Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
(Omtryk - 21-01-2016 - Præsentation fra foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 192
Offentligt
Miljøstyrelsen
J. nr.:
MST-7719-00064, MST-7719-00065
MST-7719-00066, MST-7719-00068
05.01.2016
Høring af EU-kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi
samt ændring af 6 affaldsdirektiver
Dansk Affaldsforening takker for at have modtaget Kommissionens meddelelse
om cirkulær økonomi og ændring af de 6 affaldsdirektiver i høring. Vores hø-
ringssvar adresserer meddelelsen om cirkulær økonomi, affaldsrammedirektivet,
deponeringsdirektivet samt emballagedirektivet.
Dansk Affaldsforening støtter Kommissionens indsats for at fremme den cirku-
lære økonomi og den tværsektorielle tilgang. Kun i fællesskab, med en indsats
fra alle dele af cirklen, kan vi løfte denne vigtige dagsorden og herunder bringe
ressourcerne i kredsløb. Dansk Affaldsforening mener, at affald er ressourcer.
Det betyder, at mest muligt affald skal bruges igen til nye produkter. Affald, der er
uegnet til genanvendelse, skal udnyttes som energiressource, mens resten bliver
lagt på deponi.
Meddelelsen om cirkulær økonomi
Kommissionens initiativer er målrettet alle dele af cirklen. Som kommuner og af-
faldsselskaber er vi placeret mellem borgerne på den ene side og aftagere af se-
kundære råvarer på den anden side. Vi skal sammen med borgerne og aftagerne
af affaldet tilrettelægge den rette sortering, men også virke for affaldsforebyg-
gelse og genbrug. Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke altid kan sortere os
til genanvendelse. Affaldet skal være egnet til genbrug og genanvendelse. Vi
skal vide, hvilke sekundære råvarer der efterspørges, og den rette håndtering og
sortering skal kunne kommunikeres til og implementeres sammen med borgerne.
Derfor kræver den cirkulære økonomi en fælles indsats af producenter, virksom-
heder, borgere og kommuner.
Ecodesign
For Dansk Affaldsforening er det afgørende, at Kommissionen kommer til at le-
vere på Ecodesign-dagsordenen, herunder at mere end energirelaterede produk-
ter bliver omfattet af direktivet. Først når produkterne er designet med henblik på
lang holdbarhed, reparation, genbrug og genanvendelse, kan de reelt indgå i den
cirkulære økonomi.
Side 1 af 4
J.nr. 11.11.1-01
Dansk Affaldsforening
Vodroffsvej 59, 1
1900 Frederiksberg C
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
Dansk Affaldsforening har 53 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.
Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.