Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0614 Bilag 1
Offentligt
1576699_0001.png
2. december 2015
Pressemeddelelse:
Plastindustrien: Ny cirkulær økonomi-plan sæt-
ter udfordrende mål for genanvendelse af plast
EU Kommissionen fremlagde i dag en ny pakke om cirkulær økonomi, der bl.a. byder på konkre-
te målsætninger om markant øget genanvendelse af plast. Plastindustrien byder den velkom-
men, men peger på, at det kommer til at kræve politisk handling at indfri målene i Danmark.
Øget liberalisering af affaldsområdet er i den forbindelse afgørende.
EU Kommissionen præsenterede i dag en længe ventet ny pakke om cirkulær økonomi. Målsætningen er, at
fremme bæredygtig økonomisk vækst, skabe nye arbejdspladser og samtidig reducere det europæiske res-
sourceforbrug.
Med den nye pakke fremsætter Kommissionen med første-næstformand Frans Timmermans i spidsen bl.a.
et konkret mål om, at 55 % af vores plastemballageaffald skal genanvendes frem mod 2025. Der bliver også
sat et samlet EU-mål for genanvendelse på 75 pct. af alt emballageaffald i 2030.
Plastindustrien ser positivt på intentionerne i Kommissionens pakke. Miljøchef Helle Fabiansen siger:
- I Plastindustrien arbejder vi målrettet for at øge genanvendelsen af plast. Plast er et værdifuldt materiale,
som vi med fordel kan bruge igen og igen. Gør vi det rigtigt, kan øget genanvendelse blive en stor gevinst for
både miljø og for virksomheder. Derfor ser vi også positivt på alle politiske initiativer, der kan fremme denne
dagsorden, og her er Kommissionens nye pakke et afgørende skridt.
- Der er meget stor forskel på hvor gode de 28 medlandslande er til at genanvende plast. Derfor eret samlet
EU-initiativ som Kommissionens pakke helt afgørende for, at vi får alle lande til at arbejde hen imod et fælles
mål om bedre udnyttelse af vores ressourcer, siger Helle Fabiansen.
Øget liberalisering af affaldet i Danmark en nødvendighed for at nå må-
lene
Danmark har dog et stort arbejde foran sig for at nå de nye mål. Kun 34 pct. af vores plastaffald bliver gen-
anvendt i dag, mens 64 pct. blev energiudnyttet i kommunernes forbrændingsanlæg. Helt slemt står det til i
forhold til genanvendelse af plastemballager fra husholdningerne, hvor kun lidt over 10 pct. bliver genan-
vendt. Det er derfor også på husholdningsaffaldet, at det største potentiale ligger, og her skal de danske
politikere derfor i arbejdstøjet for at indfri målene, mener Plastindustrien:
- Det bliver en stor udfordring at nå målene i Danmark. Vores nuværende genanvendelsesprocenter for hus-
holdningsaffaldet ligger langt fra EU’s ambitionsniveau. Vi skal flytte os meget på rigtig kort tid. Det kan godt
lade sig gøre, men det kræver politisk vilje, siger Helle Fabiansen.
Hun peger i den forbindelse på en øget markedsliggørelse af kommunernes monopol på behandling af hus-
holdningsaffaldet, som et oplagt sted at sætte ind:
- Kommunernes monopol på husholdningsaffald gør overgangen til en cirkulær økonomi svær og dyr. Skal vi
betragte affald som en ressource, kræver det, at vi skaber et konkurrencedygtigt marked for oparbejdning og
genanvendelse af affald, der har fokus på kvalitet. Vi skal sikre, at de mest værdifulde ressourcer udnyttes
bedre, og at outputtet bliver af så høj kvalitet som muligt. Det ser vi i alle de lande, der har haft succes med
at hæve genanvendelsesprocenterne. Vi har også set en meget positiv udvikling i genanvendelsen af er-
1
kom (2015) 0614 - Bilag 1: Kopi af MOF alm. del - bilag 153 vedr. pressemeddelelse fra Plastindustrien: Ny cirkulær økonomi-plan sætter udfordrende mål for genanvendelse af plast
1576699_0002.png
hvervsaffaldet, siden det blev givet frit, så en liberalisering kan give det nødvendige skub for at få sat gang i
udviklingen, siger Helle Fabiansen.
Lad os komme i gang!
Den nye pakke er en revideret version af en pakke,
som den tidligere EU Kommission fremlagde i 2013.
Det nye udspil er fra flere sider allerede blevet kritiseret
for at være mindre ambitiøst end forgængeren. Der er
bl.a. blevet skruet en smule ned for genanvendelses-
målene i forhold til end den pakke, der gik forud. Det er
dog ikke den vigtige diskussion nu, mener Plastindu-
strien:
- Selvom vi er ambitiøse på genanvendelsesfronten, så
mener vi ikke, det er afgørende, om de overordnede
mål er nogle enkelte procentpoint højere eller lavere. Vi
havde også gerne set et totalt forbud mod, at plast og
andre genanvendelige affaldstyper ender på losseplad-
ser, som desværre ikke med i den nye pakke. Men vi
gider ikke kigge efter hårene i suppen. Lad os i stedet
bare se og komme i gang og få taget nogle store og
vigtige skridt så hurtigt som muligt, siger Helle Fabian-
sen.
Det indeholder Kommissi-
onens pakke om cirkulær
økonomi:
Fælles EU-mål for genanvendelse på 65
pct. af det kommunale affald senest i 2030
Fælles EU-mål for genanvendelse på 75
pct. af emballageaffaldet senest i 2030
Bindende mål for reduktion af deponering
på højst 10 pct. af alt affald senest i 2030
Forenklede og forbedrede definitioner og
harmoniserede metoder til beregning af
genanvendelsesprocenter i hele EU
Finansiering på over 650 mio. euro fra
Horisont 2020 og 5,5 mia. euro fra struk-
turfondene
Foranstaltninger i arbejdsplanen for miljø-
venligt design 2015-2017 for at fremme
reparationsmuligheder, holdbarhed og
genanvendelsesmuligheder for produkter
foruden energieffektivitet
En strategi for plast i den cirkulære øko-
nomi, som tager hånd om spørgsmål ved-
rørende genanvendelighed, bionedbryde-
lighed, farlige stoffer i plast og målene for
bæredygtig udvikling om at reducere ha-
vaffald mærkbart
Udvikling af særskilt strategi for
plastgenanvendelse
I EU Kommissionens fremtidige arbejde med cirkulær
økonomi er der særligt fokus på plast, og derfor vil
Kommissionen nu begynde udviklingen af en særskilt
strategi for plastgenanvendelse. Det skyldes, at forbru-
get af plast i øjeblikket vokser, mens effektiviteten med
hensyn til genanvendelse ikke kan følge med i samme
tempo.
Den særskilte plaststrategi vil bl.a. behandle spørgsmål
vedr. genanvendelighed, bionedbrydelighed, tilstede-
værelsen af farlige stoffer i visse plasttyper og ikke
mindst plast i havet.
Helle Fabiansen ser frem til at følge udviklingen af plaststrategien:
- Der er ingen tvivl om, at plast udgør både en udfordring og en mulighed i forhold til en cirkulær økonomi,
hvilket er årsagen til, at Kommissionen nu vil arbejde med en særskilt plaststrategi. Et emne der har vores
særlige opmærksomhed er, at vi opnår en mærkbar reduktion af plastaffald i havet, så vi kommer naturligvis
til at følge strategiudvikling på tætteste hold.
Plaststrategien forventes færdiggjort i år 2017, men Kommissionen vil hurtigst muligt iværksætte initiativer,
der skal reducere mængden af plast i havet.
Billeder:
Vedhæftet er et portrætbillede af Helle Fabiansen, miljøchef i Plastindustrien. Derudover er der
vedhæftet et billede af plast, der skal genanvendes hos Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager.
Kontaktoplysninger:
Helle Fabiansen, miljøchef i Plastindustrien i: 2989 3027 /
[email protected]
2