Dato: 12. januar 2016
Til: Folketingets miljøudvalg
Hermed fremsendes Danmarks Naturfredningsforenings (DN) kom-
mentar til EU-kommissionens: ”Closing the loop - An EU action plan for
the Circular Economy” samt “Directive
2008/98/EC on waste”
I DN tager vi rigtig godt imod EU's plan for Cirkulær økonomi og de ændringer det medfører i
en række direktiver. Det er i høj grad en nødvendig plan, hvis vi i fremtiden skal leve i et bæ-
redygtigt samfund. I DN er vi positivt indstillet over for de ambitiøse, men klart realistiske mål,
som planen fremsætter.
I forhold til det tidligere udspil til en cirkulær økonomipakke (fra den tidligere kommission) er
målene knap så ambitiøse, men vi mener ikke, at man på nuværende tidspunkt skal hænge sig
i, om målet, f.eks. for kommunalt affald, er 65 % eller 70 % genanvendelse. Ligegyldig hvilke
af disse mål man vedtager, er det et klart signal om, hvilken retning vi skal gå, og at der -
også i Danmark - skal skiftes spor i forhold til, hvordan vi ser på og håndterer affald. DN me-
ner desuden, at det forhold, at denne pakke slækker lidt på målene til dels opvejes af, at den i
højere grad end den tidligere pakke, kommer mere rundt om flere aspekter af den cirkulær-
økonomi – så det ikke kun handler om affaldshåndtering – men også om produktion og forbrug
– dette finder vi særdeles positivt. Endeligt ser vi frem til, at der bliver tænkt mere på tværs af
siloer i den kommende revision af direktiver og ikke mindst i den danske implementering af
direktiverne.
Danmark bør:
Bakke op om samtlige konkrete mål, som de er beskrevet i Cirkulær økonomipakken, samt
arbejde for at nogle af de mere løse målsætninger, også bliver konkretiseret. Det er f.eks. me-
get uklart hvordan man planlægger at nå målet om, at reducere mængden af havaffald (her-
under mikroplast) med 25 % i 2030 – et, i øvrigt, relativt uambitiøst mål problemets omfang
taget i betragtning.
Danmark bør ligeledes støtte målet om højest 10 % til deponi. Her er det afgørende, at en
reduktion i mængden af affald til deponi, ikke betyder øget forbrænding. Det der i dag går til
deponi skal i stedet til genanvendelse, og der er kun en måde at undgå deponi; produkter skal
fremover fremstilles uden problematiske stoffer eller andre skadelige komponenter.
Derudover bør Danmark arbejde for at der også kommer et mål for max forbrænding i 2030.
Der skal derfor sættes et arbejde i gang – på EU niveau - der kan vurdere hvor stor forbræn-
dingskapacitet, der er brug for i EU i 2030.
Der bør også være et mål for kildesortering af det organiske affald. I vores optik er den eneste
vej mod 65 % reel genanvendelse (målt på vægt) at separatindsamle organisk af-
fald/madaffald. Dette er også den eneste måde at sikre en høj kvalitet i genanvendelsen.
Det er positivt, at det gang på gang nævnes, hvor god en forretning cirkulær økonomi er for
Europa. Dette betyder dog ikke, at det er virksomhedernes interesse, der skal være styrende
for, hvad og hvordan vi genanvender – her må og skal naturen, miljøet og menneskers sund-
hed, kommer før virksomheders profit.