Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0595 Bilag 4
Offentligt
1590027_0001.png
Miljøstyrelsen/J&A
18. januar 2016
MFVM 007
GRUND- og NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2008/98/EF om affald,
KOM(2015) 595 final
Revideret genoptryk af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7.
januar 2016. Ændringer er markeret i marginen.
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt en cirkulær økonomi-pakke. Den samlede pakke består af tre
elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste over efterfølgende initiativer, der vil blive taget af Kommissionen i perioden 2015-
2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Nærværende forslag vedrører EU’s affaldsramme direktiv, og det udmønter de overordnede
mål og rammer for EU’s affaldspolitik frem til 2030. Det berører et større antal juridisk
bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Forslaget indeholder en omfattende ændring af
målene i direktivet om affald, styrker Kommissionens mulighed for at overvåge
implementeringen
af
affaldspolitikken
samt
indebærer
visse
forenklinger
af
affaldsrammedirektivet.
De vigtigste ændringer i forslaget er:
1. Præcisering og tilpasning af definitionerne.
2. Forhøjelse af målet for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse
husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder (kommunalt affald) til mindst
% i 2025 og mindst 65 % i 2030.
3. Krav om at igangsætte initiativer, der fremmer sortering af bygge- og anlægsaffald.
4. Krav om at sikre separat indsamling af bioaffald, hvor det er teknisk, miljømæssigt
økonomisk muligt og passende at gøre.
5. En række generelle krav til eksisterende og nye ordninger for producentansvar.
6. Harmonisering og forenkling af de juridiske rammebestemmelser for biprodukter
affaldsfasens ophør.
7. Forenkling og ensretning af indberetningsforpligtelser.
8. Indførelse af et system for tidlig varsling af manglende overholdelse
genanvendelsesmål.
9. Tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter
gennemførelsesretsakter.
af
60
og
og
af
og
Der er tale om en revision af affaldslovgivningen, som vil berøre en række nationale regler.
Regeringens stillingtagen til forslagets konkrete genanvendelsesmål mv. afventer en nærmere
vurdering af forslagets miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0002.png
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 2. december 2015 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget forelå i
dansk udgave den 7. december 2015. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, (miljø)
og skal derfor vedtages af Rådet med et kvalificeret flertal efter proceduren om den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens cirkulær økonomi-pakke.
Pakken består af tre elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste med godt 50 konkrete initiativer til fremme af cirkulær økonomi, som Kommissionen
vil tage i perioden 2015-2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Det hollandske formandskab har tilkendegivet, at handlingsplanen for cirkulær økonomi og
affaldsforslagene forventes drøftet på rådsmøde (konkurrence) den 29. februar 2016 og
rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016. Det er endvidere formandskabets hensigt at søge
vedtaget politiske konklusioner om handlingsplanen for cirkulær økonomi på rådsmødet (miljø)
den 20 juni 2016.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af meddelelsen om handlingsplanen for cirkulær
økonomi henvises til særskilt grund- og nærhedsnotat herom.
3. Formål og indhold
Meddelelsen om handlingsplanen fastslår, at målet med en cirkulær økonomi er at bevare og
vedligeholde produkters, materialers og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt,
samtidig med at affaldsmængderne minimeres. Som led i en samlet indsats for at fremme
cirkulær økonomi og betragte affald som en ressource foreslår Kommissionen en række
ændringer af affaldsdirektivet, som beskrevet nedenfor.
Forslaget tager udgangspunkt i, at juridisk bindende mål i EU’s affaldslovgivning har været en
afgørende faktor for at fremme bedre affaldsbehandling og teknologiudvikling, stimulere til
innovation indenfor genanvendelse, begrænse affald til deponering og ændre forbrugeradfærd.
Yderligere initiativer på affaldsområdet vil kunne bidrage til væsentlige fremskridt i forhold til
bæredygtig vækst og skabelse af job. Endelig bidrager den nye regulering til reduceret
udledning af drivhusgasser, økonomiske besparelser på grund af bedre affaldshåndtering og et
bedre miljø. Forslaget vil endvidere bidrage til at ensartede rammevilkår for virksomhedernes
affaldshåndtering herunder i forbindelse med virksomhedernes brug af affald eller sekundære
råvarer.
Forslaget indeholder en række væsentlige juridiske præciseringer af forskellige
affaldsbegreber, hvordan genanvendelse skal måles og generelle minimumsdriftskrav til
eksisterende og nye producentansvarssystemer. Forslaget imødekommer forpligtelsen i det
nuværende direktiv til at revurdere målene for affaldshåndteringen. Et første forslag til revision
af målene blev fremsat den 2. juli 2014, men blev i februar 2015 trukket tilbage af den
nuværende Kommission.
De vigtigste ændringer i forslaget i forhold til det gældende affaldsdirektiv er:
1.
Nye mål for genanvendelse:
Målet for genanvendelse af husholdningsaffald og lignende
Side 2/14
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0003.png
affald fra andre kilder, øges til mindst 60 % i 2025 og 65 % i 2030. Det eksisterende mål i
2020 på 50 % genanvendelse af husholdningsaffald fastholdes og beregnes efter de
gældende opgørelsesmetoder.
2.
Beregning af genanvendelsesmål herunder medtagelse af genbrug og
pantordninger:
Direktivet indeholder præciseringer af, hvad der kan indgå ved
beregningen af genanvendelsesmålet. Udgangspunktet er, at kun affald, der indgår i en
afsluttende genanvendelsesproces, kan medregnes. Der er dog indført en undtagelse, som
tillader, at hele vægten af indsamlet genanvendeligt affald efter sortering til genanvendelse
kan medregnes, som genanvendt, hvis mindre end 10 % af den totale vægt bliver
forbrændt eller deponeret. Som noget nyt i forhold til forslaget fra 2014 kan også genbrug
af produkter og komponenter medregnes, hvis genbruget sker hos en godkendt
genbrugsaktører eller er en del af et pantsystem. Endvidere kan genanvendelse af metal i
slaggen fra affaldsforbrænding medregnes.
3.
Tilpasning af definitioner:
Den vigtigste ændring er et nyt forslag til definition af
”municipal waste”. Dette begreb er ikke defineret i den danske affaldslovgivning, men
oversættes af Kommissionen til ”Kommunalt affald”. ”Municipal waste” defineres i forslaget
som affald fra husholdninger og lignende affald fra andre kilder. Den hidtidige definition tog
udgangspunkt i, at affaldet blev indsamlet af kommunen, mens den nye definition forholder
sig neutralt til hvem som indsamler affaldet. Det bliver dermed ikke relevant om det er
kommunen eller en privat affaldsaktør operatør, der håndterer affaldet. Det vil sige, at
definitionen nu baseres på typen af affald uanset kilden og ikke på, hvem der har ansvaret
for affaldet. Forslaget indeholder herudover nye eller tilrettede definitioner af bio-affald,
bygge- og anlægsaffald, opfyldningsoperationer (vedr. udnyttelse af byggeaffald), den
afsluttende genanvendelsesproces og forberedelse til genbrug. Sidstnævnte omfatter nu
ikke alene affald, der forberedes til genbrug, men også produkter, f.eks. genpåfyldelige
emballager, eller komponenter, der genbruges.
4.
Definition af biprodukter:
Forslaget ændrer betingelserne for, hvornår et materiale kan
betragtes som et biprodukt og ikke som affald. Materialer, der defineres som biprodukter,
kan anvendes som en sekundær råvare uden at blive omfattet af affaldsreguleringen. De
nuværende regler forudsætter, at kun hvis en række betingelser er opfyldt, så kan et stof
eller en genstand, der er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod
fremstilling af dette stof eller genstand, anses for ikke at være affald men et biprodukt. Det
nye forslag indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at et sådant stof eller genstand
anses for at være et biprodukt, hvis betingelserne er opfyldt. Endvidere foreslås, det at
Kommissionen får bemyndigelse til at foreslå detaljerede kriterier for anvendelsen af de
angivne betingelser.
5.
Affald som ophører med at være affald:
Forslaget indeholder en række lempelser for,
hvornår affaldsfasen ophører. Den nuværende EU-regulering foreskriver, at kun hvis affald
har været igennem en nyttiggørelsesbehandling og opfylder en række særlige kriterier, der
udarbejdes i henhold til en række angivne betingelser, så kan dette affald ophøre med at
være affald. Forslaget indebærer, at medlemsstaterne nu skal sikre, at affald, der har
gennemgået en nyttiggørelsesbehandling, ophører med at være affald, hvis de angivne
betingelser er opfyldt. Dertil kommer, at en af de opstillede betingelser nu er lettere at
opfylde. Konsekvensen er, at en større mængde affald dermed vil opfylde betingelser for at
ophøre med at være affald. Endvidere ophæves muligheden for i de tilfælde, hvor der ikke
er fastlagt fælles EU kriterier for affaldsfasens ophør, at opstille nationale kriterier.
Kompetencen hertil foreslås alene fastlagt på EU-niveau. Endvidere foreslås det, at
Kommissionen får bemyndigelse til at foreslå detaljerede kriterier for anvendelsen af de
angivne betingelser.
6.
Minimumskrav
Side 3/14
for
udvidet
producentansvar:
Der
indføres
minimumskrav
for
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
eksisterende og nye udvidede producentansvarsordninger. Medlemsstaterne skal sikre
opfyldelsen af minimumskravene, der bl.a. vedrører producentfinansiering af hele
indsamlingsleddet, at producenternes betaling differentieres på baggrund af deres
produkters muligheder for genbrug og genanvendelighed, samt en række driftskrav til de
kollektive ordninger, som er ordninger hvor producenter kan købe varetagelse af praktiske
og administrative forpligtelser som følge af producentansvar.
7.
Affaldsforebyggelse:
Medlemsstaterne skal tage initiativer til affaldsforebyggelse
indenfor en række beskrevne områder. Medlemsstaterne skal endvidere udvikle indikatorer
for at overvåge resultatet af affaldsforebyggelsesindsatsen især for mængden per
indbygger af husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder, der bliver deponeret
eller udnyttet med energiudnyttelse.
8.
Fremme af sortering:
Medlemsstaterne skal tage initiativer til at fremme sortering af
bygge- og nedrivningsaffald og som minimum for træ, aggregater, metal, glas og gips.
9.
Indsamling af bioaffald:
Medlemsstaterne skal sikre separat indsamling af bioaffald,
hvor det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt og passende at gøre.
10.
Forenkling og indberetning:
Forslaget indebærer en forenkling af direktivets
indberetningskrav, således at disse fremover alene vedrører årlige statistiske oplysninger
om opfyldelsen af de konkrete bindende målsætninger, fremfor som hidtil generelle
afrapporteringer om implementeringen af direktivet baseret på et detaljeret spørgeskema.
Herudover indeholder forslaget mulighed for under visse omstændigheder at undtage
mindre affaldstransportvirksomheder fra gældende registreringskrav.
11.
Opfølgning på om mål opfyldes:
Forslaget indeholder bestemmelser om såkaldt tidlig
varsling (”early warning report”). Kommissionen skal tre år før tidsfristerne for opfyldelse
af de fastsatte genanvendelsesmål udarbejde rapporter om, hvor langt de enkelte
medlemsstater er med målopfyldelsen. Endvidere skal kommissionen give passende
anbefalinger til de medlemsstater, hvor der er risiko for, at de ikke vil nå de fastsatte mål.
Herudover åbner forslaget op for, at 7 navngivne medlemsstater, der aktuelt vurderes at
have særlig vanskeligt ved at opfylde de foreslåede genanvendelsesmål, tildeles 5 år ekstra
til at opfylde målsætningerne, dog således at genanvendelse mv. af husholdningsaffald
udgør som minimum 50% og 60% i hhv. 2025 og 2030.
12.
Nye beslutningsprocedurer:
Forslaget indebærer tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF
om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. (Ændring af Kommissions hidtidige
beføjelser til at kunne foreslå ny regulering via komite procedure til at disse beføjelser
fremover
kan
udøves
via
vedtagelse
af
delegeret
retsakter
eller
som
gennemførelsesretsakter i komitologiprocedure). Forslaget betyder anvendelse af delegeret
retsakter på i alt 11 områder, hvor for størstepartens vedkommende komiteprocedure
anvendes i den gældende regulering, herunder konkret med hensyn til følgende:
Biprodukter,
Affaldsfasens ophør,
Affaldslisten,
Tekniske minimums standarder for affaldsbehandlingsanlæg som skal have en
godkendelse
e. Krav til registrering af behandlingsanlæg, der ikke skal have en
miljøgodkendelse,
f. Format for rapportering om affaldsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer,
g. Retningslinjer for fortolkning af nyttiggørelses- og bortskaffelseskoder herunder
kriterierne for beregning af, hvornår forbrænding er en nyttiggørelses eller en
Side 4/14
a.
b.
c.
d.
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0005.png
bortskaffelses operation.
Derudover indebærer forslaget at nye retsakter vedr. minimums krav til medregning af
genbrug og medregning af metal i slagge til genanvendelse kan besluttes som delegeret
retsakter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionens nærhedsvurdering
Forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union. Det begrænser sig til at ændre ovennævnte direktiv ved
at skabe en ramme for fastlæggelse af fælles mål og overlader til medlemsstaterne at afgøre,
hvilke gennemførelsesmetoder, de vil anvende.
Regeringens nærhedsvurdering:
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
EU's gældende affaldsdirektiv er implementeret i dansk ret som følger:
1. Direktiv 2008/98/EF om affald: Implementeret i en række love og bekendtgørelser, bl.a.
miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1309 af 18.
december 2012 om affald).
Gældende bestemmelser om producentansvar reguleret i andre direktiver er implementeret i
dansk ret som følger:
2. Direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og senere ændringer implementeret i
bl.a. visse krav bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1455 af 7. december 2015 om visse
krav til emballager) og pantbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1353 af 25. november
2015).
3. Direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer: Implementeret i bl.a.
miljøbeskyttelsesloven og bilskrotbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1312 af 19.
december 2012 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner
herfra)
4. Direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer:
Implementeret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven og batteribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
1453 af 7. december 2015 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer).
5. Direktiv 2012/19/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr: Implementeret i bl.a.
miljøbeskyttelsesloven og elektronikaffaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 130 af 6.
februar 2014 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af
affald af elektrisk og elektronisk udstyr).
7. Konsekvenser
Generelt om konsekvensvurderingerne kan anføres, at der pt. er tale om foreløbige
vurderinger. Folketinget vil i et revideret grund- og nærhedsnotatnotat blive oplyst om
Regeringens mere konsoliderede vurderinger af forslagets konsekvenser.
Side 5/14
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0006.png
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Der er tale om en kompleks revision af affaldslovgivningen, som vil kunne berøre en række
nationale regler, primært de under punkt 6 nævnte bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser:
Forslaget forventes at have væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljø- og Fødevareministeriet har iværksat arbejde mhp. at kunne fremlægge en vurdering af
forslagets
statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske,
erhvervsadministrative
og
samfundsøkonomiske konsekvenser. Når dette arbejde er tilendebragt, vil Folketinget blive
orienteret herom i et revideret grund- og nærhedsnotat.
Beskyttelsesniveau:
Der forventes en positiv påvirkning af det danske beskyttelsesniveau som følge af, at
målsætningerne i direktivet skærpes.
8. Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring til berørte interessenter den 2. december 2015. Der er
modtaget høringssvar fra 29 høringspartner. 6 af høringspartnerne har ingen kommentarer til
direktivet, mens 23 har bemærkninger.
Der er modtaget bemærkninger fra Stop Spild Af Mad (SSAM), Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Dansk Erhverv (DE), Dansk
Retursystem (DRS), Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF), København Kommune,
European Recycling Platform (ERP), Den frivillige aftale om WEEE (DFAW), Plastindustrien (PI),
elretur, Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Industri (DI), Danske Havne (DH), Dansk
Affaldsforening (DAF), Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), DONG Energy, Biorefining
Alliance (BA), Genvindingsindustrien (GI), Brancheforeningen for Biogas (BBF), Danmarks
Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd (DN og DØR), Region Midtjylland, Landbrug og
Fødevarer (L&F) og Bryggeriforeningen.
Generelt er der opbakning til at der fastsættes ambitiøse, bindende mål for genanvendelse,
som kan understøtte udviklingen af en cirkulær økonomi, om end nogle aktører finder at
ambitionsniveauet måske er for højt. Der er ligeledes generel opbakning til præciseringen af de
forskellige definitioner og beregningsmetoder.
Hovedtræk af bemærkningerne er gengivet nedenfor opdelt efter emnerne angivet i afsnit 3
ovenfor om formål og indhold.
1.
Nye mål for genanvendelse:
Københavns Kommune
finder de nye genanvendelsesmål ambitiøse, og at det er godt, at
målene meldes ud i god tid.
KL
finder det positivt, at der fastsættes langsigtede mål for genanvendelse og deponering.
Målsætningen om 65% genanvendelse af husholdningsaffald og lignende affald fra andre
kilder i 2030 er ambitiøs og vil blive en udfordring at nå. I forhold til målet i den gældende
affaldshåndteringsplan (Danmark uden affald) vil det kræve en del yderligere initiativer at
nå det niveau, som Kommissionen foreslår.
DI
støtter de foreslåede målsætninger for genbrug og genanvendelse. Men de er ambitiøse,
Side 6/14
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0007.png
især fordi den medtagne mængde til opfyldelse af de foreslåede procenter baseres på den
reelt genanvendte mængde og ikke alene på den indsamlede mængde. DI ønsker derfor en
nærmere beskrivelse af denne ændring, før de endelige genanvendelsesprocenter lægges
fast.
DAF
bifalder ambitiøse målsætninger, men kan ikke vurdere, hvor ambitiøst målet om 65%
genanvendelse i 2030 er.
DAF
begrunder det med, at det er uklart, hvilke affaldstyper
målet gælder for, hvor meget erhvervsaffald er omfattet, og at der indføres ny
målemetode.
DAF
mener, at der også bør fastsættes mål for industriens affald.
ARI
finder, at selv om der er sket en mindre reduktion af genanvendelsesmålene i forhold
til Kommissionens forslag fra 2014, så er der tale om ambitiøse målsætninger, som ARI
støtter.
GI
finder, at genanvendelsesmålsætningerne er vigtige for at få Europa og Danmark
omstillet i en mere cirkulær og bæredygtig retning.
DN og DØR,
finder, at målet om 65% genanvendelse i 2030 af husholdningsaffald og
lignende affald fra andre kilder er et udmærket kompromis. DN og DØR foreslår, at der
indføres et mål for maksimal forbrænding af affald i 2030.
2.
Beregning af genanvendelsesmål herunder medtagelse af genbrug og pantordninger:
Københavns Kommune
påpeger, at præciseringen af,hvad der må medregnes som
genanvendt, indebærer, at f.eks. for plastaffald bliver det vigtigt også at kunne
genanvende mere lavkvalitetsplast. Det vil betyde, at der bliver et større volumen i de
indsamlede mængder og dermed bedre økonomi per indsamlet tons.
Kl
støtter ensretningen af opgørelsesmetoder, herunder at genbrug tælles med til opnåelse
af genanvendelsesmålene. KL finder
det nye forslag, hvor maksimalt 10% af den
indsamlede mængde efter sortering må kasseres for, at hele den indsamlede mængde
tælles som genanvendelse, som bedre end det tidligere forslag på 2%. Men KL mener, at
grænsen på
10%
er fastsat vilkårligt og bør relateres til den enkelte affaldstype. Endvidere
peger Kl på, at i stedet for genanvendelsesmål fastsat i %, burde der være større vægt på
miljøeffekt.
DAF
bakker op, at genbrug og udvinding af metaller fra forbrændingsslagge kan medgå til
opfyldelse af genanvendelsesmålene, ligesom man støtter, at det er den reelt genanvendte
mængde, der måles på. DAF kommer derudover med en række bud på, hvordan
målemetoden skal fortolkes.
DN og DØR
støtter forslaget om mere ensartede beregningsmetoder, herunder at det kun
er reel genanvendelse, der medtages. Endvidere, at genanvendelse af slagger fra et
forbrændingsanlæg fortsat ikke tæller med i opfyldelsen af de 65%. DN og DØR påpeger at
pakken mangler bud på, hvordan man kan måle på indsamlet mængde til genanvendelse
vs. reel genanvendelse samt kvalitet i genanvendelse.
Region Midtjylland
finder, at harmonisering af beregning af genanvendelsesprocenter vil
give et mere ensartet billede af, hvor langt de enkelte EU-lande er i forhold til
genanvendelse.
L&F
finder, at en ensartet implementering i EU af målene hænger tæt sammen med, at
metoderne til opgørelse af genanvendelsesprocenter er entydige og klart beskrevet.
Side 7/14
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0008.png
DRS
påpeger, at kvalitet i genanvendelse med fordel kan udbygges og få en mere central
rolle i meddelelsen og de tilhørende direktivændringer. Kvalitet i genanvendelse og
kvalitetskriterier kan hjælpe markedet på vej.
PI
påpeger, at det er essentielt, at indsamlingssystemer tilrettelægges med fokus på
kvalitet i genanvendelsen, samt at oparbejdelsen medfører, at plasten reelt kan afsættes
som råvarer.
3.
Tilpasning af definitioner:
Københavns Kommune
er positiv overfor en præcisering og harmonisering af definitioner
og opgørelsesmetoder.
Kl
støtter ensretningen af definitioner. Det er positivt, at definitionen af ”Municipal waste”
ikke fokuserer på, hvem der indsamler men på affaldstypen. Endvidere at ikke kun affald
fra husholdninger er medtaget, men også sammenligneligt affald fra andre kilder. Dog
påpeger
KL,
at det er utydeligt, hvad der menes med, at det skal være sammenligneligt
med en husholdning i
mængde.
Endelig ønsker KL præciseret om de i definitionen nævnte
typer af affald er det, der hører til ”municipal waste” som minimum.
DI
finder, at det er et stort fremskridt, at definitionen på husholdningsaffald (municipal
waste) tydeliggøres og ensrettes.
DAF
bifalder de nye definitioner for ikke-farligt affald, bygge- og anlægsaffald,
foreberedelse til genbrug, endelig genanvendelsesproces samt opfyldningsoperationer. DAF
støtter også den nye definition af ”Municipal waste”. Især fordi tilgangen til definitionen er
baseret på kilde og fraktioner og ikke, hvem der har ansvaret for affaldet. For at gøre
definitionen endnu tydeligere, ønsker DAF en kobling til koderne i det europæiske
affaldskatalog.
GI
finder, at harmoniserede definitioner af affaldstyper og affaldsstrømme er en
forudsætning for et velfungerende EU affaldsmarked, GI foreslår, at definitionen af affald i
direktivets artikel 3, stk. 1 tilpasses, således at affald i højere grad defineres som en
ressource.
4.
Definition af biprodukter:
DI
finder generelt, at ønsket om cirkulær økonomi med øget anvendelse af sekundære
ressourcer fordrer, at regler for både biprodukter og affaldsfasens ophør fastlægges på
fællesskabsniveau.
DAF
mener af miljøhensyn og for at have styr på affaldet, så skal man fortsat være meget
restriktiv med at lade noget affald forlade affaldsreguleringen, før det indgår i nye
produkter eller er afsat på landbrugsjord ved at karakterisere det som biprodukter. DAF
mener derudover, at Kommissionen ikke skal tillægges øgede beføjelser på dette område
via delegerede retsakter.
ARI
støtter de foreslåede ændringer af bi-produktbegrebet.
L&F
finder det positivt, at forslaget indebærer en forpligtigelse for medlemsstaterne til at
sikre, at affald, der opfylder kriterierne for biprodukter, skal anses for biprodukter og ikke
blot er en mulighed.
Side 8/14
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0009.png
5.
Affald som ophører med at være affald:
LWF
finder det positivt, hvis det bliver enklere at få affald ændret til et produkt, og at
medlemsstaterne skal sikre dette gennemført.
KL
finder det vigtigt, at ressourcerne i affaldet udnyttes så højt op i affaldshierarkiet som
muligt. Kriterier for, hvornår affaldet ophører med at være affald, kan bidrage til dette.
Men det er vigtigt, at der er klare kriterier og kontrolkrav, så der ikke bliver snydt hermed
til skade for miljø og sundhed.
DI
støtter, at Kommissionen tillægges kompetence til at opstille kriterier for affald, som
ophører med at være affald. Den nuværende ordning, hvor en række lande har indført
egne kriterier, er ikke holdbar.
DH
foreslår en generel ændring af definitionen af affald/ikke-affald. De ser et potentiale i at
sedimenter til de såkaldte spulefelter, der er et kystnært areal, som omgives af
dæmninger, der holder på sedimentet, klassificeres som ikke-affald.
DAF
mener, at selv om affaldet skal bruges som sekundære råvarer, så skal man af
miljøhensyn og for at have styr på affaldet fortsat være meget restriktiv med at definere
kriterier for affaldsfasens ophør, så affald ophører med at være affald og dermed er ude af
affaldsreguleringen. Endvidere at Kommissionen ikke skal tillægges øgede beføjelser på
dette område via delegerede retsakter
ARI
støtter de foreslåede ændringer af fastlæggelsen af affaldsfasens ophør. ARI støtter, at
kompetencen til at opstille kriterier for affaldsfasens ophør ikke længere fastsættes
nationalt men på EU-niveau.
GI
foreslår, at kriterierne for affaldsfasens ophør tilpasses således, at eksempelvis
genanvendt jern og metaller kan handles som en vare uden restriktive eksport- og
importrestriktioner.
L&F
finder det positivt, at forslaget indebærer en forpligtigelse for medlemsstaterne til at
sikre, at affald, der opfylder kriterierne for affaldsfasens ophør, skal anses for et produkt og
ikke blot er en mulighed.
6.
Minimumskrav for udvidet producentansvar:
Generelle krav til udvidet producentansvarsordninger
DI
mener, at producentansvarsordninger skal opbygges, så der skabes incitament for nye
forretningsmodeller, og at markedskræfterne gives optimale forhold, således at behovet for
lovgivningskrav minimeres.
DE
og
GI
er positive overfor udvidede
producentansvarsordninger som virkemiddel i et liberaliseret affaldsmarked, dog skal det
være med en helhedsorienteret indretning af ordningerne, så man ikke påfører
erhvervslivet unødvendige økonomiske og administrative byrder.
DAF
fremhæver, at det fortsat bør være op til det enkelte medlemsland om, hvorvidt de vil
anvende producentansvarsordninger på nye affaldsfraktioner, som ikke allerede er omfattet
af EU-direktiver om producentansvar.
Bryggeriforeningen
kommer med en anbefaling om, at det af art. 8a om udvidet
producentansvar skal fremgå, at bestemmelserne udelukkende omfatter
producentansvarsordninger og ikke pant-og retursystemer.
Roller og ansvar, målsætninger samt rapportering:
Side 9/14
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0010.png
DRS, DAF, DFAW, elretur, Genvindingsindustrien, LWF, KL
støtter forslaget om, at det er
nødvendigt med en klar fordeling af roller, ansvar og økonomi i
producentansvarsordninger.
DRS
tilbyder at bidrage med viden om, hvordan producentansvarsordninger kan medvirke
til at sikre høj kvalitet i genanvendelsen gennem lukkede indsamlingssystemer, der
samtidig er forretningsmæssigt bæredygtige.
DI, DFAW
og
elretur
påpeger, at det i forbindelse med fastsættelse af indsamlingsmål for
elektronikaffald, er vigtigt at tælle genbrug af elektronikaffald med.
DFAW
og
Elretur
fremhæver desuden, at alle aktører, der har adgang til at indsamle elektronikaffald, skal
være forpligtet til at være registreret samt at indberette mængder.
Kollektive ordninger:
Elretur
er uenige i, at kollektive ordninger skal offentliggøre informationer om ejerskab,
medlemmer, priser og anvendte operatører af hensyn til konkurrenceforholdene i mellem
de kollektive ordninger.
LWF
fremhæver, at det skal sikres, at kollektive ordninger er uafhængige og ikke profit-
skabende, og at de skal gennemføre uafhængige udbudsrunder, så alle har mulighed for at
byde på de forskellige opgaver.
KL
bifalder mere åbenhed om de kollektive ordninger.
Producentfinansiering af alle omkostninger, incl. kommunal indsamling:
DAF
er enige i, at producenterne skal dække alle omkostninger til indsamling og
affaldsbehandling af affaldsfraktioner omfattet af producentansvar, også den del af
indsamlingsinfrastrukturen, der ligger i kommunalt og offentligt regi.
Elretur
udtrykker skepsis overfor, at kommunerne har ansvaret for indsamling af batterier
og at producenterne finansierer denne uden at have indflydelse på effektiviteten.
Differentierede takster:
DI, DFAW, FEHA, elretur, ERP
og
LWF
er stærkt skeptiske overfor differentierede takster
grundet de øgede administrative byrder, som ikke står mål med miljøeffekten. Det
fremhæves, at det vil være svært at definere hvilke miljøkriterier, der skal differentieres
på, samt at prisdifferentieringen ikke vil være stor nok til at give incitament til miljørigtigt
design. Der henvises til den kortlægning af dette, som
DFAW
har gennemført. Desuden
fremhæves, at evt. initiativer vedr. differentierede takster, skal ske fælles på EU-niveau og
ikke nationalt.
DAF
vurderer, at producentansvarsordninger kun fungerer efter hensigten ift. fremme af
miljørigtigt design, såfremt affaldet omfattet af producentansvar har en negativ værdi.
Regulering af producentansvar bør derfor tage højde for både positiv og negativ værdi af
affaldet.
KL
er positive over for differentierede takster, men udtrykker tvivl om den økonomiske
byrde blot vil blive væltet over på forbrugerne uden at have betydning for miljørigtigt
design.
Side 10/14
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0011.png
DN/DØR
ønsker stærke incitamenter til miljørigtigt design, og ser at dette hindres i dag i
producentansvarsordninger, når alle producenter betaler det samme uafhængigt af
produktdesign, men advarer samtidig mod bureaukratiske løsninger.
Uafhængig tilsyn og kontrol:
LWF
støtter et uafhængigt tilsyn med kollektive ordninger, som gennemføres af en
organisation, der ikke har interesser i de forskellige led i værdikæden.
7.
Affaldsforebyggelse:
DAF
bakker op om Kommissionens forslag om at sikre en reel formindskelse af
affaldsproduktionen gennem affaldsforebyggelse, og om de konkrete områder, hvor det
anbefales, at medlemsstaterne sætter ind, herunder ressourceeffektivitet, mulighed for
reparation, økonomisk værdi og risici samt de konkrete produktområder. DAF anbefaler, at
der etableres nogle rammer, der kan sikre, at det lokale myndighedsniveau samt
producenterne kan spille en central rolle, når det handler om dialog med borgerne om
affaldsforebyggelse.
DI
finder, at artikel 9 om affaldsforebyggelse er uklart formuleret mht. lovgivningsmæssige
tiltag og måling af forebyggelse. DI anbefaler derfor, at artikel 9 gøres entydig og specifik,
så der ikke opstår forskel i implementeringen og håndhævelsen mellem medlemsstaterne.
DH
foreslår, at havne og virksomheder gives mulighed for øget indsigt i affalds- og
ressourcestrømme, fx med henblik på symbiose indenfor havnens område og i samspil med
omgivende industri.
Københavns Kommune påpeger, at der i forbindelse med, at medlemsstaterne skal lette
genbrugs- og reparationsnetværks adgang til affaldsindsamlingssteder, skal sikres at en
sådan adgang sættes i system, så man undgår problemer på f.eks. genbrugsstationer.
Genbrug af elektronik
Elretur
og
FEHA
fremhæver, at genbrug skal ske under kontrollerede forhold, som ikke
sætter miljø, forbrugerrettigheder og sundhed over styr.
DE
ønsker mere information til forbrugerne om genbrug, og hvornår man skal afholde sig
fra dette grundet gamle produkters indhold af farlige stoffer.
DFAW og elretur
støtter en tydelig rolle- og ansvarsfordeling ift. genbrug af elektronik, og
at alle relevante aktører underlægges registrerings- og indberetningspligt.
DFAW
ønsker, at
producenter har eneret på adgang til WEEE, idet dette vil sikre at genbrug kan ske i
kontrollerede processer.
GI:
Ønsker at genbrug skal være et anliggende for private virksomheder, det skal ikke
være en offentlig service-opgave.
DFAW
og
GI
ser det ikke som en kommunal opgave at varetage genbrug af
elektronikaffald.
8.
Fremme af sortering:
DAF
havde gerne set, at der også kom krav om kortlægning af bygninger inden nedrivning
og selektiv nedrivning.
9.
Indsamling af bioaffald:
Side 11/14
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0012.png
Københavns kommune
angiver, at for at kunne opnå de angivne genanvendelsesmål for
husholdningsaffald skal Københavns Kommune, udover at få borgerne til at sortere mere
affald i de eksisterende affaldsordninger også finde en løsning for håndtering og
genanvendelse af bioaffaldet.
ARI finder,
at der skal stilles krav om særskilt indsamling af organisk affald, men kravet
bør ikke fastlåse teknologivalget.
DONG Energy
nævner, at med hensyn til bio-waste er nye teknologier, som f.eks.
REnescience, i stand til effektivt at frasortere og nyttiggøre en betydeligt højere andel af de
bionedbrydelige stoffer ved central sortering end ved kildesortering, specielt når det gælder
husholdningsaffald. DONG nævner, at dette forhold bør afspejles i direktivudkastet, således
at en separat indsamling af ”bio-waste” ikke nødvendigvis er den foretrukne løsning, hvis
alternativer i samme eller højere grad møder kriterierne a)-c) i artikel 22 om bio-affald.
DN og Det Økologiske Råd
ser gerne et mål for kildesortering af det organiske affald: De
angiver, at den eneste mulighed for at opnå 65% genanvendelse er separat at indsamle
organisk affald/madaffald. De anfører endvidere, at en høj kvalitet i genanvendelse
forudsætter, at denne fraktion skal indsamles særskilt ved kilden. De støtter, at det
organiske affald skal gå til biogas, og at de rene fraktioner (afgassede biomasse) skal
tilbage til landbrugsjord.
Landbrug og Fødevarer
understeger, at biprodukt forordningens regler er fastsat for at
sikre et højt sundhedsniveau, og affaldsreglerne skal sikre hensynet til miljøet.
Biproduktforordningen er efter L&F mening helt central, når der skal identificeres
reguleringsbarrierer for udviklingen af den cirkulære økonomi i landbrugs- og
fødevaresektoren. L&F angiver, at de savner et separat mål for udsortering og
genanvendelse af det organiske affald. L&F nævner desuden, at det er vigtigt, at kvaliteten
af det organiske affald sikres ved kildesortering, så der ikke ved anvendelse af affald i
f.eks. biogasanlæg og efterfølgende udspredning af den afgassede biomasse tilføres
miljøfremmede stoffer til landbrugsjorden.
DAF
bifalder, at tekniske, miljømæssige og økonomiske overvejelser skal indgå i
vurderingen af, om der skal etableres særskilt indsamling af bioaffald.
10.
Forenkling og indberetning:
DH
oplyser, at det bør være muligt for Miljøstyrelsen at registrere farligt affald afleveret fra
skibe via Safe Sea Net.
11.
Opfølgning på om mål opfyldes:
ARI
tilkendegiver i relation til den formelle implementering af regelsættet, at det foreslåede
”early warning”- system lyder som en fornuftig foranstaltning.
12.
Nye beslutningsprocedurer:
DAF
mener, at Kommissionen ikke skal tillægges øgede beføjelser på definition af
biprodukter og affaldsfasens ophør via delegerede retsakter.
DI støtter, at Kommissionen tillægges kompetence til at opstille kriterier for affald, som
ophører med at være affald. Den nuværende ordning, hvor en række lande har indført
egne kriterier er ikke holdbar.
Side 12/14
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0013.png
ARI støtter, at kompetencen til at opstille kriterier for affaldsfasens ophør ikke længere
fastsættes nationalt men på EU-niveau.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været præsenteret på et rådsarbejdsgruppemøde den 7. december 2015.
Kommissionens pakke er generelt blevet budt velkommen som et mere operationelt og
markedsbaseret bud på en udvikling hen imod en cirkulær økonomi i EU med fokus på øget
vækst, beskæftigelse og ressourceeffektivitet. Vurderingen er umiddelbart, at pakken ligger i
god forlængelse af Kommissionens bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer præg af at
være blevet udarbejdet i tæt samarbejde mellem relevante DG’er i Kommissionen under
ledelse af 1. næstformand Timmermans og næstformand Katainen. Stort set alle
medlemsstaterne bød forslaget velkomment. Der var umiddelbart enighed om, at definitioner
er blevet klarere, der er tale om mere realistiske men stadig ambitiøse
genanvendelsesmålsætninger, og at det er positivt med en mere fleksibel tilgang til målene og
en national tilgang til affaldsforebyggelse. Et enkelt medlemsland stillede sig kritisk overfor
opstilling af bindende målsætninger på genanvendelsesområdet. Flere lande var afvisende i
forhold til den udbredte brug i forslaget af at delegeret retsakter som bemyndigelse til
Kommissionen. Forslaget vil under det kommende nederlandske formandskab blive drøftet
nærmere i rådsarbejdsgruppen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi, herunder forslaget til
ændring af EU’s affaldsdirektiv, velkomment som grundlag for drøftelse af reguleringen på EU
niveau. Forslaget kan bidrage til øget vækst, jobskabelse, forsyningssikkerhed og
miljøgevinster i Europa, gennem øget genanvendelse, mindsket deponering og forøget
ressourceeffektivitet.
Der udestår dog fortsat en omhyggelig analyse og vurdering af målsætningernes økonomiske
og miljømæssige konsekvenser. Der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt fastlægges en
regeringsholdning til forslagets konkrete målsætninger vedr. genanvendelse af
husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder.
Regeringen støtter dog i udgangspunktet forslagets ambitioner om:
• At der sker en tilpasning og præcisering af en række definitioner.
• At forenkle og målrette medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.
• At der fastlægges mere ensartede krav til eksisterende og nye producentansvarsordninger.
• At der ud fra såvel konkurrence som miljøhensyn fastlægges ensartede rammevilkår for
niveauet for genanvendelse og deponering af affald i EU.
• At det med forslaget gøres lettere for virksomheder at arbejde med genanvendelige
materialer. Det er i den forbindelse vigtigt både af hensyn til miljø og virksomhedernes
konkurrenceevne, at de detaljerede kriterier for at opfylde betingelserne for at nå status af et
biprodukt eller at affaldsfasen er ophørt, fastsættes af medlemslandene i fællesskab. Derved
bliver rammerne på tværs af EU så ensartede som muligt.
• At der indføres et system for tidlig varsling fra Kommissionen og det Europæiske
Miljøagentur, hvis en medlemsstat ser ud til ikke at nå de fastsatte genanvendelsesmål. Det vil
bidrage til at sikre virksomhederne mere ensartede konkurrenceforhold og samtidig være til
gavn for ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.
Side 13/14
 kom (2015) 0595 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om ændring af affaldsdirektivet
1590027_0014.png
På alle punkter gælder dog, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en præcisering og
uddybende vurdering af forslagenes konkrete implikationer, hvilket forventes tilvejebragt via
de forestående drøftelser af forslaget i Rådets arbejdsgruppe.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der har ikke tidligere været oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg
(FEU).
Side 14/14