Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0596 Bilag 2
Offentligt
1586260_0001.png
Miljøstyrelsen/J&A
5. januar 2016
GRUND- og NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 94/62/EC om emballage og emballageaffald
KOM (2015) 596
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt en cirkulær økonomi pakke. Den samlede pakke består af tre
elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste over efterfølgende initiativer, der vil blive taget af Kommissionen i perioden 2015-
2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Nærværende forslag vedrører EU’s direktiv om emballage og emballageaffald.
Ændringsforslaget til emballagedirektivet indeholder nye forhøjede mål for genanvendelse og
genbrug af emballager i 2025 og i 2030 som bidrag til at fremme en cirkulær økonomi. Der
foreslås endvidere en ny metode til beregning af målopfyldelsen svarende til, hvad der fremgår
af det samtidigt fremlagte forslag til ændring af affaldsdirektivet, herunder at målene ikke alene
handler om genanvendelse af emballageaffald, men også omfatter emballageprodukter og
komponenter, der håndteres med henblik på forberedelse til genbrug samt i pant- og
retursystemer og muligheden for at medregne genanvendelse af metal slagge fra
affaldsforbrænding. Endelig foreslås tilpasning af en række lovgivningsbeføjelser til
kommissionen til traktatens artikel 290 og 291 om delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
Regeringens stillingtagen til forslagets konkrete genanvendelsesmål mv. afventer en nærmere
vurdering af forslagets miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 2. december 2015 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget forelå i
dansk udgave den 7. december 2015. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 114 (Indre Marked)
og skal derfor vedtages af Rådet med et kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige
beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens cirkulær økonomi-pakke.
Pakken består af tre elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste med godt 50 konkrete initiativer til fremme af cirkulær økonomi, som Kommissionen
vil tage i perioden 2015-2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
kom (2015) 0596 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om Emballagedirektivet
1586260_0002.png
Det hollandske formandskab har tilkendegivet at handlingsplanen for cirkulær økonomi og
affaldsforslagene forventes drøftet på rådsmøde (konkurrence) den 29. februar 2016 og
rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016. Det er endvidere formandskabets hensigt at søge vedtaget
politiske konklusioner om handlingsplanen for cirkulær økonomi på rådsmødet (miljø) den 20.
juni 2016.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af meddelelsen om handlingsplanen for cirkulær
økonomi henvises til særskilt grund- og nærhedsnotat herom.
3. Formål og indhold
Som led i en samlet indsats for at fremme cirkulær økonomi lægger Kommissionen op til at
ændre og harmonisere i alt 6 direktiver om affald, herunder emballagedirektivet. Kommissionen
anfører bl.a., at bindende mål for håndteringen af forskellige affaldsfraktioner har været en
afgørende drivkraft til at forbedre affaldshåndteringen, stimulere innovation på
genanvendelsesområdet, minimere deponering og skabe incitament til at ændre forbrugernes
adfærd i hele EU.
Der lægges således i ændringsforslaget til emballagedirektivet op til, at de eksisterende
genanvendelsesmål forhøjes for 2020 og for 2025, som anført i skemaet:
Emballageaffaldstype
Al emballage
Plast
3
Træ
Jernholdige metaller
Aluminium
Glas
Papir- og pap
1:
2:
3:
4:
Mål
Udgang af
2025
1
65 %
55 %
60 %
75 %
75 %
75 %
75 %
Mål
Udgang af
2030
1
75 %
-
75 %
85 %
85 %
85 %
85 %
Eksisterende mål for
genanvendelse
(2008)
2
55 %
22,5 %
15 %
50 % (samlet for alle
metalemballager)
60 %
60 %
Faktiske genanvendelse
2013
4
(indberettet til EU)
65%
36%
47%
57% (samlet for alle
metalemballager)
78%
85%
Mål for genanvendelse af emballageaffald og forberedelse til genbrug.
Mål for genanvendelse af emballageaffald.
Der er ikke indsat mål for plast i 2030, da Kommissionen vil afvente udviklingen og vurdere, hvad der synes muligt.
Omfatter alene genanvendelse af emballageaffald – ikke mængder, som er genbrugt.
Hidtil har målene alene omfattet mængden af emballageaffald indsamlet til genanvendelse. Som
noget nyt ift. det eksisterende direktiv må også produkter og komponenter, der håndteres med
henblik på forberedelse til genbrug samt i pant- og retursystemer være indeholdt i beregningen
af graden af målopfyldelse for 2025 og for 2030. Kommissionen foreslår i den forbindelse, at der
skal besluttes kriterier for, hvilke genbrugs- samt pant- og retursystemer, der skal kunne
medregnes og hvilke dokumentationskrav, der skal stilles i tilknytning hertil. Endelig vil
genanvendelse af metal fra emballager i slaggen fra affaldsforbrændingsanlæg kunne
medregnes.
Om beregningen af genanvendte emballageaffaldsmængder foreslås det i øvrigt, at mængderne
skal opgøres på baggrund af input til det endelige genanvendelsesanlæg. Hvis det ikke er
muligt, skal det opgøres som output fra sorteringsanlægget, såfremt affaldet sendes herfra til
endelig genanvendelse og mængden af affald, som ikke kan genanvendes, er mindre end 10 %.
Med forslaget indføres et såkaldt early warning system, hvor Kommissionen på baggrund af
indberetninger fra medlemsstaterne, senest 3 år før de opstillede tidsfrister i hhv. 2025 og 2030
Side 2/5
kom (2015) 0596 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om Emballagedirektivet
1586260_0003.png
opstiller en liste over medlemslande, der står i fare for ikke at opfylde målsætningerne og
fremlægger konkrete anbefalinger til initiativer for at afhjælpe denne situation.
Forslaget indebærer endvidere tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter
og gennemførelsesretsakter. (Ændring af Kommissions hidtidige beføjelser til at kunne foreslå
ny regulering via komite procedure til at disse beføjelser fremover kan udøves via vedtagelse af
delegeret retsakter eller som gennemførelsesretsakter). Der stilles forslag om anvendelse af
delegeret retsakter på 4 områder, herunder konkret med hensyn til medregning af genbrug,
værdier for tungmetalindhold i emballagematerialer til genanvendelse, de illustrative
emballageeksempler i annex I samt vedr. eventuelle undtagelser for emballager, der
markedsføres i meget små mængder.
Med forslaget forenkles endelig medlemsstaternes indberetningsforpligtelser i henhold til
direktivet til alene at vedrøre en årlig oplysning om resultaterne i forhold til de opstillede
genanvendelses mv. mål på de respektive emballagekategorier
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det
sammenskriver og reviderer eksisterende EU-lovgivning.
6. Gældende dansk ret
Emballagedirektivet er gennemført i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1455 af
7. december 2015 om visse krav til emballager og bekendtgørelse nr. 1353 af 25. november
2015 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil skulle implementeres ved en ændring af ovennævnte
bekendtgørelse om visse krav til emballager.
Økonomiske konsekvenser:
Miljø- og Fødevareministeriet har iværksat arbejdet mhp. at kunne fremlægge en vurdering af
forslagets statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative og samfundsøkonomiske
omkostninger. Når dette arbejde er tilendebragt, vil Folketinget blive orienteret herom i et
revideret grund- og nærhedsnotat.
Beskyttelsesniveau
Der forventes en positiv påvirkning af det danske beskyttelsesniveau som følge af, at
målsætningerne i direktivet skærpes.
8. Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring den 2. december 2015. Resultatet af høringen foreligger
endnu ikke. Sagen har endnu ikke været forelagt for miljø-specialudvalget. Folketinget vil i et
revideret grund- og nærhedsnotat snarest blive orienteret om resultatet af den almindelige
høring samt af specialudvalgshøringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Side 3/5
kom (2015) 0596 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om Emballagedirektivet
1586260_0004.png
Forslaget har været præsenteret på et rådsarbejdsgruppemøde den 7. december 2015.
Kommissionens pakke er generelt blevet budt velkommen som et mere operationelt og
markedsbaseret bud på en udvikling hen imod en cirkulær økonomi i EU med fokus på øget
vækst, beskæftigelse og ressourceeffektivitet. Vurderingen er umiddelbart, at pakken ligger i
god forlængelse af Kommissionens bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer præg af at
være blevet udarbejdet i tæt samarbejde mellem relevante DG’er i Kommissionen under ledelse
af 1. næstformand Timmermans og næstformand Katainen. Stort set alle medlemsstaterne bød
forslaget velkomment. Der var umiddelbart enighed om, at definitioner er blevet klarere, der er
tale om mere realistiske men stadig ambitiøse genanvendelsesmålsætninger, og at det er
positivt med en mere fleksibel tilgang til målene og en national tilgang til affaldsforebyggelse. Et
enkelt medlemsland stillede sig kritisk overfor opstilling af bindende målsætninger på
genanvendelsesområdet. Flere lande var afvisende i forhold til den udbredte brug i forslaget af
at delegeret retsakter som bemyndigelse til Kommissionen. Forslaget vil under det kommende
nederlandske formandskab blive drøftet nærmere i rådsarbejdsgruppen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi herunder forslaget til
ændring af EU’s emballagedirektiv velkomment som grundlag for drøftelse af reguleringen på EU
niveau. Forslaget kan bidrage til øget vækst, jobskabelse, forsyningssikkerhed og miljøgevinster
i Europa, gennem øget genanvendelse, mindsket deponering og forøget ressourceeffektivitet.
Generelt kan regeringen støtte forslagets ambitioner om:
• At der sker en tilpasning og præcisering af en række definitioner.
• At forenkle og målrette medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.
• At der ud fra såvel konkurrence som miljøhensyn fastlægges ensartede rammevilkår for
niveauet for genanvendelse af emballageaffald i EU.
• At der Indføres et system for tidlig varsling fra Kommissionen og det Europæiske Miljøagentur,
hvis en medlemsstat ser ud til ikke at nå de fastsatte genanvendelses- og deponeringsmål. Det
vil bidrage til at sikre virksomhederne mere ensartede konkurrenceforhold og samtidig være til
gavn for ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.
● At det med forslaget gøres muligt at medregne genbrugsemballager fra f.eks. div.
pantsystemer i de opstillede genanvendelsesmål.
Med baggrund i den nyligt indgåede inter-institutionelle aftale mellem Rådet, Kommissionen og
Europa parlamentet, herunder specielt de aftalte vilkår for inddragelse af medlemsstaterne i
forbindelse med anvendelse af delegerede retsakter, vurderes Danmark at kunne tilslutte sig
størsteparten af forslagets bestemmelser om at delegere beslutningskompetence til
Kommissionen efter retningslinjerne i traktatens art. 290 om delegeret retsakter.
På alle punkter gælder dog, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en præcisering og
uddybende kortlægning af forslagenes konkrete implikationer, hvilket forventes tilvejebragt via
de forestående drøftelser af forslaget i Rådets arbejdsgruppe.
For så vidt angår forslagets konkrete målsætninger vedr. genanvendelse af emballageaffald, vil
en regeringsholdning hertil først kunne fastlægges, når målsætningernes økonomiske og
miljømæssige konsekvenser har været genstand for en omhyggelig analyse og vurdering.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Side 4/5
kom (2015) 0596 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om Emballagedirektivet
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 5/5