarantiordning, hvis den fuldt ud lever op til den relevante EU-

lovgivning.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de tre faser, som trinvist indfører

den fælles indskydergarantiordning. De tre faser indebærer en gradvis

forøget deling af indskydergarantirisici mellem de deltagende lande.

Fase 1 (2017-19):

I den første fase, genforsikringsfasen, vil DIF som ud-

gangspunkt alene skulle bidrage til at dække indskydere, hvis en national

indskydergarantiordning ikke har tilstrækkelige midler til at dække alle

indskydere. Den nationale indskydergarantifond skal altså i denne periode

som udgangspunkt bidrage fuldt, før DIF skal bidrage. DIF kan dække op

til 20 pct. af det manglende beløb. De øvrige 80 pct. skal dækkes af andre

finansieringskilder end DIF (f.eks. lån fra det pågældende land eller lån

på frivillig basis fra deltagende og ikke-deltagende landes indskyderga-

rantiordninger).

DIF kan ikke bidrage, hvis de manglende midler skyldes, at den pågæl-

dende nationale indskydergarantifond er underfinansieret. En national

indskydergarantifond anses som underfinansieret, hvis den ikke har mid-

ler svarende til et fastsat målniveau for hvert år i perioden 2017-24.

Uan-

set grænsen for underfinansiering skal midler i de nationale indskyderga-

rantifonde opbygges til et målniveau på mindst 0,8 pct. af de dækkede

indskud ifølge DGSD. EDIS-forslaget har derfor til formål at undgå, at

der er uhensigtsmæssige fordele og tilskyndelse til nationale indskyderga-

rantiordninger til ikke at opbygge de nationale indskydergarantifonde.

I genforsikringsfasen beregnes det beløb, som de enkelte institutter skal

betale til DIF, i forhold til alle institutter i

det pågældende land.

Senere i

fase 2 og 3 beregnes det enkelte instituts bidrag i forhold til institutterne i

alle de deltagende lande.

Fase 2 (2020-23):

I den anden fase, som er den fælles forsikringsfase, kan

nationale indskydergarantifonde få dækket en andel af det beløb, som

garantiordningen skal betale i en konkret sag, fra DIF.

Dette målniveau for vurdering af overskydende tab og likviditetsbehov foreslås fastsat til 0,14

pct. af dækkede indskud i kreditinstitutter i det pågældende deltagende land i 2017, 0,21 pct. i

2018, 0,28 pct. i 2019, 0,28 pct. i 2020, 0,26 pct. i 2021, 0,20 pct. i 2022, 0,11 pct. i 2023 og 0 pct.

i 2024.

kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

6/11

I den anden fase ydes der delvis dækning fra DIF, selvom den nationale

indskydergarantifond ikke er tømt, dvs. der sker delvis dækning fra DIF

fra ”første euro”. DIF bidrager således på linje med den nationale indsky-

dergarantifond allerede fra start, og ikke som i genforsikringsfasen først

efter at den nationale indskydergarantifond er tømt. Andelen som de nati-

onale indskydergarantiordninger kan få betalt fra DIF stiger gradvist i de

fire år fra 20 pct. i første år til 80 pct. i det sidste år af denne fase.

Fase 3 (fra 2024):

I den tredje fase efter indfasningen i de to første faser

over i alt 7 år foreslås en fuld forsikringsordning, hvor nationale indsky-

dergarantiordninger får dækket 100 pct. af det beløb, som de skal betale i

en konkret sag, fra DIF. Der vil således i praksis være tale om en egentlig

fælles indskydergaranti med en fuldstændig deling af indskydergarantiri-

sici på tværs af deltagende lande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt

sig formelt om sagen. Det er forventningen, at Europa-Parlamentet gene-

relt støtter Kommissionens forslag.

Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Kommissionen finder endvidere, at udøvelse af tilsyn, afvik-

ling og indskydergaranti bør ske på samme niveau, således at en indsky-

dergaranti også bør være fælles med et fælles tilsyn og afvikling. Ellers

kan det ifølge Kommissionen resultere i suboptimale situationer ved

håndtering af nødlidende kreditinstitutter. Herudover er de eksisterende

nationale set-up for indskydergaranti sårbart ved større finansielle kriser,

da båndet mellem institutter og stater bevares, hvilket svækker indskyde-

rens beskyttelse og undergraver den generelle tillid til indskydergaranti-

systemet samt det indre marked.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af nærhedsprincippets over-

holdelse.

Gældende dansk ret

Garantiformuen er den danske garantiordning for indskydere og investo-

rer, hvis formål er at yde dækning til indskydere og investorer i institutter,

der er omfattet af Garantiformuens dækning, i tilfælde af et instituts re-

konstruktionsbehandling eller konkurs. Garantiformuen dækker indskud

op til et beløb svarende til 100.000 euro, herunder almindelige indskud og

kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

7/11

indskud på børneopsparingskonti. Dækningen opgøres efter fradrag af

indskyders forfaldne forpligtelser over for instituttet. Nogle særlige ind-

skud har en højere dækning. Fx er indskud på pensionskonti oprettet iht.

lov fuldt dækket af Garantiformuen.

Garantiformuen er oprettet ved lov om en garantiordning for indskydere

og investorer. Der er i tilknytning til loven udstedt bekendtgørelser om

Garantiformuens dækning af indskydere og investorer samt om en ind-

skyder- og investorgarantiordning.

Lovgrundlaget er senest ændret ved gennemførelsen af krisehåndterings-

direktivet (BRRD) og indskydergarantidirektivet (DGSD) ved lov, som

trådte i kraft 1. juni 2015. DGSD medfører, at der sker større harmonise-

ring af indskydergarantiordningerne inden for Den Europæiske Union

inden for områderne finansiering, dækningsområde og dækningsomfang.

Det bemærkes, at den danske lovgivning om en indskydergarantiordning

også omfatter investorer. Dette indebærer, at såfremt et institut ikke kan

udlevere værdipapirer, som opbevares for en kunde, dækker Garantifor-

muen som led i investorgarantiordningen et tab med op til 20.000 euro.

Det kan fx være i den situation, at instituttet har begået fejl vedr. registre-

ring af ejerskab eller ved svigagtige handlinger begået af instituttet.

Investorer er ikke omfattet af EDIS, der alene omfatter indskydere. Det

betyder, at der for så vidt angår investorer fortsat vil være tale om natio-

nalt opbyggede garantiordninger.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ved deltagelse i bankunionen og dermed EDIS, vil der ifølge Kommissi-

onens EDIS-forslag ske en yderligere harmonisering af reglerne ifølge

DGSD. Det gælder eksempelvis i forhold til opkrævning af risikobaserede

bidrag til indskydergarantiordningerne (Garantiformuen og DIF). Det vil

derfor være nødvendigt at ændre lov om en indskyder- og investorgaran-

tiordning samt de tilhørende bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Danmark deltager ikke i bankunionen på nuværende tidspunkt og forsla-

get har derfor ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. Dog kan føl-

gende bemærkes for så vidt angår de deltagende lande.

Kommissionen forventer, at EDIS og de administrative opgaver som vil

være forbundet hermed for SRB vil være fuldt finansieret af kreditinstitut-

kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

8/11

ter i de deltagende lande. En fælles indskydergarantiordning i bankunio-

nen har således ingen direkte statsfinansielle konsekvenser for de delta-

gende lande.

Kommissionen lægger ikke op til, at EDIS skal understøttes af en fælles

offentlig bagstopper omfattende deltagende lande.

En fælles indskydergarantiordning kan afhængigt af udformningen have

indirekte positive statsfinansielle konsekvenser i de deltagende lande og i

EU som helhed, idet den kan understøtte en højere grad af finansiel stabi-

litet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen forventer, at den fælles indskydergaranti vil bidrage til en

højere grad af finansiel stabilitet, og den fælles indskydergarantiordning

kan i givet fald have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

De samfundsøkonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande

vil bl.a. afhænge af, om der er væsentlige forskelle i risici for træk på den

fælles indskydergarantiordning på tværs af lande.

Forslaget om en fælles indskydergarantiordning har ingen direkte sam-

fundsøkonomiske konsekvenser i den situation, at Danmark ikke deltager

i den fælles indskydergarantiordning.

Yderligere tiltag i opfølgning på Kommissionens meddelelse om færdig-

gørelsen af bankunionen kan have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Disse konsekvenser vil skulle vurderes nærmere, når konkrete forslag

måtte blive fremsat.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer, at institutter i de deltagende lande fremover vil skul-

le betale bidrag til opbygningen af den fælles indskydergarantifond.

Bidragene foreslås imidlertid opkrævet ved, at den fælles indskydergaran-

timyndighed SRB hvert år bestemmer, hvor mange midler der skal op-

kræves fra hver national indskydergarantiordning. De nationale indsky-

dergarantier opkræver herefter midler fra de enkelte institutter ud fra de-

res relative risikoprofil. I den første fase (genforsikringsfasen) beregnes

det beløb, som de enkelte institutter skal betale, i forhold til til alle insti-

tutter i det pågældende deltagerland. Efter genforsikringsfasen i fase to og

tre beregnes det enkelte instituts bidrag i forhold til institutterne i alle de

deltagende lande. Det er ikke muligt nærmere at redegøre for, om en

eventuel dansk tiltrædelse samlet set vil medføre højere bidrag fra danske

kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

9/11

institutter. Det vil afhænge, i hvilket omfang der trækkes på en fælles

indskydergarantifond samt af danske institutters relative bidrag hertil.

Kommissionen foreslår, at det fortsat er de nationale indskydergaranti-

ordninger, der vil skulle opkræve bidraget til den fælles indskydergaranti-

fond. Dette bidrag kan modregnes i bidraget til de nationale ordninger.

Institutterne skal derved alene foretage én bidragsbetaling som i dag (jf.

dog som ovenfor anført under pkt. 3).

Forordningen pålægger ikke institutterne yderligere administrative for-

pligtelser i form af indberetninger eller andet.

Forslaget om en fælles indskydergarantiordning har således ingen er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i den situation, at Danmark ikke delta-

ger i den fælles indskydergarantiordning.

Yderligere tiltag i opfølgning på Kommissionens meddelelse om færdig-

gørelsen af bankunionen kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Disse konsekvenser vil skulle vurderes nærmere, når konkrete forslag

måtte blive fremsat.

Andre økonomiske konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget indebærer ikke øvrige økonomiske konsekvenser. En vedtagelse

af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den

finansielle sektor med frist for eventuelle bemærkninger den 7. december

2015.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de to indkomne høringssvar

fra henholdsvist Finansrådet og Dansk Aktionærforening.

Finansrådet finder, at en fælles indskydergarantifond tidligst bør have

virkning fra 2024, hvor BRRD-direktivet og DGS-direktivet er fuldt im-

plementeret. Finansrådet finder det vigtigt, at den danske indskydergaran-

tidækning kan opretholdes på det nuværende niveau, herunder specielt

den danske indskydergarantidækning af pensioner som ultimo 2014 ud-

gjorde ca. 117 mia kr. Bidrag til en fælles indskydergarantifond skal end-

videre i et sådant tilfælde være neutrale for danske banker. Der er derud-

over behov for klarhed over metoder for beregning af det enkelte kreditin-

stituts bidrag til de nationale indskydergarantiordninger og den fælles

indskydergarantifond, så det er muligt at vurdere effekten på danske insti-

tutters bidrag ved indtrædelse i en fælles europæisk indskydergaranti.

kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

10/11

Endvidere er det vigtigt, at det sikres, at der ved et evt. ophør af ”et nært

samarbejde” kan etableres en indskydergarantifond i Danmark, som op-

fylder kravene til nationale indskydergarantiordninger uden yderligere

bidrag for bankerne.

Dansk Aktionærforening finder det afgørende, at forbrugerne også frem-

over har garanti for indskud af de samme typer som i dag og hos de sam-

me typer af virksomheder. En eventuel tiltrædelse af bankunionen og

dermed EDIS må ikke medføre, at typer af virksomheder eller typer af

indskud, der er dækket af den nuværende danske ordning, ikke længere

kan være dækket af en europæisk eller dansk ordning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Foreløbige meldinger fra de øvrige medlemslande tyder på, at der generelt

fra en række lande er opbakning til det fremsatte forslag om en fælles

indskydergarantiordning. Dog er flere lande meget fokuseret på reduktion

af risici fra usunde banker, før EDIS evt. indføres.

Der er således lagt op til et kompliceret forhandlingsforløb.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark vil blive omfattet af alle bankunionens elementer, dvs. fælles

tilsyn (SSM), fælles afvikling (SRM) samt fælles indskydergaranti

(EDIS), såfremt Danmark måtte vælge at deltage i bankunionen. Fra

dansk side vil man tage nærmere stilling til EDIS-forslaget i lyset af

nærmere vurderinger og EU-forhandlingerne.

Regeringen lægger vægt på en tilgang, hvor alle medlemslande, også ik-

ke-eurolande, indgår i arbejdet med forslaget, og at der tages højde for,

som Kommissionen også foreslår, at kommende deltagende ikke-

eurolande kan deltage på lige vilkår med eurolande, ligesom det er opnået

i de øvrige elementer i bankunionens nuværende konstruktion.

Regeringen finder, at det er vigtigt ikke at fjerne fokus fra gennemførel-

sen af allerede vedtagne initiativer, særligt skal direktivet om genopret-

ning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og indskydergarantidirekti-

vet (DGSD) gennemføres i alle lande.

Regeringen finder det centralt, som Kommissionens forslag også lægger

op til, at en fælles indskydergarantiordning bliver finansieret af kreditin-

stitutterne i de deltagende lande, hvor bidrag bør søges at afspejle det en-

kelte instituts forholdsmæssige risiko for træk på indskydergarantien. Det-

te er på linje med principperne for den fælles afviklingsmekanisme.

kom (2015) 0586 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om etableringen af en fælles europæisk indskydergarantiordning

11/11

Ved en eventuel tiltrædelse af bankunionen og dermed EDIS finder rege-

ringen det vigtigt at sikre, at den danske indskydergarantiordning fortsat

kan dække de indskud og investorer, som i dag er omfattet, herunder fuldt

ud dække pensionsordninger.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været omtalt i forbindelse med underretning for Folketingets

Europaudvalg om ”Arbejdsgruppen vedrørende analysearbejdet ift. dansk

deltagelse i det styrkede banksamarbejde”s rapport om mulig dansk delta-

gelse i det styrkede banksamarbejde (april 2015), jf. EUU, Alm. del - bi-

lag 516.

Desuden er samlenotat om Færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde

(bankunion) forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

ECOFIN d. 8. december 2015.