Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0615 Bilag 1
Offentligt
1586303_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav
til produkter og tjenesteydelser (tilgængelighedsdirektiv)
COM(2015) 615 final
Nyt forslag.
Nyt notat.
1.
Resumé
Kommissionen har fremsendt forslag om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser.
Baggrunden for forslaget er todelt. For det første sigtes der mod at fremme vilkårene for
erhvervsdrivende, som i dag står over for forskellige og ofte modstridende nationale
tilgængelighedskrav, der forhindrer dem i at drage fordel af det indre markeds potentiale. For det
andet skal direktivforslaget støtte medlemsstaternes indsats for at leve op til deres nationale
forpligtelser, og deres forpligtelser i medfør af De Forenede Nationers konvention om rettigheder
for personer med handicap, i relation til tilgængelighed.
Formålet med direktivet er overordnet at bidrage til et velfungerende indre marked gennem
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, ved fjernelse af
barrierer for den frie bevægelighed for visse tilgængelige produkter og tjenesteydelser.
Direktivforslaget har et bredt anvendelsesområde, og omfatter en række forskelligartede varer og
tjenesteydelser. Direktivforslagets beskrivelse af anvendelsesområde og begreber er på en række
punkter uklar og kræver nærmere afklaring og analyse.
Direktivforslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i relation til en række varer og
tjenesteydelser, herunder E-handel, finansielle tjenester og audiovisuelle medietjenester.
Direktivforslaget vurderes desuden at medføre væsentlige økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Regeringen støtter helt overordnet målsætningen om at forbedre adgangen til tilgængelige
produkter og tjenesteydelser på det indre marked. Det fremlagte direktivforslag giver dog
anledning til en række betænkeligheder, og regeringen vil derfor analysere de enkelte dele af
forslaget nærmere. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at forslaget ikke pålægger
erhvervslivet eller staten unødvendige byrder.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved COM(2015) 615 final af 2. december 2015 fremsendt forslag om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår
tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser. Forslaget er oversendt til Rådet den 3.
december 2015 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion.
 kom (2015) 0615 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
1586303_0002.png
Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige
lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love
og administrative bestemmelser om tilgængelighedskravene til produkter og tjenesteydelser. Dette
ønske begrundes med to forhold. For det første sigtes der mod at fremme vilkårene for
erhvervsdrivende, som i dag står over for forskellige og ofte modstridende nationale
tilgængelighedskrav, der forhindrer dem i at drage fordel af det indre markeds potentiale. For det
andet skal direktivforslaget støtte medlemsstaternes indsats for at leve op til deres nationale
forpligtelser, og deres forpligtelser i medfør af De Forenede Nationers konvention om rettigheder
for personer med handicap, i relation til tilgængelighed.
I direktivforslaget fremhæves det, at der i 2020 vil være ca. 120 mio. personer i Den Europæiske
Union med flere og/eller mindre handicap.
3.
Formål og indhold
Ifølge Kommissionen er formålet med direktivet at bidrage til et velfungerende indre marked
gennem indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser gennem
fjernelse af barrierer for den frie bevægelighed for visse tilgængelige produkter og tjenesteydelser.
Dette vil forbedre adgangen til tilgængelige produkter og tjenesteydelser på det indre marked.
Kommissionen bemærker, at efterspørgslen efter tilgængelige produkter og tjenesteydelser er stor,
og antallet af borgere med handicap og/eller funktionelle begrænsninger vil stige betydeligt med
EU's befolknings aldring. Et miljø, hvor produkter og tjenesteydelser er mere tilgængelige, fremmer
et mere inklusivt samfund og en uafhængig tilværelse for borgere med handicap.
Borgere med handicap defineres i direktivforslaget som
”personer med en langvarig fysisk, psykisk,
intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan
hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”
Borgere med funktionelle begrænsninger defineres i direktivforslaget om
”personer med en fysisk,
psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, aldersrelateret handicap eller andre
permanente eller midlertidige legemlige begrænsninger, som i samspil med forskellige barrierer
medfører, at deres adgang til produkter og tjenesteydelser begrænses, og at sådanne produkter og
tjenesteydelser skal tilpasses disse personers særlige behov.”
Direktivforslaget finder anvendelse på følgende produkter:
a) computerhardware til generelle formål og operativsystemer
b) følgende selvbetjeningsterminaler:
i) pengeautomater
ii) billetautomater
iii) selvbetjeningsautomater til check-in.
c) forbrugerterminaludstyr med avanceret databehandlingskapacitet til telefontjenester
 kom (2015) 0615 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
1586303_0003.png
d) forbrugerterminaludstyr med avanceret databehandlingskapacitet relateret til audiovisuelle
medietjenester.
Direktivforslaget finder anvendelse på følgende tjenesteydelser:
a) telefontjenester
og
relateret
forbrugerterminaludstyr
databehandlingskapacitet
b) audiovisuelle
medietjenester
databehandlingskapacitet
c) fly-, bus-, tog- og søtransport
d) banktjenester
e) e-bøger
f) e-handel.
Direktivforslaget finder anvendelse på følgende områder:
a) offentlige kontrakter og koncessioner, der er omfattet af direktiv 2014/23/EU, direktiv
2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU.
b) udarbejdelse og gennemførelse af programmer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond,
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013.
c) udbudsprocedurer vedrørende offentlig personbefordring med jernbane og ad vej i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007.
d) transportinfrastruktur i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1315/2013.
Der stilles i direktivet i øvrigt krav om, at medlemsstaterne udpeger de
markedsovervågningsmyndigheder, der er ansvarlige for gennemførslen af tjenesteydelsers
overholdelse af i de direktivets anførte krav.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
og
relateret
forbrugerudstyr
med
avanceret
med
avanceret
Europa-Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det er Kommissionens opfattelse, at nationale tiltag ikke i tilstrækkelig grad kan sikre en indbyrdes
 kom (2015) 0615 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
1586303_0004.png
tilnærmelse af medlemsstaternes foranstaltninger og en harmoniseret tilgang. Ifølge Kommissionen
skaber forskelle i medlemsstaternes fremgangsmåder barrierer og lægger byrder på de
virksomheder, der forsøger at interagere på tværs af grænserne.
Kommissionen fremhæver, at tiltag på EU-plan vil respektere nærhedsprincippet ved at fokusere på
de produkter og tjenesteydelser, for hvilke der foreligger klare beviser for et betydeligt problem for
det indre marked - fordi forskellige nationale krav skaber hindringer for samhandelen.
Medlemsstaterne skal fortsat være fuldt ansvarlige for reguleringen af tilgængelighedskravene for
andre produkter og tjenesteydelser.
Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
E-handel
E-handelsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000) er
gennemført i dansk ret ved e-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002). Selvom e-
handelsdirektivet er et minimumsdirektiv, er e-handelsloven en ren gennemførelse af direktivet
uden nationale særregler eller overimplementering.
Loven finder anvendelse på tjenester i informationssamfundet. Det vil sige tjenester med et
kommercielt sigte, der stilles til rådighed online på en individuel anmodning fra en
tjenestemodtager. Denne definition omfatter e-handel med varer og tjenesteydelser, herunder e-
bøger.
Loven indeholder i § 7 en generel oplysningspligt, hvorefter en tjenesteyder skal give oplysning om
følgende:
den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret,
e-postadresse og eventuelt postadresse og andre oplysninger om tjenesteyderen, som gør det
muligt at kontakte og kommunikere med tjenesteyderen,
CVR-nummeret, hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister,
tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger, herunder den relevante
tilsynsmyndighed.
Dertil kommer nogle specifikke bestemmelser om lovregulerende erhverv.
Lovens § 8 bestemmer, at hvis der gives oplysning om en pris for en informationssamfundstjeneste,
skal prisen angives klart og tydeligt. Det skal endvidere fremgå, hvorvidt prisen er inklusiv afgifter
og leveringsomkostninger.
Lovens § 9 indeholder et krav om, at al kommerciel kommunikation skal kunne identificeres som
kommerciel kommunikation (fx reklamer), samt at det klart skal fremgå, på hvis vegne den
kommercielle kommunikation udsendes.
Lovens § 10 indeholder krav om tjenesteyders oplysningspligt om følgende inden en ordre afgives:
de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens indgåelse,
hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og om den er tilgængelig,
 kom (2015) 0615 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
de tekniske hjælpeværktøjer til at finde og rette indtastningsfejl og
de sprog, kontrakten kan indgås på.
En tjenesteyder skal endvidere angive, hvilke relevante adfærdskodekser tjenesteyderen er tilsluttet
og den elektroniske adgang til disse.
Finansielle tjenester
Der stilles i dag ikke lovgivningsmæssige krav til den fysiske udformning af pengeautomater. Det er
således op til pengeinstitutterne selv at beslutte design og det fysiske udtryk for sådanne automater.
Bankers hjemmesider og netbanker er heller ikke underlagt krav om tilgængelighed for personer med
handicap, og dermed heller ikke til tilgængeligheden af banktjenester.
Finansrådet er på frivilligt basis i dialog med handicaporganisationerne om at sikre den størst mulige
tilgængelighed for personer med fysiske handicap adgang til pengeinstitutternes filialer, pengeautomater
og til de elektroniske banktjenester, som pengeinstitutter udbyder.
Audiovisuelle medietjenester:
Audiovisuelle medietjenester (dvs. traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester) reguleres i
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, som ændret
ved lov nr. 1517 af 27. december 2014, og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Der er ikke
fastsat regler om tilgængelighedskrav til audiovisuelle medietjenester, herunder oplysningskrav om
tilgængelighed.
Elektroniske kommunikationstjenester
Elektroniske kommunikationstjenester, jf. direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) artikel 2, litra c,
er reguleret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere ændringer, samt i bekendtgørelser udstedt i
medfør heraf. Telelovens § 4, stk. 5 og 6, samt § 5, giver mulighed for at udstede regler om bl.a.
udbydere af telefontjenesters oplysningsforpligtelser samt om krav til udbydere af
teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, med henblik på at sikre
grundlæggende slutbrugerrettigheder. Telelovens § 4, stk. 5 og 6, samt § 5, er ikke blevet brugt til at
fastsætte tilgængelighedskrav.
Søtransport
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1177/2010 om passagerers rettigheder ved
sørejser og rejser på indre vandveje indeholder regler om ikke-diskrimination af og assistance til
handicappede og bevægelseshæmmede. Forordningen, som gælder direkte i Danmark, har med
udspring i artikel 9 i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder sigte på at
give handicappede og bevægelseshæmmede samme mulighed for at deltage i sørejser og rejser på
indre vandveje som alle andre borgere. Efter forordningens artikel 9 skal transportører og
terminaloperatører således sikre, at der findes eller fastsættes ikke-diskriminerende og relevante
standarder og retningslinjer for og oplysninger om havneterminalers og skibes tilgængelighed,
herunder deres faciliteter for handicappede og bevægelseshæmmede (adgangsbetingelser).
Transportører og terminaloperatører skal endvidere gøre adgangsbetingelserne offentligt
tilgængelige fysisk eller på internettet, idet der i denne henseende skal tages særligt hensyn til
handicappedes og bevægelseshæmmedes behov. Transportører, rejseagenter og rejsearrangører skal
endelig sikre, at alle relevante oplysninger, herunder onlinereservation og -information, om
befordringsbetingelserne, oplysninger om rejsen samt adgangsbetingelserne er til rådighed i en
 kom (2015) 0615 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
form, der er egnet og tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede.
Efter sølovens § 440 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler med henblik på opfyldelse
og anvendelse af forordning nr. 1177. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 74 af 29.
januar 2013 om skibspassagerers rettigheder med senere ændring. Bekendtgørelsen indeholder bl.a.
straf- og påbudsbestemmelser i forhold transportører, rejseagenter, rejsearrangører og
billetudstedere, som overtræder forordningen, herunder dennes regler om ikke-diskrimination af og
assistance til handicappede og bevægelseshæmmede.
Bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 (Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om
skibes bygning og udstyr mv.) samt bekendtgørelse nr. 556 af 26. maj 2011 (Meddelelser fra
Søfartsstyrelsen D, teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr mv., passagerskibe i national fart),
gør IMO's cirkulære 735 (MSC/735) af 24. juni 1996 vedrørende design og drift af passagerskibe,
så de imødekommer ældre og handicappede personers behov, obligatorisk på danske alle
passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer, der benyttes til offentlig transport, og hvis køl er
lagt, eller som er på et lignende konstruktionsstadium, den 1. oktober 2004 eller senere samt tillige
ved ombygning af danske passagerskibe og højhastighedsfartøjer, der benyttes til offentlig
transport, og hvis køl er lagt, eller som er på et lignende konstruktionsstadium, før den 1. oktober
2004, i det omfang dette er økonomisk rimeligt og gennemførligt (de to bekendtgørelsers kapitel II-
3, regel 26 hhv. regel 28). Bestemmelserne i bekendtgørelsen vedrørende passagerskibe i national
fart er i øvrigt fastsat i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj
2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe, som ligeledes gør IMO-cirkulæret
obligatorisk på de nævnte forudsætninger. Det følger blandt andet af IMO-cirkulæret, at generel
information om tjenesteydelsen samt om assistance til ældre og handicappede på en bestemt rute
skal gøres tilgængelige for offentligheden og potentielle passagerer, og at sådanne oplysninger skal
stilles til rådighed i formater, der er egnede for personer med nedsat syn, for eksempel stor skrift og
lydgengivelse.
Endelig indeholder bekendtgørelse nr. 11447 af 18. august 2000 bestemmelser om indretning af
passagerskibe med henblik på adgang for passagerer med handicap.
Transportområdet i øvrigt
På transportområde findes der EU-regler om tilgængelighed på henholdsvis jernbane-, luftfarts- og
busområdet i følgende forordninger:
Forordning nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for
interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede
personer i EU's jernbanesystem.
Forordning nr. 1107/2008 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmedes
personers rettigheder, når de rejser med fly, som er gældende dansk ret.
Forordning nr. 181/2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF)
nr. 2006/2004.
Forordning nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser.
Direktiv nr. 2008/57 af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet.
Forordning 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet
gældende for delsystemet trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske
jernbanesystem.
 kom (2015) 0615 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
1586303_0007.png
Byggeri
Der er i bygningsreglementets kapitel 4.5, stk. 1, i dag krav om, at brugerbetjente anlæg, herunder
IT-standere, betalings- og selvbetjeningsanlæg og lignende anlæg skal opsættes, så de kan benyttes
af mennesker med handicap.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er generelt behov for at analysere de enkelte dele af forslaget nærmere for at se, om der vil være
eventuelle yderligere lovgivningsmæssige konsekvenser.
E-handel
Det må forventes, at forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. De endelige
konsekvenser vil afhænge af, hvordan direktivet implementeres.
Finansielle tjenester
Da der ikke i dag findes regulering af tilgængelighed i den finansielle lovgivning, vil der skulle
indføres regler herom for så vidt angår pengeautomater og banktjenester.
Audiovisuelle medietjenester
En vedtagelse af forslaget for så vidt angår tilgængelighedskrav til audiovisuelle medietjenester vil
få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Tilgængelighed af offentlige organers websteder
Europa-Kommissionen har ud over nærværende forslag til tilgængelighedsdirektiv for så vidt angår
tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser allerede stillet forslag om direktiv om
tilgængelighed af offentlige organers websteder (webdirektivet).
Det er dog – med et enkelt muligt forbehold – ikke vurderingen, at der er et overlap mellem de to
direktivforslag. Forslaget til tilgængelighedsdirektiv retter sig først og fremmest imod hardware o.l.,
og finder kun anvendelse på webbaseret indhold for primært private aktører; banktjenester, e-bøger
og e-handel, mens webdirektivet primært er rettet imod offentlige myndigheder og webbaseret
indhold. Det præciseres i forslaget til tilgængelighedsdirektiv, at tilgængelighedskravene i forslaget
til webdirektivet vil ligge til grund for tilgængelighedskravene i forslaget til
tilgængelighedsdirektivet.
Der kan være overlap imellem det oprindelige webdirektivforslag og det foreliggende forslag til
tilgængelighedsdirektiv for så vidt angår tjenesteydelserne ”audiovisuelle medietjenester…” og
”fly-, bus-, tog og søtransport”, hvor hjemmesider tilhørende mulige offentlige eller semioffentlige
organer eksplicit nævnes i forslaget til Tilgængelighedsdirektivet. Det bør undersøges nærmere,
hvilket direktiv der vil være gældende for disse.
Det er uklart, hvilke specifikke krav der gælder for løsningerne. I forslaget til
tilgængelighedsdirektiv omhandlende tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser er der
opstillet en række krav til de forskellige tjenesteydelser og områder. Disse krav er forskellige fra
den gældende europæiske standard for tilgængelighedskrav ved indkøb af it-ydelser. Det bør
afklares, hvilket af de to sæt af krav der vil være gældende.
 kom (2015) 0615 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
1586303_0008.png
Elektroniske kommunikationstjenester
En vedtagelse af forslaget for så vidt angår tilgængelighedskrav til telefontjenester m.m. vil få
lovgivningsmæssige konsekvenser. Det vurderes bl.a., at det vil være nødvendigt at tilpasse
teleloven samt afledt bekendtgørelsesregulering for at skabe hjemmel til at pålægge de berørte
virksomheder oplysningskrav i overensstemmelse med direktivforslaget.
Søtransport
Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for ændring af de love, som snævert set regulerer
søfartsområdet, dvs. regler som primært vedrører sikkerhed til søs. Direktivforslagets krav til
websteder, tjenester til mobile enheder, billetsystemer, selvbetjeningsterminaler mv. går imidlertid
videre end det, som traditionelt reguleres i søfartslovgivningen. Behovet for eventuel lovændring i
relation hertil vil forudsætte en nærmere analyse.
I lyset af den omfattende EU- og internationale regulering om tilgænglighed for skibspassagerer
med nedsat funktionsevne, som allerede findes, herunder navnlig de direkte gældende EU-regler om
ikke-diskrimination af og assistance til handicappede og bevægelseshæmmede, som følger af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1177/2010 om passagerers rettigheder ved
sørejser og rejser på indre vandveje, er det endvidere umiddelbart vurderingen, at der formentlig
næppe vil være behov for andet end justeringer i diverse administrative forskrifter.
Det bemærkes i den forbindelse, at Danmarks Rederiforening og Bilfærgernes Rederiforening på
frivillig basis har fået udarbejdet en fælles standard (SBI 2014:17), som giver retningslinjer for,
hvordan passagerskibe kan indrettes, så de er ligeværdigt tilgængelige for alle uanset
funktionsnedsættelse.
Transportområdet i øvrigt
Idet der allerede eksisterer regler om handicaptilgængelighed på transportområdet for hhv. luftfart,
jernbane og bus, skal det undersøges nærmere, i hvilket omfang der med direktivet stilles nye og
skærpede krav til tjenesteydere og medlemsstaterne samt i hvilket omfang direktivet overlapper
med allerede eksisterende regler. Såfremt der er tale om nye krav, er det umiddelbart forventningen,
at direktivet vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Byggeri
For så vidt angår nyt byggeri henholdsvis byggeri, der ombygges væsentligt, og bygninger, hvor der
sker væsentlige anvendelsesændringer, vurderes det, at forslaget i den nuværende form ikke vil
have nationale lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til reguleringen af byggeriet.
Økonomiske konsekvenser
Generelt vurderes det, at forslaget kan medføre væsentlige administrative konsekvenser for
erhvervslivet. De forventede administrative konsekvenser vil bestå i, at der stilles krav om at påføre
oplysninger om de omfattede produkter og tjenesteydelsers anvendelse på selve produktet. Dette vil
både betyde en administrativ omstillingsbyrde i form af ændringer af mærkning, brugsanvisninger
og lignende, og samtidig vil nye produkter også løbende skulle påføres disse nye krav. Kravene
indføres for at øge tilgængeligheden af produkterne for personer med funktionsnedsættelser.
 kom (2015) 0615 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
Der stilles i direktivforslaget endvidere krav om, at medlemsstaterne udpeger de
markedsovervågningsmyndigheder, der er ansvarlige for tjenesteydelsers overholdelse af kravene.
Dette vurderes umiddelbart at kunne medføre væsentlige administrative byrder for staten.
E-handel
Forslaget forventes at have konsekvenser for erhvervslivet for at disse kan leve op til direktivets
foreslåede krav.
Finansielle tjenester
Direktivforslaget om at stille krav til tilgængeligheden af pengeautomater og banktjenester vil have
betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Finansrådet har foreløbigt angivet følgende
konsekvenser for pengeinstitutter:
I relation til pengeautomater, stiller forslaget krav til indretning, dog i relativt overordnede termer
og uden at specificere eventuelle tekniske krav nærmere. Det fremgår dog, at det eksempelvis kan
være relevant at brugergrænsefladen sikrer kommunikation via mere end én sensorisk kanal, hvilket
eksempelvis må betyde en oplæsningsfunktion i pengeautomaten.
Der vil være tale om tilpasninger både i form af systemtilpasninger og fysiske ændringer. Der vil
derudover kunne forekomme udfordringer med at opfylde kravene, idet ikke alle lokalplaner giver
tilladelse til at der bliver opsat ramper/opkørsler til pengeautomater.
Det estimeres, at de gennemsnitlige ændringer pr. pengeautomat vil beløbe sig til ca. 50.000 kr. Da
der er ca. 2.500 pengeautomater i Danmark betyder dette en forventet samlet omkostning på ca. 125
mio. kr. for sektoren.
Direktivforslagets krav til tilgængeligheden af websteder, der anvendes til levering af banktjenester
og banktjenester til mobile enheder, bl.a. om at brugerne kan opfatte, bruge og forstå indholdet og
interaktionsformen samt krav om at sikre, at tjenesteydelserne er rettet mod behovene hos personer
med funktionelle begrænsninger, er meget overordnede krav. Det er derfor vanskeligt udlede
præcist at udlede hvad forpligtelserne indbefatter, men det må antages, at eksempelvis funktioner
som oplæsning, eller tekstning af videoer kunne være en måde at imødekomme behov hos personer
med funktionsnedsættelse på.
I forhold til net- og mobilbankløsninger er der ligeledes stor forskel på hvordan pengeinstitutterne
vil skulle foretage ændringer afhængigt af de eksisterende løsninger.
Overordnet set vil der skulle ske ændringer i bl.a. software i form af fleksible justeringer af layout
tilpasset den enkelte kunde, hvilket ud over omkostningen i forhold til at ændre eksisterende
løsninger også vil give ekstraomkostninger ved fremstilling af fremtidigt indhold. Omfanget af
disse omkostninger forventes at ville være betragtelige, men det er ikke muligt på nuværende
tidspunkt at angive det mere præcist.
Audiovisuelle medietjenester
Forslaget skønnes umiddelbart at medføre administrative og økonomiske byrder for udbydere af
audiovisuelle medietjenester.
Elektroniske kommunikationstjenester
 kom (2015) 0615 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
1586303_0010.png
Forslaget skønnes umiddelbart at medføre administrative og økonomiske byrder for udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester og for udbydere (sælgere) af teleterminaler.
Forslaget skønnes desuden at medføre øgede administrative og tilsynsrelaterede byrder for
myndighederne, bl.a. i forbindelse med den i forslaget omtalte markedsovervågningsmyndigheds
virke.
Søtransport
Forslaget forventes ud fra en foreløbig vurdering ikke at have væsentlige statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Den endelige vurdering vil
imidlertid bero på en nærmere analyse af forslagets konkrete elementer, herunder ikke mindst i hvor
høj grad den eksisterende regulering vedrørende tilgængelighed for skibspassagerer med nedsat
funktionsevne, herunder den relevante EU- og internationale regulering, i forvejen tilgodeser
direktivforslaget krav.
Der er i sektoren forskellige forhold, der skal iagttages for at sikre tilgængelighed i relation til
direktivforslaget, og der er derfor stor forskel på, hvilke og hvor store ændringer der skal foretages,
og dermed på hvilke omkostninger ændringerne indbefatter.
Transportområdet i øvrigt
Idet der allerede eksisterer regler om handicaptilgængelighed på transportområdet for hhv. luftfart,
jernbane og bus, skal det undersøges nærmere, i hvilket omfang der med direktivet stilles nye og
skærpede krav til tjenesteydere og medlemsstaterne, samt i hvilket omfang direktivet overlapper
med allerede eksisterende regler. I det omfang, der med direktivet stilles nye og skærpede regler til
tjenesteydere og medlemsstaterne, vil dette kunne have statsfinansielle, samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske økonomiske konsekvenser. I det omfang, der er tale om dobbeltregulering, vil
det også kunne have statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske økonomiske
konsekvenser, da tjenesteyderne i givet fald vil skulle orientere sig om de samme regler flere steder.
Byggeri
Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle, samfundsmæssige eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser for byggeriet, dog under forudsætning af, at den del af den eksisterende
bygningsmasse, der ikke ombygges eller ændrer anvendelse i væsentlig grad, ikke omfattes af
forslaget.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rapporten har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring til berørte interessenter den 7. januar 2016. Resultatet af
høringen foreligger endnu ikke. Sagen har endnu ikke været forelagt for specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold. Folketinget vil i et revideret grund- og nærhedsnotat snarest
blive orienteret om resultatet af den almindelige høring samt af specialudvalgshøringen.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
 kom (2015) 0615 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
1586303_0011.png
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter helt overordnet målsætningen om at forbedre adgangen til tilgængelige produkter og
tjenesteydelser på det indre marked.
Det fremlagte direktivforslag giver dog anledning til en række betænkeligheder, og regeringen vil derfor
analysere de enkelte dele af forslaget nærmere. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at forslaget
ikke pålægger erhvervslivet eller staten unødvendige byrder.
Desuden bemærkes det, at direktivforslaget i kraft af sit brede anvendelsesområde lægger op til at regulere
forholdene for en bred kreds af virksomheder. Det er på den baggrund i sig selv vigtigt at vurdere, om
fordelen ved en sådan regulering står mål med de byrder, som reguleringen måtte medføre. Derudover bør
det på en række områder vurderes, om der risikerer at opstå et uhensigtsmæssigt samspil mellem forslaget og
den eksisterende sektorspecifikke regulering.
Idet der allerede i dag eksisterer regler om handicaptilgængelighed på transportområdet for hhv. luftfart,
jernbane og bus, skal det undersøges, om der med direktivet er tale om nye krav til tjenesteyderne på
transportområdet, og om der er tale om dobbeltregulering. Regeringen ønsker at undgå dobbeltregulering og
vurderer umiddelbart, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at evt. yderligere krav til tjenesteyderne inden
for transportområdet forhandles i regi at den eksisterende reguleringsramme på transportområdet frem for
dette direktiv.
Regeringen er generelt skeptisk over for som noget nyt at fastsætte overnationale regler vedrørende
tilgængelighed på byggeområdet. Med hensyn til tilgængelighed til bygninger, der leverer serviceydelser
omfattet af forslaget, er det med den foreslåede begrænsning samt muligheden for at tage udgangspunkt i
eksisterende national lovgivning muligt at tilpasse dansk lovgivning og danske målsætninger på
tilgængelighedsområdet. Såfremt den del af den eksisterende bygningsmasse, der ikke ombygges eller
ændrer anvendelse i væsentlig grad, også omfattes af forslaget, vurderes det dog, at dette vil kunne være et
væsentligt omkostningsdrivende element for bygningsejerne. Regeringen finder, at dette uanset hvad bør
afklares nærmere inden endelig stillingtagen til forslaget.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.