kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0750 Bilag 4
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. februar 2016

Forebyggelseskontoret

Casper Skibdal Vistrup

2015-5001-0069

1886512

GRUND



OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse

af våben (våbendirektivet)

KOM(2015) 750 endelig

Nyt notat

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Med forslaget ønskes defini-

tionen af våbenmæglere og -handlere tydeliggjort, og definitionerne af væ-

sentlige dele og dele til skydevåben foreslås bragt i overensstemmelse med

definitionerne i FN’s våbenprotokol. Våbensamlere foreslås omfattet af di-

rektivets anvendelsesområde, ligesom deaktiverede skydevåben foreslås

omfattet af direktivet med krav om bl.a. registrering. Der foreslås endvide-

re forbud mod visse halvautomatiske våben. Forslaget indfører fælles EU-

regler om mærkning af skydevåben og dele til skydevåben og et system til

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, når der gives afslag på

tilladelse og pålægger våbenhandlere og -mæglere at være tilsluttet cen-

trale skydevåbenregistre. Der foreslås forbud mod salg af våben og vå-

bendele ved hjælp af fjernkommunikationsteknik (navnlig internettet), und-

tagen for våbenhandlere og -mæglere. Der foreslås også fælles kriterier

for signalvåben. Endelig indføres en tidsbegrænsning for tilladelser til er-

hvervelse og besiddelse af skydevåben på højest 5 år.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 18. november 2015 forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/477/EØF om

erhvervelse og besiddelse af våben (herefter våbendirektivet). Forslaget

blev oversendt til Rådet den 7. december 2015 i dansk sprogversion.

Forslaget er ligesom det oprindelige våbendirektiv fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Våbendirektivet blev indført som følge af ophævelsen af kontrollen ved de

indre grænser i EU fra den 1. januar 1993. Det fremgår således af direkti-

vets præambelbetragtninger, at afskaffelsen af kontrol ved passage af Fæl-

lesskabets indre grænser med våbenbesiddelse kræver indførelse af effek-

tive regler, som gør det muligt inden for medlemsstaterne at føre kontrol

med erhvervelse og besiddelse samt med overførsel til en anden medlems-

stat af et skydevåben.

Våbendirektivets regler har til formål at tage fat på potentielle problemer

og svage punkter, som kan opstå i hele et skydevåbens livscyklus (fra pro-

duktion til handel, ejerskab og besiddelse, inaktivering og destruktion).

Med henblik herpå fastlægges der i direktivet mindstekrav, som medlems-

staterne skal indføre, for så vidt angår erhvervelse og besiddelse af de for-

skellige kategorier af skydevåben, og der fastsættes bestemmelser om be-

tingelserne for overførsel af skydevåben mellem medlemsstaterne, samti-

dig med at der fastlægges mere fleksible regler for jagt og konkurrence-

skydning

Våbendirektivet blev ændret den 21. maj 2008 ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/51/EF. Ændringen af våbendirektivet havde pri-

mært til formål at tilpasse direktivet, således at bestemmelserne blev bragt

i overensstemmelse med FN’s Våbenprotokol, hvilket muliggjorde, at EU

kunne ratificere protokollen.

Efter terrorangrebene i januar 2015 i Paris vedtog EU’s indenrigs- og

justitsministre "Paris-erklæringen", hvori de gentog deres landes tilsagn

om bl.a. at nedbringe den ulovlige handel med skydevåben i hele Europa.

Den 11. februar 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om foran-

staltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvori det "opfordrer Kommissio-

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

nen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende EU-regler om handel

med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger i tilknytning til orga-

niseret kriminalitet."

På det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 12. februar 2015 anmo-

dede stats- og regeringscheferne om, at alle kompetente myndigheder øger

samarbejdet om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben, herunder

gennem en hurtig revision af relevant lovgivning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015

opfordrede ministrene Kommissionen til at foreslå tiltag til bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev

”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske Uni-

ons indre sikkerhed 2015-2020” således vedtaget. Heri opfordres Kommis-

sionen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende skydevåben,

blandt andet gennem solide minimumsstandarder for deaktivering af sky-

devåben og hurtig revision af direktiv 2008/51/EF om skydevåben.

I erklæringen fra rådsmødet (indre anliggender) af 29. august 2015

gentages opfordringen til en revision af direktivet om skydevåben og en

fælles tilgang til inaktivering af skydevåben.

Ligeledes blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9.

oktober 2015 vedtaget rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a. opfordrer

Kommissionen til senest primo 2016 at fremsætte forslag om revision af

våbendirektivet med fokus på en styrkelse af informationsudveksling, spo-

ring og mærkning af skydevåben samt vedtagelse af fælles minimumsstan-

darder for deaktivering af skydevåben.

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at styrke de eksisterende bestemmelser i

våbendirektivet om adgang til og handel med skydevåben.

Kommissionen har anført, at terrorangrebene i bl.a. København og Paris

har vist, at der er behov for at styrke bekæmpelsen af ulovlig handel med

skydevåben gennem en samordnet og sammenhængende tilgang. I den for-

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

bindelse har Kommissionen henvist til sine politiske retningslinjer for be-

kæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Kommissio-

nen har endvidere anført, at EU-borgernes sikkerhed er et anliggende for

både de nationale regeringer og EU’s institutioner, hvorfor det er vigtigt at

træffe foranstaltninger, som styrker de eksisterende bestemmelser om ad-

gang til og handel med skydevåben.

Kommissionens forslag om revisionen af våbendirektivet blev fremskyn-

det som følge af terrorangrebet i Paris den 13. november 2015, og der er

som følge heraf ikke gennemført en konsekvensanalyse. Ifølge Kommissi-

onen har en såkaldt Refit-evaluering af direktivet vist, at de nuværende

regler er mangelfulde i forhold til ombygning af gas- og signalvåben til

funktionelle skydevåben, mærkningskrav, deaktivering, definitioner, ord-

ninger for internetsalg samt systemer til indsamling og udveksling af op-

lysninger.

Danmark har for indeværende et parlamentarisk forbehold vedrørende for-

slaget.

2.2. Definitioner og anvendelsesområdet

Det foreslås med forslaget, at definitionen af skydevåben i direktivets for-

stand ændres for at imødegå risikoen for, at deaktiverede skydevåben gen-

etableres som funktionsdygtige skydevåben. Forslaget indebærer således,

at der bl.a. fastsættes krav til registrering af deaktiverede skydevåben i de

nationale, elektroniske dataregistreringssystemer (våbenregistre), således

at et ejerskifte mv. af et deaktiveret skydevåben bliver registreret.

Våbensamlere er undtaget fra det nugældende våbendirektivs anvendelses-

område, jf. direktivets nugældende art. 2, stk. 2. Kommissionen har anført,

at våbensamlere er blevet udpeget som en mulig kilde til ulovlig handel

med skydevåben. På den baggrund foreslås det, at våbensamlere fremad-

rettet ikke skal være undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

2.3. Sporing

Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at alle samlede sky-

devåben og deres dele gives et unikt mærke i overensstemmelse med vå-

bendirektivets regler om mærkning (angivelse af fabrikantens navn, frem-

stillingsland eller -sted, serienummer og evt. fremstillingsår, medmindre

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

det er en del af serienummeret) senest ved fremstillingen eller på tidspunk-

tet for indførsel til Unionen fra tredjelande.

2.4. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegræns-

ning

Som en undtagelse til det generelle alderskrav på 18 år for tilladelse til er-

hvervelse og besiddelse af skydevåben foreslås det, at medlemsstaterne

kan give tilladelse til, at personer under 18 år kan anvende skydevåben til

jagt og konkurrenceskydning forudsat, at vedkommende ikke formodes at

være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den offentlige sikker-

hed, og at vedkommende vejledes af en forælder eller anden voksen person

med gyldig tilladelse til skydevåben eller gyldigt jagttegn eller foretager

konkurrenceskydning på et sted med fornøden tilladelse. Forslaget betyder

bl.a., at det ikke vil være muligt for personer under 18 år at erhverve sky-

devåben. Dette adskiller sig fra det nugældende våbendirektiv, hvorefter

personer under 18 år kan få tilladelse til at erhverve skydevåben til jagt el-

ler konkurrenceskydning, bortset fra erhvervelse ved køb.

Efter våbendirektivet kan visse skydevåben – herunder halvautomatiske

skydevåben – kun erhverves eller besiddes af personer, der har tilladelse

hertil, jf. det nugældende direktivs art. 4a. Ifølge Kommissionen kræver et

flertal af medlemsstaterne i dag foretagelse af en lægeundersøgelse forud

for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det

foreslås, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om standardlægeun-

dersøgelser for udstedelse eller fornyelse af tilladelser og tilbagekalder til-

ladelser, hvis en eller flere af de betingelser, der førte til udstedelsen, ikke

længere opfyldes.

Det foreslås endvidere at der indføres en tidsbegrænsning for udstedte til-

ladelser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben, således at tilladelser

til erhvervelse og besiddelse af skydevåben fremover ikke kan have en

gyldighed, der overstiger 5 år. Efter forslaget kan en tilladelse fornyes,

hvis betingelserne for tilladelsens udstedelse fortsat er opfyldt på tidspunk-

tet for tilladelsens udløb.

2.5. Særligt farlige skydevåben

Det understreges med forslaget, at medlemsstaterne skal tage alle nødven-

dige skridt for at forbyde skydevåben omfattet af kategori A i direktivet.

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

Det drejer sig om bl.a. fuldautomatiske skydevåben, skydevåben, der er

camoufleret som en anden genstand og f.eks. panserbrydende ammunition.

Medlemsstaterne kan tillade organer, som beskæftiger sig med kulturelle

eller historiske aspekter af våben og er anerkendt som sådanne af den med-

lemsstat, på hvis område de er etableret, at besidde skydevåben klassifice-

ret i kategori A.

2.6. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Det foreslås at begrænse mulighederne for køb og salg af skydevåben, vå-

bendele og ammunition via fjernkommunikationsteknik (herunder via in-

ternettet). Efter forslaget kan medlemsstaterne således alene give tilladelse

til, at våbenhandlere og -mæglere kan købe og sælge skydevåben mv. via

fjernkommunikationsteknik. Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at

føre en streng kontrol med handel af skydevåben mv. via fjernkommunika-

tionsteknik.

2.7. Signal- og salutvåben samt ”kopier af skydevåben”

Signal- og salutvåben er ikke omfattet af det nugældende våbendirektiv.

Ifølge Kommissionen kan visse signal- og salutvåben omdannes til fuldt

funktionelle skydevåben. På den baggrund foreslås det, at signal- og salut-

våben skal omfattes af krav om registrering, samt at der fastsættes fælles

kriterier for signal- og salutvåben for at forhindre, at de ombygges til funk-

tionelle skydevåben. De tekniske specifikationer for dette foreslås vedtaget

ved en gennemførelsesretsakt.

Det foreslås også, at "kopi af skydevåben" fremadrettet i direktivets for-

stand skal forstås som genstande, der har et skydevåbens fysiske udseende,

men som er fremstillet på en sådan måde, at de ikke kan ombygges til affy-

ring af et skud eller udsendelse af en kugle eller et projektil ved hjælp af et

brændbart drivmiddel. Kopier af skydevåben foreslås omfattet af kategori

C (skydevåben, der skal anmeldes).

2.8. Elektronisk udveksling af oplysninger

Efter forslaget skal medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksle

oplysninger om de tilladelser, der gives til overførsel af skydevåben til en

anden medlemsstat, samt oplysninger om afslag på tilladelser til skydevå-

ben omfattet af kategori B.

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

For at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne

fremgår det også af forslaget, at Kommissionen bør vurdere, hvilke ele-

menter der er nødvendige for et system til støtte for udveksling af de op-

lysninger, der er indeholdt i de dataregistreringssystemer, der findes i med-

lemsstaterne. Kommissionens vurdering kan om nødvendigt ledsages af et

lovgivningsmæssigt forslag, der tager hensyn til eksisterende redskaber til

udveksling af oplysninger.

For at sikre en passende informationsudveksling mellem medlemsstaterne

om meddelte tilladelser og afslag finder Kommissionen, at beføjelsen til at

vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med

artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så

vidt angår vedtagelse af en retsakt, der giver medlemsstaterne mulighed

for at etablere et sådant system til udveksling af oplysninger om meddelte

tilladelser og afslag.

I medfør af forslaget vurderer Kommissionen de elementer, som er nød-

vendige for et system til udveksling af de oplysninger mellem medlemssta-

terne. Kommissionens vurdering ledsages om nødvendigt af et lovgiv-

ningsmæssigt forslag, der tager hensyn til eksisterende redskaber til ud-

veksling af oplysninger.

2.9. Forbud mod visse halvautomatiske skydevåben

Efter forslaget forbydes erhvervelse og besiddelse af visse halvautomatiske

skydevåben. Det drejer sig dels om fuldautomatiske skydevåben, som er

blevet konverteret til halvautomatiske skydevåben og dels om halvautoma-

tiske skydevåben til civil brug, som ligner fuldautomatiske skydevåben.

Disse halvautomatiske skydevåben er efter de gældende regler omfattet af

et krav om tilladelse for erhvervelse og besiddelse. Kommissionen har

bl.a. begrundet skærpelsen med, at halvautomatiske våben udgør en stor

andel af nutidens jagt- og sportsskydevåben, at visse halvautomatiske vå-

ben nemt kan ombygges til fuldautomatiske skydevåben, og at der i vå-

bendirektivet ikke er fastsat tekniske kriterier, som kan forhindre en sådan

ombygning. Desuden har Kommissionen anført, at visse halvautomatiske

skydevåben kan være meget farlige, da deres patronkapacitet er høj.

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

3. Europa-Parlamentet

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført, at alvorlig

og organiseret kriminalitet samt terrorisme er karakteriseret ved deres

grænseoverskridende karakter. Det er Kommissionens vurdering, at et EU-

dækkende system kan føre til det fornødne samarbejde mellem medlems-

staterne om at kontrollere og spore den civile brug af skydevåben, som

finder sted inden for EU.

I denne henseende er det Kommissionens vurdering, at problemerne ikke

kan løses på fuldt tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens umiddelbare vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Gældende dansk ret

Reglerne for bl.a. erhvervelse, besiddelse og anvendelse af skydevåben er

reguleret i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012

med senere ændringer), våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1248 af

30. oktober 2013 med senere ændringer) og våbencirkulæret (cirkulære nr.

9597 af 30. oktober 2013 med senere ændringer).

5.1. Deaktivering af skydevåben

Justitsministeren kan i medfør af våbenlovens § 1, stk. 4, fastsætte be-

stemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra tilladelseskravet

i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse af deaktiverin-

gen.

Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens §

55, stk. 1, hvoraf følger, at skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1,

nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med undta-

gelse af skæftet og kolben (destruktion). Deaktivering af skydevåben på

anden vis kan undtagelsesvist godkendes, hvis våbnet varigt gøres funkti-

onsudygtigt, jf. våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 2. Det er politiet, som

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

godkender deaktivering af skydevåben. Skydevåben, der er deaktiveret i

overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og 2, er ikke

omfattet af våbenlovens tilladelsesordning.

5.2. Våbensamlere

I medfør af våbencirkulærets § 13, stk. 1, kan der til personer, der godtgør

at være våbensamlere, gives tilladelse til at erhverve og besidde en række

nærmere angivne skydevåben, bl.a. skydevåben med model- eller fremstil-

lingsår senest 1890 samt dansk pistol model 1910 og model 1910/21, ma-

rinerevolver model 1891, Schouboe-pistol model 1903 og dansk militær-

gevær model 1867/93, 1867/96 og 1867/97, glatløbede haglgeværer med

en pibelængde på mindst 55 cm, signalvåben og kombinerede gas- og sig-

nalvåben af særlig historisk eller teknisk interesse og andre skydevåben af

særlig historisk eller teknisk interesse.

Våbentilladelse kan dog kun under ganske særlige omstændigheder gives

til våbensamlere, hvis der er tale om f.eks. pistoler, revolvere og halvau-

tomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 13, stk. 2, jf. § 19, stk. 1.

5.3. Mærkning af skydevåben og dele til skydevåben

Det følger af våbenlovens § 3 a, at skydevåben samt genstande, der frem-

træder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte

materiale kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet

mv. skal forsynes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens navn,

fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et andet

unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode til

identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal placeres på våbnets lå-

semekanisme og på våbnets løb eller pibe. Mærket på bl.a. skydevåben,

der indføres fra et land uden for EU, skal tillige angive importland og im-

portår. Er et våben mv. ved indførslen fra et land uden for EU ikke mærket

i overensstemmelse med ovenstående, skal våbnet mv. af importøren for-

synes med et sådant mærke. Mærkningskravene gælder ikke ved midlerti-

dig indførsel, herunder transit. Justitsministeren kan fastsætte yderligere

krav til mærkning af bl.a. skydevåben.

Våbenbekendtgørelsens §§ 52-54 fastsætter nærmere regler for mærknin-

gen af bl.a. skydevåben.

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

5.4. Våbenbøger

I forhold til forslaget om, at våbenbøger skal kunne samkøres med et cen-

traliseret elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister) kan der, når

forudsætningerne herfor er opfyldt, med hjemmel i våbenlovens § 4 b ved

bekendtgørelse stilles krav om, at våbenhandlere mv. med generelle tilla-

delser som omhandlet i våbenbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal føre vå-

benbøger elektronisk på en sådan måde, at våbenbøgerne kan samkøres

med et eventuelt kommende nyt Politiets Våbenregister.

5.5. Personer under 18 år

Personer under 18 år kan alene gives tilladelse til skydevåben, hvis ansø-

geren er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller har

erhvervet jagttegn. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene til-

lades personer under 18 år for så vidt angår luft- og fjedervåben med en

kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben.

5.6. Lægeundersøgelse

Der stilles ikke efter dansk lovgivning krav om, at personer, der meddeles

våbentilladelse har undergået en lægeundersøgelse. Det følger dog af vå-

benbekendtgørelsens § 46, stk. 1, at våbentilladelse, samtykke til våbenpå-

tegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våben-

loven og våbenbekendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis per-

sonlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som

gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

5.7. Tidsbegrænsning på våbentilladelser

Tilladelse til skydevåben udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrø-

rende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år, jf. våbenlovens §

6 d, stk. 1. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere

udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser

til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, jf. våbenlovens § 6 d,

stk. 2.

5.8. Særligt farlige skydevåben

Der er i dansk våbenlovgivning en restriktiv adgang til at erhverve og be-

sidde særligt farlige skydevåben.

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

Det fremgår således af våbencirkulærets § 19, bestemmelser om særligt

farlige skydevåben, herunder pistoler, at der kun under ganske særlige om-

stændigheder gives tilladelse til særligt farlige våben såsom glatløbede

haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm, pistoler, herunder enkelt-

skudspistoler, selvladepistoler og revolvere, halvautomatiske rifler og an-

dre lignende særligt farlige skydevåben.

En tilladelse til særligt farlige våben kan derudover alene gives, hvis ansø-

geren er fyldt 20 år og er kendt som en absolut pålidelig person.

5.9. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Der gælder ikke efter dansk ret særlige regler for handel med våben via

bl.a. internettet. Man skal dog ved internethandel overholde de almindelige

regler for overdragelse af våben. Derudover gælder der også et forbud mod

annoncering med visse våben efter våbenbekendtgørelsens § 45.

5.10. Signal- og salutvåben

Det kræver tilladelse efter våbenlovgivningen bl.a. at erhverve og besidde

signal- og salutvåben. Tilladelse til signalvåben kan kun gives i særlige til-

fælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignal-

afgivelse, hundetræning, sportsarrangementer, salutering mv., jf. våbencir-

kulærets § 6.

5.11. Halvautomatiske skydevåben

Der kan kun under ganske særlige omstændigheder gives tilladelse til

halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 19, stk. 1, nr. 3. Tilladelse til

halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt. Det skal fremgå af en tilladel-

se til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde mere end

to patroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis den er for-

synet med en permanent anordning, der sikrer, at den højst kan indeholde

to patroner.

6. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

6.1.

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin fore-

liggende form, må forventes at kunne medføre behov for tilpasning af

dansk lovgivning.

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

6.2.

Efter et foreløbigt skøn baseret på den foreliggende kompromistekst

kan forslaget medføre øgede statsfinansielle omkostninger, da forslaget

bl.a. kan føre til behov for systemtilpasning af Politiets Våbenregister.

Kommissionens forslag vurderes at kunne medføre øgede administrative

byrder og økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv og borgere

som følge af bl.a. bestemmelsen om obligatorisk lægeundersøgelse forud

for udstedelse af våbentilladelser og forslaget om, at der skal ske en tids-

begrænsning, så våbentilladelser maksimalt kan udstedes med en gyldig-

hed på op til fem år.

Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet med vurderingen af de

økonomiske konsekvenser ved en gennemførelse af det reviderede våben-

direktiv i Danmark. Denne usikkerhed beror bl.a. på, at man fortsat ikke

kender den endelige udformning af direktivet.

Justitsministeriet vil foretage en nærmere vurdering af de økonomiske

konsekvenser, når der foreligger en mere konsolideret version af forslaget.

7. Høring

Der er endnu ikke foretaget høring over forslaget.

Forslaget vil blive sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten

for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for

Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politidirektøren i

København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigfor-

eningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af be-

skikkede advokater, Fagligt Fælles Forbund, Dansk Industri, Dansk Han-

del & Service, Danmarks Våbenhandlerforening, Vaabenhistorisk Selskab,

Dansk Skytte Union, De Danske Skytteforeninger, Danmarks Jægerfor-

bund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Retspolitisk Forening og Institut

for Menneskerettigheder.

Høringsfristen vil blive fastsat til den 23. marts 2016.

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

8. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstater til forslaget.

9. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for EU’s indsats for at ned-

bringe den ulovlige handel med skydevåben i Europa, og regeringen støtter

en effektiv kontrol med skydevåben.

Det er således Danmarks opfattelse, at det er væsentligt for indsatsen mod

terror og organiseret kriminalitet, at der på EU-niveau gennemføres effek-

tive og gennemtænkte tiltag for at bekæmpe bl.a. ulovlige skydevåben.

Samtidig er det vigtigt, at reglerne om skydevåben er indrettet på en sådan

måde, at de ikke unødigt griber ind i jægeres og sportsskytters mulighed

for at udøve deres fritidsaktiviteter.

Visse af de foreslåede bestemmelser giver anledning til fortolkningstvivl,

herunder definitionen af kopier af skydevåben, som i sin nuværende ud-

formning umiddelbart kan medføre, at eksempelvis legetøjsvåben risikerer

at blive omfattet af direktivet. Desuden giver definitionen af visse halvau-

tomatiske skydevåben, som foreslås forbudt, anledning til betydelig af-

grænsningstvivl.

Visse af de foreslåede bestemmelser giver endvidere anledning til nærmere

overvejelser, herunder kravet om lægeundersøgelse forud for udstedelse af

våbentilladelse, forslaget om unge under 18 års mulighed for besiddelse af

skydevåben og restriktionerne vedr. køb og salg af våben via fjernkommu-

nikationsteknik.

For Danmark er det afgørende, at en EU-retlig regulering af bl.a. erhver-

velse og besiddelse af skydevåben skaber den rette balance mellem hensy-

net til sikkerhed omkring skydevåben og fortsat mulighed for legitim brug

af skydevåben også henset til, at Kommissionen har anført, at et af de bæ-

rende formål med direktivforslaget er bekæmpelse af ulovlig handel med

skydevåben.

kom (2015) 0750 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet)

For Danmark er det endelig helt centralt, at tvivlsspørgsmålene og andre

afgrænsningsspørgsmål i forhold til det samlede forslag bliver afklaret,

idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne afklaring.

10. Orientering af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-

tingets Retsudvalg.