Notat
8. januar 2016
J.nr. 15-3255085
Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets Direktiv
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden af for-
pligtelsen til at overholde et minimumsniveau for nor-
malsatsen, COM(2015) 646
1. Resumé
Siden den 1. januar 1993 har det været fastsat, at medlemslandene ikke må anvende en
normal momssats på under 15 pct. Bestemmelsen har hele tiden været tidsbegrænset, men
er blevet forlænget fem gange, og udløb den 31. december 2015.
Forslaget indebærer, at minimumsniveauet for normalsatsen på 15 pct. forlænges to år
indtil den 31. december 2017.
2. Baggrund
Kommissionen har ved COM(2015) 646 af 14. december 2015 fremsendt forslag om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgifts-system for så vidt angår
varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen. Forsla-
get er oversendt til Rådet den 14. december 2015 i dansk sprogversion. Forslaget er frem-
sat med hjemmel i hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og
Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af medlemslandene.
I forbindelse med overgangen til det indre marked i 1993 var det ikke muligt for med-
lemslandene at blive enige om en endelig fiskal harmonisering. Rådet vedtog derfor en
overgangsordning vedrørende momssatserne, hvorefter minimumsniveauet for den nor-
male momssats ikke må være under 15 pct. Overgangsordningen har til formål at hindre,
at voksende forskelle mellem de normalsatser, som medlemslandene anvender, fører til
øgede strukturelle skævheder i EU og konkurrencefordrejning.
Denne overgangsordning er blevet forlænget fem gange og udløb den 31. december 2015.
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremsat forslag om, at overgangsordningen om minimumsniveauet
for normalsatsen forlænges i 2 år indtil den 31. december 2017.
Kommissionen anfører i sin begrundelse for forslaget, at det er almindelig praksis på
området for indirekte beskatning at fastsætte minimumssatser. Dette skal ses i lyset af, at
der, på trods af de seneste ændringer af momsdirektivet om øget forbrugslandsbeskat-
ning, forsat pålægges moms i oprindelseslandet ved grænseoverskridende handel under en
Moms, Afgifter og Told
MLJ