kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0750 Bilag 5
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Forebyggelseskontoret

Casper Skibdal Vistrup

2015-5001-0069

1939637

Forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

kontrol med erhvervelse og besiddelse af skydevåben (våbendirekti-

vet)

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 10.-11. marts 2016. Nye afsnit er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument: KOM (2015) 750 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 9.-10. juni 2016 er det forventningen, at der skal op-

nås enighed om forslaget på rådsniveau, således at der kan indledes tri-

log-forhandlinger med Europa-Parlamentet. Det er regeringens vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vur-

deres umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ninger til selve forslaget, men de fleste medlemsstater har udtrykt støtte til

yderligere initiativer til kontrol med skydevåben. Fra dansk side er man

positivt indstillet over for intentionerne om på EU-plan at skærpe kontrol-

len med skydevåben.

Baggrund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. bekæmpelsen af ulovlig

handel med skydevåben, har gennem en længere periode været et højtprio-

riteret emne på EU’s dagsorden.

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29.-30. janu-

ar 2015 i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen mod

terrorisme, herunder at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre udnyttel-

se af kapaciteter hos Europol samt en styrket indsats mod illegale skyde-

våben. På baggrund af drøftelserne vedtog landene en fælles erklæring om

behovet for at styrke indsatsen på bl.a. dette område.

Den 11. februar 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om foran-

staltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvori Parlamentet opfordrer

Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende EU-regler om

handel med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger i tilknytning

til organiseret kriminalitet.

På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s

indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og

regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af EU’s

indsats på tre hovedområder, herunder borgernes sikkerhed.

For så vidt angår borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet bl.a.

ønsker, at alle relevante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af

ulovlige skydevåben.

På Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 op-

fordrede ministrene Kommissionen til at foreslå tiltag til bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben og sammen med Europol fremme udveks-

lingen af oplysninger og det operationelle samarbejde.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev

”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske Uni-

ons indre sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a. opfordrer Kommissio-

nen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende skydevåben, blandt

andet gennem en hurtig revision af våbendirektivet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev

Kommissionen i rådskonklusionerne opfordret til senest primo 2016 at

fremsætte forslag om revision af våbendirektivet med fokus på en styrkelse

af informationsudveksling, sporing og mærkning af skydevåben samt ved-

tagelse af fælles minimumsstandarder for deaktivering af skydevåben.

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

Kommissionen fremsatte den 18. november 2015 forslag til revision af vå-

bendirektivet. Forslaget til revision af våbendirektivet skal ses i sammen-

hæng med EU's handlingsplan om skydevåben og eksplosivstoffer af 2.

december 2015.

Forslaget

har siden fremsættelsen været forhandlet

på arbejdsgruppeni-

veau (GENVAL).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 blev

fem udvalgte emner diskuteret som led i det videre arbejde med forslaget.

Der forventes yderligere møder om forslaget på arbejdsgruppeniveau for-

ud for det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

juni 2016.

Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde vil

sætte for-

slaget på dagsordenen med henblik på at opnå enighed om en generel ind-

stilling.

Formål og indhold

Kommissionen har med forslaget lagt op til en revision af det eksisterende

direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirekti-

vet), som ændret ved direktiv 2008/51/EF. Våbendirektivet har til formål

at fremme et velfungerende indre marked for skydevåben i EU samt sikre

et højt sikkerhedsniveau for EU-borgerne. Ændringen af direktivet i 2008

havde primært til formål at tilpasse våbendirektivet, således at direktivet

blev bragt i overensstemmelse med FN’s våbenprotokol, hvilket mulig-

gjorde, at EU kunne ratificere våbenprotokollen.

Kommissionen har anført, at formålet med det seneste forslag til revision

af våbendirektivet er at hindre angreb som de, der bl.a. fandt sted i Paris og

København i 2015. I den forbindelse har Kommissionen henvist til sine

politiske retningslinjer for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminali-

tet og terrorisme. Kommissionen har endvidere anført, at EU-borgernes

sikkerhed er et anliggende for både de nationale regeringer og EU’s insti-

tutioner, hvorfor det er vigtigt at træffe foranstaltninger, som styrker de

eksisterende bestemmelser om adgang til og handel med skydevåben.

Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det udkast til en kom-

promistekst, som formandskabet har fremlagt den 1. april 2016. Forslaget

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

forventes at blive færdigforhandlet på rådsmødet den 9.-10. juni 2016.

Den endelige kompromistekst kan forventes at indeholde visse ændringer i

forhold til formandskabets udkast til kompromistekst af 1. april 2016.

3.1. Forslagets centrale bestemmelser

3.1.1. Definitioner og anvendelsesområdet

Deaktiverede skydevåben er ikke omfattet af våbendirektivets definition af

skydevåben, jf. direktivets nugældende art. 1, stk. 1, og bilag I, del III.

Kommissionen har, med henvisning til, at det – trods de nyligt indførte

strenge fælles minimumsregler for deaktivering af skydevåben

– ikke kan

udelukkes, at deaktiverede skydevåben genetableres som funktionsdygtige

skydevåben, foreslået, at definitionen af skydevåben i direktivets forstand

udvides til også at omfatte deaktiverede skydevåben. Det betyder

bl.a., at

der fastsættes krav til registrering af deaktiverede skydevåben i de nationa-

le, elektroniske dataregistreringssystemer (våbenregistre), således at et

ejerskifte mv. af et deaktiveret skydevåben bliver registreret.

Våbensamlere er undtaget fra det nugældende våbendirektivs anvendelses-

område, jf. direktivets nugældende art. 2, stk. 2. Kommissionen har anført,

at våbensamlere er blevet udpeget som en mulig kilde til ulovlig handel

med skydevåben. På den baggrund foreslås det, at våbensamlere fremad-

rettet ikke skal være undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

3.1.2. Sporing

I forslaget

præciseres det, at det er skydevåben eller væsentlige dele til

skydevåben, som medlemsstaterne skal sikre er forsynet med mærkning

samt registreret i overensstemmelse med våbendirektivets regler om spo-

ring. Endvidere er det tilføjet, at mærkningen skal være varig.

Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at alle samlede sky-

devåben og deres væsentlige dele gives et unikt mærke i overensstemmelse

med våbendirektivets regler om mærkning (angivelse af fabrikantens navn,

fremstillingsland eller -sted, serienummer og evt. fremstillingsår)

i umid-

delbar forlængelse af

fremstillingen eller

indførslen

til Unionen fra tredje-

lande.

Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2403/EU om fælles retningslinjer for

inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede

skydevåben er gjort definitivt ubrugelige

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

Endvidere

forpligtes medlemsstaterne til varigt at opbevare identifikati-

onsoplysninger om skydevåben (type, fabrikant, model, kaliber og serie-

nummer samt navn og adresse på leverandør, erhverver og besidder af

våbnet) i medlemsstaternes elektroniske dataregistreringssystemer (våben-

registre). Dette gælder også for skydevåben, som er blevet deaktiveret eller

destrueret.

Endelig forpligtes medlemsstaterne til fremadrettet at sikre, at både våben-

handleres og -mægleres våbenbøger kan

forbindes til

et centraliseret elek-

tronisk dataregistreringssystem (våbenregister).

Forslaget lægger også op til øget informationsudveksling mellem med-

lemsstaterne. Kommissionen får med forslaget mulighed for at tilrettelæg-

ge systemet til brug for denne informationsudveksling gennem en delegeret

retsakt.

3.1.3. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning

Af Kommissionens oprindelige forslag fremgik det,

at medlemsstaterne

kun

kunne

give tilladelse til, at personer under 18 år

kunne

anvende skydevå-

ben til jagt og konkurrenceskydning forudsat, at vedkommende ikke for-

modes at være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den offentlige

sikkerhed, og at vedkommende vejledes af en forælder eller anden voksen

person med gyldig tilladelse til skydevåben eller gyldigt jagttegn eller fo-

retager konkurrenceskydning på et sted med fornøden tilladelse.

Med det

seneste kompromisforslag vil det fremadrettet

være muligt for personer

under 18 år at erhverve skydevåben

i lighed med det, som følger af det

nu-

gældende våbendirektiv. Personer under 18 år

kan således stadig

få tilla-

delse til at erhverve skydevåben til jagt eller konkurrenceskydning, bortset

fra erhvervelse ved køb.

Efter våbendirektivet kan visse skydevåben – herunder halvautomatiske

skydevåben – kun erhverves eller besiddes af personer, der har tilladelse

hertil, jf. det nugældende direktivs art. 4a. Ifølge Kommissionen kræver et

flertal af medlemsstaterne i dag foretagelse af en lægeundersøgelse forud

for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben.

Med det seneste forslag overlades det til medlemsstaterne at fastsætte, om

der stilles betingelse om en

forudgående lægeundersøgelse

forinden

udste-

delse og fornyelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben.

Lægeundersøgelsen

kan

inkludere en psykologisk vurdering af ansøgeren.

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

Det foreslås også at indføre en tidsbegrænsning for udstedte tilladelser til

erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det foreslås således, at tilladel-

ser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben ikke må have en gyldighed,

der overstiger 5 år. Efter forslaget kan en tilladelse fornyes, hvis betingel-

serne for tilladelsens udstedelse fortsat er opfyldt på tidspunktet for tilla-

delsens udløb.

3.1.4. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Det foreslås at begrænse mulighederne for køb og salg af skydevåben, vå-

bendele og ammunition via fjernkommunikationsteknik (herunder via in-

ternettet).

Medlemsstaterne skal således sikre, at identiteten på køberen,

og eventuelt tilladelsen til erhvervelse af skydevåben mv., på tidspunktet

for overdragelsen kontrolleres af våbenhandlere eller –mæglere eller en

repræsentant fra myndighederne.

3.1.5. Signal- og salutvåben

Signal- og salutvåben er ikke omfattet af det nugældende våbendirektiv.

Ifølge Kommissionen kan visse signal- og salutvåben omdannes til fuldt

funktionelle skydevåben. På den baggrund foreslås det, at signal- og salut-

våben skal omfattes af krav om registrering, samt at der fastsættes fælles

kriterier for signal- og salutvåben for at forhindre, at de ombygges til funk-

tionelle skydevåben. De tekniske specifikationer for dette foreslås vedtaget

ved en gennemførelsesretsakt.

3.1.6. Halvautomatiske skydevåben

Efter forslaget forbydes erhvervelse og besiddelse af visse halvautomatiske

skydevåben. Disse halvautomatiske skydevåben er efter de gældende reg-

ler omfattet af et krav om tilladelse for erhvervelse og besiddelse. Kom-

missionen har begrundet skærpelsen med, at visse halvautomatiske våben

vurderes til nemt at kunne ombygges til fuldautomatiske skydevåben, og at

der i våbendirektivet ikke er fastsat tekniske kriterier, som kan forhindre

en sådan ombygning. Desuden har Kommissionen anført, at visse halvau-

tomatiske skydevåben kan være meget farlige, da deres patronkapacitet er

høj.

Efter kompromisforslaget kan personer, der på tidspunktet for direktivets

ikrafttræden har tilladelse til de halvautomatiske skydevåben, som foreslås

forbudt, få fornyet en sådan tilladelse – også efter direktivets ikrafttræden.

Det pågældende skydevåben kan dog ikke overdrages til andre personer.

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

3.1.7. Opbevaring af skydevåben

Efter kompromisforslaget skal medlemsstaterne sikre, at der etableres reg-

ler som sikrer en sikkerhedsmæssigt forsvarlig opbevaring af skydevåben

og ammunition. Derudover følger det af forslaget, at skydevåben og am-

munition skal opbevares særskilt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til direktivet behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført, at alvorlig

og organiseret kriminalitet samt terrorisme er karakteriseret ved deres

grænseoverskridende karakter. Det er Kommissionens vurdering, at et EU-

dækkende system kan føre til det fornødne samarbejde mellem medlems-

staterne om at kontrollere og spore den civile brug af skydevåben, som

finder sted inden for EU.

I denne henseende er det Kommissionens vurdering, at problemerne ikke

kan løses på fuldt tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Reglerne for bl.a. erhvervelse, besiddelse og anvendelse af skydevåben er

reguleret i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012

med senere ændringer), våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1248 af

30. oktober 2013 med senere ændringer) og våbencirkulæret (cirkulære nr.

9597 af 30. oktober 2013 med senere ændringer).

6.1. Deaktivering af skydevåben

Justitsministeren kan i medfør af våbenlovens § 1, stk. 4, fastsætte be-

stemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra tilladelseskravet

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse af deaktiverin-

gen.

Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens §

55, stk. 1, hvoraf følger, at skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1,

nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med undta-

gelse af skæftet og kolben (destruktion). Deaktivering af skydevåben på

anden vis kan undtagelsesvist godkendes, hvis våbnet varigt gøres funkti-

onsudygtigt, jf. våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 2. Det er politiet, som

godkender deaktivering af skydevåben. Skydevåben, der er deaktiveret i

overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og 2, er ikke

omfattet af våbenlovens tilladelsesordning.

6.2. Våbensamlere

I medfør af våbencirkulærets § 13, stk. 1, kan der til personer, der godtgør

at være våbensamlere, gives tilladelse til at erhverve og besidde bl.a. sky-

devåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol

model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, Schouboe-

pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og

1867/97, glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm,

signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben af særlig historisk eller

teknisk interesse og andre skydevåben af særlig historisk eller teknisk inte-

resse.

Våbentilladelse kan dog kun under ganske særlige omstændigheder gives

til våbensamlere, hvis der er tale om f.eks. pistoler, revolvere og halvau-

tomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 13, stk. 2, jf. § 19, stk. 1.

6.3. Mærkning af skydevåben og dele til skydevåben

Det følger af våbenlovens § 3 a, at skydevåben samt genstande, der frem-

træder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte

materiale kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet

mv. skal forsynes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens navn,

fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et andet

unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode til

identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal placeres på våbnets lå-

semekanisme og på våbnets løb eller pibe. Mærket på bl.a. skydevåben,

der indføres fra et land uden for EU, skal tillige angive importland og im-

portår. Er et våben mv. ved indførslen fra et land uden for EU ikke mærket

i overensstemmelse med ovenstående, skal våbnet mv. af importøren for-

synes med et sådant mærke. Mærkningskravene gælder ikke ved midlerti-

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

dig indførsel, herunder transit. Justitsministeren kan fastsætte yderligere

krav til mærkning af bl.a. skydevåben.

Våbenbekendtgørelsens §§ 52-54 fastsætter nærmere regler for mærknin-

gen af bl.a. skydevåben.

6.4. Våbenbøger

I forhold til forslaget om, at våbenbøger skal kunne samkøres med et cen-

traliseret elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister) kan der, når

forudsætningerne herfor er opfyldt, med hjemmel i våbenlovens § 4 b ved

bekendtgørelse stilles krav om, at våbenhandlere mv. med generelle tilla-

delser som omhandlet i våbenbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal føre vå-

benbøger elektronisk på en sådan måde, at våbenbøgerne kan samkøres

med et eventuelt kommende nyt Politiets Våbenregister.

6.5. Personer under 18 år

Personer under 18 år kan alene gives tilladelse til skydevåben, hvis ansø-

geren er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller har

erhvervet jagttegn. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene til-

lades personer under 18 år for så vidt angår luft- og fjedervåben med en

kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben.

6.6. Lægeundersøgelse

Der stilles ikke efter dansk lovgivning krav om, at personer, der meddeles

våbentilladelse har undergået en lægeundersøgelse. Det følger dog af vå-

benbekendtgørelsens § 46, stk. 1, at våbentilladelse, samtykke til våbenpå-

tegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våben-

loven og våbenbekendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis per-

sonlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som

gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

6.7. Tidsbegrænsning på våbentilladelser

Tilladelse til skydevåben udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrø-

rende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år, jf. våbenlovens §

6 d, stk. 1. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere

udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser

til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, jf. våbenlovens § 6 d,

stk. 2.

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

6.8. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Der gælder ikke efter dansk ret særlige regler for handel med våben via

bl.a. internettet. Man skal dog ved internethandel overholde de almindelige

regler for overdragelse af våben. Derudover gælder der også et forbud mod

annoncering med visse våben efter våbenbekendtgørelsens § 45.

6.9. Signal- og salutvåben

Det kræver tilladelse efter våbenlovgivningen bl.a. at erhverve og besidde

signal- og salutvåben. Tilladelse til signalvåben kan kun gives i særlige til-

fælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignal-

afgivelse, hundetræning, sportsarrangementer, salutering mv., jf. våbencir-

kulærets § 6.

6.10. Halvautomatiske skydevåben

Der kan kun under ganske særlige omstændigheder gives tilladelse til

halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 19, stk. 1, nr. 3. Tilladelse til

halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt. Det skal fremgå af en tilladel-

se til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde mere end

to patroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis den er for-

synet med en permanent anordning, der sikrer, at den højst kan indeholde

to patroner.

6.11. Opbevaring af skydevåben

Det følger bl.a. af våbenbekendtgørelsens § 22, stk. 1, at våben og ammu-

nition mv., der er omfattet af våbenlovens kontrolordning, skal opbevares

forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Opbeva-

ring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv.,

og kan ske sammen med skydevåben.

Opbevaring af indtil 25 våben eller indtil 10 særligt farlige skydevåben

skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 el-

ler et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under

1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning.

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

Økonomiske konsekvenser

Efter et foreløbigt skøn baseret på den foreliggende kompromistekst kan

forslaget medføre øgede statsfinansielle omkostninger, da forslaget bl.a.

kan føre til behov for systemtilpasning af Politiets Våbenregister.

Kompromisforslaget

vurderes

umiddelbart

at kunne medføre øgede admi-

nistrative byrder og økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv

og borgere som følge af bl.a. bestemmelsen om, at der skal ske en tidsbe-

grænsning, så våbentilladelser maksimalt kan udstedes med en gyldighed

på op til fem år.

Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet med vurderingen af de

økonomiske konsekvenser ved en gennemførelse af det reviderede våben-

direktiv i Danmark. Denne usikkerhed beror bl.a. på, at man fortsat ikke

kender den endelige udformning af direktivet.

Justitsministeriet vil foretage en nærmere vurdering af de økonomiske

konsekvenser, når der foreligger en mere konsolideret version af forslaget.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten

for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for

Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politidirektøren i

København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigfor-

eningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af be-

skikkede advokater, Fagligt Fælles Forbund, Dansk Industri, Dansk Han-

del & Service, Danmarks Våbenhandlerforening, Vaabenhistorisk Selskab,

Dansk Skytte Union, De Danske Skytteforeninger, Danmarks Jægerfor-

bund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Retspolitisk Forening og Institut

for Menneskerettigheder.

Det bemærkes, at det var Kommissionens oprindelige forslag af 18. no-

vember 2015, som dannede grundlag for høringen.

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Københavns Politi, Advokatrådet, Dansk In-

dustri, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks

Jægerforbund, DGI Skydning, Dansk Land- og Strandjagt, Institut for

Menneskerettigheder og ActionSportGames A/S.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Københavns Politi, Advokatrådet og Institut for Menneske-

rettigheder har ikke bemærkninger til direktivforslaget.

8.1. Generelle bemærkninger

Rigspolitiet

har overordnet oplyst, at visse af de foreslåede bestemmelser

vil kunne medføre behov for udskiftning af IT-systemer eller systemtilpas-

ninger af allerede eksisterende IT-systemer, hvilket kan være forbundet

med omkostninger.

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæ-

gerforbund, DGI Skydning

Dansk Land- og Strandjagt

udtrykker be-

kymring for, at formålet med revisionen af direktivet ikke til fulde opnås

ved Kommissionens forslag af 18. november 2015.

8.2. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæ-

gerforbund, DGI Skydning

anfører, at adgangen til at erhverve og anven-

de skydevåben for personer under 18 år allerede er underlagt streng kon-

trol, og at forslaget vil få konsekvenser for bl.a. unge jægere og de danske

efterskoler.

Det anføres også, at forslaget om at indføre en tidsbegrænsning for ud-

stedte tilladelser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben, der ikke må

overstige 5 år, vil være unødigt bureaukratisk og omkostningsfuld for så-

vel våbenejere som myndigheder.

Endelig har disse organisationer oplyst, at et obligatorisk krav om læge-

undersøgelse forud for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse

af skydevåben ikke vil medføre et øget sikkerhedsniveau.

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

8.3. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæ-

gerforbund, DGI Skydning

finder, at forbuddet mod handel med skydevå-

ben via internettet vil være umuligt at håndhæve for de nationale myndig-

heder. De pågældende organisationer bemærker også, at grænseoverskri-

dende salg af skydevåben allerede er underlagt streng kontrol, samt at der

efter organisationernes opfattelse ikke foreligger dokumentation for, at

denne form for handel udgør en sikkerhedsrisiko.

Dansk Land- og Strandjagt

har oplyst, at denne form for handel er vigtig

for den enkelte våbenejer, samt at et forbud imod dette vil medføre en stig-

ning i antallet af våben, som besiddes af private.

8.4. Halvautomatiske skydevåben

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæ-

gerforbund, DGI Skydning

anfører, at forslaget om forbud mod visse

halvautomatiske skydevåben i høj grad vil ramme personer, som lovligt

besidder disse skydevåben og dermed ikke vil have den ønskede effekt.

Dansk Land- og Strandjagt

er af den opfattelse, at forslaget om forbud

mod visse halvautomatiske skydevåben bør fjernes, da sådanne våben er

velegnede til regulering af rågeunger.

8.5. Kopier af skydevåben

Dansk Industri

ActionSportGames A/S

har oplyst, at et forbud mod

kopier af skydevåben er for vidtgående. Organisationerne har i den for-

bindelse anført, at dette kan betyde, at både legetøjsvåben og såkaldte

”airsoft enheder” vil blive omfattet af direktivet og underlagt kontrol på

linje med andre skydevåben, hvilket vil medføre administrative og økono-

miske byrder for erhvervslivet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke generelt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til det foreliggende forslag til revision af våben-

direktivet.

De fleste medlemsstater har dog udtrykt støtte til yderligere ini-

tiativer til kontrol med skydevåben.

kom (2015) 0750 - Bilag 5: Samlenotat vedr. våbendirektivet forud for møde i Europaudvalget 4/5-16

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv kontrol med skydevåben, og fra dansk side

er man overordnet positiv over for EU’s indsats for at nedbringe den ulov-

lige handel med skydevåben i Europa.

Det er regeringens opfattelse, at det er væsentligt for indsatsen mod terror

og organiseret kriminalitet, at der på EU-niveau gennemføres effektive og

gennemtænkte tiltag for at bekæmpe bl.a. ulovlige skydevåben. Samtidig

er det vigtigt, at reglerne om skydevåben er indrettet på en sådan måde, at

de ikke unødigt griber ind i jægeres og sportsskytters mulighed for at ud-

øve deres fritidsaktiviteter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende

blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet

den 4. marts 2016 til orientering. Der blev oversendt grund- og nærheds-

notat den 1. marts 2016.