GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
25. februar 2016
Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailledet
(COM(2015) 630)
Nyt notat
1.
Resume
Kommissionen offentliggjorde den 10. december 2015 grønbog om finan-
sielle tjenesteydelser i detailledet, som omfatter samtlige 28 EU-lande.
Kommissionen har konstateret, at brug af og handel med finansielle tje-
nesteydelser i høj grad er nationalt baseret, ligesom forbrugerne har
svært ved at forstå store dele af de udbudte tjenesteydelser og der ses
store forskelle på priser og gebyrer i EU. Samlet vurderer Kommissionen
disse forhold som barrierer for øget grænseoverskridende aktivitet.
Sigtet er at skabe mere effektive markeder for finansielle tjenesteydelser i
detailleddet med henblik på at understøtte et øget udvalg af tjenester for
forbrugerne, forbedre leverandørernes mulighed for at udbyde deres tje-
nesteydelser i hele EU, understøtte nytilkomne aktører og innovation samt
udnytte digitaliseringen til at give forbrugere lettere adgang til informati-
on og gøre informationen mere forståelig.
Kommissionen ønsker med grønbogen at stimulere debatten på europæisk
og nationalt plan samt afdække en række spørgsmål, der kan danne bag-
grund for at udvikle mere effektive og mindre fragmenterede EU-
markeder for finansielle tjenesteydelser i detailleddet.
2.
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 10. december 2015 sin grønbog om
finansielle tjenesteydelser i detailledet. Med grønbogen lanceres en kon-
sultation med høringsfrist 18. marts 2016. Regeringen agter at afgive hø-
ringssvar.
Det indre marked ligger højt på Kommissionens dagsorden, og grønbogen
skal ses i sammenhæng med Kommissionens ønske om at skabe en kapi-
talmarkedsunion for Europa. Grønbogen er således en udløber af dette
arbejde med fokus på de produkter og ydelser, der tilbydes kunder i EU.