GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengen-grænsekodeksen) for så vidt angår en styrkelse
af kontrollen i relevante databaser ved de ydre grænser.
KOM (2015) 670 endelig
Nærværende grund- og nærhedsnotat oversendes tillige til Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik.
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-
reglerne.
1
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til ændring af artikel 7 i Schengen-grænsekodeksen.
Med ændringen indføres en systematisk kontrol, herunder kontrol i relevante databaser, af
EU-borgere ved Schengen-områdets ydre grænser. Forslaget skal ses på baggrund af den
øgede terrortrussel og det stigende antal EU-borgere, der rejser til områder for at støtte
terrorgrupper. Forslaget udvider ligeledes kontrollen af tredjelandsstatsborgere, idet der
indføres systematisk kontrol i forbindelse med tredjelandsstatsborgeres udrejse. Efter de
gældende regler er der kun krav om systematisk kontrol af tredjelandsstatsborgere ved
indrejse. Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af
Schengen-reglerne.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2015) 670 af 15. december 2015 fremsendt forslag om
ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår en styrkelse af kontrollen i
relevante databaser ved de ydre grænser. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. januar
2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra
b. Artikel 77 vedrører mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget er fremsat som en del af en ”grænsepakke”, der samlet skal styrke Schengen-
områdets ydre grænser.
Grænsepakken omfatter udover nærværende forslag følgende lovgivningsinitiativer:
Forslag til forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (KOM(2015) 673
endelig).
5. februar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Kontornavn
Sagsbehandler
Morten Nykjær Krøjgaard
Mail
1
Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks
stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at
foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningen
imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder
efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i
dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).
Side
1/4