Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0039 Bilag 1
Offentligt
1612972_0001.png
Den 21. marts 2016
MFVM 053
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kviksølv og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008
KOM(2016) 39
Resumé
Kommissionen har fremsendt forslag til ny forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1102/2008. Forslaget er en del af Kommissionens samlede pakke til ratificering og gennemførelse af FN’s
Minimatakonvention om kviksølv, som blev vedtaget i oktober 2013. Konventionen omfatter regulering af
kviksølv i hele stoffets livscyklus fra udvinding og anvendelse til emissioner og affaldsbehandling.
Kommissionens forslag omhandler de ændringer, der anses som nødvendige at gennemføre i EU for at
opfylde konventionens krav. Det drejer sig fortrinsvis om regulering af import af kviksølv, eksport af
kviksølvholdige produkter, brug af kviksølv i visse fremstillingsprocesser, brug af kviksølv i nye produkter
og processer, anvendelsen i små guldminer (AGSM) og tandfyldningsamalgam samt håndteringen af
kviksølvaffald.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige finansielle eller administrative konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, idet brugen af kviksølv og
kviksølvholdige produkter længe har været reguleret i dansk lovgivning.
Forslaget vurderes at have en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet i EU og vil sikre opretholdelsen af
et fortsat højt dansk beskyttelsesniveau.
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag. Regeringen støtter en ambitiøs EU
implementering af konventionens bestemmelser. Regeringen er ligeledes meget positve overfor, at pakken
præsenteres med henblik på EU’s ratificering af konventionen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 39 fremsendt forslag til forordning om kviksølv og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 1102/2008 om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og
-blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv. Forslaget er oversendt til Rådet den 2. februar 2016
i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med hjemmel i henholdsvis TEUF artikel 192 (Miljø) og TEUF
artikel 207 (Handel) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den
almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget er en del af Kommissionens samlede pakke til ratificering og gennemførelse af FN’s
Minimatakonvention om kviksølv (herefter konventionen), som i oktober 2013 blandt andet blev undertegnet
af Den Europæiske Union (EU) og 26 medlemsstater, herunder Danmark, efter forhandlinger inden for
 kom (2016) 0039 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om kviksølv
1612972_0002.png
rammerne af FN’s Miljøprogram (UNEP). Konventionen omfatter regulering af kviksølv i hele stoffets
livscyklus fra udvinding og anvendelse til emissioner og affaldsbehandling med det formål at beskytte
menneskers sundhed og miljøet.
Konventionen fastsætter restriktioner for primær kviksølvudvinding og international handel med kviksølv,
forbyder fremstilling, import og eksport af en lang række produkter tilsat kviksølv, fastsætter forbud eller
driftsbetingelser for flere fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv samt søger at hindre nye
anvendelser af kviksølv i produkter og industrielle processer. Derudover fastsætter konventionen
foranstaltninger, der skal træffes for at reducere kviksølvemissioner fra minedrift fra små guldminer og fra
større industrielle aktiviteter, herunder via anvendelse af bedste tilgængelige teknikker. Det kræves
endvidere, at midlertidig oplagring og håndtering af kviksølvholdigt affald finder sted på en miljømæssigt
forsvarlig måde.
En stor del af konventionens bestemmelser er allerede omfattet af eksisterende EU lovgivning, og formålet
med Kommissionens forslag er at gennemføre de af konventionens bestemmelser, som endnu ikke er
omfattet af eksisterende EU lovgivning, i EU-retten, så Unionen kan ratificere og gennemføre konventionen.
Forslaget blev præsenteret på Rådsmødet (miljø) d. 4. marts 2016 som et eventuelt-punkt.
Formål og indhold
Med baggrund i en analyse af eksisterende EU lovgivning holdt op mod konventionens krav
1
indeholder
forordningen de ændringer, der anses som nødvendige at gennemføre for at opfylde konventionens krav. Det
drejer sig fortrinvis om import af kviksølv, eksport af kviksølvholdige produkter, brug af kviksølv i visse
fremstillingsprocesser, brug af kviksølv i nye produkter og processer, anvendelsen i små guldminer (AGSM),
restriktioner i forhold til brugen og udledningen af tandfyldningsamalgam samt referencer til håndteringen
af kviksølvaffald.
Import af kviksølv
Forordningen fastsætter begrænsninger for import af metallisk kviksølv til Unionen, men fastsætter ikke et
ubetinget forbud mod import. Import af metallisk kviksølv er ikke reguleret af eksisterende EU lovgivning og
med det foreliggende forslag, er import af metallisk kviksølv fortsat tilladt på visse betingelser knyttet til
oprindelsessted og det importerede kviksølvs kilde. Uanset oprindelsested er import af kviksølv beregnet til
anvendelse i minedrift fra små guldminer og til forarbejdning forbudt.
Anmeldelse af import
Konventionen fastsætter krav om skriftligt samtykke fra importlandet. Kommissionen foreslår på den
baggrund, at der anvendes særlige formularer (artikel 6) ved import af kviksølv hos de kompetente
myndigheder i importlandet.
Eksport af kviksølv
Det eksisterende forbud mod eksport ud af Unionen af kviksølv, kviksølvforbindelser og blandinger med højt
indhold af kviksølv opretholdes (artikel 3).
1
Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, konsekvensanalyse, bilag til forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008, og forslag til Rådets forordning om
indgåelse af Minamatakonventionen om kviksølv, SWD [2016] 17 final.
Side 2/9
 kom (2016) 0039 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om kviksølv
Eksport, import og fremstilling af visse produkter tilsat kviksølv
Pr. 1. januar 2021 forbydes eksport, import og fremstilling af en række produkter tilsat kviksølv (artikel 5).
Bestemmelsen er et supplement til – men berører ikke – de bestemmelser i EU-retten, som allerede
fastsætter restriktioner for markedsføring.
Kviksølvholdige produkter, som forbydes efter konventionen, er i stor grad omfattet af eksisterende EU
regulering (så som RoHS direktivet, batteri-direktivet og REACH-forordningen). Det er således allerede i dag
ikke tilladt at markedsføre de før nævnte kviksølvholdige produkter på markedet i EU, ligesom anvendelse af
kviksølv og kviksølvholdige forbindelser er begrænset. Der er imidlertid ikke eksportrestriktioner for disse
produkter i eksisterende EU lovgivning. Med sit forslag forbyder Kommissionen helt fremstilling, import og
eksport af produkter tilsat kviksølv, som ikke opfylder konventionens krav.
Nye anvendelser af kviksølv i produkter og fremstillingsprocesser
Der fastsættes et forbud mod fremstilling og markedsføring af produkter tilsat kviksølv, som ikke er omfattet
af nogen kendt anvendelse, før dette forslags ikrafttræden og mod anvendelse af fremstillingsprocesser, som
ikke eksisterede før denne dato (artikel 8). Der er dog mulighed for en undtagelse i overensstemmelse med
konventionen.
Anvendelse af kviksølv i visse fremstillingsprocesser
Forordningen fastsætter krav, der begrænser anvendelsen af kviksølv i visse fremstillingsprocesser som
fastsat i konventionen. Det drejer sig om brugen af kviksølv i produktion af acetaldehyd og
vinylchloridmonomer, der forbydes fra den 1. januar 2019. Hvad angår anlæg, hvor der fremstilles natrium-
eller kaliummethylat eller -ethylat ved hjælp af en kviksølvbaseret proces, fastsættes der restriktioner for
anvendelsen af kviksølv fra primær udvinding og for udledning af kviksølv og kviksølvforbindelser til miljøet,
mens der fra datoen for forordningens ikrafttræden indføres et forbud mod øgning af
produktionskapaciteten eller opførelse af nye anlæg (artikel 7) baseret på kviksølv.
Anvendelse af kviksølv i minedrift fra små guldminer
Forordningen fastslår, at medlemsstater, som anvender kviksølv i små guldminer, skal tage skridt mod at
mindske og hvor det er muligt, eliminere brugen af kviksølv og kviksølvforbindelser fra sådanne aktiviteter
og udarbejde og gennemføre en relevant national plan (artikel 9).
Anvendelse af kviksølv i tandfyldningsamalgam
Minimatakonventionen foreskriver, at parterne skal gennemføre minimum to af ni oplistede foranstaltninger
for at nedbringe brugen af dental amalgam. Kommissionen foreslår , at tandfyldningsamalgam udelukkende
må anvendes i indkapslet form fra den 1. januar 2019, og at tandklinikker skal udstyres med amalgamfiltre,
der tilbageholder og opsamler kviksølvholdige amalgamrester (artikel 10).
Oplagring og bortskaffelse af kviksølvaffald
Forordningen viderefører den eksisterende bestemmelse om, at kviksølv fra fire fastsatte virksomhedstyper
skal betragets som affald (artikel 11). Virksomhedstyperne er klor-alkaliindustrien, virksomheder der renser
naturgas, virksomheder der bedriver non-ferro minedrift og smeltning samt udvinding af cinnobermalm.
Som noget nyt (artikel 12) skal disse virksomheder årligt indberette oplysninger til den kompetente
myndighed i de berørte medlemsstater om den samlede mængde kviksølvaffald, der er oplagret i hvert anlæg
og sendt til særskilte midlertidige eller permanente oplagringsfaciliteter.
I forhold til håndteringen af kviksølvaffald indeholder forslaget bestemmelser om midlertidig og permanent
oplagring af kviksølvaffald (artikel 13). Forslaget henviser for så vidt angår midlertidig oplagring til kravene i
deponeringsdirektivet (1999/31/EF). Med hensyn til permanent oplagring må dette kun finde sted i
Side 3/9
 kom (2016) 0039 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om kviksølv
saltminer eller i dybe underjordiske klippeformationer. Der fastsættes desuden krav til permanent oplagring,
som svarer til dele af de nuværende krav til midlertidig oplagring.
Rapportering
Med forslaget indføres en rapporteringspligt for medlemsstaterne (artikel 15) til Kommissionen
indeholdende de oplysninger, som er nødvendige for, at EU og medlemsstaterne kan opfylde den
rapporteringsforpligtelse, som er fastsat i konventionens artikel 21.
I forbindelse med denne rapportering vil Kommissionen endvidere vedtage spørgeskemaer til brug for
præcisering af oplysningerne. Dertil foreslår Kommissionen, at der kan fremsendes én samlet rapport på
vegne af Unionen og medlemsstaterne til sekretariatet for Minimatakonventionen.
Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
Forslaget giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende midlertidig oplagring
af kviksølv og kviksølvforbindelser (artikel 7, stk. 3) samt i forhold til ændring af forordningens bilag (artikel
16) med henblik på at gennemføre relevante afgørelser fra partskonferencen (COP’en), når disse støttes af
Unionen. I de tilfælde, hvor Unionen ikke støtter en afgørelse fra partskonferencen eller modsætter sig
afgørelsen, vil den almindelige lovgivningsprocedure fortsat finde anvendelse.
Kommissionen foreslår desuden, at den tillægges kompetence til at vedtage gennemførelsesretsakter efter
undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning 182/2011. Undersøgelsesproceduren betyder, at der
nedsættes et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, som afgiver udtalelse til
Kommissionen om udkastet til gennemførelsesretsakt. Udvalget afgiver udtalelse med kvalificeret flertal.
Kommissionen tillægges med forslaget beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter inden for denne
procedure på tre områder:
1) Vedtagelse af import- og eksportformularer i henhold til forordningens artikel 6. Ifølge artikel 6 kan
Kommissionen vedtage gennemførelsesafgørelser, hvorved det fastsættes, hvilke handelsformularer
medlemsstaternes kompetente myndigheder skal anvende til gennemførelsen af artikel 3 og 4. Det sker som
opfølgning på de afgørelser, der vedtages af konferencen mellem parterne i konventionen
("partskonferencen") i overensstemmelse med konventionens artikel 3, stk. 12.
2) Afgørelser i henhold til artikel 8, stk. 4, om tilladelse til fremstilling af nye produkter tilsat kviksølv eller
anvendelse af ny fremstillingsprocesser, der anvender kviksølv. Bestemmelsen giver mulighed for, at nye
kviksølvholdige produkter og nye fremstillingsprocesser stadig kan tillades ved en gennemførelsesretsakt fra
Kommissionen. Det betyder, at Kommissionen kan beslutte, hvorvidt det pågældende nye produkt tilsat
kviksølv eller den nye fremstillingsproces er tilladt på baggrund af en vurdering af deres fordele for miljøet og
menneskers sundhed og af, hvorvidt der findes kviksølvfri alternativer, som er teknisk og økonomisk
gennemførlige.
3) Spørgeskemaer i henhold til artikel 15, stk. 2. Kommissionen vedtager spørgeskemaer, som skal hjælpe
medlemsstaterne med at rapportere de relevante oplysninger til Kommissionen. Det sker ved at præcisere
nøjagtigt, hvilke oplysninger der skal indsendes, herunder oplysninger om nøgleresultatindikatorer, i hvilket
format og på hvilket tidspunkt.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for
Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, der er ledende udvalg.
Nærhedsprincippet
Forslaget er fremsat med dobbelthjemmel i henholdsvis TEUF artikel 192 (Miljø) og TEUF artikel 207
(Handel). Den eksisterende forordning om kviksølv (1102/2008) har samme hjemmelsgrundlag.
Side 4/9
 kom (2016) 0039 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om kviksølv
1612972_0005.png
I forhold til den handelsmæssige del af Kommissionens forslag, fremhæver Kommissionen, at
forslagets formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og at foranstaltninger inden for
den fælles handelspolitik er omfattet af Unionens enekompetence, jf. artikel 3, litra e), i TEUF. Behovet
begrundes i nødvendigheden af at adressere problemet med kviksølvforurening og -eksponering i Unionen og
gennemføre et forbud mod eksport af kviksølv, adskillige kviksølvforbindelser og visse produkter tilsat
kviksølv samt et betinget forbud mod import af kviksølv.
Hvad angår forslagets ikke-handelsmæssige bestemmelser vedrørende brug af kviksølv i eksisterende og nye
fremstillingsprocesser og i nye produkter, kontrol af kviksølvemissioner til miljøet og oplagring af kviksølv
samt håndtering af kviksølvaffald, er de omfattet af delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne,
dvs. beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. Da beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed mod
kviksølvforurening og -eksponering, som det fremgår af ovenstående, allerede i udstrakt grad er reguleret på
EU-niveau, er det berettiget, at Unionen træffer foranstaltninger. Hvad angår konventionens bestemmelser
vedrørende minedrift fra små guldminer, giver dette forslag de berørte medlemsstater mulighed for at vælge
den optimale kombination af foranstaltninger til gennemførelse, for at de relevante krav kan opfyldes.
Kommissionen vurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringens selvstændige vurdering af, om nærhedsprincippet på det foreløbige grundlag er overholdt:
Miljøområdet efter TEUF artikel 192 er et område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne.
Formålet med forslaget samlet vurderes samlet set bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-
niveau. Endvidere vedrører formålet med forslaget opfyldelse af EU’s internationale forpligtelser, hvorfor det
vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det er regeringens holdning, at forslaget alene bør have hjemmel i TEUF artikel 192 om miljø. Dette er
uddybet under afsnittet om regeringens foreløbige generelle holdning.
Gældende dansk ret
Den danske kviksølvbekendtgørelse (BEK nr. 73 af 25/01/2016) fastsætter et nationalt forbud mod import, salg og
eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter med få undtagelser.
De danske regler for anvendelsen af amalgam er fastsat i kviksølvbekendtgørelsen for så vidt angår forbud mod
anvendelse i andet end blivende kindtænder med slid, gennem vejledning fra Sundhedsstyrelsen samt i
kommunale retningslinjer vedrørende amalgamfiltre.
Forordningen udfylder alene de huller, som er identificeret i EU’s eksisterende regelværk for at sikre, at
konventionens krav er opfyldt. Forordningen vil således ikke have betydning for øvrig eksisterende EU-ret og
ligeledes ikke berøre nationale gennemførelsesforanstaltninger af disse.
Konsekvenser
1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget erstatter den eksisterende forordning 1102/2008 om eksport og opbevaring af kviksølv. Den nye
forordning vil være umiddelbart gældende i Danmark. En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning
af dansk lovgivning, idet brugen af kviksølv og kviksølvholdige produkter længe har været reguleret i dansk
lovgivning (kviksølvbekendtgørelsen). Forordningens ikrafttrædelse kan medføre behov for opdatering af de
danske regler.
I forhold til reguleringen af amalgam i tandfyldninger har Danmark i dag på flere måder en strengere praksis end
det, der foreslås af Kommissionen. De danske regler for anvendelsen af amalgam er fastsat i
Side 5/9
 kom (2016) 0039 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om kviksølv
1612972_0006.png
kviksølvbekendtgørelsen (for så vidt angår forbud mod anvendelse i andet end blivende kindtænder med slid) og
gennem vejledning fra Sundhedsstyrelsen og i kommunale retningslinjer vedr. amalgamfiltre.
Den danske vejledning om brugen af amalgam i tandfyldninger vil fortsat finde anvendelse, idet den fastsætter en
mere snæver brug af amalgam i tandfyldninger end det, Kommissionen foreslår. Der er i Danmark dog ikke krav
om alene at bruge amalgam i indkapslet form, men det vurderes, at der primært anvendes amalgam i denne form i
dag, og at forbruget i øvrigt er meget lavt i Danmark. Der kan overvejes, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at
fastsætte særskilt national lovgivning vedrørende anvendelsen af amalgam i tandfyldninger, som gengiver
vejledningen fra Sundhedsstyrelsen for at sikre, at det nuværende høje danske beskyttelsesniveau opretholdes
med forordningens ikrafttræden.
I forbindelse med den gennemførte høring af forslaget til forordningen har Arbejdstilsynet gjort opmærksom på,
at udsættelse for methylkviksølvforbindelser i arbejdsmiljøet er omfattet af bilag 1A til Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med kræftrisikable stoffer.
Forordningens ikrafttrædelse kan jf. høringssvaret medføre, at bilaget til Arbejdstilsynets bekendtgørelse skal
revideres.
2. Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige:
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forordningens artikel 4 samt artikel 15 vurderes at medføre en begrænset administrativ byrde for den nationale
kompetente myndighed, som skal modtage og sagsbehandle handelsformularerne, jf. artikel 3 og 4, samt
udarbejdelse af en rapport som fastsat artikel 15.
Dette vurderes at pålægge den nationale kompetente myndighed (Miljøstyrelsen) en ubetydelig økonomisk
administrativ byrde.
3. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser
4. Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det betingede forbud i artikel 4 mod import til Unionen af kviksølv og kviksølvblandinger betyder, at de
virksomheder, som i dag importerer kviksølv til brug i produktionen, fremadrettet vil skulle have en godkendelse
fra de kompetente myndigheder i Danmark forud for import af kviksølv fra lande uden for EU. Dette vurderes at
ville pålægge en mindre administrativ byrde for virksomhederne. Bestemmelserne om anmeldelse vil finde
anvendelse fra 1. januar 2018.
På baggrund af perioden 2011-2014 vurderes det, at der årligt har været 0-1 handler med kviksølv til/fra lande
uden for EU. Det vurderes, at der også fremover vil være meget få handler om året (0-5), hvor virksomheder
importerer kviksølv fra lande uden for EU og derfor vil blive ramt af anmeldelsespligten.
I øvrigt er de mulige konsekvenser for erhvervslivet ved forslagets øvrige bestemmelser overvejet nedenfor:
Med artikel 5 forbydes eksport, import og fremstilling af en række produkter tilsat kviksølv pr. 1. januar 2021.
Med sit forslag forbyder Kommissionen helt fremstilling, import og eksport af produkter tilsat kviksølv, som er
omfattet af konventionen. Kommissionen vurderer i konsekvensanalysen, at konsekvenserne for virksomhederne
Side 6/9
 kom (2016) 0039 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om kviksølv
1612972_0007.png
ved denne løsning er uvæsentlige, idet de berørte produkter allerede er omfattet af restriktioner for
markedsføring.
Artikel 8 fastsætter forbud mod anvendelse af kviksølv i processer og fremstilling samt markedsføring af
produkter tilsat kviksølv, som ikke er omfattet af nogen kendt anvendelse før den 1. januar 2018. Der er ikke tale
om et absolut forbud, idet en økonomisk operatør, som påtænker at fremstille og/eller markedsføre et nyt produkt
tilsat kviksølv eller benytte sig af en ny proces, kan underrette de kompetente myndigheder i den berørte
medlemsstat herom. Kommissionen kan efter meddelelse fra medlemsstaten træffe afgørelse om, hvorvidt de
anmeldte nye produkter tilsat kviksølv, og nye processer kan tillades.
Ved en sådan meddelelsespligt til de kompetente nationale myndigheder pålægges der virksomhederne en
forpligtes til at give oplysninger om en række detaljerede forhold. Det vurderes dog, at dette er noget der vil ske
meget sjældent, og derfor vurderes de tilknyttede administrative omkostninger at være meget begrænsede.
Artikel 10 fastsætter restriktioner for brugen af amalgam i tandfyldninger. Der stilles krav om, at amalgam til
tandfyldningen alene må anvendes i kapsler. Der er i Danmark ikke et sådan krav, men Danmark har nationale
restriktioner for brugen af amalgam i andet end blivende kindtænder, hvor der er slid. Endvidere har
Sundhedsstyrelsen en vejledning, der anbefaler meget begrænset brug af amalgam til tandfyldning, som går
udover Kommissionens forslag. Det betyder en meget begrænset anvendelse af kviksølv til tandfyldning i
Danmark, og dermed formodes de øgede omkostninger til kapselformen at være meget begrænsede. Desuden
indføres en pligt til at installere amalgamfiltre hos samtlige tandlæger. Der formodes allerede i dag at være
installeret filtre på samtlige danske tandlægeklinikker, da der er fastsat ved krav til spildevandsudledninger, som i
praksis er indarbejdet i de kommunale retningslinjer. Kommissionens forslag vil derfor ikke medføre en ekstra
omkostning. Bestemmelsen vil finde anvendelse fra 1. januar 2019.
Artikel 12 fastsætter, at bestemte virksomheder årligt skal fremsende oplysninger til de kompetente nationale
myndigheder om den mængde kviksølv, der er oplagret i berørte anlæg og om den mængde kviksølv, der er sendt
til midlertidige eller permanente oplagringsfaciliteter.
For Danmarks vedkommende vurderes kravene i artikel 12 kun at få betydning for ét non-ferro metalsmelteri i
Danmark, men da virksomheden ikke producerer rent kviksølv affald, vil de ikke være omfattet af bestemmelsen.
I forhold til opbevaring af kviksølv, artikel 13, er der i Danmark hverken midlertidige eller permanente
oplagringsanlæg til kviksølv. Danmark eksporterer så vidt vides ikke affald bestående af metallisk kviksølv.
Danmark eksporterer kviksølvholdigt affald til bl.a. Tyskland til oparbejdning. Danmark sender alene
kviksølvaffald til genanvendelse og ikke endelig bortskaffelse. Det betyder, at der ikke vil være ekstra
omkostninger til dette i Danmark.
5. Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse
Forslaget skønnes overordnet at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i EU.
Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse udgør amalgam den næststørste brug af kviksølv i Unionen med et
anslået forureningspotentiale på omkring 75 ton kviksølv årligt.
Kommissionens forslag vurderes kun at få begrænsede positive virkninger på beskyttelsesniveauet i Danmark,
idet vi allerede har reguleret amalgamanvendelse og ikke har de omtalte fremstillingsprocesser, men udledninger
i andre lande kan transporteres via vand- og luftstrømme til Danmark og ophobes i vores fødevarer.
I forhold til permanent oplagring af kviksølv, vurderes det, at Kommissionens forslag umiddelbart vil give en
mindre beskyttelse for sundhed og miljøet i EU. Beskyttelsen af miljøet kan forbedres yderligere, hvis der i
Side 7/9
 kom (2016) 0039 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om kviksølv
1612972_0008.png
forslaget indarbejdes krav til stabilisering af kviksølvet inden den permanente oplagring. Der finder ikke
oplagring sted i Danmark og det vil således ikke have direkte miljømæssige konsekvenser for Danmark.
Høring
Forslaget har været sendt i høring blandt en bred kreds af interessenter, hvor der ikke er fremkommet
substantielle indvindinger. Dansk Byggeri og Lundbeck har fremsendt neutrale høringssvar og CO-Industri har
derudover stillet spørgsmål om, hvorfor arbejdsmiljø ikke er nævnt som en del af ”hele kviksølvcyklussen”, samt
om baggrunden for anvendelsesdatoen for forordningen og muligheden for at fremrykke denne.
Miljøstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at arbejdsmiljø og beskyttelse af arbejdstagere ikke direkte er en del af
formålsbeskrivelsen, og at formålet med Kommissionens forslag til forordning alene er at gennemføre de af
Minamatakonventionens bestemmelser, som endnu ikke er omfattet af eksisterende EU-regler. Med hensyn til
ikrafttrædelse har Miljøstyrelsen svaret, at forordningen vil finde anvendelse fra d. 1. januar 2018, men i øvrigt
fastsætter forskellige frister for ikrafttrædelse af forbud (f.eks. om amalgam i tandfyldninger som finder
anvendelse fra d. 1. januar 2019). Datoerne er fastsat for at sikre, at både medlemsstaternes kompetente
myndigheder og de økonomiske operatører, der berøres af forordningen, får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er generelt blevet hilst velkomment blandt medlemsstaterne, og der forventes at være opbakning til
vedtagelse af forslaget.
Dog har flere medlemsstater udtrykt bekymring over for Kommissionens valg af minimumstilgang til
implementering af konventionen. Det er holdningen hos denne gruppe af medlemsstater, at EU bør være en
ledende aktør på det globale område i forhold til at nedbringe udledning og udfase brugen af kviksølv,
ligesom EU var ledende i forhandlingerne om konventionen.
Andre medlemslande mener modsat, at Kommissionen går for langt i forhold til de krav, som konventionen
stiller til parterne – særligt på området for tandfyldningsamalgam, hvor en række lande på nuværende
tidspunkt ikke lever op til kravene, og derfor mener, at forslaget vil have vidtrækkende konsekvenser.
Det forventes desuden, at kravene til håndteringen af kviksølvholdigt affald vil give grund til længere
forhandlinger mellem medlemslandene, idet flere finder, at der skal være krav til stabilisering af kviksølvet i
forbindelse med permanet oplagring.
Endelig forventes det, at brugen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vil skabe en del
diskussioner, ligesom nogle har udtrykt bekymring i forhold til eksisterende nationale regler.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag. Regeringen støtter en ambitiøs EU
implementering af konventionens bestemmelser. Regeringen er ligeledes meget positve overfor, at pakken
præsenteres med henblik på EU’s ratificering af konventionen.
I forhold til Kommissionens valg af dobbelt hjemmel i forslaget, synes det ikke tilstrækkeligt klart, hvilke dele
af forslaget der har hjemmel i henholdsvis TEUF artikel 192 (Miljø) og TEUF artikel 207 (Handel).
Regeringen vurderer, at forslaget alene burde have hjemmel i TEUF artikel 192, idet dette må anses som det
primære formål med forordningen - dette særligt henset til, at konventionen i sin formålsbeskrivelse alene
henviser til hensynet til menneskers sundhed og miljøet (konventionens artikel 1). Dobbelthjemmel skal kun
anvendes i helt særlige tilfælde og under forudsætning af, at de enkelte elementer skal tillægges lige stor
vægt. Dette er ikke tilfældet i dette forslag.
Side 8/9
 kom (2016) 0039 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om kviksølv
Hvis ikke der opnås enighed om enkelt hjemmel, bør det tydeliggøres i Kommissionens forslag, hvilke
bestemmelser der hører under hhv. handel- og miljødelen. Dette er især vigtigt at få præciseret i forhold til
muligheden for at kunne opretholde og vedtage nationale særregler, som kun er muligt under miljøhjemlen
og den delte kompetence.
I forhold til permanent oplagring af kviksølvholdigt affald, er det regeringens foreløbige holdning, at
kviksølvaffald udelukkende bør opbevares i stabiliseret form.
I forhold til beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter kan dette alene støttes af regeringen, hvis der ikke
er tale om substantielle ændringer.
Regeringens foreløbige generelle holdning til vedtagelsen af gennemførelsesretsakter er, at det for så vidt
angår vedtagelse af import- og eksportformularer er relevant at anvende gennemførelsesretsakt, idet dette
sker som opfølgning på de afgørelser, der vedtages af konferencen mellem parterne i konventionen
("partskonferencen") i overensstemmelse med konventionens artikel 3, stk. 12.
I forhold til muligheden for at Kommissionen ved gennemførelsesretsakt kan træffe afgørelse om tilladelse til
fremstilling af nye produkter tilsat kviksølv eller anvendelse af ny fremstillingsprocesser, er regeringen
opmærksom på, at dette vil kunne betyde en undtagelse fra det generelle forbud. Dog foreskriver
undersøgelsesproceduren, at Kommissionen ikke kan gennemføre den foreslåede foranstaltning, hvis der er
kvalificeret flertal imod, ligesom den ikke kan gennemføres, hvis den pågældende retsakt vedrører
beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed eller sikkerhed, eller hvis et simpelt flertal blandt
udvalgets medlemmer er imod det (jf. forordning 182/2011 artikel 5, stk. 4, afsnit 2, litra a) og c).).
For så vidt angår vedtagelsen af spørgeskemaer ved gennemførelsesretsakt åbner dette mulighed for, at
Kommissionens rapporteringsforpligtelse kan pålægge medlemsstaterne at rapportere mere end det, der
foreskrives efter Minimatakonventionen. Dette bør derfor præciseres, enten i bestemmelsen eller recitals, at der
ikke er tale om en mere byrdefuld rapporteringsforpligtelse end den, der foreskrives i konventionen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 9/9